Banedanmark har påbegyndt arbejdet med at få fremstillet et tredimensionelt billede af alle etatens 3.125 kilometer spor. Det skal opdateres årligt fremover.
Der er tale om en såkaldt lidar-scanning, hvor et stort antal afstandsmålinger gennemføres fra et kørende tog. Derfra genereres en punktsky, som blandt andet skal bruges til se om træer og anden bevoksning nærmer sig sporene, og om såkaldte "usædvanlige transporter" kan komme forbi.
Opgaven, som blev sendt i udbud sidste år, blev vundet af hollandske Fugro. Og de første scanninger af omkring en tredjedel af Banedanmarks skinner er allerede gennemført.
Dataene, som blandt andet dækker en S-togsstrækning, en rejse tværs over Fyn, samt stationerne Odense og Fredericia, er nu ved at blive behandlet. I første omgang er Banedanmarks fokus at undersøge, hvor brugbar den er og om endnu flere i organisationen kan have glæde af den.
»I år er det testår, og vi har netop gennemført målingen sammen med Fugro. De behandler dataene lige nu, så vi har ikke set noget endnu«, siger projektleder Charlotte Lomholt
Skal også se på køreledninger og ballast
Det er første gang, at Banedanmarks spor kortlægges så omfattende ved hjælp af lidar, selv om der er gjort et forsøg tidligere, i 2015, hvor præcisionen blev for lav til at være anvendelig
Siden da er teknologien modnet, og nu håber styrelsen at scanningerne vil kunne bruges af flere forskellige fagtekniske sektioner i Banedanmarks tekniske driftsafdeling.
Sektionen Kørestrøm, som håndterer systemansvar, driftsledelse og driftsansvar for de elektrificerede strækninger, har allerede meldt sig som interesserede.
»Det er for at se tilstanden på køreledninger, hvor masterne står, hvor der er sporklemmer og så videre. Det er uvist om alle objekter er registreret lige nu, og derfor skal man i dag fysisk ud for at inspicere ledningerne. Derfor regner vi med, at dette her også er med til at øge sikkerheden på banen«, siger projektlederen.
Punktskyen kan sandsynligvis også spare Banedanmark for fysiske inspektioner af, om ballasten under sporene har sat sig.
»Noget vi også vil undersøge i år er ballast og tværprofil. Der er krav til, hvordan det ligger, og det sætter sig engang imellem. Det er vældig dyrt at gå ud og få målt. Men vi regner med at kunne se tilstanden på den første tredjedel i år, så vi kan se om der er noget kritisk, som vi skal have udbedret«, siger Charlotte Lomholt.
Kan også bruges til projektering
Håbet er, at lidar-scanningerne kan føre til så komplet et billede af Banedanmarks totale net, at man kan få et klart billede af, hvornår et træ truer med at vokse for tæt på, eller hvor sporene hælder for meget.
»Det kan være svært at have overblikket over hele jernbanen, men vi forventer at kunne lægge noget machine learning ned over det, når vi får dette her billede. Men Rom blev ikke bygget på en dag. Nu har vi lavet målingen og når vi får dataene tester vi, om den opfylder de kvalitetskrav vi har,« siger projektlederen.
Et tredimensionelt billede af banen vil også kunne bruges til at planlægge anlægsprojekter i fremtiden.
»Vi kunne godt tænke os, at det her kunne bruges som grundlag for projektering på længere sigt, så man for eksempel kan få en fornemmelse for hvor der kunne anlægges materieldepoter i byggeprojekter«, siger Charlotte Lomholt.
Fugros lidar-scanning gennemføres ved hjælp af selskabets Rila-teknologi, som man kan læse mere om her.
Her måler to lasere hver op til en million punkter i sekundet, imens de føres frem af et almindeligt tog, som må køre op til 200 kilometer i timen.
