Lidar-scanning af 3.125 km jernbane skal måle frirum og skæve spor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lidar-scanning af 3.125 km jernbane skal måle frirum og skæve spor

Med op til to millioner afstandsmålinger i sekundet får Banedanmark et meget præcist billede af sine 3125 kilometer spor. Illustration: Banedanmark

Banedanmark har påbegyndt arbejdet med at få fremstillet et tredimensionelt billede af alle etatens 3.125 kilometer spor. Det skal opdateres årligt fremover.

Der er tale om en såkaldt lidar-scanning, hvor et stort antal afstandsmålinger gennemføres fra et kørende tog. Derfra genereres en punktsky, som blandt andet skal bruges til se om træer og anden bevoksning nærmer sig sporene, og om såkaldte "usædvanlige transporter" kan komme forbi.

Opgaven, som blev sendt i udbud sidste år, blev vundet af hollandske Fugro. Og de første scanninger af omkring en tredjedel af Banedanmarks skinner er allerede gennemført.

Dataene, som blandt andet dækker en S-togsstrækning, en rejse tværs over Fyn, samt stationerne Odense og Fredericia, er nu ved at blive behandlet. I første omgang er Banedanmarks fokus at undersøge, hvor brugbar den er og om endnu flere i organisationen kan have glæde af den.

»I år er det testår, og vi har netop gennemført målingen sammen med Fugro. De behandler dataene lige nu, så vi har ikke set noget endnu«, siger projektleder Charlotte Lomholt

Skal også se på køreledninger og ballast

Det er første gang, at Banedanmarks spor kortlægges så omfattende ved hjælp af lidar, selv om der er gjort et forsøg tidligere, i 2015, hvor præcisionen blev for lav til at være anvendelig

Siden da er teknologien modnet, og nu håber styrelsen at scanningerne vil kunne bruges af flere forskellige fagtekniske sektioner i Banedanmarks tekniske driftsafdeling.

Sektionen Kørestrøm, som håndterer systemansvar, driftsledelse og driftsansvar for de elektrificerede strækninger, har allerede meldt sig som interesserede.

»Det er for at se tilstanden på køreledninger, hvor masterne står, hvor der er sporklemmer og så videre. Det er uvist om alle objekter er registreret lige nu, og derfor skal man i dag fysisk ud for at inspicere ledningerne. Derfor regner vi med, at dette her også er med til at øge sikkerheden på banen«, siger projektlederen.

Punktskyen kan sandsynligvis også spare Banedanmark for fysiske inspektioner af, om ballasten under sporene har sat sig.

»Noget vi også vil undersøge i år er ballast og tværprofil. Der er krav til, hvordan det ligger, og det sætter sig engang imellem. Det er vældig dyrt at gå ud og få målt. Men vi regner med at kunne se tilstanden på den første tredjedel i år, så vi kan se om der er noget kritisk, som vi skal have udbedret«, siger Charlotte Lomholt.

Kan også bruges til projektering

Håbet er, at lidar-scanningerne kan føre til så komplet et billede af Banedanmarks totale net, at man kan få et klart billede af, hvornår et træ truer med at vokse for tæt på, eller hvor sporene hælder for meget.

»Det kan være svært at have overblikket over hele jernbanen, men vi forventer at kunne lægge noget machine learning ned over det, når vi får dette her billede. Men Rom blev ikke bygget på en dag. Nu har vi lavet målingen og når vi får dataene tester vi, om den opfylder de kvalitetskrav vi har,« siger projektlederen.

Et tredimensionelt billede af banen vil også kunne bruges til at planlægge anlægsprojekter i fremtiden.

»Vi kunne godt tænke os, at det her kunne bruges som grundlag for projektering på længere sigt, så man for eksempel kan få en fornemmelse for hvor der kunne anlægges materieldepoter i byggeprojekter«, siger Charlotte Lomholt.

Fugros lidar-scanning gennemføres ved hjælp af selskabets Rila-teknologi, som man kan læse mere om her.

Her måler to lasere hver op til en million punkter i sekundet, imens de føres frem af et almindeligt tog, som må køre op til 200 kilometer i timen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være interessant om data fra ddisse målinger også kunne bruges til at kortlægge, hvor stor en indsats, der skal til for at indføre det brede svenske køretøjsprofil (ikke at forveksle med fritrumsprofilet, men altså selve togets tilladte kinetiske profil). De ekstra brede svenske tog giver plads til en ekstra stolerække i bredden, og altså op til 25% flere siddepladser.

Måling af strækningen Peberholm til Helsingør tilbage i 2013 afslørede, at alene signalerne står lidt for tæt (afstand under 5 cm), men signalerne fjernes jo inden alt for længe....

  • 3
  • 0

Det er super med ny teknologi til at give et godt og retvisende billede at sporenes slitage tilstande, således at service og reperationer og udskiftninger kan udføres i rette tid og dermed både bedre og billigere.

Men nogle steder vil det være bedre at rette snoede spor ud, således at toget kan køre hurtigere og mere komfortabelt.

Der er mange steder hvor banen er anlagt snoede efter bakker og dale for at undgå for store stigninger. Ligeledes er mange mindre stationer nedlagt og så er det bedre med en anden (kortere) linie føring.
I dag kan gravemaskiner lettere klare en mere direkte linie.
Så derfor bør en større del af sporarbejderne være en opretning af snoede spor. Snup 50-75 km opretning hvert år som en del af "service udskiftninger" så bliver banenettet bedre år for år.

  • 2
  • 0

Jeg elsker når statslige virksomheder kører med klatten - "vi kunne også godt tænke os....."

Hvad koster systemet, hvilken værdi skaber det, hvor mange arbejdspladser kan nedlægges, hvad er erfaringerne fra andre lande?

Kan inførelsen af "Lidar" bestå Lars Larsen testen - "Kan det betale sig"?

  • 0
  • 1

Hvilken ny viden får man reelt ud af de mange data (og hvad er prisen for at få, lagre, vedligeholde og anvende dem?), som en kompetent strækningsansvarlig ikke har i forvejen?

  • 0
  • 2

Førts og fremmest tillykke til BDK. At indsamle data omkring spor mm. er et godt skridt for at kunne få et bedre overblik over anlægenes tilstand og dermed drift og vedligeholdelse (asset management). Det bliver spændende at se hvor meget man AI samt Mashine learning kan hjælpe med at automatisere registrering mm. Hvordan giver man rent praktisk adgang til de store datamængder og ejer BDK de skannede data? Hvad hvis man på et tidspunkt stopper med at bruge den nuværende leverandør til databehandling (Hollanske Fugro), er der så en plan for hvordan man får fat i data? Glæder mig til at følge den spændende rejse omkring BDK's digitale tvilling ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten