Hvis udviklingen fortsætter med samme hastighed, bør historiebøgerne snart opdateres.
For i flere lande, bl.a. Danmark, Tyskland, Mexico og Guatemala, afdækker arkæologer spor, som forandrer antagelserne om vores forfædres gøren og laden.
Og der er vel at mærke tale om spor, der hverken har fordret ømme knæ efter måneders nøjsomt graveri eller machetesving igennem en nærmest uigennemtrængelig jungle.
Arkæologerne har haft gavn af computerbaserede billedanalyser og kortlægninger fra luften med lidar-teknologi (light detection and ranging).
Læs også: Kvantespring inden for sensorteknologi er en gave til gravrøvere
Lidarer er en essentiel del af udviklingen af selvkørende biler og autonome robotter.
Lidar-revolution
En lidar fungerer ved at udsende laserlys og registrere tiden på refleksionerne. Jo kortere tid det tager, før refleksionerne opfanges af sensoren, desto nærmere er objektet. Doppler-forskydning på de returnerede lydbølger kan også bruges til at afgøre, om objektet er i bevægelse, og hvilken vej det bevæger sig
1: Lidar-sensorer på nippet til endeligt gennembrud
2: Knaphed på sensorer forsinker fremtidens biler
3: Sensorteknologi gavner gravrøvere
4: Lidar er dronernes næste tek-tigerspring
5. Google vs. Uber handler om lidarer
6. Lidar-troldmand lover 40 x kraftigere lidar
7. Google Vs. Uber kræver første offer
8. Lidar-ingeniør forrådte Google
9.Øreringe afslører sikkerhedshul hos Google
10.Tek-slagsmål slutter overraskende fredeligt
11. Fem lektioner fra Google vs. Uber
Den teknik har især vist sig nyttig i tætbevoksede områder, hvor vegetationen har været for kraftig. For luftfotos kombineret med lidar lader forskerne se under alle gevækster, der har vokset sig hen over fortiden.
»Vi spenderede mere end 1 millioner dollars i løbet af 15 år på at kortlægge 52 kvadratkilometer af Mirador-bassinet med sofistikerede Total-Station laser-kortlægningssystemer. Med lidar formåede vi i løbet af 38 timers flyvning at overgå den indsamling af data,« siger Richard D. Hansen, arkæolog og lektor i antropologi ved Utah University til Ars Technica.
I denne måned har brugen af overflyvninger med lidar hjulpet arkæologer med først at afdække en forhistorisk maya-by midt i Guatemalas jungle og dernæst omfanget af en anden forhistorisk by beliggende i Vestmexico kaldet Angamuco.
Et omfang så stort at arkæologerne forventede, at det ville kræve ti års udgravninger. Men nu kan de præcist fastslå, hvor stor en by Angamuco var i sin glansperiode.
»Hvis man finder lommeregneren frem og lægger alle data sammen, så når vi op på 40.000 bygningsværker – altså nogenlunde samme antal som på øen Manhattan,« sagde Chris Fischer, arkæolog fra Colarado State University på en konference denne uge hos the American Association for the Advancement of Science.
Brugen af luftfotos i forbindelse med arkæologi er dog ingen nyhed. Den tog for alvor fart for omkring 65 år siden. Men brugen af lidarer er banebrydende, dels fordi de muliggør kortlægningen af enorme områder, som tidligere var uden for rækkevidde, dels fordi de forbedrer detaljeringsgraden, så områder, som ellers har været undersøgt fra ende til anden, viser sig at indeholde hidtil usete ting. For eksempel geometriske formationer, der røber strukturer under jorden.
Detaljeringsgraden er 100 gange bedre
Detaljeringsgraden med laserteknologien fra lidarer er omkring 100 gange bedre end med hidtidige metoder. Læg dertil, at med billedbehandling kan en lidar også være med til at afsløre strukturer fire meter under overfladen.
Herhjemme var Holstebro Museum de første til at anvende lidar-teknologi til luftarkæologi. Det skete i et fireårigt projekt fra 2009-2013. Lidar-teknologien afdækkede, at skovområderne og hederne er en skattekiste af uopdagede arkæologiske fund, fordi de ikke på samme måde som de fleste marker har været opdyrkede.
Læs også: Før var en lysfølsom sensor stor som en elkoger - nu kan den sidde på spidsen af robottens finger
Lidar-producenter såsom Velodyne Lidar, Osram Opto og Quanergy melder alle om heftige prisfald på grund af forbedret teknologi inden for halvanden til tre år. Samtidig skrumper størrelsen på en lidar også, hvilket kan lette og billiggøre overflyvninger med eksempelvis droner frem for med fly.
På den vis er der altså udsigt til, at brugen af lidarer bliver revolutioneret og går fra at være specialisters udsøgte grej til at blive hvermands eje.
Læs også: Lidar-sensorer på nippet til endeligt gennembrud
Søren Michael Sindbæk, professor i middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet, har selv haft gavn af lidarer til at opdage en borgring nær Køge.
Prisfald åbner op for forsknings-frontier
Han vurderer, at bedre og billigere lidar-teknologi nok har en begrænset betydning i Danmark på grund af den omfattende nationale kortlægning, og fordi vores mange landbrugslandskaber alligevel har udlignet de fleste jordanlæg fra vores forfædre. Helt anderledes stort tror han perspektivet ser ud uden for vores grænser.
»I de fleste andre lande, og især uden for Europa, hvor enorme områder er så at sige uden arkæologisk kortlægning, vil det være et kvantespring, som givetvis vil skabe en ny slags forsknings-frontier,« pointerede Søren Michael Sindbæk over for Ingeniøren i marts sidste år.
Men ligesom med al anden teknologi åbner muligheden også op for misbrug.
Læs også: Knaphed på sensorer forsinker fremtidens biler
»Meget afhænger af, hvordan adgangen bliver til disse data. Mange steder i verden kan det blive et kapløb med professionelle plyndringshold, der kan få glimrende skattekort at gå efter i stort set uforstyrrede egne,« sagde Søren Michael Sindbæk sidste år.
