LHC producerer rekordmange data og banker flere søm i ligkisten for supersymmetri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

LHC producerer rekordmange data og banker flere søm i ligkisten for supersymmetri

LHC har afsluttet sine forsøg med proton-proton-kollisioner for i år. Tilbage er en kortvarig periode med kollisioner mellem protoner og tunge blyioner, der har til formål at studere tilstanden i universet lige efter big bang, før kvarker - under påvirkning af den stærke kernekraft - havde samlet sig og dannet de første protoner og neutroner.

Det er gået over al forventning med proton-proton-forsøgene, som er LHC's primære aktivitet.

Partikelfysikerne bruger den noget besynderlige betegnelse inverse femtobarn for antallet af partikelkollisioner, hvor en invers femtobarn svarer nogenlunde til 10^39 partikelkollisioner pr. kvadratcentimeter.

I år havde man forventet at nå 25 inverse femtobarn. Det gik bedre. Man opsamlede i alt 37,8 ved CMS-detektoren og 35,5 ved ATLAS-detektoren ved en energi på 13 TeV, som er meget tæt på den energi, som LHC er designet til på 14 TeV.

LHC som maskine kører altså helt sublimt.

Det er forventningen, at Cern engang midt i december vil give en foreløbig analyse af årets datahøst, men alle indikationer tyder på, at der ikke gemmer sig afgørende ny fysik udover Standardmodellen, og tilhængere af supersymmetri endnu engang bliver skuffede.

Det får dog næppe fortalere af supersymmetri til at kaste håndklædet i ringen. De vil klinge sig til håbet om, at LHC endnu ikke har kunnet banke det allersidste søm i ligkisten for denne smukke teori. Men der mangler ikke mange, kan vi andre konstatere.

Hologrammer af materialers indre strukturer med neutroner

Cern er ikke det eneste store forskningsanlæg i Europa. I Lund i Skåne opføres for tiden verdens største neutronfacilitet European Spallation Source (ESS).

Hovedbegrundelsen herfor er, at neutroner har mange anvendelser inden for materialestudier.

Når neutroner rammer atomer eller molekyler, spredes de på tilsvarende måde, som det sker ved røntgenstråler. Ud fra diffraktionsmønsteret kan man bagefter regne tilbage til strukturen af det undersøgte materiale og se placeringen af de enkelte atomer og molekyler.

En canadisk-amerikansk forskergruppe har nu vist i en artikel i Optics Express, at det også er muligt at lave hologrammer med neutroner.

Det kan give et helt nyt indblik i materialer og ikke mindst deres indre strukturer. Det bliver spændende at se, om denne teknik vil få større udbredelse.

Elektronmikroskopi i farver

Inden for et andet vigtigt værktøj for materialeforskere er der også sket et markant fremskridt.

Forskere fra University of San Diego har gennem en lang årrække arbejdet på at lave elektronmikroskop-billeder i farver.

Det er en ganske kompliceret proces, for det kræver, at prøverne, man skal undersøge, bearbejdes med metaller som lanthan, cerium og praseodymium.

Men i en ny artikel i Cell Chemical Biology fremlægger de amerikanske forskere nu langt om længe en metode, som kan bruges i praksis.

Stephen Amis, der er hovedforfatter på den nye artikel, bemærker, at forskerne har samme fornemmelse, som da de første farvefotos kom på markedet.

»I dag er der svært at forestille sig tiden udelukkende med sort-hvide fotos,« forklarer han.

Gennem 50 år har forskere på samme måde måttet leve med monokrome elektronmikroskop-billeder. Men Stephen Amis spår farvebilleder en stor fremtid inden for biologi, da det vil gøre det lettere at skelne dele i celler og følge bestemte proteiner.

Tænd for dit fjernsyn på onsdag

Til slut en opfordring.

I næste uge tager DR hul på en ny serie portrætter af store danske videnskabsfolk.

Jeg var begejstret for første del af serien, som kørte i 2015, og jeg sluttede min anmeldelse med håbet om en sæson 2, hvor der forhåbentlig kunne findes plads til Ole Rømer og kemikeren Johannes Brønsted.

Læs også: DR-serie om danske videnskabsfolk er helt i top

Det glæder mig derfor, at sæson 2 åbner på DR K 9. november kl. 20.30 med netop Ole Rømer. Brønsted er der desværre ikke blevet plads til blandt de seks portrætter, der ud over Rømer omfatter Niels Finsen, Peter W. Lund, Peter Panum, Ebba Lund og Willi Dansgaard.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Definitionen på "farve" er vel lys omkring det synlige spektrum.

Når elektroner benyttes, så er opløsningen vel omkring 5*10^3 bedre fordi bølgelængden er væsentlig mindre.
Det forhindrer ikke, at det observerede repræsenteres ved farver på en valgt, forståelig, måde.
Men at kalde det "i farver" må da være en omskrivning - som ikke fremmer forståelsen.

Og derfor forstår jeg ikke hvad det handler om i notitsen ?

  • 3
  • 1

Men at kalde det "i farver" må da være en omskrivning

Nu er jeg ikke ligefrem ekspert i elektronmikroskoper, men jeg ved fra astronomien at man giver fotos af universet "farver" som repræsenterer forskellige bølgelængder der ellers ikke ville være synlige for det menneskelige øje.

Den oprindelige artikel skriver "Electron microscopy (EM) remains the primary method for imaging cellular and tissue ultrastructure, although simultaneous localization of multiple specific molecules continues to be a challenge for EM".

Så her har man udvidet muligheden for ikke bare at se en overflade, men også hvad overfladen består af. Farverne er selvfølgelig ikke "originale" men viser hvor det specifikke protein eller hvad-man-nu-har-markeret befinder sig.

  • 2
  • 0

@Lars Røssell
Netop.
Og derfor mener jeg også, at ord som signalerer at "billede" vises i falske farver eller lignende er en stringent formulering. Endog ordet "billede" er jo på kanten - hvis ordene virkelig skal analyseres, men det har så vundet hævd (e.g. Røntgen-billede).

Jeg forstår, pindehuggeriet ufortalt, hvad artiklen egentlig handlede om. Det er jo netop i andre områder kendt, at falske farver benyttes.

  • 0
  • 0