Leverandør truer med at gå fra finsk atomkraftbyggeri

Tre års forsinkelser og budgetoverskridelser på 50 procent har bragt franske Areva og det finske elselskab Teollisuuden Voima Oy, TVO, i åbent slagsmål om byggeriet af den 1600 MW store finske Olikuoto 3-reaktor.

Areva truede ved præsentationen af sit halvårsregnskab med ikke at ville afslutte byggeriet af reaktoren, hvis ikke TVO "implementerer foranstaltninger, der kan sætte arbejdstempoet i vejret, som det var aftalen i juni 2008".

Areva leder et konsortium, der har indgået en konkrakt med TVO om at leve et nøglefærdigt projekt til 22 milliarder kroner. Den nye reaktor er den første EPR, European Pressurized Reactor, og skulle have været i drift i år. Byggeriet er indtil videre forsinket til 2012, og budgettet overskredet med 11 milliarder kroner.

»Areva har sendt forslag til TVO for at få genindført metoder til udførelse af arbejdet, der er i tråd med almindelig praksis i store projekter, og vi vil kun indlede de sidste faser af arbejdet, når TVO har accepteret forslagene,« lød det forbindelse med regnskabet fra Arevas administrerende direktør, Anne Lauvergeon.

Ifølge hende har Areva hensat 550 millioner euro i første halvår som den direkte konsekvens af reaktorbyggeriet i Finland.

TVO er forundret over Arevas reaktion og afviser fuldstændig at dele tabet med Areva.

»Vi har aftalt en fastlagt pris og et fastlagt leveringstidspunkt. Det har vi gjort klart over for leverandøren af reaktoren, « siger TVO's adm. direktør, Pertti Simola, til den finske avis Kauppalehti.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt gjort. 11 milliarder mere i byggeomkostning end forventet, det ændrer på regnearkets næst-nederste række af tal. En samtidig forsinkelse af alle fremtidige indtægter fra kraftværket med 3 år, betyder tre nuller i fremtidens første tre næst-næst-nederste celler af tal. Dette hamrer for alvor bundlinien i sænk, og det betyder, at samtlige årsbudgetter for dette projekt, som nogen har arbejdet intenst med i årevis, intet som helst er værd. Hvad har disse mennesker kostet i løn, lad mig gætte: Tyve millioner kroner, hvis vi inkluderer et revisor eller to.

Dermed melder der sig et spørgsmål: Hvis aktionærernes bestyrelse havde bemandet den økonomiske ledergruppe bedre, hvor meget mere i lønomkostning dertil ville dette have kostet, i forhold til samtidig at have kunnet undgå et økonomisk tab på mindst 11 milliarder danske kroner?

Mit gæt er, at blot to mennesker mere ansat, »fjendtlige revisorer«, ville have forhindret tabet. Der er nemlig et problem med revisorer, at de revisorer der er så heldige at blive tilknyttet et stort anlægsprojekt før det går i gang, lever fedt af at anbefale projektet og sidenhen få opgaven som revisor for projektet. Disse revisorers kritiske sans er således meget lille, for at sige det mildt, med hensyn til deres kundes chance for at opnå fremtidig fortjeneste fra projektet. Som betyder, at det regneark, som ofte er meget stort og fyldt med titusindevis af tal, og som revisorer altid deltager i at lave, typisk er ét stort fantasifoster, grebet ud af luften i et kontor, uden at nogen har undersøgt de fysiske realiteter bag tallene. Samtidig har nogle ingeniørfirmaer typisk lavet tegningerne til værket, uden at nogen har regnet på de dynamiske tidsrækkefølger i konstruktionsarbejdet, de mange faser, herunder godkendelser af milepæle, herunder også myndigheders godkendelser, undladt at regne præcist på hvor lang tid hver af disse opgaver vil vare i kalenderen. Dette opdager en bygherre ofte ikke i tide, alle disse undladelser af omhu, fordi han/hun jo er omgivet af højtbetalte specialister, en tro på at disse ved hvad de gør. De ved præcis hvad de gør: malker en idiot mens idioten endnu sover. Denne idiot, der altid bærer en titel som direktør eller bestyrelsesformand, er dog også selv ombord i sovse-toget: Ved at anbefale et meget stort projekt til en gruppe af aktionærer, opnår han/hun magt i en årrække, med høj løn imens, og med lidt held når vedkommende at blive tilstrækkelig gammel i tide til at kunne nå at blive pensioneret. Eller, må man spørge, hvad er ellers forklaringen? Det er jo en gåde, at byggeriet af et atomkraftværk har en så sløset ledelse, fordi, man bør jo synes, at projekter af denne art, hvortil der stilles meget store krav til nøjagtighed, at chancen for at tidsplanen og økonomien holder, burde være høj.

Det fremgår af artiklen, at bygherren forlanger at tabet skal erstattes af bygmesteren, leverandøren. Det vil sandsynligvis vise sig, i samtaler imellem advokater, at dette ikke er muligt, at de to parter sidder i samme båd, skal deles om regningen. Vi må dermed håbe at myndigheder er vågne, holder øje med at der i den afsluttende byggefase ikke sker besparelser på værkets sikkerhed, for én ting er helt sikkert: bygherre og bygmester leder intens efter muligheder for at kunne spare, på grund af tabene.

Og så til en interessant bemærkning i artiklen, at bygmesteren skriger på at kunne få lov til at indføre hurtigere arbejdsmetoder. Hvilke, mon? Lad mig gætte:

Vi er jo altid imod bestikkelse af offentlige myndigheder i nordiske lande. Og hvad betyder det? Det betyder, at offentlige styrelser, som har til opgave at føre tilsyn med meget store og potentielt farlige private byggerier, er underbemandet, ude af stand til at reagere hurtigt, når bygherren anmoder om at få godkendt en milepæl i sit byggeri. Min mening er, at når private bygherrer bygger meget store projekter, at da bør disse bygherrer have lov til at betale lønningerne for offentligt ansatte specialister, de mennesker som skal godkende arbejdet, kontante tilskud betalt direkte til de offentlige styrelser, så disse styrelser har bemandingen på plads til at kunne deltage aktivt og hurtigt i et smidigt samarbejde med alle andre deltagere i projekterne. Realiteten er nemlig desværre, i hvert fald i Danmark, at vore styrelser er underbemandet i forhold til de dynamiske krav som store private projekter stiller, og som betyder at styrelsers reaktionstid ofte er et par uger eller mere, hver gang en bygherre beder om at få en godkendelse for en milepæl. Sådan spiltid i kalenderen koster ikke en offentlig styrelse så meget som en krone i styrelsens regnskab, men det hamrer økonomien itu i de private projekter, som i sidste ende er et samfundstab.

  • 0
  • 0

Apropos regneark, er der nogen der har lavet kw pris for reaktorstrøm inkl. dekommissionering af anlægget og opbevaring af bestrålede dele sammen med affaldet efterfølgende?

  • 0
  • 0

Vi er jo altid imod bestikkelse af offentlige myndigheder i nordiske lande. Og hvad betyder det? Det betyder, at offentlige styrelser, som har til opgave at føre tilsyn med meget store og potentielt farlige private byggerier, er underbemandet, ude af stand til at reagere hurtigt, når bygherren anmoder om at få godkendt en milepæl i sit byggeri.

Din lange udredning af årsagen til budgetoverskridelser og forsinkelser er øjensynlig ikke baseret på egen erfaring fra dette byggeri men snarere en generel erfaring med mega byggerier som du ønsker at berige læserne med.

Tak for forelæsningen.

Mht til citatet ovenfor er det vanskeligt helt at forstå din logik men jeg læser det således at at hvis myndighederne acceptede bestikkelse, så vil de være velbemandet, reagere hurtigt osv.

Du har da vist aldrig arbejdet i korrupte lande. Efter min ringe erfaring er korruption noget at det mest forsinkende man overhovedet kan have.

Det minder mig om en artikel i Economist hvor man fremhævede Danmark som et land hvor myndighedsbehandling generelt er en af de mest effektive man kan finde, netop fordi myndighederne ikke er korrupte. Mon ikke Finland kan findes i samme pulje.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Mht til citatet ovenfor er det vanskeligt helt at forstå din logik men jeg læser det således at at hvis myndighederne acceptede bestikkelse, så vil de være velbemandet, reagere hurtigt osv.

Du har da vist aldrig arbejdet i korrupte lande. Efter min ringe erfaring er korruption noget at det mest forsinkende man overhovedet kan have.

Søren, det er slet ikke dét det drejer sig om. Det drejer sig om økonomisk projektstyring, det kræver ganske rigtigt en løbende hård og kritisk revision. Og hvis jeg var Areva og TVO ville jeg sende spørgsmålet om betalingen i abitrage.

  • 0
  • 0

Du har da vist aldrig arbejdet i korrupte lande. Efter min ringe erfaring er korruption noget at det mest forsinkende man overhovedet kan have.

Enig, i den erfaring. Men, da er der tale om lande der ikke kun er korrupte, men som knap nok hænger sammen i den offentlige administration, og i sådanne lande er det vanskeligt at operere. Læg dertil kaos i trafikal infrastruktur i sådanne lande, og tandpiner på grund af manglende tandlæger i landet, da bliver møder med embedsmænd omtrent umuligt at opnå.

Men ellers: Korrupte lande er ofte underbemandet i styrelser, og hvis man husker på det, og betaler solidt, så man sikrer sig at en kontorchef har råd til at hyre ekstern hjælp i en fart, og vel at mærke så vedkommende kan arbejde inden for sit lands love, da kan man hjælpe ham/hende til at flytte sager meget hurtigt, i korrupte lande.

Lande, som slet ikke er korrupte, falder i den modsatte grøft: At offentlige styrelser er meget stive, statiske, i deres bemanding over tid. Dette er fint til daglig, med alle bliver lige for loven, men når en bygherre så ønsker at bygge dyrt, hvor store investeringer betyder at hastighed er vigtigt, eller når projekter indeholder teknologi der forældes meget hurtigt, hvor hastighed også er livsvigtigt, da bliver de offentlige tilsynsmyndigheder pludselig en alvorlig flaskehals, fordi interaktion med disse myndigheder stjæler 2 uger i kalenderen hver eneste gang, som minimum. Offentlige styrelser i Danmark opkræver visse gebyrer, men disse er alt for små til at kunne betale for en specialbemanding til visse store projekter. Som rent faktisk betyder, at offentlige styrelser i nordiske lande bør have mange flere forskellige slags gebyrer på menuen, hvoraf nogle skal være meget dyre, så der bliver råd til at hyre eksterne konsulenter når dette er nødvendigt af hensyn til projekters indhold eller økonomi.

Et eksempel fra Danmark: Fadæsen med de italienske tog: en del af forsinkelserne skyldes langsommelighed i danske styrelser. Realiteten er, i danske styrelser, at en byggesag måske får en kontorchefs opmærksomhed i en halv time hver uge, samt ligger hos en fuldmægtig, en mand eller dame der ofte har en tilfældig mængde af erfaring og har travlt med andre projekter også. Når en privat bygherre da kommer, nu og da, og anmoder om hjælp med at få kontrolleret og godkendt en milepæl i projektet, har styrelsen intet beredskab til at kunne reagere hurtigt: Kontorchefen sender sagen ud til høring hos alle kollegaer i diverse departementer, for at kunne overskue sagens kompleks. Derved går tiden, før styrelsen kan samle alle input og skrive tilbage til bygherren. I praksis er der også ferier og sygdom, og rokering af personale. Som betyder, at hvis en privat bygherre ikke har indgående erfaring med sådan interaktion (og deraf kan evne at servere alt på et sølvfad så hurtigt som kviksølv), da forsinkes projektet som i kviksand.

Hvad en privat bygherre har behov for, er reelt en dedikeret offentligt ansat projektgruppe, anbragt i en styrelse, så landets love overholdes, betalt af den private bygherre, fordi det er ham/hende der har udbytte af at den offentlige styrelse kan reagere brat og straks og tænke forud. Betingelsen skal naturligvis være, at sådant ikke går ud over styrelsens daglige service til alle andre. Hvis man som privat bygherre forstår etikken i dette, og grænserne derfor, da er man på ret grund, ifølge min mening, ved at betale.

  • 0
  • 0

Substansen i denne her sag er, at en overivrig atomkraftværkbygger gav en fast, men optimistisk pris for at få en ordre i hus.

Nu piver de over at de ikke kan få det til at løbe rundt, fordi kunden insisterer på at de gør arbejdet ordentligt, præcis som kontrakten foreskrev.

Jeg har svært ved at se noget der er værd at hidse sig op over...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Substansen i denne her sag er, at en overivrig atomkraftværkbygger gav en fast, men optimistisk pris for at få en ordre i hus.

Nu piver de over at de ikke kan få det til at løbe rundt, fordi kunden insisterer på at de gør arbejdet ordentligt, præcis som kontrakten foreskrev.

Jeg har svært ved at se noget der er værd at hidse sig op over...

Poul-Henning

Amen

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at se noget der er værd at hidse sig op over...

Sagen er en katastrofe. Du må være meget rig, PH, hvis du synes at det er en bagatel.

Et projekt af denne størrelse, som forsinkes i tre år, udløser en kaskade af følge-skadevirkninger. Ofte er det sådan, at omverdenen behøver at træffe mange beslutninger, som i visse tilfælde først kan ske når et anlægsprojekt er nær sin afslutning, og alene dette forhold kan forsinke i stribevis af andre projekter i samfundet, eller forårsage at visse andre projekter skal hastes igennem for at dække for et hul. Et erhvervsselskabs ledergruppe, desuden, vil være under meget hårdt pres i tre år mere end forudset, og dette pres resulterer i usynlige tabte merindtægter, som erhvervsselskabet ellers ville have opnået i andre af selskabets divisioner. Og, måske har erhvervsselskabet indgået salgskontrakter om fremtidig levering af energi, som nu fører til tab, fordi kontrakterne misligholdes, og måske er ikke alle disse tab dækket af bygmesterens garanti og professionelle ansvarsforsikring. Allerværst: Måske har selskabets finansafdeling indgået finansielle væddemål om fremtidige priser på el i Norden, baseret på forventninger om at det nye kraftværk vil påvirke priserne, og hvis sådant, da er der næsten ingen grænser for hvor store tab, forsinkelser i et projekt kan være årsag til.

Med hård kontrast: Det er altid bygherrens inkompetence der er årsag, hvis bygherren hyrer en inkompetent bygmester. Det nytter intet at man bare underskriver en kontrakt og dernæst forlanger kontrakten overholdt til punkt og prikke, hvis leverandøren ikke har evnen dertil. Og, værre: Et projekt, der begynder at skride, er omtrent umuligt at rette op, fordi det er fundamentet i projektet, måden som projektet er skruet sammen på, og ledet, forudsætningerne og metoderne og mennesker, der er årsagen til forsinkelserne. Store projekter, der forsinkes, skaber ragnarok i de koncerner der er indblandet. En køber af et projekt der forsinkes, gør klogt i at sætte massivt ind med en redningsindsats, hjælpe leverandøren til at kunne magte opgaven. Dette betyder helt konkret, at køberen behøver at sende sine bedste eksperter til leverandøren og til offentlige mydnigheder, på permanent ophold så længe som at projektet halter, for at hjælpe hvem som helst med hvad som helst, og søge at forudse alle nære fremtidige opgaver, for at øge hastigheden. Det er kun hvis leverandøren har en særdeles konkret og garanteret professionel ansvarsforsikring i kobling med kontrakten, sådan én der vil betale ved kasse 1 uden at kræve ret mange beviser, at man som køber kan tillade sig at slappe af. Sådanne garantier er sjældne.

I øvrigt: Nu og da sørger en køber for at sabotere sine egne projekter med vilje. Dette sker, når der er adskillige teams af topledere der konkurrer om magten i en koncern. Om sådant er på spil i Finland, er et åbent spørgsmål. Jeg har aldrig oplevet et projekt, eller hørt rygter om et projekt, uden at der har været magtfulde interne fjender der har forsøgt at sabotere, med formål at forhindre konkurrenters forfremmelse, eller med formål selv at opnå forfremmelse, eller med formål at myrde den teknologi eller arkitektur som et projekt vil introducere permanent hvis projektet bliver en succes. For eksempel kan der være ledere i en koncern der ønsker at forhindre nye atomkraftværker, måske med et ønske om at dreje en koncern i retning af vindmøller, eller omvendt. Det er en jungle, hvad der foregår. Projekter af en vis størrelse, i koncerner, betyder altid krig.

  • 0
  • 0

[quote] Substansen i denne her sag er, at en overivrig atomkraftværkbygger gav en fast, men optimistisk pris for at få en ordre i hus.

Nu piver de over at de ikke kan få det til at løbe rundt, fordi kunden insisterer på at de gør arbejdet ordentligt, præcis som kontrakten foreskrev.

Jeg har svært ved at se noget der er værd at hidse sig op over...

Poul-Henning

Amen[/quote]

Med det i mente, at TVO + flere andre elselskaber ansøger om at bygge nye reaktorer der potentielt kan komme fra Areva. Det er altid rart at have noget at forhandle med.

  • 0
  • 0

Carsten - Igen, det er jo almindeligheder som måske, måske ikke er relevante i sagen.

Ved du konkret om det er bygherren som er inkompetent?

Jeg er enig i at det er bygherrens ansvar hvis han hyrer en uduelig bygmester. Men nu lavede han jo en turn key kontrakt, så han står juridisk stærkt hvis bygmester ikke mestrer opgaven.

Det hjælper selvfølgelig ikke i den sidste ende hvis man ikke når målet (= fungerende akraftværk).

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Ved du konkret om det er bygherren som er inkompetent?

Det ved kun de allernærmeste vidner i sagen, om hvilke årsager der især har gjort udslaget. Hvad vi kan gøre, fra langdistance, er at observere resultaterne, og sammenligne dem med vor egen erfaring om årsager, virkninger, og sammenhænge, og som cirka vil ramme rigtigt, det er min erfaring, fordi alle komplekse projekter har visse fællestræk.

Mit formål med at skrive om noget som du kalder for »almindeligheder«, er i øvrigt ikke spor at holde foredrag, men at bidrage til andres viden, øse af erfaring som jeg tilfældigvis har, så læsere iblandt os, som måske tilfældigvis ikke endnu har opnået samme erfaring, kan blive advaret om typiske faldgruber. Vi kan således være ret ligeglade med hvad der foregår i Finland, men de generelle faldgruber i store projekter er relevante at diskutere, fordi der hvert eneste år kommer nye unge ansatte på banen i virksomheder og i styrelser og begår de samme fejl som vi andre begik da vi var unge. For eksempel: Bygger en defekt bygning til Danmarks Radio, eller indkøber tog fra Italien på et for løst grundlag, eller laver et gigantisk tab på bygning af en fabrik i Storbritannien, eller smadrer fattige landes infrastrukturer på grund af naiv velgørenhed på tankeløse måder. Projektledelse kræver erfaring, og den bedste erfaring er bommerter som andre har begået og betalt for. Al erfaringsudvikling er i øvrigt baseret på eftertanke, og spekulationer, og diskussioner, om begivenheder, også uanset om man måske befinder sig meget langt fra emnet i forhold til sin viden. Hvis alle forholder sig tavse, bliver ingen klogere. Holberg gjorde grin med en sådan metode, i fx »Kandestøberne«, men det beviser blot at der var emner som Holberg ikke forstod. I koncerner, hvor alle processer er komplekse og hvor der aldrig er tid nok, bliver samtlige beslutninger truffet på et mangelfuldt grundlag, man sjusser sig frem baseret på principper og på analyser af ydre sammenhænge imellem del-emner med ukendt indhold, og med forhåndsviden (baseret på kollektiv erfaring) om at visse arter af opgaver tager en vis tid at gennemføre. Det er en vedvarende proces, at udvikle og forbedre og anvende sådan kollektiv viden, og man slår altid ørerne fuld ud og lytter til kollegaer, og til omverdenen, når man opdager at andre har problemer med et projekt, for at gætte sig til, hvad der sandsynligvis er af årsager bag problemerne, for at undgå selv at begå disse fejl. Samtidig, og som er et paradoks, forbyder erhvervsselskaber altid sine yngste ansatte at spekulere på årsager og på sammenhænge bag fiaskoer, for at beskytte erhvervsselskaberne imod ukontrollable rygter der risikerer at nå kunders ører, som vil kunne føre til tab. Disse forbud imod at tænke og tale, er forbud som skal aflæres, efterhånden som man avancerer i sit job.

  • 0
  • 0

Det er ret uinteressant at stå stærkt, hvis man laver en turn-key løsning, som den lavest bydende så får. Det gør muligvis at man får ret, men det giver ikke en fungerende løsning. Det er et af problemerne når "bønnetællerne" styrer. De ser sjældent (realistisk) på risikoen for at stå med skæget i postkassen'. Jura leverer ikke et fungerende produkt.

  • 0
  • 0

Til:Substansen Af Poul-Henning Kamp, 09.09.2009 kl 18:48

som skriver: Substansen i denne her sag er, at en overivrig atomkraftværkbygger gav en fast, men optimistisk pris for at få en ordre i hus. Nu piver de over at de ikke kan få det til at løbe rundt, fordi kunden insisterer på at de gør arbejdet ordentligt, præcis som kontrakten foreskrev. Jeg har svært ved at se noget der er værd at hidse sig op over... Poul-Henning

  • Som teknikker må jeg holde med.
  • Den slags forsinkelser må man ofte finde sig i.
  • Og at energien i stedet kommer fra Narva Power Plants, 2380 MW: http://en.wikipedia.org/wiki/Narva_Power_P... fyret med skiffer, og et af verdens mest snavsede, kan vi jo leve med flere år til.

Til: Carsten Scherrebeck Møller, 09.09.2009 kl 22:41

Carsten har ret i at det er alvorlgt for: - Areva - TVO - Finsk og nordisk elforsyning

  • Sidst men ikke mindst for CO2 og al anden forurening. Men det er måske betydningsløst, når det kommer til stykket?

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Projektledelse kræver erfaring, og den bedste erfaring er bommerter som andre har begået og betalt for.

Lige et ord - mon ikke du mener bommerter man selv har begået? Andres bommerter er da ikke at foragte men svære at komme til bunds i. Intet kan matche erfaringen fra egne bommerter.

Jeg synes du bruger en masse tid på bedrevidende almindeligheder - ikke forkert, men banalt. (prøv med banalitetstesten). Men hvad er det egentlig der går galt i Finland, det er jo interessant. Ingen tvivl om at myterne allerede er i støbeskeen.

Eksempler:

Inkompetance fra investors side (skulle aldrig have investeret i skidtet) Inkompetence fra designers side Inkompetance fra bygmesters side Inkompetence fra bygherres side Sådan er finner Sådan er franskmænd Sabotage/ond vilje/Greenpeace Akraft er bare sådan - bliver ikke bedre

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten