En rødbrun uldtot, købt gennem internetauktionen eBay, har medført et videnskabeligt gennembrud, som kan genskabe istidens mammutter i levende live.
Uldtotten, som ifølge sælgeren stammede fra en mammut, der er fundet i Sibiriens permafrost, blev erhvervet for 650 kroner af et hold genforskere ved Pennsylvania State University i USA.
En nøjere undersøgelse viste derpå, at uldtotten var ægte nok. Uldhårene blev først vasket og bleget for at fjerne eventuelle nutidige bakterier og svampe.
Inden i tottens enkelte hårstrå sad den dna-kode, forskerne var ude efter. Det har nemlig vist sig, at dna konserveres langt bedre i hår end i for eksempel knogler, når det handler om opbevaring gennem titusinder af år. Hår udgør en slags biologisk plastic, der beskytter arvemassen.
Mamuttens genetiske kode er stort set kortlagt
Nu har forskerne for første gang i historien identificeret det meste af mammuttens genetiske kode, og de anser det for sandsynligt, at levende eksemplarer af den uddøde dyrerace vil kunne genskabes om en årrække. Det kan ske ved at indsætte mammuttens særlige arveanlæg i et elefantæg.
Dna-koden består af fire milliarder dna-baser, og heraf mener forskerne, at de 3,3 milliarder hører til mammut-genomet. Resten er formentlig dna-forurening fra andre livsformer, såsom bakterier og svampe.
»Vores datafangst er hundrede gange større end alt, hvad der tidligere er publiceret fra uddøde dyrearter. Det viser, at det nu er muligt at studere uddøde dyr på samme niveau som levende dyr,« siger professor Stephan C. Schuster i en pressemeddelelse.
Til forskel fra tidligere udforskning af dyrearters fulde genomer, så er dette forskningsprojekt udført af en lille gruppe forskere, med små økonomiske midler og på kort tid. Teknikken er blevet bedre, og professor Schuster mener, at forskernes software kan videreudvikles, så det bliver endnu nemmere og hurtigere.
Ikke menneskets skyld, mammutten uddøde
Undersøgelsen af mammuttens dna har foreløbig vist, at dens stamtræ blev skilt fra elefantens for cirka seks millioner år siden, omtrent på samme tid, som mennesker og chimpanser skiltes.
For to millioner år siden opdeltes mammutterne igen i to arter, som er ret forskellige rent genetisk.
Men inden for hver mammut-art er der usædvanlig lille genvariation, og det kan have bidraget til dyrets udryddelse, hvis det for eksempel var en sygdom, der satte en stopper for den uldne polarelefants eksistens.
I hvert fald er det tvivlsomt, at det var mennesket, der udryddede dyrene. For der levede ikke mennesker i det koldeste Sibirien for 45.000 år siden, mens mammutterne sidst trampede rundt i området.
Mysteriet om, hvordan de var i stand til at klare kulden, ligger måske i et særligt proteinsegment, som hidtil kun er fundet i mammutter.
Forskerne mener, der må have været en god grund til, at et protein, som har fungeret fint i utallige dyrearter gennem milliarder af år, pludselig bliver ændret hos mammutterne.
En ny mammut koster 50 millioner kroner
Professor Webb Miller, som er både biolog, ingeniør og computerekspert, siger, at det vil vare en tid, før man bliver fuldstændigt klar over, hvor meget af mammuttens dna, man faktisk har indhøstet. Der skal nemlig sammenlignes med den afrikanske elefant, før man kan udskille mammuttens særegne gener. Og elefantens genom er netop nu ved at blive kortlagt af forskere ved MIT (Massachusetts Institute of Technology) og Harvard University.
Håbet er, at den viden, der nu kan udvindes af mammut-genomet, kan kaste mere lys over, hvorfor denne og andre dyrearter uddør. For eksempel den tasmanske djævel, som er udryddelsestruet af en kræftsygdom.
Men en del forskere på andre universiteter er angiveligt stærkt interesserede i at prøve at genoplive den forhistoriske elefant.
I givet fald skal man begynde med en hudcelle fra en moderne elefant, som skal omdannes til en elefant-fostercelle ved hjælp af en metode, der blev udviklet af japaneren dr. Shinya Yamanaka sidste år, siger dr. George Church fra Harvard Medical School til New York Times.
Når det er sket, skal cellen injiceres med cirka 400.000 dna-sekvenser fra de originale mammutgener, og så skal det resulterende mammut-æg udvikles med en hunelefant som rugemor.
Det vil kunne gennemføres for rundt regnet 50 millioner kroner, mener professor Schuster.
Copernicus' dna er sikret
Det er der perspektiver i. For i Polen har et andet forskerhold netop fundet skelettet af den berømte astronom Nikolaus Copernicus, som døde i 1543 i en alder af 70 år med den tanke, at solen måtte være universets midtpunkt, skriver Associated Press.
Svenske eksperter har fundet dna-materiale fra blandt andet hans rygmarv og en tand. Dette dna er nu blevet sammenlignet med to af Copernicus' hår, som tidligere er fundet i hans egen bibel, der står i Uppsala Universitets bibliotek.
Dna-materialet stemmer, så det er nu sikkert, at skelettet har siddet i Copernicus. Der er ikke, ifølge det foreliggende, planer om at genoplive ham.
Dokumentation
Pressemeddelelse fra Penn State University
Artikel i Nature
Artikel i eFluxMedia
Artikel i New York Times
Artikel i Associated Press
