Levende mammut kan genskabes for 50 millioner kroner

25. november 2008 kl. 07:228
Levende mammut kan genskabes for 50 millioner kroner
Illustration: Wikipedia.
Et hårstrå i en uldtot købt på ebay indeholder en næsten uskadt dna-sekvens fra en mammut. Ved brug af et elefantæg vil det snart være muligt at genskabe et levende eksemplar, spår forskere.
Artiklen er ældre end 30 dage

En rødbrun uldtot, købt gennem internetauktionen eBay, har medført et videnskabeligt gennembrud, som kan genskabe istidens mammutter i levende live.

Uldtotten, som ifølge sælgeren stammede fra en mammut, der er fundet i Sibiriens permafrost, blev erhvervet for 650 kroner af et hold genforskere ved Pennsylvania State University i USA.

En nøjere undersøgelse viste derpå, at uldtotten var ægte nok. Uldhårene blev først vasket og bleget for at fjerne eventuelle nutidige bakterier og svampe.

Hvis en rigmand finder på at lægge 50 millioner kroner på bordet, så er det ikke umuligt, at dette syn vil kunne opleves i en zoologisk have en dag. Den viste model fra et museeum i Tjekkiet har dog ingen brugbare gener i sig. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden i tottens enkelte hårstrå sad den dna-kode, forskerne var ude efter. Det har nemlig vist sig, at dna konserveres langt bedre i hår end i for eksempel knogler, når det handler om opbevaring gennem titusinder af år. Hår udgør en slags biologisk plastic, der beskytter arvemassen.

Mamuttens genetiske kode er stort set kortlagt

Nu har forskerne for første gang i historien identificeret det meste af mammuttens genetiske kode, og de anser det for sandsynligt, at levende eksemplarer af den uddøde dyrerace vil kunne genskabes om en årrække. Det kan ske ved at indsætte mammuttens særlige arveanlæg i et elefantæg.

Dna-koden består af fire milliarder dna-baser, og heraf mener forskerne, at de 3,3 milliarder hører til mammut-genomet. Resten er formentlig dna-forurening fra andre livsformer, såsom bakterier og svampe.

»Vores datafangst er hundrede gange større end alt, hvad der tidligere er publiceret fra uddøde dyrearter. Det viser, at det nu er muligt at studere uddøde dyr på samme niveau som levende dyr,« siger professor Stephan C. Schuster i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til forskel fra tidligere udforskning af dyrearters fulde genomer, så er dette forskningsprojekt udført af en lille gruppe forskere, med små økonomiske midler og på kort tid. Teknikken er blevet bedre, og professor Schuster mener, at forskernes software kan videreudvikles, så det bliver endnu nemmere og hurtigere.

Ikke menneskets skyld, mammutten uddøde

Undersøgelsen af mammuttens dna har foreløbig vist, at dens stamtræ blev skilt fra elefantens for cirka seks millioner år siden, omtrent på samme tid, som mennesker og chimpanser skiltes.

For to millioner år siden opdeltes mammutterne igen i to arter, som er ret forskellige rent genetisk.

Men inden for hver mammut-art er der usædvanlig lille genvariation, og det kan have bidraget til dyrets udryddelse, hvis det for eksempel var en sygdom, der satte en stopper for den uldne polarelefants eksistens.

I hvert fald er det tvivlsomt, at det var mennesket, der udryddede dyrene. For der levede ikke mennesker i det koldeste Sibirien for 45.000 år siden, mens mammutterne sidst trampede rundt i området.

Mysteriet om, hvordan de var i stand til at klare kulden, ligger måske i et særligt proteinsegment, som hidtil kun er fundet i mammutter.
Forskerne mener, der må have været en god grund til, at et protein, som har fungeret fint i utallige dyrearter gennem milliarder af år, pludselig bliver ændret hos mammutterne.

En ny mammut koster 50 millioner kroner

Professor Webb Miller, som er både biolog, ingeniør og computerekspert, siger, at det vil vare en tid, før man bliver fuldstændigt klar over, hvor meget af mammuttens dna, man faktisk har indhøstet. Der skal nemlig sammenlignes med den afrikanske elefant, før man kan udskille mammuttens særegne gener. Og elefantens genom er netop nu ved at blive kortlagt af forskere ved MIT (Massachusetts Institute of Technology) og Harvard University.

Håbet er, at den viden, der nu kan udvindes af mammut-genomet, kan kaste mere lys over, hvorfor denne og andre dyrearter uddør. For eksempel den tasmanske djævel, som er udryddelsestruet af en kræftsygdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men en del forskere på andre universiteter er angiveligt stærkt interesserede i at prøve at genoplive den forhistoriske elefant.

I givet fald skal man begynde med en hudcelle fra en moderne elefant, som skal omdannes til en elefant-fostercelle ved hjælp af en metode, der blev udviklet af japaneren dr. Shinya Yamanaka sidste år, siger dr. George Church fra Harvard Medical School til New York Times.

Når det er sket, skal cellen injiceres med cirka 400.000 dna-sekvenser fra de originale mammutgener, og så skal det resulterende mammut-æg udvikles med en hunelefant som rugemor.

Det vil kunne gennemføres for rundt regnet 50 millioner kroner, mener professor Schuster.

Copernicus' dna er sikret

Det er der perspektiver i. For i Polen har et andet forskerhold netop fundet skelettet af den berømte astronom Nikolaus Copernicus, som døde i 1543 i en alder af 70 år med den tanke, at solen måtte være universets midtpunkt, skriver Associated Press.

Svenske eksperter har fundet dna-materiale fra blandt andet hans rygmarv og en tand. Dette dna er nu blevet sammenlignet med to af Copernicus' hår, som tidligere er fundet i hans egen bibel, der står i Uppsala Universitets bibliotek.

Dna-materialet stemmer, så det er nu sikkert, at skelettet har siddet i Copernicus. Der er ikke, ifølge det foreliggende, planer om at genoplive ham.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Penn State University
Artikel i Nature
Artikel i eFluxMedia
Artikel i New York Times
Artikel i Associated Press

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
6. december 2008 kl. 22:38

Jeg vil egentlig rette mit svar- for det er ikke bare gener (vi har alligevel 98 % til fælles med chimpanser), men det fysiske miljø i dyrernes kroppe/adfærd. Det er så OGSÅ genetisk bestemt! Hvilke gener, der tænder/slukker.

Men jeg er bange for, at mammutten er "Dead as a Dodo" (uddød som en dronte) alligevel. For moderdyret skal trods alt ligne en mammut ret meget- indeni.

Mvh Tine

7
4. december 2008 kl. 00:55

En mindst lige så stor forhindring er nok at få evt. "fossilt" DNA ind i den rette cellulære kontekst. Højere organismers kromosomer er ikke bare en stump DNA der flyder rundt i et vandigt medium. DNA'et interagerer med et stort antal proteiner som sammen hvormed det danner en alt andet end tilfældig struktur, kromatin. Skitseret på den øverste figur her:https://bioweb.wku.edu/courses/biol566/L5YeastSilencing.html

6
3. december 2008 kl. 23:20

Vil man så bruge? Hvis elefanter (formentlig indiske) skilte sig fra mammutterne for 6 milioner år siden? Det svarer nok til at ville avle nutidsmennesker fra chimpansernes forfædre eller omvendt. Det genetiske spring er meget stort, for ikke at sige enormt.

Det er en nydelig tanke- men i praksis er den lige så død som dinosaurerne- et æg og en rugemor- er ikke bare en ruge mor og et æg.

For at kunne klone kræves: cellekerne (DNA-donor), et æg fra en passende art(ægdonor) og en passende livmoder (rugemor). Hvis de tre ting ikke fungerer sammen- og det gør de dårligt nok med nulevende pattedyr, så vil det ikke virke.

Beklager: Jurassic Park er stendød. Mammutten kan ikke genopstå.

Måske kan man genoplive quaggaen, den er en slags zebra i nær familie med nulevende dyr.

Mvh Tine

5
26. november 2008 kl. 19:20

Ja, så mangler vi bare at lave en tre kilometer høj istids ismur til illustration af mammutens levested. (Jean Auel: Mammut Jægerne). mvh Jørgen

4
25. november 2008 kl. 15:33

...den får hale i begge ender :o)

3
25. november 2008 kl. 14:31

På et andet medie læste jeg, at man havde ca 80% - og når man tager i betragtning at vi deler ca 97% af vores DNA med en chimpanse - hvordan mon så lige kræet kommer til at se ud ? ;o))

/Flemming

2
25. november 2008 kl. 13:46

Der er selvfølgelig et potentielt marked inden for zoologiske haver, men spørgsmålet er om afsætningen er stor nok til at dække udgifterne ifb. med prototypefremstilling og egentlig produktion.

Hvis man bare betragter mammutten som et trækplaster til forlystelsesparker og tror på det med de 50 mio kr, så tror jeg egentlig fint tilbagebetalings horisonten kan konkurrere med f.eks. rutsjebaner. Jeg skulle ihvertfald ind og se den...

1
25. november 2008 kl. 13:17

Spørgsmålet er så hvad vi skal bruge den til, en sådan behåret elefant. Sibirien er ved at tø op ligesom andre af mammutens naturlige habitater. Nu ved jeg ikke præcist hvordan mammutter fungerer, men det er i hvert fald dumt at smide 50 mill. + i produktionsomkostninger hvis dyret alligevel går hen og uddør fordi klimaet er blevet for varmt eller arealerne den skal leve på er inddrevet til mark- eller skovbrug. Der er selvfølgelig et potentielt marked inden for zoologiske haver, men spørgsmålet er om afsætningen er stor nok til at dække udgifterne ifb. med prototypefremstilling og egentlig produktion.

Noget andet er med Copernicus. Et klogt hoved som ham kan man altid bruge og fra et samfundsøkonomisk synspunkt kunne man sagtens forestille sig at der kunne være overskud i at indsætte ham i løsningen af de foreliggende klimaproblemer. Det ville selvfølgelig være mere naturligt at bruge ham i forbindelse med udforskningen af universet og mon ikke det vil være forholdsvis nemt for Nasa at finansiere både fremstilling og opfostring af et sådant geni.