Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«

Foto: Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har i dag offentliggjort den redegørelse, som ejerne Aarhus Kommune og Region Midtjylland krævede i weekenden, efter at indvielsen af Danmarks første letbane måtte udskydes på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse.

Redegørelsen viser, at Aarhus Letbane i ugen op til den planlagte åbning af letbanen havde satset på, at banen kunne sikkerhedsgodkendes på trods af fortsatte mangler.

»Helt frem til fredag middag den 22. september 2017, havde direktionen derfor en berettiget forventning om, at letbanen ville åbne som planlagt på en række vilkår. Denne vurdering var baseret på flere forhold i ugen op til åbningen: Det trods alt begrænsede omfang af de forhold, der mangler at blive afklaret. (…) Det er ikke unormalt, at baneanlæg sættes i drift med en række vilkår, der skal løses over tid,« skriver Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Svært at få øje på rationalet

Sikkerhedsgodkendelsen kom imidlertid ikke i hus i tide til den planlagte indvielse af letbanen i lørdags. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen måtte fredag meddele Aarhus Letbane, at en række fortsatte problemer gør, at styrelsen hverken kan godkende Aarhus Letbanes tekniske sikkerhedsregler eller letbaneoperatøren Keolis’ sikkerhedsledelsessystem

En afgørelse, som Aarhus Letbane har svært ved at få øje på rationalet bag.

Læs også: Letbaneoperatør trodsede advarsler mod nyt it-system

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

»Der var således grund til bekymring, men det var klart forventningen, at man ville kunne finde hinanden. Direktionen i Aarhus Letbane kan her flere dage efter stadig ikke redegøre for rationalet bag styrelsens afvisning af at gå i dialog om nogle vilkår for driften. I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse,« skriver Aarhus Letbane.

Naivt at regne med nul fejl

Aarhus Letbane argumenterer videre for, at det er naivt at regne med, at letbanen kan påbegynde passagerdriften uden fejl. Og at det i øvrigt ikke er muligt at træffe afgørelser om sikkerhedsgodkendelser baseret på konkrete, målbare forhold.

»Letbanens anlæg er designet, anlagt, testet og verificeret af internationale og markedsledende virksomheder. Når man gennemfører et så omfattende projekt, vil der naturligvis være fejl og mangler i anlæg, i dokumentation og i procedurer og ledelsessystemer. Det samme gælder sikkerhedsledelsessystemerne. At påstå andet ville være naivt. Der er altid plads til forbedringer,« skriver Aarhus Letbane.

»Der findes ikke nogen facitliste på, hvad god sikkerhedsledelse er for en størrelse. Det er langt hen af vejen en subjektiv vurdering, og derfor også et spørgsmål om tillid,« lyder det videre i redegørelsen.

Et sikkerhedsledelsessystem skal dokumentere en jernbanevirksomheds aktiviteter, kompetencer, procedurer, risici samt de tiltag, der skal modvirke disse risici. Som Trafikstyrelsen også tidligere har meldt ud, kan sikkerheden af letbanedriften således godt være i orden, selv om dokumentationen i sikkerhedsledelsessystemet ikke er det.

Keolis’ sikkerhedsledelsessystem er »ikke perfekt«, men det er heller ikke så ringe, at driften ikke kan afvikles på en sikker måde, vurderer Aarhus Letbane.

»Et mindre godt sikkerhedsledelsessystem er således ikke afgørende for en sikker drift på kort sigt. Selvom Keolis sikkerhedsledelsessystem er mindre godt, burde det ikke være grund til at letbanen ikke kan sættes i drift,« indvender Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Styrelsens forlængede arm

Hvad angår Aarhus Letbanes egne problemer med at få godkendt sine tekniske regler, påpeger selskabet flere gange i redegørelsen, at Trafikstyrelsen med sin afgørelse ikke har accepteret vurderingen fra Aarhus Letbanes uafhængige assessor, britiske Ricardo PLC, som har gennemført en separat sikkerhedsvurdering af letbanen.

»Assessor har afleveret en anmærkningsfri sikkerhedsvurderingsrapport. På trods heraf meddeler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 22. september kl. 14.52 til Aarhus Letbane, at Styrelsen ’… på det foreliggende grundlag ikke kan godkende de indsendte tekniske sikkerhedsregler til fase 1 af ibrugtagningen af Aarhus Letbane’. Samtidig udleveres en midlertidig liste med 59 observationer,« skriver Aarhus Letbane.

Aarhus Letbane betegner flere steder den uafhængige assessor som Trafikstyrelsens »forlængede arm« og argumenterer for, at assessoren har et mere detaljeret indblik i arbejdet med letbanen, end styrelsen har.

»Assessor følger som styrelsens forlængede arm projektet tæt igennem flere år, hvor styrelsen ikke følger projektets reelle fremdrift tæt,« skriver Aarhus Letbane.

Aarhus Letbane har i weekenden gennemgået og udredt listen over resterende problemer. Mandag var 57 af de 59 udeståender ifølge selskabet blevet rettet.

Styrelsens it-problemer i vejen

Endelig peger Aarhus Letbane på et lavpraktisk it-problem hos Trafikstyrelsen, som har affødt, at styrelsen i sit arbejde har taget udgangspunkt i forkerte eller ufuldstændige dokumenter. Og at Trafikstyrelsen har taget dokumenter med i sin vurdering, som Aarhus Letbane mener at have aftalt, at styrelsen skulle se bort fra.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

»Den 13. og 14. september gennemføres dokumentgennemgangen af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. Styrelsens medarbejdere oplever desværre en del IT problemer (sic.), således at slettede dokumenter optræder som gældende og nye dokumenter ikke kan åbnes. Samtidig foretages der gennemgang af dokumenter, som Keolis allerede har orienteret om ikke er opdateret, hvilket for letbanen forekommer at være i modstrid med det aftalte. Styrelsens medarbejdere søger ikke hjælp til de rejste IT problemer. Der er således ingen tvivl om, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen ikke opfatter dokumentgennemgang som tilfredsstillende,« skriver Aarhus Letbane.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Trafikstyrelsen og fra Aarhus Letbane.

§ 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har altid ret.
§ 2. Aarhus Letbane og Keolis har aldrig ret.
§ 3. Har Aarhus Letbane / Keolis alligevel ret træder § 1 i kraft.

  • 5
  • 9

Har udflagningen af (dele af-?) styrelsen har nogen indflydelse på kvaliteten af det arbejde, den har - eller ikke har - udført?

  • 1
  • 8

Hvilke dele af styrelsen mener du er udflyttet ? Sidst jeg kiggede efter lå deres jernbaneafdeling der hvor den hele tiden har ligget.

  • 7
  • 0