Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«

Illustration: Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har i dag offentliggjort den redegørelse, som ejerne Aarhus Kommune og Region Midtjylland krævede i weekenden, efter at indvielsen af Danmarks første letbane måtte udskydes på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse.

Redegørelsen viser, at Aarhus Letbane i ugen op til den planlagte åbning af letbanen havde satset på, at banen kunne sikkerhedsgodkendes på trods af fortsatte mangler.

»Helt frem til fredag middag den 22. september 2017, havde direktionen derfor en berettiget forventning om, at letbanen ville åbne som planlagt på en række vilkår. Denne vurdering var baseret på flere forhold i ugen op til åbningen: Det trods alt begrænsede omfang af de forhold, der mangler at blive afklaret. (…) Det er ikke unormalt, at baneanlæg sættes i drift med en række vilkår, der skal løses over tid,« skriver Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Svært at få øje på rationalet

Sikkerhedsgodkendelsen kom imidlertid ikke i hus i tide til den planlagte indvielse af letbanen i lørdags. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen måtte fredag meddele Aarhus Letbane, at en række fortsatte problemer gør, at styrelsen hverken kan godkende Aarhus Letbanes tekniske sikkerhedsregler eller letbaneoperatøren Keolis’ sikkerhedsledelsessystem.

En afgørelse, som Aarhus Letbane har svært ved at få øje på rationalet bag.

Læs også: Letbaneoperatør trodsede advarsler mod nyt it-system

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

»Der var således grund til bekymring, men det var klart forventningen, at man ville kunne finde hinanden. Direktionen i Aarhus Letbane kan her flere dage efter stadig ikke redegøre for rationalet bag styrelsens afvisning af at gå i dialog om nogle vilkår for driften. I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse,« skriver Aarhus Letbane.

Naivt at regne med nul fejl

Aarhus Letbane argumenterer videre for, at det er naivt at regne med, at letbanen kan påbegynde passagerdriften uden fejl. Og at det i øvrigt ikke er muligt at træffe afgørelser om sikkerhedsgodkendelser baseret på konkrete, målbare forhold.

»Letbanens anlæg er designet, anlagt, testet og verificeret af internationale og markedsledende virksomheder. Når man gennemfører et så omfattende projekt, vil der naturligvis være fejl og mangler i anlæg, i dokumentation og i procedurer og ledelsessystemer. Det samme gælder sikkerhedsledelsessystemerne. At påstå andet ville være naivt. Der er altid plads til forbedringer,« skriver Aarhus Letbane.

»Der findes ikke nogen facitliste på, hvad god sikkerhedsledelse er for en størrelse. Det er langt hen af vejen en subjektiv vurdering, og derfor også et spørgsmål om tillid,« lyder det videre i redegørelsen.

Et sikkerhedsledelsessystem skal dokumentere en jernbanevirksomheds aktiviteter, kompetencer, procedurer, risici samt de tiltag, der skal modvirke disse risici. Som Trafikstyrelsen også tidligere har meldt ud, kan sikkerheden af letbanedriften således godt være i orden, selv om dokumentationen i sikkerhedsledelsessystemet ikke er det.

Keolis’ sikkerhedsledelsessystem er »ikke perfekt«, men det er heller ikke så ringe, at driften ikke kan afvikles på en sikker måde, vurderer Aarhus Letbane.

»Et mindre godt sikkerhedsledelsessystem er således ikke afgørende for en sikker drift på kort sigt. Selvom Keolis sikkerhedsledelsessystem er mindre godt, burde det ikke være grund til at letbanen ikke kan sættes i drift,« indvender Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Styrelsens forlængede arm

Hvad angår Aarhus Letbanes egne problemer med at få godkendt sine tekniske regler, påpeger selskabet flere gange i redegørelsen, at Trafikstyrelsen med sin afgørelse ikke har accepteret vurderingen fra Aarhus Letbanes uafhængige assessor, britiske Ricardo PLC, som har gennemført en separat sikkerhedsvurdering af letbanen.

»Assessor har afleveret en anmærkningsfri sikkerhedsvurderingsrapport. På trods heraf meddeler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 22. september kl. 14.52 til Aarhus Letbane, at Styrelsen ’… på det foreliggende grundlag ikke kan godkende de indsendte tekniske sikkerhedsregler til fase 1 af ibrugtagningen af Aarhus Letbane’. Samtidig udleveres en midlertidig liste med 59 observationer,« skriver Aarhus Letbane.

Aarhus Letbane betegner flere steder den uafhængige assessor som Trafikstyrelsens »forlængede arm« og argumenterer for, at assessoren har et mere detaljeret indblik i arbejdet med letbanen, end styrelsen har.

»Assessor følger som styrelsens forlængede arm projektet tæt igennem flere år, hvor styrelsen ikke følger projektets reelle fremdrift tæt,« skriver Aarhus Letbane.

Aarhus Letbane har i weekenden gennemgået og udredt listen over resterende problemer. Mandag var 57 af de 59 udeståender ifølge selskabet blevet rettet.

Styrelsens it-problemer i vejen

Endelig peger Aarhus Letbane på et lavpraktisk it-problem hos Trafikstyrelsen, som har affødt, at styrelsen i sit arbejde har taget udgangspunkt i forkerte eller ufuldstændige dokumenter. Og at Trafikstyrelsen har taget dokumenter med i sin vurdering, som Aarhus Letbane mener at have aftalt, at styrelsen skulle se bort fra.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

»Den 13. og 14. september gennemføres dokumentgennemgangen af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. Styrelsens medarbejdere oplever desværre en del IT problemer (sic.), således at slettede dokumenter optræder som gældende og nye dokumenter ikke kan åbnes. Samtidig foretages der gennemgang af dokumenter, som Keolis allerede har orienteret om ikke er opdateret, hvilket for letbanen forekommer at være i modstrid med det aftalte. Styrelsens medarbejdere søger ikke hjælp til de rejste IT problemer. Der er således ingen tvivl om, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen ikke opfatter dokumentgennemgang som tilfredsstillende,« skriver Aarhus Letbane.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Trafikstyrelsen og fra Aarhus Letbane.

§ 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har altid ret.
§ 2. Aarhus Letbane og Keolis har aldrig ret.
§ 3. Har Aarhus Letbane / Keolis alligevel ret træder § 1 i kraft.

  • 5
  • 9

Har udflagningen af (dele af-?) styrelsen har nogen indflydelse på kvaliteten af det arbejde, den har - eller ikke har - udført?

  • 1
  • 8

Hvilke dele af styrelsen mener du er udflyttet ? Sidst jeg kiggede efter lå deres jernbaneafdeling der hvor den hele tiden har ligget.

  • 7
  • 0

Jamen så lugter det da lidt af en snarlig straffeudflytning ... ud til der hvor de lange lige jernbanestræk uden elektrificering findes. Derude i virkeligheden.

  • 0
  • 10

Der er vist nogen i Aarhus, der har misforstået situationen!

Letbaneprojektet er trafikalt stykke infrastruktur, der skal overholde ALLE sikkerhedsregler og procedurer så ingen mennesker kommer til skade, og alle i Letbanens driftselskab m.fl. ved hvad de præcis gør i alle situationer.

Borgmesteren siger meget afslappet "Det, der har manglet, er noget papirarbejde".
Men det er ikke bare papirarbejde. Det handler om at alle forhold skal være helt i orden for et sådan trafikprojekt.
Havde det været en godkendelse af en flyvestilladelse til et nyt fly, havde han så sagt det samme?

Letbaneprojektet er ikke et klassisk IT projekt, hvor ledelsen kan bullying en go-live igennem, selv om der er store fejl, mangler og usikkerheder.

  • 24
  • 3

Det lyder angivligt somom ÅL har forsøgt at brugte den stort anlagte åbning som koben overfor styrelsen, for at godkendelsen igennem trods mangler. Spiller man højt spil risikerer man at tabe.

  • 9
  • 0

"Aarhus Letbane har i weekenden gennemgået og udredt listen over resterende problemer. Mandag var 57 af de 59 udeståender ifølge selskabet blevet rettet."

Hvorfor blev de ikke rettet sidste torsdag? Eller sidste tirsdag? Det havde sparet ÅL for nye Århusvittigheder.

  • 15
  • 0

Det er værd at bemærke i Aarhus Letbanes redegørelse, at de har presset Keolis til at fyre deres sikkerhedschef, da han ikke kommunikerede godt med sikkerhedsstyrelsen. Aarhus Letbane indsætter derefter sin egen sikkerhedschef i Keolis.
Mon ikke dette træk skulle være sket noget før?
Keolis havde jo netop vundet i "hvem melder sidst en forsinkelse ud" lotteriet, da det Italienske konsortie, der bygger skinner og køreledninger tydeligvis ikke var færdige. Keolis burde have været færdige med papirgangen før juni.
Bemærk også, at det ikke giver mening at fyre direktøren for Aarhus Letbane, da hans kontrakt alligevel udløber meget snart. Der er allerede fundet en afløser for ham , der skal have fokus på drift frem for byggeri.

1000 stykker kransekage for ingenting er selvfølgelig latterligt, men den store skandale ligger forude.

Odderbanen skal nok komme med lidt forsinkelse. Den helt store brøler er Grenåbanen. Her sidder staten på hænderne og tager ikke fat på at oprette de meget slidte skinner. Selv om letbanekonsortiet laver elektrificering, ja så er skinnerne og nedefter og slidt i bund.
Et letbanetog er smalllere end traditionelle tog, så personnerne skal tættere på skinnerne, så tæt at godstog ikke længere kan komme fra Grenå havn til Aarhus uden at man skal lave special perroner, der kan klappes op hver gang et godstog skal passere. Se det er en molbohistorie og ikke en Aarhushistorie....

  • 10
  • 1

Nu mangler vi kun, at løse 2/59 problemer....
Ved nogen specifikt, hvad de sidste 2 er?

  • 5
  • 0

Løsningen med trin, som kan klappes op er en ren "fluebens-løsning" således at whoever der måtte blive spurgt kan sige "der er mulighed for at køre godstog". I virkelighedens verden ser tingene lidt anderledes ud, for det hele er samlet med skruer og møtrikker. Ergo, der skal bruges "en del" timer inden et godstog kan passere og ligeledes efter passage. Tror vi på at det sker? Og hvem betaler for alle de timer?
Glem det; det kommer ikke til at ske.

Men jeg er bange ved at Århus får nogle gevaldige økonomiske tømmermænd i løbet af få år. Hele Letbane-projektet er anlagt på voldsomt lave byggeomkostninger og lidt vel høje passagertal....så kan regnemodellen lige hænge sammen. Det er præcis samme model for metroen i København, som er kendt for forsinkelser og budgetoverskridelser. Der ER en grund til at staten smuttede fra Letbanen for et par år siden.....ingen ekstraregning til os tak; den hænger i selv på.
Kommer der en ekstraregning?
Tja, Letbanen var (og er) meget vild efter at komme i gang med næste strækning - mest for at sikre et vidst flow af penge. For at få enderne til at mødes kunne jeg forestille mig at leverandørerne er blevet "overtalt" til at flytte lidt rundt på omkostningerne, så den virkelige regning først kommer senere...
Den gode Letbane-direktør har tidligere "blæret" sig med at have været praktiske gris i DSBs aftale med Ansaldo omkring at DSB overtog færdiggørelsen af IC4 (bare lad google søge på direktørens navn og IC4), så der er et forhandlingstalent, om end jeg anser den aftale som noget af det dummeste DSB nogensinde har foretaget sig. Jeg kan ikke frigøre mig for tanken om at et underfinansieret byggeri har lavet nogle spase aftaler, hvor der kommer en regning senere....

  • 5
  • 3

Nu har der jo ikke kørt godstog på grenåbanen de sidste 10 år, så man burde måske have droppet den option fra starten.

Er det reelt det som har gjort projektet anderledes, at man har skulle nyudvikle en letbane, efter normer for den almkndelige jernbane?

Vi kan takke politikerne for, at de fastholdt at der skulle kunne køre godstog.

  • 2
  • 0

Vi kan takke politikerne for, at de fastholdt at der skulle kunne køre godstog.
Nej.
Den valgte tekniske løsning forhindre reelt at der nogensinde kommer et godstog den vej.
Fordi:
- der er mange stationer med mange trin, som skal klappes op. Det er manuelt arbejde, som tager tid. I al den tid kan letbanen ikke køre. Det er ikke noget du bare gør over natten - medmindre du har en hær af folk. Letbanen vil næppe acceptere at være lukket i flere dage pga et godstog.
- Hvem skal betale for dette? Hvis det bliver godsoperatøren, så hænger hans business case ikke sammen...
Ergo, der kommer ikke godstog.
Bevares, nogle vil leve i et lønligt håb herom, men de lever i en drømmeverden.

Hvad med sikkerhedsstyringssystemet?
Er der forholdsregler for godstogskørsel på Letbanen heri?
Har Letbanen og Trafikstyrelsen husket at fået dette skrevet ind?
Hvis ikke, så kommer der ikke noget godstog.
Der ligger nok en god historie og venter her på den journalist som gider at samle den op.

  • 5
  • 0

Det var det samme med Amagerbanken. De mente også, at deres måde at beregne solvens var den rigtige og ikke Finans tilsynets måde. Men nu var det Finans tilsynet der bestemte.
"Aarhus Letbane argumenterer videre for, at det er naivt at regne med, at letbanen kan påbegynde passagerdriften uden fejl". Hvordan kan man skrive sådan noget? Aarhus Letbane bør tage en tur i en flyvemaskine der er udviklet efter samme koncept. Det lyder igen som nogle chefer der ikke er opgaven voksen. Levering fremfor kvalitet. Hvor er det nu vi har hørt det før?

  • 8
  • 1

Der kan da ikke være megen tvivel om hvem der har ansvaret for at sikkerheden er i orden? Det er da forhåbentlig letbanen.
At letbanen tager meget let på det ansvar er da ikke styrelsens fejl.

Sikkerhed skal for at virke og være effektiv indbygges fra starten i et projekt, det er tilsynelafende ikke gjort godt nok.

  • 2
  • 1

Den helt store brøler er Grenåbanen. Her sidder staten på hænderne og tager ikke fat på at oprette de meget slidte skinner. Selv om letbanekonsortiet laver elektrificering, ja så er skinnerne og nedefter og slidt i bund.


Dén opgave måtte banedanmark æde på trods af stor modstand. Officielt kaldes det blot 'hastighedsopgradering' :-)
Den del af lokalbanen har mig bekendt fået lov til at forfalde i årevis uden at nogen rigtig har gjort noget ved det - resultatet kommer så nu.

https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekte...

  • 2
  • 1

Og i dag da jeg kørte forbi en overkørsel syd for Skejby sygehus, havde et tog netop "tabt" en rude. Der var glasskår over alt, og nogle teknikere i grønne veste var ved at rydde lidt op. De blev dog ikke helt færdige, efter en time kørte jeg den anden vej, og glasskårene ligger der stadig.

  • 1
  • 1

Aarhu letbane har på deres hjemmeside for nogle uger siden oprettet en email plus en webformular hvor man under testkørslerne kan indberette sikkerhedsproblemer.

Jeg observerede ved en overkørsel ved Skejby Sygehus, at der var grønt for cyklister mens letbanetoget passerede. Samme lyssignal er også i stand til at vise rødt for for fodgængere, der skal krydse banen selv om der ikke er noget tog i syne i begge retninger (man kan se langt her).

Det er nu mere end en uge siden og jeg ha ikke modtaget en kvitering for emailen endnu. Det er ikke god sikkerhedskultur.

Den påkørsel letbanen lavede på en bil, der ved en fejl var sneget sig for langt frem i et kryds, den gik mest på at pege fingre af hvem der nu havde stjålet stoplinjen mens der var asfaltarbejde.
Det havde klæde letbanen at tage ansvaret på sig og så klappe internt hvad der skal til for at lignenede ulykker ikke sker igen.
Det var en forudsigelig type ulykke med kun materiel skade, men mediehåndteringen var elendig.

  • 4
  • 0

Ja her til morgen kom der så svar fra Aarhus Letbane I/S angående min sikkerhedshenvendelse fra. 11. september. De havde været i krydset flere gange efterfølgende og ikke kunnet konstatere nogen fejl - hvilket de gør opmærksom på ikke er det samme, som at der ikke er nogen fejl.

At jeg observerer at der bliver grønt for cyklister mens letbanetoget passerer kan jo skyldes, at toget kørte over for rødt(eller hvad der på jernbanesprog svarer til rødt).
Indiskutabelt er det dog, at der ofte er rødt lys for fodgængere og cyklister selv om der ikke er noget tog tæt på. Det er ikke en katastrofe, men det et altid skidt når folk på den regning mister tilliden til lyssignalerne.

  • 3
  • 0

Jeg observerede ved en overkørsel ved Skejby Sygehus, at der var grønt for cyklister mens letbanetoget passerede.

Hvis instrumenter i selve letbanetoget har vist at toget måtte køre frem, så er der et sikkerhedsmæssigt problem/fejl i selve systemet. Hvis instrumenter i selve letbanetoget har vist at man skulle stoppe så er der et holdningsmæssigt problem (køre over for rødt). Hvis der ingen instrumenter er og letbanetoget håndterer passage lyssignaler på den måde i en prøvefase, så er der også et alvorligt holdningsproblem. "Lige nu overholder vi ikke færdselsloven, men når det bliver drift så gør vi det".

  • 1
  • 0