Bommene var købt ind og lå klar. Og holderne til at hæve og sænke bommene var installeret, men systemet var endnu ikke i funktion, da en norsk far og hans søn blev dræbt lørdag formiddag i et forsøg på at køre over skinnerne ved Albøgevej i Trustrup på Djursland.
Ulykken skete, mens Banedanmark ventede på tilladelse til at færdiggøre et system med halvbomme ved overkørslen, der ligger 13 kilometer fra Grenå. Forventningen er, at en tilladelse ligger klar om en uge til 14 dage, lyder det fra letbane-direktør Michael Borre.
»Vi er ved at få opgraderet sikkerheden ved samtlige overkørsler, så vi kan øge hastigheden fra 75 km/t til 100 km/t og køre to tog i stedet for ét i timen. Det var det arbejde, som var i gang ved netop den overkørsel,« siger han.
Ifølge Michael Borre var overkørslen dog sikret efter alle lovens regler med skilte, klokker og rødt advarselslys. Og det er endnu for tidligt at sige, om ulykken kunne have været forhindret af den kommende system med halvbomme, der 'blokerer' for bilister i højre side af vejen.
»Vi må vente på, at Havarikommissionen gør sit arbejde færdigt. Anlægget ved Trustrup er jo helt standard. Vi har 160 af den slags systemer i Danmark, så hvem siger, at et bomanlæg overhovedet ville have forhindret ulykken?« spørger Michael Borre.
Banedanmark forventer at være færdig med sikring af hele strækningen mellem Aarhus og Grenå med bomanlæg inden 1.oktober. Andre steder i landet arbejder Banedanmark også på at øge sikkerheden ved overkørsler – blandt andet med bomme.
Det arbejde blev stærkt aktualiseret af en dødsulykke i 2018 i Sig, hvor en ældre kvinde og en taxichauffør blev ramt af et tog.
Opgraderingen har dog været udskudt og forsinket i årevis, og ved årets udgang vil der stadig være 12 steder med usikre overkørsler i Danmark.
Ulykken på Letbanen er ikke banens første, dog den første med dødelig udgang. I 22 tilfælde har letbanen været involveret i ulykker, men der har alene været tale om uheld i Aarhus og altså ikke ved overkørslerne.
Letbanen har også været ramt af flere børnesygdomme, herunder problemer med signalanlæg, fejlramte it-systemer og usamarbejdsvillige bomme flere steder på ruten, men ifølge Michael Borre har der ikke tidligere været problemer med signalanlæggene ved overkørslerne.
»Vi har naturligvis undersøgt det, især fordi naboer har udtalt til medier, at systemet ikke har virket, men det har vi altså ingen indikationer på. Vi har heller ikke fået meldinger på det fra bekymrede borgere. Vi undersøger det selvfølgelig nærmere,« siger Michael Borre.
Letbanen er indrettet, så problemer med signalsystemet vil føre til øjeblikkelig opbremsning af toget, og da der ingen opbremsning er sket, tyder det 0 ifølge Michael Borre – på, at systemet ved Trustrup virkede efter hensigten.
Nu skal Havarikommissionen granske detaljerne omkring hændelsen. Kommissionen gennemgår blandt andet lyd- og videomateriale fra tog samt vidneforklaringer fra de to overlevende i bilen, der begge er indlagt på Skejby Sygehus.
Letbanen kom i drift igen søndag formiddag efter en testkørsel lørdag og rådgivning fra Havarikommissionen.
Står det til mig, skal alle disse anlæg væk. De tilhører fortiden, og bør erstattes af broer/tunneler i stedet for.
Hellere færre muligheder for passage, til gengæld sikre og åbne altid.
Sporvogne giver ingen mening i moderne trafik. Det viser de mange uheld. Det er en elefant i en porcelænsfabrik.
På trods af den tragiske udgang er det alligevel ikke sikkert, at dét er noget fornuftigt sted at starte med at trafiksikre: Det er dyrt, og der er mange andre steder hvor ulykker langt billigere kan forhindres/mindskes.
Det har ikke rigtig nogen relevans for artiklen, vel?
Men i alle de hidtide uheld har letbanen været uden skyld. Der har det været bilister, cyklister eller fodgængere, der ikke har overholdt færdselsloven. Måske vi burde sætte ind over for dem i stedet. Letbane eller ej, så skaber bilister, cyklister og fodgængere rigtig mange ulykker, fordi de er elefanter i en porcelænsfabrik.
Det er helt oplagt, at opgradering af overkørselsanlæggene med halvbomme har en drastisk forbedrende effekt på sikkerheden ved overkørslerne. Det kan jeg bevidne ud fra egne erfaringer fra daværende Regionstog's strækninger på Sjælland, Lolland og Falster (200 km privatbane opgraderet til strækningshastighed 120/100 km/t).
Og det må betegnes som stærkt kritisabelt, at halvbomanlæggene ikke er færdiginstalleret på letbanestrækningen til Grenå inden idriftsættelse. Dette både på grund af den forholdsvis tætte toggang og den øgede risiko også for personer om bord på letbanetogene som følge af disse lettere konstruktion.
Derimod må det betegnes som urealistisk og rent overkill, hvis samtlige overkørsler skulle erstattes med over- eller underføringer.
Henrik Nørgaard
Nu kan man jo så sige, at det sådan set et irrelevant at der i det konkrete tilfælde var tale om en sporvogn, al den stund der siden 1877 har kørt tog på strækningen, så ulykken kunne ligeså godt være sket med et Desiro tog.
Det er kedeligt at konstatere, MEN hvis bilisten havde fulgt reglerne ved jerbaneoverkørsler, var ulykken IKKE sket. Man har faktisk pligt til nogle gange at standse helt op for at orientere sig. Det burde alle gøre, hvis man befinder sig i et landskab, hvor man ikke kan se jernbanestrækningen til begge sider. Der er ikke mange der retter sig efter det. Desværre for dem.
@christian - netop.
Forum burde være et sted hvor viden har 1. prioritet.
90% af de uheld der er sket i Aarhus by er "Bilka-buler" uden personskader. Det er altså uheld der sker utallige gange dagligt i den øvrige trafik, men som oftest ikke involdverer andre end forsikringsselskaberne.
Der er timedrift på dette afsnit, ligesom da DSB kørte der.
Letbanetogene til Aarhus Letbane har en stærkere konstruktion med større kollisionssikkerhed end eksempelvis de vogne der leveres til Odense Letbane af samme fabrikat (Variobahn). På billeder fra uheldet ses da også kun minimale skader på letbanetoget (Tango).
Ja! Når man giver alle andre vigepligt overfor sporvognen, så er det jo ligesom logisk at kollissioner altid er de andres skyld.
"Letbane" er vel bare et nyt udtryk for sporvogn. Eller er der en forskel rent teknisk?
Hvis det kan lære trafikantere at man ikke bare kan gå/køre som man har lyst uden at følge færdselsloven, uden at det får konsekvenser, er det da en fordel.
Der er tale om en kollision mellem et tog og en bil som passerer hinanden i samme niveau. Hvis det ikke nærmest kendetegner sporvognstrafik, så ved jeg ikke hvad gør.
Vi har i årtier (århundreder) arbejdet for at adskille tog og biler. Nu genindfører vi en transportform fra forrige århundrede hvor kollissioner mellem biler/cykler/gående/barnevogne/elløbehjul og tog er et indlysende problem.
Der sker ligeså mange kollissioner mellem sporvognen i Aarhus som med samtlige busser i hele landet. Mens bussen kan køre udenom, stopper hele sporvognstrafikken på grund af en Bilka-bule.
Først - jeg ved stort set intet om signalsystemer på togbaner, så måske dummer jeg mig...
Er det sådan at toget automatisk får stop-signal hvis signalanlægget for bilister svigter, fx ved en defekt pære/LED, eller en bom der ikke går ned? Hvis ikke, burde det vel være en selvfølge? Selv vores biler giver alarm hvis en pære er defekt.
Eller måske burde man gå helt væk fra særlige signaler ved baneoverskæringer, og bruge rød/gul/grøn-signaler som i et vejkryds, og som er ret ens internatonalt. Det vil gøre at man ved at signalet virker, da der altid er lys i én lampe. Samtidig skal det sikres at der ikke kan vises "grønt" (eller hvad der du bruges på togbanen) for toget hvis ikke der er rødt for bilisterne, eller hvis togbanen er blokeret af en forhindring. Og selvfølgelig gerne at toget stoppes automatisk.
Alle krydsninger mellem biler og letbane i Aarhus er reguleret med lysregulering. Så skylden ligger hos den der er kørt overfor rødt, hvilket både kan være bilisten og letbanen.
Der er et særlig overkørselsignal på banerne. Så lokomotivfører eller her letbanefører kan se at overkørslen ikke er i orden og tilpasse kørsel efter det. Dvs stoppe ved overkørslen, se efter billister inden overkørslen passageres.
Jeg tolker, hvad letbanen har udtalt til pressen, at overkørslen også overvågnes i letbanen togkontrolsystem - hvis det er tilfældet, så vil det blive overvåget, at bliver standset ved stedet, hvis kørslen ikke er sikret.
Nu kender jeg tilfældigvis en lokofører. Fra ham ved jeg at en lampe med hvidt lys enten slukker eller tænder (kan ikke huske hvilken) og viser lokoføreren om advarsels anlæggets teknik har gjort som det skal. Hvis ikke bremses toget ned til fuldt stop og togføreren (billetmanden) træder ud og går foran toget op til bomanlægget og får stoppet diverse trafik mens toget meget langsomt passerer overkørslen. Det er også sådan jeg har oplevet det et par gange ved den overkørsel i Jyderup som man kommer til først når man kommer fra Holbæk enden. Der havde de for et par år siden en del tekniske problemer med føromtalte bomanlæg.
Med chance for at lyde ufølsom.
Uanset om bomme, signalanlæg mv. virker eller ej er det altid dem der krydser sporet som har ansvaret for sikker passage.
Så diskussionen om bomme og signalanlæg iøvrigt er omsonst og tragiske ulykker som denne burde handle om de mange chanceryttere som bevæger sig rundt på gader og stræder i dagens Danmark.
Færdelsloven §5
Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
https://danskelove.dk/f%C3%A6rdselsloven/5
Nok lidt svært med enmandsbetjent tog/letbane. ;-)
Overkørselssignalet viser blinkende hvid når overkørslen er sikret. Dette skal kunne ses i en afstand hvorfra der kan bremses og stoppes før overkørslen.
Som udgangspunkt er det lokoføreren der skal gå ud og prøve at igangsætte overkørslen, hvis den ikke er gået igang. Er den delvist igang skal han blot igangsætte og tyfonere indtil første vogn er ovre. Er der sikringspersonale ved overkørslen kan de igangsætte overkørslen eller lave tegn til vejtrafikken om at standse, hvorefter han kan passere (dog uden tyfonering aht sikringpersonalets ører).
Store tunge køretøjer der ikke kan styre og kun bremse dårligt hører ikke hjemme noget sted sammen med anden trafik.
Og det er da underligt, at hver gang der sker sammenstør imellem skinnetrafik og personer, cyklerr eller biler, finder nogle ALTID ud af, at det ALDRIG togets skyld.
Den holder ikke. Det objekt der beviseligt ikke kan styre eller bremse ordetligt, HAR hovedparten af skylden.
Så: Vend bommene den anden vej, så toget skal standse, åbne bommen og køre forsigtigt over vejen og i øvrigt overholde almindelig vejvigepligt. Når der køres på veje skal vejreglerne naturligvis gælde.
@bertel
Rent sludder, det skulle i så fald også gælde lastvogne, eller hvad. Problemet er at mange kører med hovedet under armen eller er optaget af altuligt andet. Der hvor jeg bor ser vi os altid for fordi folk kommer blæsende over for rødt fordi de lige skal nå krydset. Det har medført adskillige uheld, personligt har jeg set 2 ske for øjnene af mig og mine naboer kan sige det samme. I formiddags ar der en lastvogn der drejede ind foran en bil der dog fik Bremset og dyttet.
Ja det samme kan fodgængere og cyklister jo sige om bilerne: Store tunge køretøjer, der har svært ved at styre og bremse i forhold til både fodgængere og cyklister.
Men du kunne vel ikke drømme om at ændre på, at både fodgængere og cyklister også har en vigepligt?
Vi kan jo prøve at indføre bomme i lyskryds for bilisterne. Så kan bilisten åbne bommen og forsigtigt køre gennem krydset - hvis der, naturligvis, hverken er fodgængere eller cyklister.
Du kan forhåbentlig selv høre, hvor åndsvagt det lyder - præcis ligesom dit forslag.
Jeg vil tro, at mindst 80% af alle dødsulykker i trafikken kan henføres til, at nogen har gjort noget forkert.
I min barndom døde der over 1000 personer årligt i trafikken. Det tal har man arbejdet hårdt for at få bragt ned ved at indrette vejene mere sikkert, og nu er tallet nede omkring en tiendedel af dengang.
Så nogen har altså vurderet, at det kunne betale sig at gøre noget for at indrette vejene, så også ulykker, der var folks egen skyld, kunne forebygges. Det sparer os så for over 1000 trafikdrab årligt. Det er jeg faktisk ret glad for. Jeg mistede 3 venner og bekendte i 3 forskellige trafikulykker, inden jeg var fyldt 20. I de efterfølgende 31 år har tallet været 0.
...og derfor bliver jeg simpelthen så træt, hver gang jeg ser nogen have travlt med at påpege, at det jo var folks egen skyld - som om man så ikke behøver overveje, om jernbaneoverkørslernes sikkerhed kan forbedres.
LOL! 😂
Har du drukket af natpotten, Bertel?
I køreteoribogen står der, at man, hvis man i en nødsituation vil stoppe et tog før en overskæring, kan tage en donkraft, sten el. lign. og smadre en pære i signalet.
En dreng blev for få år siden dræbt ved halvbomme, fordi han - som det jo anbefales - gik i vejens venstre side og jo nok, som børn gør, i sine egne tanker.
Banedanmark affejede brugen af helbomme og fortsætter tydeligvis med halvbomme.
Det må ellers være en overkommelig merpris med en længere bom og tilsvarende kontravægt.
Det er faktisk sket to gange, for henholdsvis 6 og 9 år siden.
Vi har i gennemsnit lidt mere end 1 trafikdrab om året i jernbaneoverskæringer. Så vidt jeg kan se, har alle været i overskæringer uden bomme eller med halvbomme.
Man kan synes, at det er et lille antal, men jeg vil hellere se på det på den modsatte måde: Det er nogle drab, der sker nogle helt bestemte steder, kuren er kendt, og den kan ikke være specielt dyr. Så jeg har en fornemmelse af, at sikring af jerbaneoverskæringer faktisk er en af de lavest hængende tilbageværende frugter i udryddelsen af sorte pletter i trafikken.
Jeg ved ikke om letbanen har skiftet signaler, siden de overtog Grenåbanen.
Men dengang DSB kørte på strækningen, må de sikrede overkørsler have været dækket af Overkørselssignaler og Uordenssignaler?
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_l...
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_l...
Nogle af signalerne er skiftet ud - fx dem på stationerne. Men overkørslerne er der ikke ændret meget på.
Der bliver i flere indlæg gisnet om hvor fejlen kunne være og hvor dum den ene eller anden part er. Vi har at gøre med dødsfald, så jeg vil opfordre til at vente på harverikommisionens konklussion før vi giver nogen skylden. Vi har ikke forudsætningerne for at gøre andet end at gætte.
SV til Christian Holmen: - ja, tunge biler HAR jo samme vigepligt som andre på vejen. Reglerne ER faktisk ens for alle - dog ikke for skinnetrafik, der af een eller anden mærkelig ukendt grund er fritaget, og har "lov til" at køre ind i andre.
Når tog (også disse "let-baner") er så tunge som de er, og beviseligt ikke kan styre og kun bremse dårligt, og når føreren af disse har så elendig en oversigt, skal de naturligvis slet ikke køre på vejene. Heller ikke i kryds.
Luk disse tåbelige baner der deler vej med andre - eller grav dem ned eller sæt dem op på broer i kryds med anden trafik.
Som der står at læse skal man nærme sig med en hastighed der gør en i stand til at bremse før skinnerne. Ja sikkerhed er besværlig, men til gengæld sikker og så er der ikke plads til individuelle fortolkninger.
Og ja i 1964 blev min far dræbt og jeg selv fik et kraniebrud fordi førerens uopmærksomhed fik bilen over i den forkerte side af vejen....
Din form for sikkerhed er alt andet end sikker.
Man skaber ikke sikkerhed ved at sige: "Det er folks egen skyld. De må lære at passe bedre på."
Jeg er forundret over, at du har kunnet få 10 opadvendte tommelfingre for et udsagn der afslører en så grundlæggende mangel på forståelse af, hvordan man skaber sikkerhed.
Allan - hvor har Per Mazanti-Andersen fået det?
Eftersom manden kun har skrevet to indlæg i tråden, vil jeg tro, at det kan lykkes dig at identificere indlægget, hvis du kigger igen.
@ Allan
Så du mener at man ikke skal følge loven og holde for rødt lys. Det er ellers det man gør her i landet. Prøv du at køre over for rødt på en landevej, så vil du nok hurtigt opleve det samme som de stakler fra Norge. Man kan altid sikre bedre men hvis du har penge til at lave 1200 overførsler om så de er i forskellige niveauer så fint nok, indtil da må vi alle overholde loven.
Jeg har meget klart udtrykt, hvad jeg mener, og din tolkning kommer ikke i nærheden.
Ok så har jeg misforstået, kunne du ikke lige gentage dine holdninger? Bare så jeg forstår dem.
Længere bomme er ikke bare sådan lige til, da de er mere vindfølsomme, hvilket resulterer i at overkørslen meget ofte vil påstå at den er i uorden, med tilkald af sikringspersonale til følge. Sammenholdt med risikoen for død og lemlæstelse virker det selvfølgelig som en lille ting. Men det er nu engang sådan at der i sådanne anlæg indgår en kalkyle ift risiko versus pris. Meget befærdede steder vælges jo også to halvbomme for at lukke helt.
Er al skinnebåren trafik nu blevet til elefanter. En bilist-dinoseaur har talt?
Fin sammenligning: Tog på veje er at sammenligne med elefanter i glasbutikker. Det kan kun gå galt - og gør det med en frekvens der langt overstiger det acceptable i forhold til disse togs nytteværdi for samfundet. Busser kan jo gøre det samme kollektive transportarbejde både bedre og billigere og mere fleksibelt i forhold til brugernes behov. Og uden den samme alvorlige ulykkesfrekvens.
Hvorfor ikke sørge for ordentlige oversigtsforhold ved baneoverskæringer?
Jeg har ikke selv været på stedet, men fra film og billeder så det ud som om træer og buske gjorde det umuligt for bilisten at se toget.