Letbane bliver bygget og drevet af private i Frankrig

Alt imens trafikordførerne for de to regeringspartier herhjemme har opfordret til, at et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) gik i gang med at bygge letbaner i Århus og København, så har franskmænd gjort ideen til virkelighed. I Lyon åbner en ny letbane, opført af private, den 9. august.

Lyons nye letbane, Rhônexpress, skal køre fra byens centrum til lufthavnen på 25 minutter med få stop undervejs. Den opgave har et konsortium, der tæller flere store selskaber, blandt andre entrepenørvirksomheden Vinci og transportselskabet Veolia, taget på sig.

De skal opføre og drive letbanen i en periode på 30 år. Blandt andet skal der lægges nye skinner på en strækning på 8,5 km, mens den nye letbane kan køre på de eksisterende skinner fra andre baner på sine øvrige 11,5 km.

Letbanen i Lyon vil bringe byens borgere fra centrum til lufthavnen på 25 minutter. Foto: Rhonexpress Illustration: Rhonexpress

Borgerlige har længe snakket om OPP

Herhjemme har borgerlige politikere flere gange opfordret til at OPP kunne være en finansieringsløsning for letbanen på Ring 3. Allerede i trafikaftalen fra 2003, pegede regeringen på Ring 3-letbanen som et fremtidigt OPP-projekt.

I det seneste forslag, præsenteret i et debatindlæg i Berlingske Tidende, taler regeringens trafikordførere for en OPP-finansieret letbane med en kontrakt på netop 30 år.

»Vi synes, at dette projekt er oplagt som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) i fuld skala. Det vil betyde, at interesserede private investorer får mulighed for at anlægge banen samt eje og drive den i f.eks. 30 år,« skrev ordførerne, Kristian Pihl Lorentzen (V) og Henriette Kjær (K).

Den franske stat betaler 26 mio kr. om året

I Lyon finansieres letbanen primært af de private selskaber, der forventer at tjene pengene hjem igen i løbet af kontraktens 30-årige periode. Ifølge den amerikanske side The Transport Politic, har det private konsortium betalt hovedparten af banens opførselsudgifter på 110 millioner Euro.

Staten og de lokale myndigheder har bidraget med et vedligeholdelsescenter til letbanetogene til en værdi af 31,35 millioner Euro (ca. 234 millioner kr.) og et øvrigt tilskud på 10 millioner Euro (ca. 74,5 millioner kr.).

Herudover vil de offentlige udgifter begrænse sig til et årligt tilskud til letbanen på 3,5 millioner Euro, svarende til 26 millioner kroner. Beløbet bliver dog korrigeret med 2% årligt over kontraktens 30-årige løbeperiode.

På den måde er det lykkedes de franske myndigheder at få en letbane, der ikke koster dem et trecifret euro-millionbeløb i løbet af de to byggeår fra oktober 2008 til august 2010.

Lyon har før åbningen af den nye letbane fire letbanelinjer. Selv om Lyon ligesom København har haft sporvogne tidligere, blev det nuværende letbanesystem først påbegyndt i 2001. Siden er det vokset støt og byens fire linjer har i dag en samlet længde på 50 km. Hertil kommer 8,5 km nye spor til Rhônexpress.

Dokumentation

Artikel hos The Transport Politic
Rhônexpress

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Personligt gaar jeg ind for OPP, men jeg mener, at dette er et daarligt eksempel: som udlandsdansker i Frankrig har jeg i aarevis betragtet de noget usaedvanlige links mellem de hoejeste regeringskredse og en cirkel af "champions nationaux" - store, velforbundne virksomheder som antages at vaere af national interesse.

Vinci og Veolia er saadanne virksomheder. Tilsammen med Buygues har de vundet stort set alle entrepreneurentrepriser de sidste 15-20 aar i forbindelse med det franske jernbanenet. De opfattes i Frankrig, jeg kan ikke sige det klarere, del af et mere bredt defineret statsapparat. Det ville vaere utaenkeligt for dem at naegte at deltage i en OPP i Lyon, hvis deres politiske venner foreslog det. Og (endnu) mere problematisk, det ville vaere utaenkeligt for staten ikke at holde haanden under dem, skulle den "private" del af arrangementet vise sig at vaere tabsgivende.

  • 0
  • 0

For nogle år siden tilbød Arriva, at finansiere og drive en letbane i Ring 3. Siden viste det sig, at det var - som meget af det, der kommer fra Arriva - varm luft. Men Arriva kom da i medierne den dag. Men ellers ... højst besynderligt, at et projekt, der har været diskuteret i 15-20 år, overhovedet ikke rokker sig ud af stedet. Vel udsendes der en rapport hvert 4. eller 5. år, men så kommer der en ny transportminister, og han vil ikke have letbaner, men sporbusser for de er billigere, og er ikke i vejen for bilerne, hvilket er ret afgørende. Så forsinkes processen atter, og nogle år efter forlanger en ny minister et opdateret grundlag, som heller ikke bliver brugt. Nu kommer Pihl & Kjær så med en ny forhalingsmanøvre: OPP-finansiering. Forslaget fremsættes vel vidende om at der ikke er nogen private investorer, der bider på. OPP har sine tilhængere - i regeringen, men udenfor er der ingen interesse. Se blot hvor svært det var, at få private til at engagere sig i Kliplev-Sønderborg-motorvejen, og fraværet af private investorer til en fast forbindelse over Roskilde fjord, tyder nu heller ikke på den store interesse. Infrastrukturprojekter her til lands har generelt et dårligt afkast, kapitalen er bundet i for lang tid, og derfor går investorer andet steds hen. Hvornår mon regeringen begynder at fatte det?

  • 0
  • 0

Vi vil gerne udbygge såvel jernbanenet, motorveje, bygge nye broer og tunneller og mangler penge. ATP bugner med penge. Faktisk vores egne penge. Lad ATP stå for financeringen og giv dem en forrentning på diskonto + 2-3 %. Så bliver vi alle sammen vindere.

  • 0
  • 0

Vi vil gerne udbygge såvel jernbanenet, motorveje, bygge nye broer og tunneller og mangler penge. ATP bugner med penge. Faktisk vores egne penge. Lad ATP stå for financeringen og giv dem en forrentning på diskonto + 2-3 %. Så bliver vi alle sammen vindere.

  • 0
  • 0

...... lege med pensionsmidler......overhovedet....de har bare at holde fingrene væk!

De skal overlade det til pensionsselskaberne at skønne hvor og i hvad der skal investeres i.

  • 0
  • 0

Nu er det engang politkerne som fastsætter reglerne for såvel beskatning som de love der regulerer pensionskasserne. Så hvad enten du kan lide det eller ej - ja så er det 90 personer på Christiansborg som bestemmer. Iøvrigt er trenden idag, at man selv i stigende grad skal have indflydelse på hvad ens pensionsmidler skal investeres i. Så jeg er ikke bekymret for at lade ATP få mulighed for at financiere veje, jernbaner og lign.

  • 0
  • 0

....at du skulle spekulere på hvorfor TDC blev til og over hvorfor efterlønnen er en belastning for statskassen.

Man kan ikke levere stabile pensioner ud af firmaers og staters løbende indtgtægter, for i tilfælde af kriser er der intet at betale med.

Trenden med at man selv skal have en indflydelse på sine pensionsinvesteringer er pensionsselskaberne superlykkelige for, idet det fritager dem for ansvaret for at der er en pension når tidens fylde kommer

Det svarer til at spekulere på Saxobanks børsplatforme. Der kommer kun tabere ud af forholdet.

Og tilsidst er private pensionspenge privat ejendom, og ikke en billig reservekapital til løsning af tilfældige statsbehov.

  • 0
  • 0

...... De skal overlade det til pensionsselskaberne at skønne hvor og i hvad der skal investeres i.

Ikke særligt betryggende - pensionskasserne investerer bl.a. i våben, tobak og andre rare sager. Iflg. lovgivningen skal pensionskasserne investere der hvor de får det største afkast. Kunne dog godt ønske, at der blev vist etiske og samfundsnyttige hensyn, og det kunne så fx. være at de blev investeret i jernbaner. Men det er nok det, der plager Bjarke, for i så fald er afkastet ikke stort nok, og så går det ud over hans pension. Mht. efterløn er noget folk selv indbetaler til via medlemskab af en A-kasse og over 30 år. Hvordan den kan være en belastning for statskassen, er en gåde. En sammenhængende forklaring fra de borgerlige skal man nok ikke vente?

  • 0
  • 0

Jeg er for det første pensionist. Der er ramt af diverse politiske reduktioner i min pension.

Derefter må jeg igen understrege at staten er den som modtager en opsparing til efterlønnen i det lys at inflationen og økonomien vokser og som deraf i den tro undlader at spare op, i den naive tro at der økonomisk plads til at udbetale løbende af et statskasse overskud, hvorfor man undlader at spare op i statsregi

Vi har hidtidigt gældsat vort land, for at klare de løfter der er givet politisk. De sidste 10 år er gået med, at betale af på gælden fra den sidste krise og derfor har det ikke været muligt, at opspare for staten. Nu er der igen kommet en krise og staten må ud og låne igen.

Et pensionsselskab skal som du skriver ganske rigtigt skaffe den højeste forrentning af den indskudte kapital og danne en pengetank med en formue der kan give et afkast, der kan klare at betale den lovede ydelse, når tiden er til det. Pensionskassen skal ved lov vælge det højeste afkast, hvis der er et valg. Det har så været investeringer i industrier, der for nogen ikke har været i overensstemmelse med deres livssyn. Her er det så at pensionskasserne bliver fri for "højeste afkast" ved at pensionsopspareren kan vælge investeringsområder.

Det er en almindelig antagelse blandt de venstreorienterede vælgere, at mulighederne for at gældsætte landet, er uendeligt store. De beklagelige er bare, at der er solgt ud af arvesølvet for at have råd til den velfærd vi hidtidigt har haft. Kun indtægterne fra olien,salget og udlejningen af alle vore statsfunktioner har gjort at vi har kunnet komme af med vor gæld.

Men nu er det fleste af vore indtægtslokomotiver forsvundet eller er på udlandske hænder og overskuddene derfra havner ikke i Danmark.

Jævnfør Vestas hvor 68% af ejerskabet er på udenlandske hænder og alle deres nuværende nye ordrer er nogen der vi blive produceret udenlands.

Det vil derfor blive meget sværere at låne og når olien ophører vil det blive rigtigt slemt for så skal vi også betale for importen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten