Hvor meget kan det egentlig betale sig at gøre ved den halve million parcelhuse, der blev klasket op før oliekrisen i 60'erne og 70'erne? En hel del, viser resultaterne af fire renoveringsprojekter, som ejendomsselskabet Realea har sponsoreret.
»Vi kan se, at man kan spare omkring 30 pct. af energiforbruget (til opvarmning, brugsvand og el, red.) ved at investere 200.000 kroner. Og i et af de andre huse har beboerne sparet helt op til 50 pct. af energiforbruget ved en investering på 400.000 kroner,« fortæller projektleder Jørgen Søndermark fra Realea.
Besparelserne er så store, at de kan dække renteudgifterne til et afdragsfrit F1 lån.
»Det betyder, at man kan energirenovere sit hus stort set uden at skulle have penge op af lommen. De månedlige udgifter er de samme,« siger han.
Tilbagebetalingstid på 66 år
Hvis man derimod ser på tilbagebetalingstiden, så skal man bo endog meget længe i huset, før investeringen er tjent hjem. En renovering til 400.000 kroner skærer kun 5.000-6.000 kroner af den årlige energiregning, så det vil tage 67 år at tjene renoveringen hjem ad den vej.
Regnestykket hænger kun sammen, hvis investeringen i renoveringen også giver en tilsvarende højere salgspris.
»Vi har ikke fokuseret på rå tilbagebetalingstid. Det er et begreb, som ikke giver så meget mening for den almindelige forbruger, da det er svært at skille ad fra reparation og værdiforøgende vedligehold. Investeringen skal hjem ved salg,« medgiver Jørgen Søndermark.
Den konventionelle visdom om boligkøbere er ellers, at de ikke er villige til at betale mere for energieffektive huse, fordi de kun sammenligner huse på salgspriser og glemmer de månedlige energiudgifter. Men ifølge Jørgen Søndermark er der noget, der tyder på, at det er ved at vende.
»Home laver hvert år en liste over boligkøbernes prioriteter, og dér er energiforbruget rykket op fra en 11.-plads til en sjetteplads. Så lige så stille og roligt bliver det et salgsparameter. Og jo mere der bliver skruet på afgiftsskruen, jo mere plads vil energiforbruget få,« forklarer han.
Den store tur er spild af penge
Hvis man er villig til at bruge næsten lige så mange penge, som det vil koste at rive parcelhuset ned og opføre et nyt hus, er det muligt at skære 70 pct. af energiforbruget væk, viser Realeas forsøg.
Ét ud af de fire huse, det såkaldte prototypehus, blev renoveret for to millioner kroner, så det opfylder kravene til lavenergiklasse 1, der stort set svarer til lavenergiklasse 2015 i det nye bygningsreglement. Men det er for dyrt at spare de sidste kilowatttimer, siger Jørgen Søndermark:
»Besparelsen kan ikke forrente et lån. Det skal man kun gøre, hvis man prioriterer at have en grøn samvittighed og et godt indeklima. Det skal være et positivt tilvalg i stedet for.«
Usikkerheden om effekten stiger også med investeringens størrelse.
»Hvis man kun bruger 200.000 kroner, så gør man noget ved de mest åbenlyse ting. Det giver en stor effekt, men effekten vokser ikke eksponentielt. Effektkurven flader meget ud, når man når over 50 procents besparelse,« siger han.
I prototypehuset, havde ingeniørerne således beregnet en energibesparelse på 78 pct., men den reelle energibesparelse er kun 69 pct.
Alle husene har fået færre kuldebroer og markant bedre tæthed. Simple ting som at udskifte en utæt havedør og sløjfe en brændeovn og dens skorsten har givet 15 pct. bedre tæthed i det ene hus, mens tætheden i prototypehuset er forbedret med hele 85 pct. Luftskiftet i dette hus er ved blowerdoor-test målt til kun 0,97 l/s pr. m2 opvarmet etageareal.
Mindre træk men mere CO2
Tætheden er faktisk så god, at huset akkurat overgår kravet til lufttæthed på 1,0 l/s pr. m2 for lavenergibygninger i det nye Bygningsreglement 2010.
Tætheden imponerer både lektor Tine Steen Larsen fra Aalborg Universitet og ingeniørerne fra Moe & Brødsgaard, der har projekteret ombygningen sammen med arkitekter fra Pluskontoret.
»Huset var pivutæt før, så det er meget flot. Da vi fik huset blowerdoor-testet, kom ingeniøren flere timer for sent hjem til sin kærestes fødselsdag, fordi det var så spændende,« fortæller hun.
Den negative side af tætningen er dog, at CO2-niveauet i alle husene undtagen det totalrenoverede, hvor der er installeret mekanisk ventilation, stiger.
»Luftkvaliteten bliver marginalt dårligere, fordi infiltrationen, og dermed den friske lufttilførsel, er faldet. I nogle tilfælde kan det give problemer med den relative luftfugtighed i huset, som medfører kondensproblemer på vinduerne. Dette kan løses ved mere udluftning,« påpeger Tine Steen Larsen.
»Folk tænker bare ikke over, at de skal til at lufte mere ud, når de får nye vinduer og døre,« tilføjer hun.
Selv om projektet foreløbig tegner til at blive en succes, er Jørgen Søndermark ikke helt tilfreds. Den centrale barriere for, at ejerne af de 550.000 60'er-parcelhuse går i gang med energirenovering, rokker Realeas resultater nemlig ikke ved.
»Vi havde en lille drøm om, at det skulle være lige så nemt at få en energirenovering, som det er, at få et nyt køkken. Det skulle være sådan, at hr. og fru Danmark kunne gå ned i en butik eller sidde derhjemme og klikke sig frem til det, som de gerne ville have. Og så skulle en tømrer kunne give en fast pris og garantere en energibesparelse på 30 pct. Den forretningsmodel mangler stadig på markedet. Og det er en afgørende barriere,« konstaterer han. I Energiparcel-projektet har Realea fundet fire familier i Danmarks største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken, ved Århus.Om Energiparcel
Aalborg Universitet har målt familiernes forbrug af el, vand og varme og husenes indeklima før og efter renoveringen.
Et af husene er blevet renoveret til lavenergiklasse 1-standard for 2 mio. kr. - en smule mindre end det ville koste at rive ned og bygge et nyt hus.
De tre andre huse er blevet renoveret for enten 200.000 eller 400.000 kr.
Aalborg Universitet fortsætter målingerne de næste år. Se mere på www.energiparcel.dk
Danmarks knap 500.000 fritliggende parcelhuse fra 60'erne og 70'erne er landets mest talrige og mest ressourcekrævende boligform. Arealmæssigt udgør parcelhusene fra perioden næsten 25 procent af det samlede bygningsareal.Parcelhuse er klimabomber
Parcelhuse mister i modsætning til etageboliger og rækkehuse varme til alle sider, og de fleste er opført hurtigt og ikke altid i den bedste byggetekniske kvalitet.
Statens byggeforskningsinstitut vurderer at der er et rentabelt energisparepotentiale i parcelhuse fra perioden på 5,5 PJ.
Kilde: Realea og SBi
Dokumentation
