Kvikler er marine aflejringer der indeholder salt, d.v.s. aflejringer i havet, som landhævning senere har løftet op over havniveau.

Umiddelbart mener jeg at den altovervejende del af det plastiske ler i DK er af marin oprindelse. Også det som giver danske geoteknikere udfordringer. incl. Lillebæltleret, der måske bidrager til Lillebæltsbroens nedsynkning, og den plastiske tandpasta i Røjle Klint.

Jeg har søgt på kvikler på Geus's hjemmeside oa. uden held. Tænker at kvikler er plastisk ler, udsat for likvefaktion. Altså mere en særlig geoteknisk tilstand/situation, der opstår under særlige betingelser fremfor en konkret geologisk sammensat bjergart? Ala 'kviksand' / 'sand'. Men kvikler forekommer så sjældent/aldrig i DK, fordi det plastiske ler er mere lokalt/lavt/under havniveau, underlaget er anderledes osv.

https://denstoredanske.lex.dk/plastisk_lerhttps://da.wikipedia.org/wiki/Likvefaktion

Den lille isolerede røde plet vest for hovedisrandslinjen er nok kviksandet i brunkulslejrene.

Kvikler er marine aflejringer der indeholder salt, d.v.s. aflejringer i havet, som landhævning senere har løftet op over havniveau.

Det sydlige Danmark synker, så leraflejringer over havniveau må være aflejret af ferskvand. I øvrigt er terrænet allerede jævnet ud, der er ikke de store skråninger der inviterer til skred, man kan til nøds opleve en klint der skrider i havet på grund af erosion. Danske bakker består ofte af grus eller kalk.

Hej Thomas,

jeg kan ikke huske at have hørt udtrykket kvikler brugt herhjemme, og ville umiddelbart have troet, at man i DK alene bruger udtrykket plastisk ler. Som så flyder og bliver mere plastisk og i det ekstreme til 'norsk kvikler'? Almindeligt plastisk er det måske under Lillebæltsbroen og langs Røjle Klint nord for Middelfart, hvor store blobs af ler stedvist flyder ud fra klinten. Ala mørk, sej tandpasta.

Jeg kan se, at du i anden artikel har fået fraværet af kvikler i DK oplyst af en ekspert. Måske nordmand? Det er nok geologisk ordkløveri, da det tydeligvist i ekstreme situationer først og fremmest gælder om et komme væk, og ellers undlade at bygge der - men alligevel:-). Kunne man få en af eksperterne til at oplyse om evt. materialegeologiske forskelle på kvikler og plastisk ler?

Kunne man simpelt have undgået jordskred ved "jævnligt" at udsprede korekte salte,

Det salt der udvaskes fra undergrunden er i så små koncentrationer at det ikke påvirker vandløbene nævneværdigt. De fleste ferske flode indeholder små mængder salt, det er der havets saltindhold kommer fra.

Skulle man gøre noget effektivt var det formentligt en form for injektion, men her er problemet at det er meget store arealer vi taler om, det meste bruges til landbrug. vil man kun sikre bebyggede områder, er det formentlig nødvendigt at sikre ud til 500-1000 m fra nærmeste bebyggelse.

Det mest realistiske er nok at være meget omhyggelig med tildeling af byggetilladelser, tilladelser til støre grave og opfyldningsarbejder, kontrolerer vandstrømmene og ikke mindt ændringer af vandstrømmene.

Det er anført, at leret bliver plastisk p.g.a udvaskning af salte. Kunne man simpelt have undgået jordskred ved "jævnligt" at udsprede korekte salte, som måske ville være en yderst billig forbyggende foranstaltning?

Norge - kvikler - jordskred hvor et helt villakvarter forsvinder

Danmark - plastisk ler - sætningsrevner der udvikler sig over flere (mange) år

Det er moderne, ikke mindst på ing.dk, at bygge artikler omkring (løsrevne) citater. Så er journalisterne jo også mindre ansvarlige - eller hvad ? Generelt tager jeg afstand fra sådanne artikler fordi de oftere end ikke bliver misvisende - mere misvisende end artikler, hvor journalisten selv har forfattet sin prosa.

Det minder mig om et stort problem i mit tidligere firma - sikkert et generelt problem. Alle "budskaber" blev fremlagt som præsentationsmateriale - dvs. vist på en storskærm. Derfor var teksten komprimeret til enkelt-linier - oprindeligt beregnet som støtte til den mundlige præsentation. Problemer var bare, at samme tekst senere blev læst og fortolket på forskellige måder. Meget bekvemt for nogen, men absolut ikke fremmende for forståelse og kommunikation. Så jeg fokuserede på altid at få en rapport (white paper), hvor der var forståelig prosa.

Disse citater, sammensat til en artikel, er DÅRLIG stil.

Ja-ja. Gammel sur mand,

"Vi forventer flere skred i Danmark i takt med klimaforandringerne, for de udløses ofte i forbindelse med store mængder nedbør eller stigende grundvand eller en kombination af disse."

Hvis de havde skrevet "klimaforandringerne i Danmark" i stedet for blot "klimaforandringerne" ville jeg ikke have brokket mig. Men klimaforandringerne i bestemt flertal må ligesom være en kendt størrelse, så hvordan kan klimaforandringer andre steder medføre mere tørke.

Ja-ja. Gammel sur mand, men kunne de som udtaler sig ikke være lidt mere præcise i deres ordvalg. De siges at være forskere hvor ordene bør svare til virkeligheden.