Lemfældig omgang med sandheden

Af Henrik Stanek, free-lance journalist Thule-arbejderne kom aldrig i nærheden af den bestrålede havis Som en af meget få danskere fik Erik Stubbe-Teglbjærg lov til at se det sted i Thule, hvor et amerikansk B 52 bombefly styrtede ned i 1968. I dag siger han, at de tidligere Thule-arbejdere omgås sandheden lemfældigt i bestræbelserne på at opnå en million-erstatning for deres indsats under oprydningen.

Med et brag slår Erik Stubbe-Teglbjærg sin knyttede næve i bordet. Et øjeblik senere undskylder han de to-tre bandeord, der fulgte med slaget. Men han bliver vred, når han skal tale om Thule-arbejderne og deres krav om en erstatning i millionklassen. Den 67-årige ingeniør er så forarget, at han nu træder frem med sin version af, hvad der skete i Thule i løbet af vinteren og foråret 1968. - Thule-arbejderne påstår, at de blev beordret ud på havisen for at rydde op efter flystyrtet og fjerne alt radioaktivt is og sne fra nedstyrtningsområdet. Det passer ikke, forklarer han. Som chef for det lokale arbejdstilsyn på militærbasen i Thule var Erik Stubbe-Teglbjærg med til at lede den danske del af oprydningsarbejdet i månederne efter, det amerikanske B 52 fly var styrtet ned på havisen. Flyet var lastet med brintbomber og forulykkede en halv snes kilometer vest for Thule Air Base i Nordvestgrønland. - Amerikanerne klarede selv oprydningen på havisen under ledelse af general Hunziker. Han ville overhovedet ikke have danskere ud på nedfaldsstedet. Derfor ved jeg, at de ikke var ude på havisen, siger Erik Stubbe-Teglbjærg, der sammen med stråle-eksperterne fra Risø var blandt de få danskere, der fik lov at besøge nedstyrtningsstedet. Det skete cirka en uge efter ulykken. Den tidligere sikkerhedschef på basen betegner også et andet af Thulearbejdernes vægtige argumenter som det rene opspind: - De siger, at vinden blæste radioaktivt sne ind over basen, så det føg ind i ventilationssystemerne i beboelsesbarakkerne. Men der er altid højtryk over indlandsisen og lavtryk over havet, så det blæser altid fra øst og ud over havet mod vest. Altså væk fra basen. Hvis sneen blæste nogen steder hen, var det til Canada. GJORDE MASKINER KLAR De danske Thule-arbejdere gjorde maskiner og andet materiel klar til oprydningen efter flystyrtet. Men ifølge Erik Stubbe-Teglbjærg var risikoen for at blive bestrålet minimal. - Danskerne skar blandt andet huller i kasserede brændstoftanke, så amerikanerne kunne fylde isen fra nedstyrtningsområdet i de gigantiske beholdere på 80.000 liter. Og da det blev sommer, var de med til at laste tankene på skibe, der sejlede dem til en atomlosseplads i USA. I mellemtiden stod tankene langt fra basen på den såkaldte tank-farm. - Thule-arbejderne siger også, at de slukkede flere små ildebrande ude på tank-farmen. Det skal jeg ikke anfægte, for der kan godt være opstået brande, da tankene blev svejset til. Men brandfolk stiller sig altid i vindsiden, så det arbejde kan ikke have været så farligt, siger Erik StubbeTeglbjærg og tilføjer, at både amerikanske og danske helsefysikere kontrollerede danskerne for bestråling gennem hele foråret i 1968, blandt andet med prøver taget fra næseborene. - De kunne berolige os med, at vi ikke var blevet ramt af stråler. Af de cirka 800 ansatte på Thule-basen, da flyet styrtede ned, er cirka 440 i dag medlemmer i Foreningen for Stråleramte Thule-arbejdere. Siden hjemkomsten er 118 døde, heraf godt 60 personer af kræft. Alligevel er Erik Stubbe-Teglbjærg overbevist om, at de ikke er blevet syge af deres arbejde på Thule. Han henviser til de undersøgelser, Thule-arbejderne har været igennem siden 1980'erne, uden at myndighederne har fundet bevis for, at lidelser som kræft, smerter, glemsomhed og hudsygdomme skyldes oprydningen efter ulykken i det nordvestlige Grønland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ført opdaget denne side nu og jeg er rystet over de udtalelser denne herre kommer med ..Jeg blev beordret til at møde i base hausing hvor der blev oprettet en sluse hvor de fourenede amerikanske soldater var visiteret til efter endt arbejde på isen, de afklædte sig og jeg skulle komme deres forurenet tøj i sorte plastikposer til afbrænding hvor de derefter gik i bad og fik udleveret nyt tøj .Jeg skulle efter hvert hold vaske meget omhyggeligt .Mit andet arbejde bestod i at bortskaffe og vaske stålfade med smeltevand fra boreprøver .Jeg bad om et gummiforklæde og et par gummihansker men det kunne jeg ikke få Jeg er operet for kræft og fået konstanteret hvilende svulster i lungerne som Holbæk sygehus mener stammer fra Thule tiden

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten