Lektor Per Kent Pedersen: Vi kan lære meget af canadisk skifergasindvinding

15. maj 2013 kl. 16:403
Remote video URL
Se lektor fra Department of Geoscience på det canadiske University of Calgary Per Kent Pedersens oplæg ved Ingeniørens teknologiske topmøde om skifergas.
Artiklen er ældre end 30 dage

Højdepunkter fra Per Kent Pedersens oplæg (se hans PowerPoint-præsentation nederst).

Per Kent Pedersen er en af Danmarks førende eksperter i skifergas og professor ved University of Calgary i Canada.

Han har arbejdet i over ti år med udvinding af skifergas i Canada, så han kender både risici med boringerne, fracking og så videre - men også til de miljøperspektiver, der ligger i teknologien.

»Fracking er en rigtig gammel opfindelse. Helt fra de gamle boringer i Texas, så den teknologier er i hvert fald ikke noget, man behøver frygte.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er blevet foretaget tusindvis af frackings i Canada, hvor Per Kent Pedersen arbejder med skifergas. (200 m-4 km dybde).

Han fortæller om selve indvindingen og sine erfaringer fra Canada. Fra 2006 er produktionen steget markant. Men teknologien og brugen af fracking udvikler sig meget hurtigt.

»Fire store frack-jobs ved hver boring i starten. Nu er man gået over til 20-30 små fracking, hvor man er begyndt at mindske mængden af vand. Shell i Canada genbruger vand fra nærliggende vandværk.«

»Hvad med fracking? Der er udfordringer med vand og kemikalier - og grundvandet,« spørger Per Kent Pedersen retorisk. »Det er nogle af de store miljøspørgsmål i Danmark, hvis vi skal satse på skifergas,« svarer Per Kent Pedersen selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jo, fracking og boringerne ligger tættere på grundvandet i Canada, end vi vil komme til at se i Danmark. Mikroseismik undersøgelser viser, at der ikke er de store problemer ved at gøre det. Og hvad med methan i vandet? Heller ikke den frygt er særlig velbegrundet. Oftest er der tale om biogent gas i vandet, men skifergassen er termogent. Altså: Heller ikke det ser vi problemer i i Canada.«

»Er folk ikke bekymrede i Canada?«, spørger Per Kent Pedersen.

»Jo, man al data er offentlig i Canada, så vi meget hurtigt kan danne et overblik over, hvad skifergassen egentlig betyder for det område, man bor i (primært i det vestlige Canada, hvor de største forekomster er. Så stor åbenhed, let adgang.«

Spørgsmål fra salen:

Canada bakker ud af mange store samtaler om klima på verdensplan. Hænger det sammen med skifergas og den satsning?.

»Sådan ser jeg ikke på det. Industrien er utrolig veludviklet i Canada, når vi snakker skifergas,« siger Per Kent Pedersen.

Methan, har man overblik over det og andre miljøproblemer overhovedet i Canada? Du giver ikke det fulde svar

»Læk i systemer, når man borer efter skifergas er ikke nær så udbredt i Canada. Selv de mindste problemer med eksempelvis membraner osv bliver fulgt meget nøje af de canadiske myndigheder. «

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan man bruge havvand til fracking?

»Ja, det er dyrt, fordi man skal bygge et særskilt rense og klargøringsanlæg, hvis man vil bruge havvand. Men den tilgang kunne være meget brugbar i Danmark. «

Canada vs USA. Reguleringer i forhold i forskellige regioner. Texas og andre steder?

»British Columbia i Nordamerika er meget striks. Det varierer selvfølgelig en del. Men jeg er sikker på, at danske myndigheder vil kunne løfte den opgave godt. Generelt regulerer vi jo meget herhjemme på miljøspørgsmål. Det vil jo også blive tilfældet med skifergas.«

10 år med skifergas i Canada - hvad kan vi lære? v/ Per Kent Pedersen, Associate Professor, Department of Geoscience, University of Calgary

Per k. Pedersens oplæg på Ingeniørens skifergasmøde: 10 Aar Med Skifergas i Canada

Remote video URL

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
16. maj 2013 kl. 19:52

Hvordan kan det så være at olie industrien i den grad er i modvind for at lave overgreb på befolkningen i de områder, hvor der udvindes? Det er ikke svært at finde disse informationer på nettet - men det må være svært at være uvildig når ens indkomst afhænger af at man ikke skal forstå problemerne... Ikke sandt Per Pedersen?

Skal vi ikke også lige se nogle billeder fra de steder, hvor det er foregået - og så prøve at lægge de billeder ind på et dansk landbrugsareal?

Hvis nogen mener at man kan sammenligne problemerne i ødemarken med problemerne som vil opstå i et totalt overbefolket danmark, hvor hver eneste m2 er anvendt - og ofte til produktion af mad - så er de åbenlyst bindegale.

Er det fordi overgreb på befolkningen er en god vej at gå? Noget tyder på at vores bananstat gerne vil den vej og vi har jo set stribevis af overgreb her i Danmark fra de sidste par regeringer.

De danske medier har i den glimret ved deres totale fravær indenfor kritisk journalistik.

Det inkluderer i særlig grad ingeniøren, som har behandlet emnet, som en lobbyist virksomhed ville gøre det.

Falske tal, ingen dybdeborende spørgsmål, ren ukritisk servering af involverede parters propaganda på et fad for pøblen.

Sørgeligt...

2
16. maj 2013 kl. 09:30

Kom igen Thomas, Canada fremhæves jo netop som værende et bedre forbillede end USA! Det kan godt være at det ryster dit verdensbillede at det kan foregå sikkert og reguleret - og det er sikkert skideirreterende hvis man synes at ens friværdi ER faldet nok - men forhold dsig til de argumenter der kommer frem i debatten (som jo ikke er en artikel som sådan).

Når du nævner at metan er en meget værre drivhusgas end co2 - så er det rigtigt. Men det er jo KUN ved udslip - hvad med de ca. 10% af energiindholdet i gas fra f.eks. Rusland der forbruges i transport? Det er en fast udslip som er 1000 vis af gange større end det lille potentiale der er for udslip af methan fra brønde. Du sammenligner IGEN med USA, som jo så ikke er den måde det skal gøre på! Jeg kunne da også finde mange eksempler på at det ikke er gjort OK i Rusland og mellemøsten? Faktum er at jeg gerne vil kunne tænde varmen derhjemme (i Nordsjælland btw) og synes at det er bedst med "hjemmelavet" gas!

1
15. maj 2013 kl. 23:59

Per Kent Pedersen nævnte at "de fleste" fund af methan i drikkevandet var af biogen oprindelse (dvs. kan IKKE stamme fra gassen som frackes ud fra 2-3 km dybde), men at der også fandtes eksempler med fund af methan af "termogen" oprindelse.

Spørgsmålet er så: NÅR der findes eksempler med forurening af drikkevandet med methan som stammer fra frackingen...kan vi da også forvente at se kemikalieforurening af drikkevandet?

Per Kent kunne heller ikke gøre rede for, hvordan TOTAL har tænkt sig - hvis de laver en produktionsboring - at behandle det brugte fracking væske. Vil de - som I Polen - lade vandet ligge i kæmpe store åbne bassiner, lade vandet dampe af, og lade resterne (kemikalieholdige) deponere? Eller vil de pumpe enorme mængder brugt Frack væske ned i den danske undergrund?

Artiklen giver indtryk af, at methan udslip kan undgås, men det kan det ikke. I USA hvor man har gode data for det, så er mellem 5-10 % af brøndene utætte, og lægger methan - en mindst 25 gange så kraftig drivhusgas som CO2.

https://www.facebook.com/groups/8092591389/#!/photo.php?fbid=10200347425941098&set=o.122357527927076&type=1&theater