Lektor advarer: Fosfatmangel får fødevarekrise til at eksplodere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lektor advarer: Fosfatmangel får fødevarekrise til at eksplodere

Mens det meste af verden koncentrerer sig om at håndtere den fremtidige mangel på olie og andre fossile brændstoffer, nærmer en anden katastrofe sig med hastige skridt. Fosfat, der udvindes fra mineraler, udvindes kun i få lande, og det kan få uoverskuelige konsekvenser.

Allerede i 1938 advarede den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, om, at de tilgængelige ressourcer af fosfat var på vej til at forsvinde, og i dag er de tilgængelige reserver af fosfat snart brugt op.

»Det er tankevækkende, så lidt man hører om denne sag. Konservative beregninger viser, at der er fosfatreserver tilbage til 50 års forbrug, og så er det simpelthen slut. Det er jo en integreret del af alt liv, som vi kender det, og der er ingen alternativer,« siger Kaj Thomsen, der er lektor i Center for Energiressourcer ved DTU Kemiteknik.

Både mennesker, dyr og planter indeholder fosfat, og hele energikredsløbet i planterne er baseret på fosfat. I det meste af verden bruger man kunstgødning til at forbedre fødevareproduktionen, og i kunstgødningen er der blandt andet fosfat. Konsekvensen af, at der ikke længere vil være tilgængeligt fosfat, vil derfor blandt andet være en langt mindre effektiv landbrugssektor over hele verden.

»Fosfor er et af de mest almindelige grundstoffer, men alligevel er det efterhånden blevet spredt for alle vinde, fordi det blandt andet bliver spredt med vores efterladenskaber og udvisket i havet. I takt med at Jordens befolkning stiger, vil der være brug for mere og mere produktion af fosfor, men det begynder at gå den anden vej,« forklarer Kaj Thomsen.

Genudvinding fra urin

Omkring 90 procent af den fosfat, der bliver udvundet, bruges til fødevareproduktion, og en stor del af det udskilles igen, fordi menneskekroppen ikke optager en særlig stor del af fosfatet. Ifølge Dana Cordell, der står i spidsen for The Global Phosphorus Research Initiative, og som har skrevet en ph.d. om emnet, er fosfaterne af høj kvalitet allerede væk, og det vil derfor blive sværere og sværere at udvinde fosfat.

Derfor bør forskerne lægge store indsatser i at forske i, hvordan man opsamler og recirkulerer det fosfat, som allerede er blevet udvundet, mener Kaj Thomsen.

»Der er brug for meget mere viden om, hvordan man kan genudvinde fosfor effektivt. Der er meget spændende kemi i det, og man har jo mulighed for at udvikle metoder til at separere fosforen fra for eksempel aske i stedet for bare at smide det væk,« siger han.

Kaj Thomsen peger blandt andet på, at man kan udvinde fosfor fra det affald, der kommer ud af at lave biomasse, mens Dana Cordell foreslår at genbruge grundstoffet fra menneskers afføring. Ifølge en artikel, hun har skrevet, er urin den største udledningskilde for fosfat. Studier fra Sverige og Zimbabwe indikerer, at et menneskes urin indeholder nok fosfat til at dyrke 50-100 procent af de fødevarer, et andet menneske har brug for.

Der er dog forskellige forsøg i gang verden over, som skal udvinde fosfatet. Blandt andet findes der i Indien et toilet, hvor folk får penge for at tisse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En del af den fosfor der deponeres, er blandet med tungmetaller mm. så de skal køres på deponi. Det er specielt i spildevandsslam og i aske.

  • 0
  • 0

Det er da noget paradoksalt, at vi gøder markerne med fosfater som vi relativt snart løber tør for, når disse fosfater udfælder sig i søer og vandløb, hvor de gør stor skade på naturen.
Det ville være helt oplagt at begynde at se på, hvordan vi kan genanvende fosfor i spildevand og vand fra markerne og omdanne det til fosfat, så det ikke belaster miljøet. Burden EU ikke være interesserede i at poste penge i denne forskning?

  • 0
  • 0

Det er da noget paradoksalt, at vi gøder markerne med fosfater som vi relativt snart løber tør for, når disse fosfater udfælder sig i søer og vandløb, hvor de gør stor skade på naturen.

Det er på husdyrbrug, at der er overskud af fosfat, og det skyldes at størstedelen af det fosfat, som findes i korn er kemisk bundet i fytin, så det ikke kan optages. Man tilsætter uorganisk fosfat til foderet, og overskuddet på markerne kommer fra fytin, som nedbrydes langsomt.

Det hjælper at tilsætte enzymet fytase til foderet, men det virker bedre, hvis man får planterne til at producere fytase selv.

Danske forskere har for længst udviklet hvede og byg med ekstra fytase, men de er ikke kommet ud af forskninglaboratorierne, fordi der er brugt genteknologi.

I Kina, hvor man nu har verdens største svineproduktion, er forskningen kommet igang senere, men til gengæld investeres der massivt og vejen fra laboratorie til produktion er landt kortere.

  • 0
  • 0

Det ville være helt oplagt at begynde at se på, hvordan vi kan genanvende fosfor i spildevand ..

Jeg kan anbefale at læse bogkapitlet "Byernes affaldshåndtering og næringsstofkredsløb" af Jakob Magid. Det er fra bogen "Visioner for fremtidens landbrug" fra 2002. pdf'en ligger flere steder på nettet.

  • 0
  • 0

Skulle det komme så vidt at der bliver P mangel, så har vi da, med vanlig forudseenhed sørget for fremtiden. Vi har, med særlig fart på de sidste 25 år, kørt så meget gylle ud på markerne, at det nu er ca 1.400 kg P/ha ophobet i den danske dyrkningsjord. En ny eksportartikel?

  • 0
  • 0

at det nu er ca 1.400 kg P/ha ophobet i den danske dyrkningsjord.

I de øverste 30 cm er der ca. 5.000 ton jord/ha, i gennemsnit er der ca. 2 ton/ha tungtopløslig fosfor(en del organisk bundet). På lerjorde er der ved normal fosfortal ca. 80 kg/ha citratopløslig fosfor(plantetilgængelig). Men der er naturligvis stor variation som der er jordtyper.

mvh Jan

  • 0
  • 0

Der bliver hverken mere eller mindre fosfor på Jorden fordi vi bruger det til vores processer. Men vores procesteknologi er ikke udviklet til at opsamle og recirkulere procesprodukterne. I stedet behandler vi dem som affald der spredes i naturen. Det kan ikke "betale" sig at udvikle og anvende recirkulering, vi kunne godt optimere i den retning, men det økonomiske system stimulerer ikke en sådan udvikling. Derfor opstår der efterhånden mangel på råvaren og når det bliver rentabelt at recirkulere er det måske for sent.

Fosfor er bare et af de første stoffer som der bliver et problem, andre er på vej. Og cykliske industrielle processer bliver vigtige teknologier, at satse på forskning og udvikling i avancerede genbrugssystemer er i det lange løb en vinderstrategi. I stedet for at give subsidier til etablerede og forældede teknologier skulle man kanaliserere offentlige midler derhen hvor de kan gøre nytte ved at skabe økonomisk sikkerhed og prisstabilitet for investorer i den de teknologier vi har brug for.

  • 0
  • 0

Aarhus Vand og nu også Herning Vand er startet med pilotforsøg hvor man udvinder plantetilgængeligt og tungmetalfrit fosfat fra spildevandsslam (rejektvand fra afvanding af udrådnet slam). Fosfor er her bundet i den kemiske forbindelse struvit, som i bl.a. Canada, Japan og andre steder bliver solgt som "slow release fertilizer". I Danmark er der endnu ikke et marked for dette, men det skyldes nok at det ikke udbydes endnu. Et middelstort renseanlæg til 90.000 personer kan producere ca 50-100 kg P dagligt, så det er ikke de store mængder, der kan komme på markedet. Men det kommer der nok når nu fokus er kommet på fosfor som en begrænset ressource. Der forestår nu en proces, hvor den udvundne fosfor skal finde vej til forbrugerne - landmænd og gartnerier.

  • 0
  • 0

avancerede genbrugssystemer

I glemmer at det største tab sker ved henfaldet i landbrugsjorden, til utilgængeligt fosfat. Det kan aldrig genindvindes. Bevares, man kan så derimod genindvinde noget udfra kloakvandet, men det ændrer ikke ved at vi står overfor en katastrofe. Der vil være 12mia mennesker og udbytterne falder jo til 1/5. Glem ikke at fosfatmangel forværres af olie- og gasmangel fordi de også indgår i udvindingen af fosfat, produktionen af N, og iøvrigt i landbrugsproduktionen.

Glem alt om CO2 og klima, der er langt langt værre på vej. Hvis vi ikke reducerer verdens befolkning til et realistisk niveau nu, gør naturen det selv, til den tid.

  • 0
  • 0

Hvad er det, der får dig til at sige, at det økonomiske system ikke virker, Søren?

Jeg noterer at fosformangel har sat en prisen på fosfor på himmelflugt. Har det løst problemet?

Fosfor kan ikke erstattes. Til gengæld kan det genbruges For at genbruge fosfor i stor stil kræves - såvidt jeg kan se - total ombygning af vores spildevands systemer, specielt i byer, samt adskillelse af industri spildevand fra kloakvand. Det er ikke det hele, men blot begyndelsen.

Hvordan mener du at stigende fosforpriser vil løse det problem uden medvirken fra de offentlige kasser? Hvor ser du den "usynlige hånds" helbredende mirakler.

  • 0
  • 0

Til gengæld kan det genbruges...i stor stil...

Nej, det meste af tabet kan aldrig genvindes - nemlig det som henfalder i markjorden.

Forøvrigt komisk at du nu vil have 'offentlige kasser' ind og investere i at udvinde fosfor af kloakvand. De kan jo ikke engang låne penge til at betale pensioner.

  • 0
  • 0

Forøvrigt komisk at du nu vil have 'offentlige kasser' ind og investere i at udvinde fosfor af kloakvand. De kan jo ikke engang låne penge til at betale pensioner.

Det er muligt at det er komisk. Men så sker der vel ikke noget. For du forestiller dig vel ikke at "markedet" bygger nye infrastrukturer til håndtering af spildevand med henblik på recirkulering af fosfor til landbrugsjord.

  • 0
  • 0

Det politiske system har mulighed for at basere beslutninger på eksperter

Ja, og de siger at fosfaten slipper op indenfor 90 år, og at man ikke rigtig kan gøre noget fundamentalt ved at uden fosfat kommer vi til at sulte.

  • 0
  • 0

Man kunne også, ved hjælp af lovgivning og økonomiske incentiver fremskynde en forbedring af situationen.

Det er jeg enig i. Recirkulering skal kunne betale sig for investorer hvis de skal medvirke. Det er dog stadig nødvendigt med direkte offentlige investeringer i en spildevandsinfrastruktur som er projekteret mhp recirkulering af næringsstoffer.

  • 0
  • 0

recirkulering af næringsstoffer

Selv hvis man uden omkostninger kunne recirkulere al den P der lander i kloakken, er problemet slet ikke løst. Der er ikke tale om et lukket kredsløb, som I ligesom forudsætter; kun en mindre del af det tilførte P bliver optaget af planten, resten er tabt fordi den i jorden henfalder til former utilgængelige for planter.

  • 0
  • 0

Selv hvis man uden omkostninger kunne recirkulere al den P der lander i kloakken, er problemet slet ikke løst.

Men det er en del af løsningen. Der findes ikke en enkelt løsning - men findes der løsninger uden recirkulation?

  • 0
  • 0

findes der løsninger uden recirkulation?

Vi kommer ikke udenom at skulle reducere verdens befolkning temmeligt drastisk. Der vil være 10-12 mia mennesker og plads til 3 mia. Glem ikke, at fosfatmanglen er ledsaget af olie og mange strategiske mineraler.

Idag giver vi bistand til lande med eksplosiv befolkningstilvækst; det kan ikke passe at vi er med til at støtte den udvikling, da den slet ikke er bæredygtig.

  • 0
  • 0

Vi kommer ikke udenom at skulle reducere verdens befolkning temmeligt drastisk.

Hvordan skal det forstås, sådan helt konkret. Og hvem er vi?

Selv vi kun er 5 millioner i Danmark forbruger vi af Jordens resourcer svarende til flere hundrede millioner afrikanere. Skandinavien alene belaster vel lige så meget som hele Afrikas befolkning. Så hvem er det vi skal reducere?

  • 0
  • 0

Monrad&Rislund News foreslog for nogle år tilbage, en prøvesprængning af en H-bombe over Amager, som metode til i et hug at løse danmarks arbejdsløshedsproblem....
Du kan selv skalere op... ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Vi kommer ikke udenom at skulle reducere verdens befolkning temmeligt drastisk.

Hvordan skal det forstås, sådan helt konkret?

Selv vi kun er 5 millioner i Danmark forbruger vi af Jordens resourcer svarende til flere hundrede millioner afrikanere. Skandinavien alene belaster vel lige så meget som hele Afrikas befolkning. Så hvem er det vi skal reducere?
[/quote]
De to spørgsmål vil jeg overlade til dig at besvare. Min eneste kommentar er, at hvis vi intet foretager os, og fosfat, olie, kobber mm stort set samtidig bliver ekstremt dyre henimod slutningen af århundredet, OG der er 12mia mennesker - så bliver der trangt. Du må få lov at bestemme om vi skal reducere befolkningerne i god ro og orden, eller om vi skal lade naturen om det til den tid. Hvad synes du?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten