Lejerforening: Forlig om energirenovering vil udløse massevis af retssager

Begejstringen for det forlig, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance i går indgik om nye regler for energirenovering af private lejeboliger, er til at overse hos dem, forslaget skulle hjælpe, nemlig Danmarks Lejerforeninger.

Forliget giver nemlig udlejerne incitament til og mulighed for at blande vedligeholdelses- og energiforbedringsarbejder på en sådan måde, at lejerne kommer til at betale for begge dele via huslejeforhøjelser, selvom beboerne via deres husleje allerede har betalt til en vedligeholdelseskonto for den ejendom, de bor i.

»Vi vil opfordre alle vores lejere til, at de, hver gang en udlejer kommer med et forslag om en energirenovering, henvender sig til os, så vi kan se, om vi kan gøre noget ved det. Vi forventer at komme til at køre en del prøvesager om det,« siger Landssekretær i Danmarks Lejerforeningener Henrik Stougaard.

Hvis en udlejer i dag gennemfører forbedringsarbejder, som hulmursisolering eller isolering af varmesystemet, har han eller hun mulighed for at kræve huslejen sat op. Men usikkerhed om, hvor meget man kan sætte huslejen op - og om huslejenævnet efterfølgende vil sætte lejen ned igen - afholder ifølge partierne mange udlejere fra at forsøge.

»Energirenoveringer i lejeboliger er simpelthen ikke kommet i gang, så vi er nødt til at gøre noget,« forklarer afdelingschef Frank Bundgaard fra Ministeriet for by, boliger og landdistrikter.

»Derfor har vi gjort det muligt for udlejere at beregne en huslejestigning med udgangspunkt i den samlede udgift til både vedligeholdelse og forbedringer - hvis de kan bevise, at det for lejerne giver en totaløkonomisk fordel eller i hvert fald ikke en forringelse,« siger han.

En anden ændring er, at udlejerne fremover kun vil kunne kræve en husleje, der svarer til værdien af ejendommen, hvis energirenoveringen som minimum løfter bygningen op i energiklasse D - eller at udlejeren energirenoverer for 400 kr./m2 i den samlede bygning.

Men Danmarks Lejerforeninger er ikke tilfreds.

»Hvis vi antager, at vi har en ejendom, hvor vinduerne er modne til at blive skiftet ud - det er gamle termoruder med rådne og skæve rammer, som det ikke kan betale sig at reparere på - så står udlejeren med et vedligeholdelsesarbejde, som koster mange penge,« siger Henrik Stougaard.

»Hvis han så samtidig laver forbedringer på varmeforsyningen, som er billige, som men som har en stor effekt på varmeregningen, kan han slå de to projekter sammen og kræve huslejestigninger for begge dele. Det, mener vi, er uretfærdigt. For lejerne har betalt ind til vedligeholdelsen,« siger han.

Lovforslaget var i høring før sommerferien og fik også dengang hård kritik af både lejernes og udlejernes foreninger.

For at imødekomme kritikken fra lejerne har politikerne derfor gjort det til et krav, at udlejeren på forhånd skal sende en certificeret beregning af de planlagte energirenoveringers konsekvenser. På den måde kan huslejestigningen blive fastlagt på forhånd.

Det krav bekymrer imidlertid tænketanken Concito, der i 2011 udarbejdede en rapport om, hvordan man kunne få gang i energirenoveringer i udlejningsboliger.

»Vi er bekymrede for, om huslejenævnet har ressourcer og kompetencer til at vurdere det,« siger kommunikationschef Michael Minter, der dog understreger, at det er meget positivt, at politikerne overhovedet har kunnet hamre en aftale sammen.

»Da vi lavede vores rapport, kunne vi ikke få udlejerne og lejerne til at enes om en frivillig aftale. Derfor var det nødvendigt, at politikerne skar igennem. De andre var aldrig blevet enige, og det kan klimaet ikke vente på.«

Danmarks Lejerforeninger mener imidlertid, at den politiske aftale er alt for meget i udlejernes favør. Derfor varsler Henrik Skougaard flere retssager:

»Vi er egentlig positive over for energiforbedringer, men vi kan ikke gøre andet end at gå meget kritisk til det, for man har slet ikke lyttet til de bekymringer vi har haft. Derfor tror jeg, at det her bliver meget mere bøvlet for udlejerne, en man politisk har håbet. Og derfor vil omfanget heller ikke blive så stort, som man håber på.«

På Christiansborg kan Socialdemokraternes boligordfører Jan Johansen ikke se problemet.

»Jeg tror ikke, at problemet vil være særlig stort, så jeg har svært ved at se, hvorfor de er så bekymrede.«

Partierne har dog aftalt, at lovforslaget, der bliver fremlagt i december, skal evalueres efter to år.

Dokumentation

Læs forligsteksten her