Legos bæredygtige klodser er langt fra mål

Siden 2015 har Lego investeret i at producere bæredygtige klodser, og senest i år 2030 skal samtlige af Legos producerede klodser være lavet af bæredygtige materialer.

Men af de 100 milliarder klodser, der årligt produceres, er dag kun to pct. nået frem til børnene af via bæredygtighedens vej.

Det skriver Børsen

De bæredygtige klodser består af blade og buske lavet af sukkerrør. Lego-blade og -buske kendetegnes ved, at de i mindre grad kan defineres som 'klodser', og at de er mærkbart blødere end almindelige klodser, uanset om de er lavet af bæredygtigt materiale eller ej.

Kvalitetsstabilitet

I 2015 satte Lego en milliard kroner af til forskningen i bæredygtige Lego-klodser, og arbejdet har fortsat lige siden.

Sidste år kunne Ingeniøren fortælle om, hvordan forskere hos Lego blandt andet smed test-klodser i ovnen i op til 2.950 timer ved 80 grader celsius for at stressteste forskellige materialer, der potentielt kunne erstatte de klassiske fossilt baserede ABS-klodser, som udgør langt størstedelen af Legos repertoire.

Blandt materialerne blev polyester-baserede klodser afprøvet, og blandt flere ting fandt man her, at de bæredygtige klodser blev skrøbelige efter at være blevet udsat for nogle af de højere temperaturer. Derudover var klodserne ikke alt for glade for fugt. Det kan du læse mere om i Ingeniørens artikel fra sidste år.

Fremadretterede fortsatte forsøg

Lego er ifølge administrerende direktør hos Lego, Niels B. Christiansen, klar til at investere flere milliarder over de næste år på at finde et holdbart og bæredygtigt alternativt til de klassiske ABS-klodser, så man hos Lego kan nå sin ambition for 2030. Og her er man klar til at skyde forbi og tage fejl mere end en enkel gang, før målet om en 100 pct. bæredygtig produktion er i hus.

»Jeg tror, at vi vil se, at det kommer lige så stille, og så kommer det i nogle spring. Vi tester masser af forskellige materialer lige nu, og vi tester mange, der ikke virker, før vi finder noget, der virker,« siger Niels B. Christiansen til Børsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det at have klodser der ikke bare forgår når det bliver brugt af børn der kan være voldsomme når de leger, er en stor udfordring, at lave dem letvægt, hårde, slidstærke og billige at producere er noget jeg ikke lige kan forestille mig at kunne ske inden for overkommelig tid.

  • 1
  • 3

Hvor stort et bæredygtighedsproblem er det, at man tager fossilt olie gemt i undergrunden og gemmer der i nogle klodser. Hvilke mængder taler vi egentligt om her. Hvor meget får børnene for den milliard som Lego foreløbigt har afsat?

  • 6
  • 1

Hvor stort et bæredygtighedsproblem er det

Det er ligegyldigt. Trenden er at plast er uestisk at producere, og især til børn, som er nemme at påvirke til at tro at plast er godt. Lego er nødt til at komme væk fra plast uanset at det ikke virker rationelt at gøre dette. Det er udelukkende en beslutning ud fra hvad deres kunder mener om plast, og folketrenden den er væk fra al plast.

  • 3
  • 1

Helt enig i at problemet er at trenden peger hen mod "bæredygtig plast" - her er tale om at LEGO bliver nødt til at lede efter erstatning til et produkt som egentlig er "perfekt". En klods kan simpelt hen ikke fremstilles af et bedre materiale end i dag. Mine gamle ABS plast klodser vil indenfor en overskuelig horisont blive givet videre til 3. generation i familien. Efter en tur i vaskemaskinen vil de ikke kunne skelnes fra dem jeg fik i 1960erne. Jeg vil mene at børnene og miljøet ville kunne få større glæde ved 1 mia. anvendt til at plukke lavere hængende frugter end disse, og måske også med et noget større potetiale.

  • 5
  • 0

Mine gamle ABS plast klodser vil indenfor en overskuelig horisont blive givet videre til 3. generation i familien. Efter en tur i vaskemaskinen vil de ikke kunne skelnes fra dem jeg fik i 1960erne.

Det er netop pointen. Kan en klods laves mere bæredygtig, når den nærmest er uforgængelig. OG det er Lego!

Andre typer legetøj der bare bruges og smides væk er et problem uanset hvordan de produceres. Bæredygtigheden i Lego ligger i tredje generation+ Hvis alt legetøj var lige så godt, ville det være godt for miljøet.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten