Lego og DTU vil kvalitetssikre Lego-klodser helt ude ved linjen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lego og DTU vil kvalitetssikre Lego-klodser helt ude ved linjen

Illustration: Metrologic

Kombinationen af dynamiske målinger og statistisk proceskontrol kan blive den cocktail, der gør det muligt at hive kvalitetssikringen af nystøbte plast- og metalemner ud af metrologilaboratoriet og meget tættere på produktionslinjen.

Det arbejder forskere og branche­specialister i hvert fald hen imod i et 24 mio. kr. dyrt forskningsprojekt, der har deltagelse af DTU Mekanik, målevirksomheden Metrologic og legetøjsproducenten Lego.

Projektet, der går under navnet Accurate Manufacture, startede i 2014 og er nu under et år fra sin afslutning. Projektdeltagere fra DTU og Metrologic tilbragte således den sidste uge af oktober i Billund med at foretage yderligere målinger hos Lego som input til den formel, man er ved at udvikle.

»Det handler om at give virksomhederne muligheden for at styre processen meget bedre end i dag. Et stigende antal virksomheder er så småt begyndt på at overvåge fremstillingsprocessen, og lige så snart de kan se, at processen ændrer sig, eller produktet går ud af tolerance, skal de ændre på nogle proces­parametre for at komme på sporet igen,« forklarer Metrologics projektleder, Christian Meinertz.

Kan reducere gennemløbstiden

Accurate Manufacture er et projekt, som ved en temadag på DTU i juni tiltrak sig så megen opmærksomhed, at i omegnen af 55 branchefolk troppede op for at blive klogere på projektgruppens hidtidige resultater.

I stedet for at vente til emnet har en temperatur på 20 grader, måler man på det, mens det afkøles.Leonardo de Chiffre, professor, DTU Mekanik

Projektet har nemlig potentialet til at reducere gennemløbstiden for godkendelse af eksempelvis støbeforme betragteligt – fra mange timer ned til under en time.

Når man i dag støber emner i plast og metal, udføres der typisk målinger på færdigstøbte prøveemner i et metrologi-laboratorium for at vurdere kvaliteten og tjekke, om procesparametrene skal justeres, inden man støber resten af serien.

En sådan kvalitetskontrol er dog ofte en tidskrævende affære, fordi plasten i et sprøjtestøbt plastemne krymper over tid, og derfor er man i dag typisk nødt til at vente mellem 24 og 48 timer, før man kan være sikker på at få retvisende måleresultater – med risiko for, at sprøjtestøbemaskinen i mellemtiden har spyttet emner ud, som på grund af forkerte procesparametre er lige til at smide i skraldespanden.

Dynamiske målinger over tid

Den bærende idé i Accurate Manu­facture er kort fortalt at tage det støbte emne – eksempelvis en Lego­klods – anbringe den i et fikstur og herefter måle på parametre som dimensioner, fugt og temperatur over tid via fiksturets sensorer. Hvilke parametre der måles på, afhænger af materialet.

Efterfølgende smides disse data ind i analytiske og numeriske modeller og anvendes som input i SPC-software til statistisk proceskontrol. På grundlag heraf udvikles en formel, der kan forudsige materialets dimensioner efter endt nedkøling og dermed beregne proces­kapabiliteten.

»Jeg kalder metoden dynamisk længdemåling, fordi det sker over tid. I stedet for at vente til emnet har en temperatur på 20 grader (den typiske referencetemperatur, red.), måler man på det, mens det afkøles. Vores test viser, at man allerede i løbet af 20-30 minutter er i stand til at forudsige, hvordan længden vil være ved 20 grader efter stabilisering,« forklarer Leonardo De Chiffre, professor ved DTU Mekanik.

Målet er at opnå en nøjagtighed på målingerne på 1 my for metal­emner og 5 my for emner i plast. Det er langt lavere usikkerheder, end man i dag kan opnå med koordinatmålemaskiner.

»Koordinatmålemaskiner tager allerede i dag højde for målekraft og temperatur på forskellig vis via temperaturfølere, men det er slet ikke så detaljeret som det, man har brug for, hvis man skal give submikrometer-usikkerheder,« siger Leonardo De Chiffre.

P.t. arbejder projektgruppen med egenudviklede fiksturer, men håbet er, at sensorerne på længere sigt kan anvendes i kombination med eksempelvis en koordinatmålemaskine. Visse emner vil nemlig ganske enkelt være for små til at kunne måles med prober i et fikstur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten