Legionella-plan var 3,5 år undervejs: »Total uacceptabelt«

18. oktober 2021 kl. 03:0021
Legionella-plan var 3,5 år undervejs: »Total uacceptabelt«
Legionella var i 2017 højt på dagordnen i Folketinget, men alligevel var et tværministerielt arbejde om den dødelige bakterie 3,5 år undervejs. Illustration: Christoffer Regild .
Regeringen og boligminister Kaare Dybvad Bek(S) får hård kritik for ikke at prioritere tiltag mod legionella-smitte tilstrækkeligt højt.
Artiklen er ældre end 30 dage

I 2017 bimler alarmklokkerne på Christiansborg på grund af en markant stigning i antallet af borgere, der bliver smittet med legionella. Alligevel bruger en tværministeriel arbejdsgruppe mere end 3,5 år på at få undersøgt tiltag mod den dødelig bakterie, der typisk findes i varmtvandssystemer.

Det afslører en kortlægning, Ingeniøren har foretaget på baggrund af dokumenter fra Folketinget og kilder tæt på forløbet. (Se hele tidslinjen nederst i denne artikel)

Læs også: Rekordmange dør af bakterier i vandinstallationer

Legionella og legionærsygdom

Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand (aero­soler), der er forurenet med legionella.

Brusebade antages at være den hyppigste smittevej herhjemme, men smitten kan også ske gennem aerosoler fra spabade, springvand og andre steder, hvor vand bliver forstøvet.

Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer. Af de 278 smittetilfælde i 2020 var 165 mænd og 113 kvinder. 39 patienter afgik ved døden. Heraf 23 mænd i alderen 53-90 år (median 77 år) og 16 kvinder i alderen 59-94 år (median 79 år). Antallet af smittede med legionella er siden 2010 tredoblet herhjemme.

Den tværministerielle arbejdsgruppe blev nedsat på et møde i Statens Serum Institut(SSI) den 7. marts 2018 efter anmodning fra daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V). På mødet blev det aftalt, at Boligministeriet skulle stå i spidsen for arbejdet, og ifølge SSI var der på mødet også enighed om, at den danske legionella indsats – herunder det tværministerielle samarbejde – fremadrettet skulle opprioriteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På trods af det, er det først 14. september i år, at boligminister Kaare Dybvad Bek(S) fremlægger det tværministerielle udvalgs arbejde. I den mellemliggende tid har befolkningen, politikerne og eksperterne kunne se, hvordan antallet af smittede er fortsat med at stige. Det kulminerer sidste år, hvor 263 personer blev smittet med legionella herhjemme - heraf døde 32 borgere, hvilket er rekordmange.

Ellen Trane Nørby(V) er i dag stærkt kritisk overfor, at arbejdet skulle tage så lang.

»Det er total uacceptabelt, at det arbejde, der blev iværksat dengang, først er færdigt nu. Der er tydeligvis en minister(Kaare Dybvad Bek, red.), der ikke har fået fulgt op på det - og ladet det sejle.«

»Det var bestemt ikke aftalen. Meningen var, at det skulle klares hurtigt. Vi sad jo blandt andet inde med viden om, at flere døde i Danmark af legionella end mange af de andre EU-lande,« siger Ellen Trane Nørby, der var sundhedsminister frem til juni 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Store regionale forskelle: Bor du i et legionella-ramt område?

Betydningen af det tværministerielle arbejde blev også fremhævet af daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen(LA). Under en debat i Folketinget 16. maj 2018 om et beslutningsforlag fra Dansk Folkeparti om at nedbringe risikoen for at blive smitte med legionella, sagde han blandt andet:

»Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen tager problemerne med det stigende antal legionellasmittede meget alvorligt. Legionærsygdommen bliver overvåget nøje i Danmark af Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, og overvågningen viser, at vi har et højt antal smittede målt pr. indbygger sammenlignet med andre europæiske lande. Tilmed er antallet af smittede i Danmark stigende. Begge dele mener regeringen er bekymrende.«

»Regeringen foreslår at afvente det tværministerielle arbejde, så vi kan få kortlagt årsagerne til det stigende antal legionellasmittede og på baggrund heraf sætte de initiativer i gang, som med sikkerhed vil mindske legionellasmitten.«

Senere på året blev der i Finansloven også afsat 2 mio. kroner til arbejdet.

Læs også: Ny undersøgelse: Legionella på ni ud af ti plejehjem

Rekordmange døde

I løbet af de 3,5 år det tværministerielle arbejde har stået på, har Danmark været ramt af Corona, men Ellen Trane Nørby mener ikke, at det er en fuldgyldig undskyldning for den lange periode.

»Det er boligministeriet, der har haft ansvaret for det tværministerielle arbejde - og ansvaret for at indstille til en regering, hvad der skal ske i sagen. Sundhedsministeriet har været hårdt ophæng på grund af Corona, men det kan Boligministeriet ikke dække sig ind under.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Så for mig er der tale om en regering, der ikke har fået løftet ansvaret og gjort det til en syltekrukke i stedet for et hurtigtarbejdende tværministerielt samarbejde, som var meningen.«

Læs også: Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella

Det var Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der startede debatten om legionella i Sundhedsudvalget i 2017. Hun mener i dag, at det var det rigtige at nedsætte et tværministerielt udvalg, men at arbejdet har taget alt for lang tid:

»Det er komplekst område, hvor løsningerne ikke ligger lige for. Derfor synes jeg, at det var helt rigtigt at nedsætte et udvalg til få undersøgt årsagerne til det høje antal smittede herhjemme, men det er meget lang tid at bruge på det arbejde,« siger hun.

Liselott Blixt vil nu stille spørgsmål til Boligminister Kaare Dybvad Bek(S) om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte på baggrund af arbejdet fra det tværministerielle udvalg.

»Jeg kan forstå, at rapporterne kommer med nogle bud på, hvordan man kan nedbringe smitten - eksempelvis en national grænseværdi for legionella og vandprøver - og det bør vi se på, hvordan kan implementeres herhjemme. I dag er der jo meget stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer legionella, så der er behov nogle nationale retningslinjer,« siger hun.

Læs også: Mange kommuners legionella-håndtering sejler

Remote video URL

Tidlinje: Sådan gik der årevis

3.7 2017
Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti stiller spørgsmål i Sundhedsudvalget: ”Ministeren bedes – i forlængelse af ministerens tidligere besvarelser om legionella – oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre færre tilfælde af legionella i Danmark?”

Se link

31.8.2017
Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarer blandt andet til Folketingets Sundhedsudvalg:
»Som det også fremgår, har Statens Serum Institut igennem en årrække konstateret et stigende antal legionellatilfælde i Danmark, og Danmark har igennem mange år haft et højere antal registrerede tilfælde af legionærsygdom sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Jeg vil på den baggrund bede Statens Serum Institut tage initiativ til, at de relevante myndigheder drøfter den foreliggende viden om årsager til stigningen i antallet af legionellatilfælde samt grundlaget for evt. at foretage analyser af årsager til stigningen samt mulighederne for at reducere denne stigning.«

Se link

29.9. 2017
Sundhedsminister Ellen Trane oplyser til Sundhedsudvalget, at SSI den 1. september er anmodet om at afholde et møde med relevante parter.

Se link

8. november 2017
SSI sender nyhed ud ‘Stor stigning i legionellatilfælde’

7.3 2018
På SSI afholdes mødet, som Ellen Trane Nørby havde anmodet om, for at drøfte den danske legionella indsats. Deltagere er Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen. Det blev på mødet aftalt at igangsætte et tværministerielt arbejde, der bl.a. skal undersøge og kortlægge årsager til det stigende antal legionellasmittede i Danmark, herunder sammenhængen mellem vedligeholdelse af varmtvandssystemer og smitterisiko. Formandskabet og sekretariatsfunktion varetages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

I følge et ministersvar var der i følge SSI enighed om på mødet om, at området – herunder det tværministerielle samarbejde – fremadrettet skal opprioriteres, og at der er behov for mere systematisk viden/data på området.

Se link

23.03.2018
Dansk Folkeparti stiller forslag til folketingsbeslutning om nedbringelse af risikoen for at blive smittet med legionellabakterien fra varmtvandssystemer i Danmark.

16.5 2018
Forslaget er under 1. behandling. Daværende Transport-, bygnings- og boligministeren Ole Birk Olesen(LA) blandt andet:

»Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen tager problemerne med det stigende antal legionellasmittede meget alvorligt. Legionærsygdommen bliver overvåget nøje i Danmark af Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, og overvågningen viser, at vi har et højt antal smittede målt pr. indbygger sammenlignet med andre europæiske lande. Tilmed er antallet af smittede i Danmark stigende. Begge dele mener regeringen er bekymrende.«
»Regeringen foreslår at afvente det tværministerielle arbejde, så vi kan få kortlagt årsagerne til det stigende antal legionellasmittede og på baggrund heraf sætte de initiativer i gang, som med sikkerhed vil mindske legionellasmitten.«

Se link

7.11 2018
SSI udsender nyhed: ‘Kraftig stigning i antallet af legionella-tilfælde i 2017’

28.11 2018
Der kommer en statusredegørelse vedrørende tværministerielt arbejde om legionellasmitte, hvor der blandt andet står:
»Sundheds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har som led i det tværministerielle arbejde kortlagt den nuværende viden om legionellasmitte. Ministerierne kommer med bud på, hvilke undersøgelser som vil kunne bidrage til afklaring af årsager til det øgede antal legionellasmittede.«

Se link

December 2018
Finansloven for 2019 vedtages. Der afsættes 2 mio. kr, i 2019 til l undersøgelser, som kan være med til at afklare årsagerne bag den seneste stigning i antallet af legionellasmittede.

Se link

21.5 2019
Søren Uldum, fagchef ved afdeling for bakterier, parasitter og svampe ved SSI skriver, at her bliver det første egentlige møde afholdt i det tværministerielle arbejde, hvor projekterne blev gennemgået og prioriteret.

Se link

5.6 2019
Folketingsvalg. Kaare Dybvad(S) afløser Ole Birk Olesen(LA) som Boligminister.

12.9 2019
Kaare Dybvad orienterer om, at fem undersøgelser nu er sat i værk. Resultaterne forventes ultimo 2020.

Se link

13.5 2020
SSI udsender nyhed ‘Mange legionella-tilfælde igen i 2019’

27.5 2020
Kaare Dybvad orienterer om, at man ikke kan nå deadline. Det skyldes, at COVID-19-situationen har lagt beslag på særligt sundhedsmyndighedernes kompetencer og tid, hvilket får konsekvenser for den forventede tidsplan.

Se link

Oktober 2020
To af undersøgelserne i det tværministerielle samarbejde er færdig, men bliver ikke fremlagt .

7.5 2021
SSI udsender nyhed ‘Legionærsygdom i 2020’ og konstaterer, at landet er ramt af det højeste antal nogensinde.

14.9 2021
Fire af undersøgelserne fremlægges. En mangler fortsat.

Se link

21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
21. november 2021 kl. 13:49

Hvad i alverden skal vi dog med en statslig "legionellahandlingsplan" ?????? Det er jo blot endnu en symbolpolitik. I mange år har enhver vicevært, vandteknikker, maskinmester og ingeniør og alle vandværksfolk, været OBS på Legionella, og de kender alle til den rettte løsning: Passende med opvarmning i VV-rørene, helt frem til bruserhovedet. At det så alligevel går galt enkelte steder, er det der sker i den virkelige verden. Og det kan ingen statslig "legionellaændre en tøddel på. Man kan undre sig over at artiklens hele to forfattere, Frederik Marcher Hansen og Thomas Gösta Svensson, lider af den vrangforestilling at STATEN kan eller skal løse alle opgaver. Gad vid eom de er gamle stalinister og sværger til statslig planøkonomi ?

20
21. november 2021 kl. 12:42

Det er jo et spørgsmål om prioritering (og der skal advares mod ironi i resten af indlægget). -Man kan jo godt forstå, at når nu Regeringen, trods Corona, har haft travlt med at bruge penge (hvor mange egentligt?) på at lede efter - ugiftige - nedbrydningsprodukter af pesticider i vandboringer (en indsats som på ingen måde forbedrer folkesundheden!). Så kan må jo ikke samtidig interessere sig for Legionella, der bare slår 32 personer, fortrinsvis ældre plejehjembeboere, ihjel på et år. Eller PFAS, som forurener jord, vandløb, drikkevand, dyr, fisk og mennesker, og som bioakkumuleres, og giver målelige helbredseffekter.... Man kunne jo også overveje, hvilke spændende stoffer, som afgives fra PE og PEX rør til drikkevandet? EU er helt på bar bund, og kan end ikke hitte ud af, hvordan man skal forsøge at tackle problemet, fordi der er vidt forskellige normer i de forskellige medlemslande, og ingen tilsyneladende tør undersøge, hvilke stoffer det drejer sig om, og hvor stor en sundhedsrisiko de udgør! - Her kunne Danmark jo være foregangsland! Ovenikøbet på et område, hvor vi har (haft) ekspertise - Erik Arvin fra DTU. Og her kunne man måske gøre en forskel for folkesundheden!

19
19. oktober 2021 kl. 16:36

KH - Så er det jo bare at varme vandet nok op.</p>
<p>Er der cirkulation på det varme vand, så er det retur temperaturen der skal måles, dermed sikres det at hele strengen altid er legionella beskyttet, og evt. legionella fra sjælent benyttede aftag vil ikke kunne trænge tilbage i hovedstrengen.

MM - cirkulationen tager meget sjældent koblingsledningerne med. 10 sekunders reglen er megetbrugt for at finde punktet hvor cirkulationen forbindes.

Så du kommer ikke uden om at skylle en masse vand ud, der her hos mig koster 70 kr/ m3. Desuden vil vandplaskeriet kræve personale.

Men en UV-C behandling kunne også overvåges og sende en SMS, hvis behandlingen ikke har været i gang i f.eks. 14 dage. Det kunne så checkes ved eftersyn af UV lyset ved skueglasset.

18
19. oktober 2021 kl. 13:59

jeg tror at problemet er kun varmtvands betinget;

KH - Så er det jo bare at varme vandet nok op.

Er der cirkulation på det varme vand, så er det retur temperaturen der skal måles, dermed sikres det at hele strengen altid er legionella beskyttet, og evt. legionella fra sjælent benyttede aftag vil ikke kunne trænge tilbage i hovedstrengen.

Ved ældreboliger er der som regel tilknyttet en varmemester/ vicevært etc. der kunne udføre tilsynet et bestemt interval.

Den tid hvor varmemestre bare sad i fyrrummet og varmede sig er længst forbi. Du er nu i gang med at ansætte mere personale.

Måske SOSU asistenten kunne få nogle flere sekunder bevilgiget til det daglige besøg og tjekke UV-C ved alle vandhaner (Men det koster også ekstra personale, og der skal rapporteres og følges op og og og... )

Jeg spørger fordi jeg ikke ved det: Hvor mange watt UV-C lys skal der egenligt til for at gennemstrømmende vand, 6 liter pr minut, bliver rimeligt bakteriefrit ?

Måske vi bare skulle starte helt simpelt med sikre at vandet alle steder altid er varmt nok ?

17
19. oktober 2021 kl. 13:35

CN - jeg tror at problemet er kun varmtvands betinget; men ved nærmere eftertanke - skal man have UV-C behandling indført på installationen, kan man jo lige så godt installere den på koldtvandsstikket.</p>
<p>Så virker den både på koldt og varmt vand

Vil det så også medvirke til der ikke skulle være risiko for at legionella vil opstå senere i systemet - mao. vil vandet være så rent at legionella på ingen måde vil kunne være tilstede?

16
19. oktober 2021 kl. 13:17

Det var ikke det varme vand der var mit spørgsmål, men der hvor der pga. uhensigtsmæssig rørføring er risiko for at koldt vand i praksis står og er lunkent i længere perioder - der hjælper det jo ikke at slå legionella ihjel i det varme vand.

CN - jeg tror at problemet er kun varmtvands betinget; men ved nærmere eftertanke - skal man have UV-C behandling indført på installationen, kan man jo lige så godt installere den på koldtvandsstikket.

Så virker den både på koldt og varmt vand

14
19. oktober 2021 kl. 13:14

Din ide om UV-C er teknisk fin, men nogle spørgsmål presser sig på: Hvor tit skal UV-C udstyret funktions tjekkes, af hvem og til hvilken pris ?

MM - man kunne jo i første omgang lave et skueglas på tilslutningsstykket, så brugeren kunne observere UV-lyset ved forbrug. Og så se om det ikke er nok.

Ved ældreboliger er der som regel tilknyttet en varmemester/ vicevært etc. der kunne udføre tilsynet et bestemt interval.

13
19. oktober 2021 kl. 13:09

MM - er gennemskylning = vandspild forenelig med DS 439 vandnormens's krav om at undgå vandspild?</p>
<p>Jeg mener, at man skal se om det ikke er nok at fokusere alene på det varme/ lunkne vand, og så bruge UV-C behandling i beholderne og en gennemstrømnings UV-C behandling ved vekslere. Begge dele behovsstyret.</p>
<p>Hvis Legionellaen er slået helt ihjel ab varmegiver, betyder det mindre med en død ende længere ude i systemet

KH

Vandspildet skal holdes op mod alle de personale, klima og miljø ressourcer, du er i gang med at afsætte til produktion, montering og vedligehold af UV-C udstyr.

Din ide om UV-C er teknisk fin, men nogle spørgsmål presser sig på: Hvor tit skal UV-C udstyret funktions tjekkes, af hvem og til hvilken pris ?

12
19. oktober 2021 kl. 12:50

Gennemskyldning med rent koldt vand vil reducere antallet af bakterier, ikke fjerne dem men kun reducere.

MM - er gennemskylning = vandspild forenelig med DS 439 vandnormens's krav om at undgå vandspild?

Jeg mener, at man skal se om det ikke er nok at fokusere alene på det varme/ lunkne vand, og så bruge UV-C behandling i beholderne og en gennemstrømnings UV-C behandling ved vekslere. Begge dele behovsstyret.

Hvis Legionellaen er slået helt ihjel ab varmegiver, betyder det mindre med en død ende længere ude i systemet

11
19. oktober 2021 kl. 12:41

Som jeg forstår det, så dræbes legionella ikke ved at temperaturen er lavere end 20°, men udvikles bare langsommere - vil en gennemskylning med koldt vand være nok i det lunkne tilfælde, eller skal der gås mere radikalt til værks?

Gennemskyldning med rent koldt vand vil reducere antallet af bakterier, ikke fjerne dem men kun reducere.

Spørgsmålet er nok mere; Hvor længe skal vandet løbe før bakterie koncentrationen så tilpas lav at den ikke udgøre en sundhedsfare ?

10
19. oktober 2021 kl. 12:36

i 2 forhold: udbredelsen af varmepumper og spareiver (hvor man "sparer" energi) ved ikke at varme vandet helt op til 55-60C.

@Nis Det kan koges ned til et og kun et forhold: Temperatur !

Hvad der frembringer denne temperatur er inderligt ligegyldigt !

At bringe varmepumper ind som "skyldig" er så forkert - At jeg kommer til at mistænke dig for at arbejde i fjernvarme regi ?

Alle de varmepumer, uden undtagelse, jeg har undersøgt ifm at få lukket for gassen har et Legionella program de kører i gennem med faste intervaller. Ganske som mit 20 år gamle gasfyr der hyppigt at varmede vandet til 65c trods det stod til 55c på termostaten.

9
19. oktober 2021 kl. 12:16

Det er nogenlunde velkendt, at man kan gennemskylle rør med over 50° varmt vand, så slår man legionella bakterierne ihjel.

Men nu kan man jo ikke gennemskylle en koldvandsinstallation med varmt vand, så hvad gør man der hvor uhensigtsmæssige installationer medfører at det kolde vand (hvis det står stille for længe) i praksis er lunkent.

Som jeg forstår det, så dræbes legionella ikke ved at temperaturen er lavere end 20°, men udvikles bare langsommere - vil en gennemskylning med koldt vand være nok i det lunkne tilfælde, eller skal der gås mere radikalt til værks?

8
18. oktober 2021 kl. 22:24

Bakterien, der forårsager legionær-sygen (lungebetændelse) blev først "opdaget" efter et udbrud i USA i 1976. Udbruddet gav dengang sygdommen sit navn - indtil da var det ikke spor ualmindeligt at ældre mennesker "døde af lungebetændelse", så man kan tænke sit om det.

Forbyggelse er forholdvis simpel: hold temperaturen på varmt vand over 55 grader C og undgå stillestående vand fx i vandrør, som ender blindt. Senere er man blevet opmærksom på at bakterien også trives i koldt vand. hvorfor man anbefaler at dette holdes under 20 C, da bakterien trives bedst i vand mellem 25 C og 45 C.

Årsagen til deb stigning vi ser for tiden skal nok søges i 2 forhold: udbredelsen af varmepumper og spareiver (hvor man "sparer" energi) ved ikke at varme vandet helt op til 55-60C.

Bakterien (som er årsag til legionær-sygen) har formentlig været hos os altid (lige så længe nogen kan huske).

7
18. oktober 2021 kl. 20:06

Ingen aner noget om forekomsten af legionella-relaterede dødsfald mere end nogle få år tilbage. Det blev ikke indraporteret som sådan, det var ikke ret interessant, og havde ikke prioritet. Når det nu igen popper op som et politisk problem, hvad det jo IKKE er, skyldes det kun det hypede "folkesundhedsbegreb" hvor nogle der kalder sig forskere tæller og sammenligner mere eller mindre tilfældige data, og straks postulere katastrofe og kommer i fjernsynet. Nedlæg denne pseudo-uddannelse "folkesundhed" og vi vil alle straks få det bedre, ikke mindst psykisk, og Folketinget får så tid til at tage sig af det mere relevante.

6
18. oktober 2021 kl. 16:19

Ingen grund til at gøre noget ved varmtvandsforsyningen i parcelhuse, hvis ens alm. immumforsvar er tilstrækkelig værn mod legionella.

Så nemt er det desværre ikke. Det tilfælde (af legionella) jeg kender til, var netop i et "parcelhus". Der var dog ikke fatal udgang - og begge beboere døde for 12 år siden af noget andet. Den aktuelle alarm skyldes formentlig, at antal fataliteter overstiger trafikdræbte - og er stigende.

5
18. oktober 2021 kl. 14:33

Af skriverierne får man det indtryk, at det primært er det offentlige, der har ansvaret for disse ting. Og at diverse institutioner burde have været hurtigere og dygtigere i bekæmpelsen af legionella. Sikkert rigtigt.

Lone - jeg synes at vi savner et skrift der sort på hvidt siger, at her har vi legionella fare og her koster det liv. Det kunne f.eks. være ældre- og hospitalsbyggeri med store fælleds varmtvandanlæg.

Ingen grund til at gøre noget ved varmtvandsforsyningen i parcelhuse, hvis ens alm. immumforsvar er tilstrækkelig værn mod legionella. Sådan en undersøgelse ville være rar at have...

Og som jeg har skrevet nogle gange efterhånden, kunne det være rart at vide om fordelerrør og lange koblingsledninger forøger chancen for legionella.

Der savnes også viden om UV-C behandling af vandet hjælper

4
18. oktober 2021 kl. 14:16

Det er næppe rimeligt at forvente at Folketinget overhovedet er istand til at gøre ret meget ved problemet Legionella. Det er et kendt problem, og der er kendte løsninger, og det er VVS-branchen der kan gøre det.

Er der ikke krav til temperaturen i varmtvandsinstallationer? Så er det vel bare at sende et brev til de ansvarlige og indskærpe kravene.

Hvis det ikke hjælper kræver det nok VVS folk at finde ud af hvor det kan gå galt.

3
18. oktober 2021 kl. 13:44

Det er næppe rimeligt at forvente at Folketinget overhovedet er istand til at gøre ret meget ved problemet Legionella. Det er et kendt problem, og der er kendte løsninger, og det er VVS-branchen der kan gøre det. Statistikken over dødeligheden relateret til Legionella er i øvrigt nok ret utroværdig, idet det først er i de senere år at diagnosen er blevet brugt. Så ret beset aner ingen ret meget om hvor udbredt det har været tidligere. Det væsentligste problem er nok de emotionelle hindringer "klimakampen" sætter for en bedre håndtering af Legionella. Alle opfordres jo til at spare på det varme vand, og lade være med at varme det mere end de behøver !

  • og så naturligvis de udbredte termostatiske blandingsbatterier der efterlader bruserslanger som rene legionellabomber ! Men dem tør regeringen næppe forbyde.
2
18. oktober 2021 kl. 13:20

Af skriverierne får man det indtryk, at det primært er det offentlige, der har ansvaret for disse ting. Og at diverse institutioner burde have været hurtigere og dygtigere i bekæmpelsen af legionella. Sikkert rigtigt.

Men man må gå ud fra, at det er private firmaer, der producerer, installerer og vedligeholder de relevante anlæg, og det sidste sker løbende? Disse eksperter burde vel have haft år til at hanke op i disse ting og advare og rådgive kunderne på kvalificeret vis om problemet. Har de gjort dette? Hvis nej, kan man klandre det offentlige for dette? Hvis ja, og kunden ignorer rådene, er skylden vel kun det offentliges, hvis de konkrete kunder er offentlige.

1
18. oktober 2021 kl. 12:21

tvær ministerielle arbejdsgrubber er jo, af tinget et vedtaget begreb for sylttekrukke,længere er den jo ikke, der findes flere af tilsvarende slags. Som til sidste. konkludere de skyldige er ude i kummunerne, nu vil tvinge dem til at gøre noget ved det, vi beslutter derfor at bevilige penge til nye undersøgelser, så vi kan få overblik over situation med hensyn til indsats og tidsplan. etc.