Leg selv minister og sammensæt din egen energiplan

Nedsat hastighed på motorvejen, låg på gyllebeholderne, skrappere krav til vinduer eller flere kystmøller. Der er 78 virkemidler til meget forskellig pris at vælge imellem i regeringens virkemiddelkatalog, og en del af dem har allerede fået pæn medieomtale.

Læs også: Embedsmænd: Roadpricing, dyrere benzin og højst 110 km/h på motorvejen

Regeringens medfølgende plan prioriterer ikke selv midlerne. Derfor er der frit slag for selv at lege klimaminister og finde de virkemidler, man selv synes er mest fornuftige for at nå regeringens mål om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020. Det er sammenlignet med udslippet i 1990.

Ifølge regeringens oplæg skal der tilsammen findes reduktioner på fire millioner ton CO2 om året i 2020. Det skyldes, at det med sidste års energiforlig lykkedes at nå op på 34 procents reduktion.

Hvis alle 78 virkemidler i kataloget bliver ført ud i livet, giver det en brutto-reduktion på 8,5 mio. ton CO2 årligt.

Læs også: Her er de 78 forslag til at barbere CO2-udslippet ned

Den medfølgende plan ridser blot baggrunden og rammerne op for at nå regeringens mål. Regeringen skriver selv, at 'med et samlet reduktionspotentiale, der langt overstiger mankoen i 2020, er der mulighed for en velovervejet udvælgelse af de tiltag, som giver bedst mening, da beregningerne også peger på, at en del tiltag er omkostningstunge. Virkemiddelkataloget viser samtidig, at omkostningerne stiger, desto større indsats der bliver behov for'.

Et lille tilløb til prioritering er der dog, idet regeringen skriver, at der er en række virkemidler, som den ikke vil være med til at bruge, fordi de ikke vurderes at være i harmoni med regeringens politik om at skabe job og vækst:

'Det vedrører afgiftstiltag, fjernelse af befordringsfradrag m.v. Beregningerne er dog for fuldstændighedens skyld gennemført for at illustrere reduktionspotentialet.'

Læs også: Skatteyderne betaler klimaplan - erhvervslivet går fri

Og videre, at 'der skal være plads til fornuftige omlægninger m.v. af skatter og afgifter, men at regeringen ikke vil pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter'.

De 78 virkemidler, hvoraf kun de 47 er deciderede virkemidler og resten 'kvalitative analyser', skal nu danne baggrund for forhandlinger med organisationer og partier om den fremtidige klimaindsats.

Læs også: Lidegaard freder bilister

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg faldt over den første, som heller ikke bidrager med så meget, nemlig krav til vinduer. Kravene er i øjeblikket et tab mindre end 33kWh/m2/år som måske skal ændres til et overskud på 15kWh/m2/år. Det lyder problematisk, for hvis vinduet monteres så dette opnås, bliver huset nok ubeboeligt om sommeren, fordi det må kræve en del solindfald at opveje det almindelige varmetab. Hvis der etableres skygge om sommeren får man til gengæld ikke dette overskud. Der er for mange forudsætninger i regnestykket til at tallet har værdi i praksis. Hvad for eksempel med et nordvendt vindue? Det minder om hybridbilers benzinforbrug.

  • 4
  • 3

Der regnes frem og tilbage og op og ned med CO2 og penge og virkemidler, men ikke et eneste sted i rapporten står der hvordan det vil påvirke klimaet og vejret, selvom det vel egentlig er baggrunden for det hele. Eller har jeg misforstået noget?

  • 5
  • 4

Den rapport er det rene spin. Den indeholder det som regeringen vil proppe i halsen på os, og så nogle lunser som vi kan blive fri for, så er alle glade. D.v.s. at dagsordenen for debatten nu er sat ud fra den rapport, og ikke ud fra om det ikke var bedre at tilpasse sig klimaændringerne, hvis de altså går så galt som præsteskabet prædiker.

  • 7
  • 4

D.v.s. at dagsordenen for debatten nu er sat ud fra den rapport, og ikke ud fra om det ikke var bedre at tilpasse sig klimaændringerne, hvis de altså går så galt som præsteskabet prædiker.

Jeg tror du har en fundamental forkert opfattelse af forholdet imellem politik og videnskab.

Politik handler om at tage nogle (værdimæssige) valg imellem tilgængelige alternativer. Videnskaben (i forbindelse med politik) handler om at give det oplyste grundlag, der kan informere disse værdimæssige beslutninger.

Det er en fremadskridende process, hvor nogle politiske valg nødvendigvis medfører fravalg. På et tidspunkt har et flertal af de folkevalgt politikere valg, at VED SIDEN AF tilpasning til klimaforandringerne (hvilket jo ses med bla kloakhandlingsplaner, afværgeforanstaltninger i lavtliggende områder osv) også skal arbejdes på at imødegå udslip af CO2 og med Danmark som frontløber i samarbejde med industrien.

Så vi er kommet OVER det punkt hvor politikerne, når de beder om muligheder for at nedsætte landets klimagasudslip også altid skal spørge om muligheder for at afværge konsekvenserne af samme, fordi det valg er taget. Hvis en tilstrækkelig stor del af borgerne vil ændre på dette foregående valg, så har de altid (eller i hvert fald hver fjerde år) mulighed for at sammesætte et folketing, der kan sætte dette foregående valg til debat og igen tage diskussionen om der er nogen idé i både at satse på afværgeforanstaltninger og nedsættelse af klimagasser.

Det er ikke anderledes end f.eks. bygningen af Fehmernforbindelsen. På et tidspunkt har man på foreliggende videnskabeligt grundlag lavet en værdimæssig beslutning om a) at det skulle være en tunnel, b) hvor den skulle ligge, c) at det skulle være en kombineret jernbane/vejforbindelse osv.. Hver gang man så laver VVM undersøgelser, udbyder projektet i licitation etc, så går man ikke tilbage i beslutningsprocessen og beder de relevante partner om også at undersøge/byde ind på en Gedser/Rostock forbindelse, en broforbindelse eller en ren jernbaneforbindelse.

Du indhenter jo heller ikke et tilbud fra en bilsælger på din bil hver gang du tanker den op, vel?

  • 6
  • 1

Gør offentlig transport gratis. Gør brug af Storebæltsbroen og Øresundsbroen gratis, hvis man køre i en el eller brintbil

Luk/afspær de 10 største byer for køretøjer der ikke er el eller brint drevne.

Skal vi også tænke på grundvand, landbrugsjorden og vores fællessundhed, bør landbruget gøres økologisk.

  • 2
  • 5

Det helt store spørgsmål med denne klimaplan er; hvilken nytte gør den? Ingen. Hjælper den klimaet? Nej! De sølle 0,2 % drivhusgasser Danmark udleder, er aldeles umålbare. Det hele er et rent show.

  • 4
  • 6

Det helt store spørgsmål med denne klimaplan er; hvilken nytte gør den? Ingen. Hjælper den klimaet? Nej! De sølle 0,2 % drivhusgasser Danmark udleder, er aldeles umålbare. Det hele er et rent show.

Og jeg er sikker på at hvis jeg havde fem store frysehuse med freon i kølesystemet, så ville det ikke betyde en skid for ozonlaget.

Og hvis jeg ikke betalte skat, så ville det ikke engang være en afrundingsfejl i statsbudgettet.

Catch my drift?

  • 10
  • 1

Der er ejendommeligt at kunne konstatere, at det store oplæg (520 sider) der kom fra klimakommissionen den 28. september 2010 overhovedet ikke nævnes med et ord, nu hvor Martin Lidegård fremsætter en plan, hvor formindskelsen af CO2 udslippet er næsten det eneste, der tales om. Øjensynligt har alle glemt, at det halve Danmark kastede sig sidelæns på jorden, da tidligere klima- og energiminster Lykke Friis fremsatte den store klimakommissions anbefalinger. Årsagen var ganske enkelt, at den ville koste borgerne et milliardbeløb over nogle år. Det er dette, den nuværende regering har forstået, og derfor vil prøve at klemme sagen gennem, ved, som man siger, at "plukke de lavthængende frugter" først. "De lavthængende frugter" er ganske enkelt de steder, hvor der ikke er så mange stemmer mere, nemlig i landbruget. Det burde ikke være så svært at forstå. I den store klimakommissions anbefalinger, var der i øvrigt fem punkter, hvor planerne enten var mangelfulde, uforståelige eller faktuelt forkerte: 1) Man afviser totalt brugen af kernekraft som en energi-og klimamæssig løsning på problemerne. 2) Man fremturer med en euforisk tro på vindkraft. 3) Man mangler et oplæg til en glidende overgang til en fossilfri energiforsyning. 4) Man fravælger fuldstændig methanol som drivkraft i transportsektoren. 5) Man famler på foruroligende måde i området "blå biomasse"

  • 5
  • 0

Hvis man ikke ønsker at indføre bomme – som ved Storebæltsbroen er der kun en løsning på generel road pricing, ud over Singapores OBU-system, nemlig en GPS løsning Hvad GPS løsninger angår, har institut for Trafik for ikke så længe siden oplyst, at GPS løsninger i hvert fald lå 10 år fremme i tiden. Forsøgene med GPS kontrolleret trafik i private biler blev først introduceret i en tyndtbefolket stat i USA, og blev på grund af de lovende udsigter annekteret af EU, hvor Holland fik opgaven med at videreudvikle systemet således, at det kunne anvendes over hele EU. Efter adskillige års arbejde med at perfektionere dette system kastede de hollandske specialister håndklædet i ringen, og efter alle solemærker at dømme, er systemet øjensynlig så vanskeligt at have med at gøre, at det vil tage år, at gøre det anvendeligt. I en begrænset form er det indført i Tyskland for lastvogne, men er behæftet med store problemer , især hvis lastvognene parkeres under tag i længere perioder. Med udsigt til disse næsten uløselige problemer, er det naturligt, at Danmarks mest erfarne forskergruppe på området, Instituttet for Trafik ved DTU siger, at det vil vare ti år før GPS bliver anvendeligt som road pricing system. Man kan med rette spørge om det embedsmandsudvalg, som har fremsat ideen om road-pricing slet ikke har orienteret sig forinden.

  • 3
  • 0

Lidt kunstigt at man ikke nævner Norge. Hvor flere bomstationer har svært ved at klare egne udgifter. Lidt mere afgift på bensin og diesel. Det rammer alle. Og er kun rimeligt.

Mvh

  • 2
  • 0

Dette er ikke leg, det er ramme alvor. Hvis man vil, ja så er der kun en energiplan, der virker. Alle ved det og ingen tør sige de uartige ord, så hellere ødelægge både klima og økonomi. KK

  • 3
  • 0

Utallige side på nettet, IEA og andre internationale organisationer, beskriver Danmarks udledningtil 0,15 - 0,2 % af verdens totale udledning. Derfor giver det ingen mening, at tvinge Danmark til at reducere vores ringe udledning, når vi allerede har bragt den ned på næsten nul! Vel? Check du blot efter, Anders Jacobsen. Jeg har ret!!

  • 3
  • 3

Hold dog op med al den snak , det hele handler KUN om at inddrive skatter , afgifter på brændstof ? det er dobbelt så dyrt som det burde være og bilerne er betalt 3 gange , vi hverken kan eller skal rede verden , hjælp istedet de steder i verden hvor man virkelig forurener med vores viden , det vil batte så det kan mærkes , og verden uden for osteklokken ( kbh) har altså brug for at komme fra A til B i bil , for at kunne skaffe midlerne til at holde vores lille land igang . Bent Møller

  • 3
  • 2

I sin bog "Da Klimaet blev Hot" skriver Connie Hedegaard på side 115: ”I Kina medgår 6-7 gange så megen energi, som der ville være medgået til samme produktion, hvis den havde fundet sted i USA eller EU.”

Alene den lille by jeg bor i, Grenaa, har i de sidste 20 år nedlagt ca. 1000 energitunge arbejdspladser, og produktionen er bl.a. flyttet til Kina.

Konklusion: Vil man gøre noget godt for klimaet smides hele den danske og europæiske klimapolitik i skraldespanden.

PS. Jeg har i mine godt 50 ingeniørår regnet en del på energiomkostninger. Også uden kunstigt høje energipriser kunne det altid betale sig, at have energieffektive pumper, at have sine isoleringer i orden osv.

  • 5
  • 0

Der findes efterhånden en del forskellige bilmærker som sælges med hybrid teknologi.. Desværre bliver meromkostningen for den type motor belagt med registreringsafgift, som gør bilerne uforholdsmæssigt dyrere end de tilsvarende modeller med "almindelige" motorer. Det vil pynte på CO2 regnskabet, hvis man reducerede registreringsafgiften ved at fradrage merprisen for hybridteknologien i afgifts kalkulen, på samme måde, som der er fradrag i registreringsafgiften for ABS og andet sikkerhedsudstyr. El biler og brintbiler er jo allerede afgiftsfritagne, så det kræver ikke den store lovændring af afgiftsfritage el-delen af hybridbilerne, og det betyder ikke én eneste mistet krone i provenuet.. I øvrigt, metangas er jo en 5 gange mere forurenende drivhusgas end CO2, men der er ikke megen politisk schwung i at kræve reduktion i mængden af prutter fra landets køer og grise.. Hvilket fører til spørgsmålet, om man kan opsamle og komprimere metangas fra staldene og hælde det på biler og busser ?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten