menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Efter nogle corona-år, hvor dimittender fra ingeniøruddannelser og andre STEM-fag oplevede, at der skulle skrives flere og flere ansøgninger, før det første job kom i hus, er dimittendledigheden nu presset helt i bund.
Kun 4 pct. af sidste års ingeniørdimittender stod i august i år uden job, hvilket er 4,1 procentpoint færre end sidste år og det hidtil laveste niveau i IDAs statistik, der går tilbage til 2017.
Også for cand.scient.erne er der sket et markant fald i ledigheden blandt sidste års sommerdimittender fra 15,1 til 12 pct.
»Det er en ønskesituation for en AR-formand, at der er så lav ledighed, som der er i øjeblikket,« siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.
»Der sikkert virksomheder, der foretrækker at tage en erfaren medarbejder frem for en helt nyuddannet, Det at udbuddet af ledige i øjeblikket er så lavt, som det er, har stor indflydelse på, at man er mere tilbøjelige til at ansætte yngre,« siger hun.
I sin seneste økonomiske prognose fra september forudser Danmarks Nationalbank, at bruttonationalproduktet daler til 2 pct. i år, og at det ligefrem vil falde med 0,1 pct. til næste år. Samtidig er inflationen den højeste i 40 år med 8,6 pct. for i år og forventede 4,3 pct. næste år.
Men trods disse krisetegn er det svært at bevare pessimismen, når man ser på ledighedstallene for ingeniører under ét, som i august lå på 2,3 pct. mod 3,2 pct. samme tid sidste år. For cand.scient.erne var det tilsvarende tal 6,8 pct. mod 8,8 pct. sidste år.
»Det ser overraskende godt ud. Så den krise, der nok kommer, er i hvert fald ikke noget, vi kan se af tallene endnu,« lyder det fra Malene Matthison-Hansen.
Hun peger på, at problemet nærmere er det omvendte i dag: At der er så stor mangel på arbejdskraft, at det både går ud over medarbejdernes trivsel og begrænser, hvor mange nye opgaver virksomhederne kan tage ind. Dertil kommer, at mange ingeniører arbejder med den grønne omstilling:
»Det er jo vigtige projekter, der skal fortsættes og igangsættes, så ingeniørerne er nok ikke specifikt i farezonen i forhold til nedskæringer lige i den kommende tid. Men vores medlemmer er også beskæftiget i virksomheder, som risikerer at lukke ned, så enkelte medlemmer kan blive ramt. Det afhænger jo af, hvor man arbejder.«
Ifølge Sanne Mattebjerg, der er karriererådgiver i IDA med særligt fokus på dimittender, er man i øjeblikket stort set sikker på at komme i job, lige meget hvilken retning, der kommer efter ‘civilingeniør’ på CV’et.
»Der er ikke de store udsving, men hvis du er it-ingeniør, har der været nul procent ledighed i lang tid og gigantisk efterspørgsel allerede inden lockdown. De bliver jo snuppet, allerede inden de afleverer speciale eller på bacheloren,« siger hun.
At der er rift om software-studerende bekræfter Jens Lunde, der er formand for Rådet for Ingeniørstuderende i Aarhus. Han har også lagt mærke til, at it-virksomhederne er særligt gavmilde med gaver og lækkerier på praktikdagen, når de skal promovere sig over for de studerende.
»Jeg tror ikke, der er nogen, der har svært ved at få arbejde. Jeg har ikke hørt om nogen i hvert fald,« siger Jens Lunde.
Han læser selv til diplomingeniør inden for elektronik og ser optimistisk på jobudsigterne:
»Det er min fornemmelse, at der er meget rift om folk inden for elektrisk energiteknologi, for det er dem, der skal revolutionere elnetværket til elbiler og generelt mere grøn energi.«
Andreas Ipsen, som læser geofysik og rumteknologi på DTU og er forperson for Polyteknisk Forening, mærker heller ingen bekymring for krisen blandt sine medstuderende – måske bortset fra, at inflationen har gjort det sværere at få SU’en til at slå til.
»Der er en antagelse om, at selvfølgelig finder man et job, når man er færdig, og den tror jeg ikke bare forsvinder sådan lige,« siger han.
»Nu har jeg jo selv gået her i fem år, og allerede længe inden jeg startede, har vi jo hørt om ingeniørmangel, og den er jo sådan set kun blevet værre, så jeg tror ikke, der er nogen, der går og frygter, at det lige pludselig vender på hovedet, og der er alt for mange ingeniører.«
Kan man ligefrem tillade sig at være mere kræsen i dag?
»Det tror jeg helt bestemt. Det er også noget, vi hører om engang imellem. Et arbejde er fedt, men det skal også helst kunne tilbyde noget – altså opgaverne, man får, skal være spændende, og der skal være noget karrierepotentiale, og der skal også gerne være noget socialt miljø,« siger Andreas Ipsen.
Inden coronakrisen så nogle virksomheder det ifølge karriererådgiver Sanne Mattebjerg lidt som en chance at tage, hvis de ansatte nyuddannede, og var måske bekymrede over, hvor hurtigt de kunne tjene sig ind igen.
»Nu hvor virksomhederne bliver tvunget til det, håber vi, at de begynder at kunne se alle fordelene ved at få nogle ind, som er sindssygt nysgerrige og har et højt fagligt niveau. De kommer med friske øjne og er trænet til at lære nyt hvert semester. Det er de erfarne altså ikke i samme omfang,« siger hun.
Når dimittendledigheden for cand.scient.er for tiden ligger tre gange højere end for ingeniører, mener Sanne Mattebjerg, at det bl.a. hænger sammen med, at de universiteter, de læser på, er mindre erhvervsrettede og ikke har den samme tradition for praktik og studiejob.
»Vi kan jo se, at omkring en tredjedel af de nyuddannede IDA-medlemmer får deres første job i en virksomhed, hvor de har haft studiejob eller praktikophold. Det er en kæmpe fordel som studerende at finde ud af: Hvad er jeg god til, og hvad kan jeg lide? Så er man bedre rustet til at finde ud af, hvilken retning man vil i, når man er færdig,« siger hun.
Også Andreas Ipsen understreger værdien af studiejob, selvom det måske forlænger studietiden, hvilket ikke ligefrem flugter med regeringens seneste udmeldinger.
»Man skal passe på med at se for firkantet på, at folk bare skal være hurtigt færdige. For hvad afhjælper ingeniørmanglen bedst: At folk kommer ud et halvt eller helt år tidligere uden nogen erhvervserfaring, eller er der mere værdi i, at de bruger lidt længere tid på kandidaten, og samtidig har et relevant job ved siden af?« siger han.
