Normalt er forårsmånederne den tid, hvor dimittendledigheden tager et gevaldigt dyk, fordi de sidste nyuddannede ingeniører fra sommeren før, endelig kommer ind på arbejdsmarkedet.
Men som så meget andet er der også vendt op og ned på denne tendens i år.
Ledigheden for 2019-sommerdimittenderne lå i august 2020, et år efter deres dimission, på 13,2 procent. Det er det højeste niveau i tre år. Til sammenligning havde sommerdimittenderne fra 2017 og 2018 havde en ledighed på henholdsvis 8,7 og 9,5 procent et år efter deres eksamensafslutning.
Ifølge Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, skyldes det uden tvivl coronanedlukningen:
»Det er udtryk for, at den forårsperiode, som lige skulle have ædt de sidste procenter af dimittendledigheden, ikke blev som den plejer. Virksomhederne har dels været tilbageholdende med at ansætte på grund af usikkerhed, dels har det været mere bøvlet at skulle ansætte nye medarbejdere.«
De nye ledighedstal for 2019-sommerdimittenderne bekymrer ham:
»Ledighedstallene er udtryk for, at de bliver indhentet med en omgang, og det er ikke så heldigt, når der kommer en ny årgang og ånder dem i nakken. Det er ikke så godt.«
Selvom han forventer, at ledigheden vil falde henover efteråret, er han bekymret for, om det kommer til at gå hurtigt nok for dem:
»Vi har ikke lyst til, at sommerdimittenderne fra 2019 også har et problem i sommeren 2021, hvor der endnu en gang kommer et nyt kuld ingeniører ud.«
På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvordan det går for 2002-sommerdimittenderne (dem, der blev færdige i juni, juli og august i år), men Morten Thiessen vurderer, at mange af dem allerede er kommet i job:
»Problemet er, at opmærksomheden i højere grad er på de nye 2020-dimittender, blandt andet fordi mange af dem har skrevet specialer i samarbejde med virksomheder, som så efterfølgende ansætter dem.«
Det rammer de 13,2 procent af 2019-sommerdimittenderne, der endnu ikke har fået et job, vurderer AR-formanden:
»Heldigvis er der relativt stor efterspørgsel, men der er også rigtig mange ledige at tage af, så det er noget, vi har et vågent øje på, og derfor forsøger vi at gøre arbejdsmarkedet mere modtageligt for ingeniører.«
Han trækker IDAs kæphest af stalden, og peger på, at foreningen stadig presser på for at få politikerne til at genoplive den gamle isbryderordning:
»Den har vist sig at være den meste effektive måde at få folk i arbejde på, fordi den var liberal i ordets bedste betydning. Den havde ikke så mange begrænsninger og en fantastisk effekt i antal, der kom i job. Den efterfølgende Videnpilotordning fungerer ikke så godt, for i takt med at kriterier og bureaukrati øges, daler interessen fra virksomheder. Vi så gerne, at der kom lidt mere luft under vingerne.«
Morten Thiessen peger desuden på, at man fra politisk hold kunne give mulighed for fradrag til forskning og udvikling for at komme ledigheden blandt de nyuddannede til livs:
»Fra det offentlige kunne man på den måde sætte skub i udviklingen af grøn omstillingsteknologi og om nødvendigt stimulere de pilotprojekter, som typisk private virksomheder sætter i gang.«
Problemet for de ledige dimittender årgang 2019 er ikke blot den nuværende arbejdsløshed, påpeger han. Det kan påvirke deres karriere på langt sigt:
»Vi kan aflæse perioder med høj ledighed i lønstatistikken 20 år efter, så derfor skal vi ikke dybe huller i ledigheden. Det er heller ikke i nærheden af det lige nu. Så ro på, men vi er ikke interesseret i den udvikling, der er lige nu,« siger han og tilføjer:
»Det er slemt for dem, det går ud over. Makroøkonomisk er det ligegyldigt og skal nok udjævne sig, men vi er ikke interesseret i, at ingeniører er ledige mere end allerhøjst nødvendig. Ethvert medlem, der ikke er i job, er en opgave, vi skal vi tage alvorlig.«
Samlet set var ingeniørledigheden i august på 3,2 procent. Det er 0,6 procentpoints højere end de 2,6 procent i august 2019. Selvom det ikke er en voldsom stigning, huer det ikke AR-formanden:
»Det er godt at det ikke er gået så slemt, som vi frygtede, men den skal i hvert fald ikke højere op. Vores fokus er især på, at det første job er vigtigt. Har man først været på ude på arbejdsmarkedet, klarer man sig bedre, og det er mindre dramatisk at blive ledig senere hen,« fastslår han.
De seneste tal fra Danmarks Statistik (juli) viser en ledighed på 5,2 procent i den samlede arbejdsstyrke.
