Ledere leger med de ansattes grænser

Legen er blevet en del af hverdagen i mange moderne virksomheder, både i forbindelse med idéudvikling, MUS-samtaler og ledelsesøvelser. Men der er stor risiko for at overskride medarbejdernes grænser, når den almindelige dialogform, som vi kender den fra den personlige medarbejdersamtale, eksempelvis erstattes med lege- og rollespil.

Det advarer professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København, om i bogen "Legende magt", der udkommer i næste måned.

Legen er nemlig ikke kun et frit og uskyldigt foretagende, der fremelsker kreative processer. I legen gemmer sig en skjult magt, og det bør virksomheder være sig bevidst, fremhæver professoren.

»Vi bør stoppe op og overveje vores omgang med legen. Som oftest ser man, at lege fører til beslutninger, uden at man som medarbejder er klar over det på forhånd. Der kommunikeres dermed to budskaber på én gang - nemlig både leg og alvor - og det gør, at medarbejderen kan føle sig fanget og i værste fald lammet over pludselig at opleve, at legen bliver til virkelighed,« fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.

I sin bog giver han en række eksempler på hvordan legen bruges som styreredskab i både virksomheder og offentlige organisationer.

Lego har udviklet konceptet Serious Play, hvor medarbejdere bygger og leger med deres identitet i legoklodser.

Sundhedsstyrelsen har kørt en kampagne, hvor de forsøger at engagere forældre i deres børns sundhed gennem leg. Og i både Københavns og Græsted-Gilleleje Kommune har man brugt legen til henholdsvis ledelsesøvelser og gruppe-MUS-samtaler.

Overskrider grænser

I alle tilfælde er der, efter Niels Åkerstrøm Andersens overbevisning, en stor risiko for, at virksomhederne og de offentlige organisationer overskrider medarbejdernes grænser med alskens legeøvelser.

»I MUS-samtaler, hvor medarbejderne ganske uskyldigt får til opgave at lege med, hvem de er, griber man ind i deres mest intime forestillinger om sig selv. Samtidig kan medarbejderen i legen tillade sig at være frækkere omkring sine fremtidsdrømme end i en almindelig samtale med lederen,« påpeger professoren.

Og problemet melder sig, når det mod slutningen af samtalen viser sig, at legen munder ud i nogle forpligtende formuleringer om medarbejderens udvikling.

»Her sker et skred fra det frie legeunivers til fastsættelse af nogle klare rammer. Legen skifter karakter og bliver brugt som styreredskab. Medarbejderen kan i den sammenhæng føle sig udstillet og sårbar,« advarer han.

Dobbeltspil

På organisationsniveau kan det tilsvarende have utilsigtede konsekvenser, når virksomheder forsøger at lege strategien og visionerne frem.

»Legen kan utvivlsomt sætte visionen fri. Men visionen forbliver ikke ren leg. Det ender med en sanktionering, hvor visionen nedskrives. Dermed opstår ifølge Niels Åkerstrøm Andersen et uheldigt dobbeltforhold.

»Det kan ganske enkelt være svært at gennemskue, hvad der foregår på legeniveau, og hvad der er konkret virkelighed,« pointerer han.

I sin analyse af legens indtog i virksomhederne lægger han vægt på, at den rummer en skjult dagsorden. Legen virker ved, at den ikke ligner magt, men den bruges som bevidst strategi til at flytte virksomheden og medarbejderne.

Brug for spilleregler

»Men legens skjulte magt kan ikke udtales på forhånd. Bliver det for tydeligt, at man leger på kommando og med et bestemt formål, bryder legen sammen,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Professoren er imidlertid ikke i tvivl om, at legen kan være af afgørende betydning i en tid, hvor virksomheder ikke kender fremtidens marked.

»Legen kan sætte parentes om selvfølgeligheden. For ingeniørteamet, der skal udvikle en helt ny type høreapparat, kan legen åbne øjnene for nye og overraskende muligheder,« siger han.

På samme måde ser han legen som et godt redskab, når det handler om at udvikle medarbejderne til at agere på et ukendt marked.

»Du kan jo ikke sige til medarbejderen: "Forny dig i en ukendt retning". Til gengæld kan du lege nye veje frem. Og så er det blot vigtigt, at vi får diskuteret spillereglerne, så legen ikke misbruges som et skjult magtmiddel,« konkluderer Niels Åkerstrøm Andersen.

Niels Åkerstrøm Andersen: Legende Magt. Hans Reitzels Forlag. Udkommer marts 2008.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi bør stoppe op og overveje vores omgang med legen. Som oftest ser man, at lege fører til beslutninger, uden at man som medarbejder er klar over det på forhånd. Der kommunikeres dermed to budskaber på én gang - nemlig både leg og alvor - og det gør, at medarbejderen kan føle sig fanget og i værste fald lammet over pludselig at opleve, at legen bliver til virkelighed,« fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.

Jeg synes, at det er uhyggeligt. Er der noget at sige til, at man som ansat konstant har paraderne oppe og lærer at være "kamæleon", for at tilpasse sig de kotymer, der nu eksisterer på den pågældende arbejdsplads.

Suk! Man kan godt savne de "gamle dage", hvor man ku' hygge sig i sammen, uden at skulle være bange for "om det her nu skal bruges til noget"...

  • 0
  • 0

Dansk retskrivning er det sandt , men er der ikke her tale om noget andet der burde have navnet "manipolution"??

Som skal dække over den maniske måde ledelser ofte overdænger deres medarbejdere med teoretiske arbejdsklima forurenere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten