LEDER Vis os de 70 procent inden I lover verden 80 procent

Shoot for the moon - if you miss you will end among the stars.

Hvis det ikke var fordi, du ikke ender i nærheden af stjernerne, hvis du ikke engang er nået månen, så er ordsproget en fin påmindelse om, at det sjældent er spild gå efter høje mål. Når du bare noget af vejen, er du formentligt nået længere, end du ville have gjort uden målet for øje.

Således kan man også argumentere for, at det er en god ide at skrue vores 2030-mål for CO2-reduktion op fra 70 procent til 80 procent, sådan som partierne i venstre side af Folketinget alle havde på programmet i det nyligt overståede folketingsvalg. En tanke, som også fungerende og formentligt kommende statsminister Mette Frederiksen flirtede med på.

Og man skal være overordentligt stærk klimaskeptiker, hvis man ikke kan se, at der er behov for markante nedskæringer i vores udslip af CO2 og andre klimagasser - også mere markante end det 70 procents mål, som allerede er bredt politisk vedtaget i Danmark, og som er det mest ambitiøse i verden.

Her på mediet bakker vi op om høje ambitioner, og blandt vores kernelæsere har vi mange af de kompetencer, der taler for, at vi også godt som land kan tillade os at have dem.

Når vi alligevel vil advare om at sætte målet op til 80 procent for nuværende, skyldes det, at ambitioner, der alene står på papiret, risikerer at gøre mere skade end gavn. Både hvad angår befolkningens opbakning til klimaindsatsen og vores rolle som foregangsland for resten af verden.

Vi er allerede nået langt, har det lydt igen og igen fra fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S). Og det er vi også - på papiret. Der er aftaler om indsatser, der tilsammen bringer os tre fjerdedele af vejen til 70 procents målet. Men realiseringen halter i sådan en grad, at det er tvivlsomt, om vi når målstregen i 2030, hvor den er sat.

Til forrige folketingsvalg viste danskerne ellers, at vi er klar til ambitiøse klimaindsatser med markant fremgang til de grønneste partier. Og også ved dette års valg fyldte klimaet i valgkampen på bekostning af bl.a. udlændingepolitikken, som ellers blev forsøgt genoplivet som afgørende valgtema. Flere forskellige undersøgelser viser samtidig, at flertallet af danskere er villige til at ofre eller betale for klimaindsatsen.

Men opsætningen af solceller og vindmøller både til lands og til vands går for langsomt og ditto gør omstillingen af bilparken til el. Landbruget, der er en af vores helt store CO2-syndere, er ikke rigtigt kommet ud af starthullerne og den CO2-afgift, som alle er enige om er det vigtigste værktøj, er længe undervejs. Flertallet af politikere tøver med indsatser som afgifter på kød og fly, hvor regningen sendes direkte til vælgerne, og den affaldssortering, der nærmest er den eneste reelle indsats, man har bedt befolkningen om selv at yde, er udsat i de fleste kommuner. Listen over indsatser, vi fortsat har til gode at se realiseret, er lang. Og bedre bliver det ikke af, at de teknologier som Power to X, CCS og CCU, der skal sikre en god bid af den aftalte CO2-nedbringelse, endnu kun er på pilotstadiet og uden en oplagt bæredygtig forretningsmodel.

Skal vi som nation leve op til verdens mest ambitiøse klimamål, så er fastholdelse af befolkningens opbakning helt nødvendig. Hvis ikke politikerne leverer på det, de siger de vil gøre for klimaet, og vi ikke får lov til at gøre en forskel som danskere, kan viljen til at gøre en indsats hurtigt erstattes af apati og manglende tro på, at vi kan. Hvis politikerne bare skruer op for målet, inden de endnu har vist, at det nuværende kan nås, risikerer vi, at klimaambitionerne mister værdi og troværdighed i befolkningen.

Samme gælder vores troværdighed over for verden uden for Danmark. Vi er udnævnt til "Verdens mest klimaambitiøse land", men hvis vi ikke viser, at vi også når vores ambitioner, er vi et ringe foregangsland. Skruer vi bare ambitionerne op på papiret, inden vi har bevist mere håndfast, at vi når vores allerede ambitiøse 70 procents mål, risikerer vi det modsatte: At vi bliver landet, man peger på med ordene: "når selv klimaduksen ikke kan leve op til egne ambitioner, hvordan skulle vi så kunne".

Vi risikerer at titlen skiftes til "Verdens mest klimanaive land", der viser, at klimaambitioner bare er noget, vi leger.

Spørgsmålet er, om vi ikke hjælper både os selv og kloden ved i første omgang at vise, at vores flotte 70 procents målsætning faktisk kan nås - og gerne hurtigere end 2030, hvis vi skal snakke om at skrue op for ambitionerne. Først herefter kan vi som troværdigt foregangsland vise, at også et 80 procents mål er realistisk og opnåeligt. Mon ikke det er nemmere at få de andre med til månen, når selv man er en lysende ledestjerne.

Be a star - then go for the moon/trb

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Håber at alle politikere som har en rolle mht. at fremme klimamålsætningen læser med her ! Det ved jeg godt at de IKKE gør. Send derfor en kopi af denne leder til de relevante politikere. Fordi: Jeg foretrækker politikere som er: 1) Velinformeret OG 2) Troværdige.

  • 26
  • 5

... vi nu er nået point of no return adskillige gange... og ansigtsfolderne bliver strammere og strammere, samt at verden, og ikke kun Danmark, skal leve op til alle klimaløfterne for at point of no return.... ehh.... returnerer???.... burde man så ikke overveje en plan B?

Altså en plan hvor man tager de forventede konsekvenser i betragtning og forbereder sig på dem.

Det bør efterhånden have første prioritet, hvis vi skal tro på forudsigelserne, og forsøget på at forhindre klimaforandringerne 2. prioritet, da vi alligevel er past point of no return.

Så hvad vi end gør, vil det ifølge klimaforskere kun måske mildne sygdommen men ikke kurere den.

  • 12
  • 27

"Her på mediet bakker vi op om høje ambitioner"

Ja, finansieret af IDA-medlemmer, der bare kan få lov til at tvangsbetale, uden at få en generalforsamling hvor man kan stille sig op og få en direkte tilkendegivelse og opbakning fra dem der har fået nok.

5/6 af medlemmerne gad ikke engang at logge ind for at afgive deres stemme. Hvad med at starte med egne problemer, IDA?

  • 24
  • 23

70% målet er ikke alene klima-naivt, det er også klima-hyklerisk. Det handler om at eksportere vores klima aftryk til udlandet og pudse vores glorie.

Vi burde i stedet sætte et mål for udvikling af teknologier, der kan reducere hele verdens klima aftryk.

  • 21
  • 27

Kære Redaktører og Debatchef, som sammen skriver:

"Når vi alligevel vil advare om at sætte målet op til 80 procent for nuværende, skyldes det, at ambitioner, der alene står på papiret, risikerer at gøre mere skade end gavn. Både hvad angår befolkningens opbakning til klimaindsatsen og vores rolle som foregangsland for resten af verden.

Vi er allerede nået langt, har det lydt igen og igen fra fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S). Og det er vi også - på papiret. Der er aftaler om indsatser, der tilsammen bringer os tre fjerdedele af vejen til 70 procents målet. Men realiseringen halter i sådan en grad, at det er tvivlsomt, om vi når målstregen i 2030, hvor den er sat."

Har i nogensinde gjort jer den umage at læse og forstå AF22 ?

https://ens.dk/service/fremskrivninger-ana...

Hvis I har, hvad er det så for "ambitioner, der alene står på papiret" og hvad er det for en realisering, der halter i en sådan grad at målsætningen er tvivlsom?

Synes I det skorter på udbydere og vilje til at investere i de projekter, der er besluttet iht AF22, eksempelvis efter vi lige har set 6 konsortier stå i kør for at tilbyde hver 2,8 milliarder til staten, for retten til at realisere Thor Havvindmøllepark?

  • 22
  • 4

Tænker du her at vi f.eks skulle have

Kommentar til #7. Dit indlæg er formuleret på en måde så jeg ikke umiddelbart kan forstå hvad du egentlig mener. I stedet for at udtrykke din egen mening, så stiller du i stedet for 2 spørgsmål. Der må være noget underforstået i dit indlæg. Det er det som gør at jeg ikke forstår det ! Det minder mig derfor om at løse en rebus, og den kan jeg så ikke finde ud af at løse.

  • 10
  • 11

Det er fint med mål, men hvad med at starte med at både indse og erkende at Danmark pt. udleder nogle procent mere CO2 i dag end referenceåret 1990 når importvarer og biomasse inkluderes? Så vi kan begynde med et 0-procentsmål, altså at komme ned til Danmarks CO2 udledning i år 1990.

  • 17
  • 7
3 og #4 Kære Henning Petersen

Ingeniørens ledere reflekterer holdningen hos Ingeniørens lederpanel. Selv om Teknologiens Mediehus, som producerer Ingeniøren, er ejet et A/S primært af IDA, så er Ingeniøren ikke IDA og IDA bestemmer på ingen måde den redaktionelle linje, hverken i ledere eller i journalistikken. Du kan således ikke tage IDA til indtægt for, hvad der står i denne leder. Lige som vi på Ingeniøren ikke har nogen indflydelse på IDA.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 21
  • 3

Ingeniørens ledere reflekterer holdningen hos Ingeniørens lederpanel. Selv om Teknologiens Mediehus, som producerer Ingeniøren, er ejet et A/S primært af IDA, så er Ingeniøren ikke IDA og IDA bestemmer på ingen måde den redaktionelle linje, hverken i ledere eller i journalistikken. Du kan således ikke tage IDA til indtægt for, hvad der står i denne leder. Lige som vi på Ingeniøren ikke har nogen indflydelse på IDA.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

Kan vi så aftale, at mediehuset sponsorerer, at jeg promoverer mine - af mediehuset helt uafhængige - holdninger ud af et af redaktionsgangens vinduer, eller fra en storskærm på muren under jeres logo, så der ikke kommer kold luft ind?

Og hvorfor tager i ikke det lige så velklingende navn "Journalisten" (evt. "Tekno-journalisten"?) i stedet for "Ingeniøren"?

  • 5
  • 6

Og mere seriøst:

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor det er vigtigt for IDA og IDA´s betalende medlemmer, at IDA og vores pensionskasse har et mediehus, der således pusher og basher VE-teknologier på vegne af IDA og IDA´s potentielt uenige medlemmer. Dette ofte ekstrabladsagtigt kulørt og/eller baseret på pinlige misforståelser, som mediehuset i stedet kunne bidrage til at mane i jorden. Endnu mere uacceptabelt er det stadig, at IDA´s medlemmer ikke frit kan følge og kommenterer den del, der udgår fra bagsiden af pro-mediernes ekstrabetalingsmure.

I den aktuelle leder, er det vanligt tendentiøst, at kun fluktuerende VE pushes, hvilket ikke harmonerer med, at især velvalgt bioenergi både kan levere backup-up og være/gøres CO2e-negativ som følge af bl.a.: a) anvendelse af restprodukter, der ellers ville emittere stærke klimagasser, b) etablering og retablering af maksimalt CO2e-optag i hhv. nye og dårligt passede skove, hvor også risikoen for ustyrlige brande kan begrænses, og c) langtidsdeponering af biokoks og/eller CO2. - Medens især dårligt kapacitetsudnyttet vind og sol med dertil ekstra fornøden (uproduktiv og i stedet tabsbehæftet) el-til-el-lagring, infrastruktur og udlandsforbindelser vil være netto CO2e-emitterende, fordi unødigt meget udrustning skal fremstilles, opstilles, passes og senere skrottes.

Vind og sol har dog alligevel også en stor stjerne hos mig, fordi især den del, der kan etableres og udnyttes energi- og klimaeffektivt, typisk er billigere end bio-energi, og fordi den (som minimum) CO2e-neutrale del af bioenergien ellers ikke rækker.

Hvorfor ikke komme ud over stepperne med en god og parallelt etableret blanding, ligesom en bjergbestiger, der vil nå toppen hurtigst og billigst muligt, da for pokker benytter både arme og ben?

PS: Store mængder pt. dårligt energiudnyttede og i stedet både klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter kan anvendes til effektivt backup-ydende produktion af el og restvarme i allerede etableret infrastruktur, hvilket blot kræver, at de centrale kv-værker gøres mere brændselsfleksible (- hvor jeg stadig ikke er uvildig).

  • 7
  • 3

Jeg glemte også at foreslå, at mediehuset giver mig et ”frihedsbrev” eller lignende for det tilfælde, at nogen på redaktionsgangen skulle vise sig kede af det, jeg således måtte vælge at promovere ud af mediehusets regi. Det er jo ikke sikkert, at vedkommende forstår, at jeg er så meget klogere også på journalistik, at det derfor er i både vedkommendes egen og samfundets bedste interesse, hvis jeg basher det, vedkommende arbejder med :-)

Og igen mere seriøst:

Det kan tage lidt tid endnu, inden IDA´s repræsentantskab ser problemet i fortsat og delvist ”blindt” at udlåne medlemmernes troværdighed til et mediehus, der er blevet meget – og i mine øjne både overdrevet og problematisk - forretningsdrivende. I mellemtiden bør mediehuset/redaktionen(?) måske i egen interesse forsøge at forsinke og/eller mere radikalt tage højde for, at ”ti-øren” trods alt nok snart falder?

  • 6
  • 4

Det er fint med mål, men hvad med at starte med at både indse og erkende at Danmark pt. udleder nogle procent mere CO2 i dag end referenceåret 1990 når importvarer og biomasse inkluderes?

Kommentar til #9. Ja, ganske enig. Når en politiker i år 2030 stiller sig op og med stolthed erklærer: Vi OPFYLDER Danmarks -70 % mål. Så ved jeg med sikkerhed at det er LØGN.

Hvis I er så overbeviste om at vi i dag udleder mere CO2 end i 1990 når importvarer og biomasse inkluderes, så må det mindste vi kan forlange, være at I gør numerisk rede for det.

Ellers optræder I bare som nyttige idioter, der løber med endnu et narrativ, sat i verden af de desperate sektorer, der pt taber i konkurrencen mod VE.

Faktum er at, til trods for at vi er 15% flere indbyggere, økonomien 31% større, og der i dag produceres betydeligt mere værdi på dansk grund end i 1990, så udleder vi i dag under 50% CO2e af hvad vi udledte i 1990.

Så er det korrekt at vi, udover den større produktion i Danmark nu vs 1990, også får produceret en masse ting i Kina, som vi producerede i Danmark i 1990, men selv i Kina er CO2 pr produceret værdienhed, lavere i dag end den var i Danmark i 1990, selv når CO2-udledning til transport medregnes.

Den øgede import af varer fra Asien, opvejes let de ca 10 millioner tons kul, som vi fik udvundet under stor CO2-udledning i, og sejlet hjem fra, og fortrinsvis Australien, inden vi brændte det af med hele 2,8 ton Co2 pr ton kul, udledt på dansk grund, og som siden er reduceret til 0,6 millioner tons årligt.

Jeg ved ikke hvor mange tons varer vi importerer årligt fra Asien, men det er jo næppe i nærheden af 2 tons pr indbygger, selv når vi medregner asiatisk fremstillede biler, som vi forresten også importerede i 1990.

Tyk lidt på bl.a. disse realiteter, eller vend tilbage med jeres numeriske redegørelse, også for den faktiske livscyklus udledning ved afbrænding af biomasse, hvis I virkelig er så stensikre på at vi udleder mere CO2 i dag end vi udledte i 1990.

  • 22
  • 3

Hej Niels Peter,

Jeg tænker på investeringer i og gode rammebtingelser (gerne inkl. et støttet hjemmemarked) for teknologier som p2x, smr, offshore vind, energilagring, carbon capture, varmelagre, affaldsforbrændingsanlæg, stalde med methan indfangning, foder til reduceret methan udslip, smartgrid, energiforedring til husholdningsapparater, isoleringsteknikker til boliger osv. osv.

  • 3
  • 4

Hvis I er så overbeviste om at vi i dag udleder mere CO2 end i 1990 når importvarer og biomasse inkluderes, så må det mindste vi kan forlange, være at I gør numerisk rede for det.

Kommentar til Søren Lund # 17: I videnskabelige debatter skal/bør dokumentationen være på plads. Men her har vi en debat for lægmand, og der kan derfor ikke stilles de samme høje krav til debattørerne om at have dokumentation og kildehenvisninger på plads. HVIS der er en i debatten som tilfældigvis har kendskab til en troværdig informationskilde. Så vil det højne debatten at citere korte tekststykker og ellers lægge et link som gør det muligt for en interesseret at se teksten i sin helhed. CO2 regnskaber er generelt en absurd vittighed. Hvis jeg køber en bil som er produceret i Korea og kører i den de næste 18 år, så tæller den (?? formentlig ??) som 0,0 gram CO2 i det danske klimaregnskab. Korea har så formentlig en anden regne metode, for biler som eksporteres. At de IKKE belaster Koreas CO2 regnskab. På denne smarte måde figurerer en komplet bil som 0,0 gram CO2 i det globale klimaregnskab. Sådanne regningsmæssige kneb gør det meget lettere at opnå en CO2 reduktion på - 70 %. Men det er ikke andet end en kæmpe LØGN.

  • 9
  • 7

Kommentar til Søren Lund # 17: I videnskabelige debatter skal/bør dokumentationen være på plads. Men her har vi en debat for lægmand, og der kan derfor ikke stilles de samme høje krav til debattørerne om at have dokumentation og kildehenvisninger på plads.

Nope!

Det vi har her, er en debat for Ingeniører, som lægmand gerne må deltage i, såfremt debatreglerne overholdes.

Af disse fremgår:

  • Kontroversielle påstande kræver faglig dokumentation, kildehenvisning, samt skal holdes på et sagligt niveau.

Påstanden, som du erklærer dig enig i, om at Danmark udleder mere CO2 i dag end i 1990, er ikke alene dybt kontroversiel, da den er et forsøg på at vildlede læserne om effekten af vores energipolitik, og da du på samme baggrund anklager energimyndighederne for at være fulde af løgn, så kræver det i den grad både solid faglig dokumentation og kildehenvisning.

Vi må så med #20 konstatere, at du ikke har skyggen af, men håber en anden i debatten, har en "troværdig informationskilde", som du dermed erkender at ud ikke selv har.

  • 18
  • 3

Hej Steen Iversen

Jeg tænker på investeringer i og gode rammebtingelser (gerne inkl. et støttet hjemmemarked) for teknologier som p2x, smr, offshore vind, energilagring, carbon capture, varmelagre, affaldsforbrændingsanlæg, stalde med methan indfangning, foder til reduceret methan udslip, smartgrid, energiforedring til husholdningsapparater, isoleringsteknikker til boliger osv. osv.

Det lyder meget fornuftigt, ikke at vi kan diskutere dine forslag, men jeg tænker vi her i Danmark arbejder, mere eller mindre støttet på mange af dine forslåede emner. Hvorledes mener du det er i modstrid med at sættte en ambition på udledning af klimagasser og hvori mener du hykleriet er?

  • 5
  • 1

Det jeg drømmer om, er et større fokus på "do good" end "feel good". Mere reel forandring end pudsen glorie.

Hvis vi for eksempel brandbeskatter produktion af oksekød i Danmark, men ikke beskatter forbruget og bare bliver ved med at spise lige så meget spaghetti med kødsovs som vi plejer, nu med importeret kød, så kan det godt være, at vi en dag kan pudse glorien og prale af 70% reduktioner i Danmark, men i realiteten har vi bare eksporteret vores klimaaftryk.

Hvis vi stimulerer og sætter gode rammebetingelser for vores spidskompetencer hos f.eks. Topsø, Ørsted, Vestas, Mærsk for at være med til at udvikle P2X teknologien til skibsfart og viser vejen her med et ambitiøst pilotprojekt, kan vi måske være med til at nedbringe klimaaftrykket fra hele verdens skibsfart, hvilket hurtigt kan batte meget mere end hvis vi stoppede hele Danmarks CO2 udledning.

Og her kommer modsætningen: forandringer starter med debat, og hvis hele debatten fyldes af "feel good" forslag samt udskamning af diverse individuel adfærd, så går der båndbredde fra de vigtigere "do good" forslag.

Ingeniørerne i det hypotetiske skibsfart P2X pilotprojekt får brug for at flyve ud til laboratorier i hele verden, hvis det skal rykke hurtigt nok.

Og det er bedre for klimaet at de flyver, end at de sidder derhjemme og pudser glorie.

Essensen af min opfattelse: Man skal ikke gøre, som man mener alle mennesker burde gøre (sorry, Kant). Man skal gøre det, der virker!

  • 4
  • 5

Spiser du selv mindre spaghetti med kødsovs?

Hvis, hvad spiser du så i stedet.

Nu skal jeg ikke svare for Steen, men i vores lille husholdning har vi i mange år tænkt grønt, økologisk og vegetar.

Vi har aldrig brugt gift på grunden. Vi har i rigtig mange år komposteret vores grønne køkkenaffald. Vi spiser meget sjældent kød til aften, og så er det typisk økologisk kylling eller økologisk svin.

Og vi lider ingen savn :)

Mvh Bjørn

  • 3
  • 4

Hej Steen Iversen

Hvis vi stimulerer og sætter gode rammebetingelser for vores spidskompetencer hos f.eks. Topsø, Ørsted, Vestas, Mærsk for at være med til at udvikle P2X teknologien til skibsfart og viser vejen her med et ambitiøst pilotprojekt, kan vi måske være med til at nedbringe klimaaftrykket fra hele verdens skibsfart, hvilket hurtigt kan batte meget mere end hvis vi stoppede hele Danmarks CO2 udledning.

Det lyder meget fornuftigt, ikke at vi ikke kan diskutere dine forslag, men jeg tænker vi her i Danmark arbejder, mere eller mindre støttet på mange af dine forslåede emner.

For eksempel har man netop givet OK til et e-fuel anlæg. Ref ing.dk.

Hvorledes mener du det at sættte en ambition er "feel good", hvori mener du hykleriet er og hvor ser du modsætningen?

  • 3
  • 1

Side 3 i https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringe...

Citat: "AF tager højde for politiske målsætninger, herunder, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal reduceres med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050. Det vil sige, at AF beskriver et sandsynligt bud på udviklingen i dele af energiområdet, der er relevant for Energinets planlægning, og som flugter med opfyldelse af målsætningerne. AF tager derimod ikke stilling til, hvilke konkrete virkemidler, der kræves eller skal anvendes til opfyldelse heraf."

Forkortelsen AF står for "Analyseforudsætning".

Oversat til dansk: Forudsætningen for de scenarier, der tegnes op i rapporten, er, at de politiske målsætninger om 70% reduktion inden 2030 i forhold til 1990 er gennemført på den ene eller anden måde. Når der der står, at AF beskriver et sandsynligt bud på udviklingen, så er der ingen sandsynlighedsberegning eller forpligtende redegørelse for den grad, hvormed udviklingen beskrives som sandsynlig. Den handler ene og alene om de scenarium, som flugter med, dvs. som beskriver fremtiden som værende identisk med de politiske erklæringer omkring målsætninger. Sidste sætning behøver ingen oversættelse: AF tager ikke stilling til, hvilke konkrete virkemidler, der kræves elelr skal anvendes til opfyldelse af målsætningen, dvs. reduktion på 70 % i 2030 eller de 100 % i 2050.

Søren Lund læser rapporten, som om den er værd at forholde sig til i forhold til det realistiske i at nå de erklærede målsætninger.

Rapporten siger intet konkret om hvor realistisk det skulle være, hvor langt man er kommet eller hvad der skal til for at komme i mål.

Den er fuldstændigt irrelevant i forhold til lederes budskab.

Hans formaning om, at redaktionen bør læse denne rapport i relation til det indhold, som bringes i lederen, er malplaceret.

Alligevel vælter det frem med opadvendte tomler.

På den måde afslører man her på den billige langside, at man enten ikke kan orientere sig forpligtende, eller at man forsøger at fremmane og stå for en falsk faktabaseret kritik af redaktionen.

Jeg kan sagtens finde på at kritisere medarbejderne her på stedet. Men her, er det altså Søren Lund og alle hans rygklappere, der er helt ude i hampen.

  • 5
  • 3

Igen fra #11:

Ingeniørens ledere reflekterer holdningen hos Ingeniørens lederpanel. Selv om Teknologiens Mediehus, som producerer Ingeniøren, er ejet et A/S primært af IDA, så er Ingeniøren ikke IDA og IDA bestemmer på ingen måde den redaktionelle linje, hverken i ledere eller i journalistikken. Du kan således ikke tage IDA til indtægt for, hvad der står i denne leder. Lige som vi på Ingeniøren ikke har nogen indflydelse på IDA.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

Men, men, men:

Mediehuset ejes primært af IDA og vores pensionskasse. (Det er lidt uldent formuleret ovenfor, synes jeg)

Som udpeger bestyrelsens medlemmer (ekskl. de medarbejdervalgte)

Som ansætter ledelsen og redaktionen

Redaktionen lægger den redaktionelle linje for artiklerne og tilføjer/godkender/farver(?) disses overskrifter

Redaktionen/ledelsen udmelder egne holdninger i bl.a. ledere

En betydelig del af vores IDA-kontingent går tvangsmæssigt til mediehuset

Mediehuset publicerer nyheder under navnet ”Ingeniøren”

Mediehuset har til huse i IDA-huset, der deles faciliteter, arrangementer, …

”Teknologiens mediehus” hed tidligere ”IDA´s mediehus” og Ingeniøren er historisk blevet opfattet som IDA’s/ Ingeniørforeningens medlemsblad. Sådan er det formelt ikke mere, men mange og især ældre politikerne, erhvervsledere, --- og læserne bredere set opfatter formentlig også derfor stadig, at Mediehuset har os IDA-medlemmer ”i ryggen”.

Af alle disse årsager kan ingen bilde mig ind, at IDA og IDA´s medlemmer ikke risikerer tab af troværdighed, hvis det skulle vise sig unødigt dyrt eller på andre måder dumt at følge mediehusets anbefalinger. Det kan bl.a. medføre, at nogen vælger andre uddannelsesretninger, bliver negativt stemt overfor udgifter til VE- og klima-teknologi og/eller fatter større lid til egennyttige lobbyister, økonomisk uansvarligere NGO-ere, woodoo, …?, og at ingeniører vælger at spare kontingentet til IDA, for således at begrænse den skade, de måtte opleve fra mediehuset.

Hvis mediehusets ”platform” for at politisere ikke i høj grad er IDA, IDA-medlemmer, andre ingeniører o.l., hvad er så platformen?

  • 5
  • 0

Mediehusets nye forretningsmodel synes i høj grad inspireret af Altingets, som også tilbyder mange snævert emneopdelte niche-medier med tilsvarende mange betalingsmure.

Men Altinget ses 100% ejet af det kommercielle selskab Alrow Media ApS, og er altså ikke hverken ejet af en interesseorganisation som IDA, eller tvangsmæssigt medfinansieret af en sådan interesseorganisations medlemmer.

Altingets primære ”platform” er mig bekendt i høj grad politikken og politikerne på Christiansborg, men Altinget er ikke på samme måde etableret af Christiansborg og har ikke sit forretningshovedkvarter på Christiansborg.

Jeg er ikke bekendt med, at der findes en faglig organisation, der er fokuseret på politikere, men hvis der gjorde, tvivler jeg på, at medlemmerne ville acceptere, at en stor del af deres kontingent gik til Altinget og da slet ikke til et mere kulørt politiserende, politik-/politiker pushende og bashende mediehus. (De pushede politikere eller deres partier og andre tilgodesete særinteresser kunne måske være fristet til at betale i håb om en fortsat god eller endnu bedre behandling, men det kunne få både de betalende og mediehuset til at ”synke i grus”, hvis det blev afsløret).

Ingen del af Altinget benytter sig i samme grad af ”lånte fjer”, så som ved at kalde sig ”Politikeren”

Altinget lægger vægt på at forholde sig neutral og skriver mig bekendt ikke ledere med udmelding af ledelsens/redaktionens egne politiske holdninger.

Jeg anser derfor Altingets forretningsmodel som langt mindre problematisk, og selvom adgangen til Altingets journalistik i høj grad er begrænset til betalingsvillige kunder, er der ikke på samme måde tale om ”gidseltagning og afpresning” af en interesseorganisations medlemmer.

Jeg håber blot, at politikerne er opmærksomme på betalingsmurene og derfor primært udtaler sig til DR, som de har bestemt, at vi skal betale til, og som derfor har en særlig public service -forpligtelse. Ellers er det politikerne snarere end Altinget, vi bør bebrejde.

IDA´s repræsentantskab bør således snarest træde i karakter og stoppe mediehusets politiserende tilbøjeligheder samt gidseltagningen og afpresningen af IDA´s medlemmer.

Alrow Media kunne spørges om de kunne være interesseret i at overtage den - i IDA’s regi problematiske – ekstrabetalingskrævende del af mediehuset. Selv i et sådant mere kommercielt regi, tror jeg dog, at teknologi-neutral journalistik ville skulle prioriteres.

En anden tænkelig køber til - så nok kun/primært? - GridTech kunne være nydannede Green Power Denmark, der synes tilsvarende selektivt begejstret for mest muligt vind og sol og dertil fornøden el-til-el-lagring/ PtX, mv. (GridTech foregiver at dække alle VE-teknologier koblet til de tre ”grids”, men selvom bio-kraftvarme indgår i både el- og fjernvarmenettet og videreudviklede versioner endda kan tænkes indrettet på el-forbrugende produktion af gas til gasnettet i tidsrum med lave el-priser, ligner GridTech snarere et felttog imod bio-kraftvarme, der i høj grad ignoreres).

Uden pro-medierne ville også Ingeniøren formentlig skulle slankes, men det bør alligevel være muligt at levere èt eller andet fornuftigt omfang af - for bl.a. IDA’s betalende medlemmer relevant - teknologineutral nyhedsformidling for det, vi betaler via vores IDA-kontingent, salg af adgang til andre teknisk interesserede, samt salg af jobannoncer, mv.

Neutral journalistik behøver ikke at være tam og ukritisk, idet der sagtens kan stilles oplagte, logiske og snedige opklarende spørgsmål. Især de adspurgte, der har ”interessant og rent mel i posen”, vil typisk være glade for at svare og evt. blive presset til at uddybe/forsvare/rette deres svar i artiklernes kommentarspor, hvor alle risikerer at ”få så hatten passer”.

Dermed siger jeg også, at journalister bør afholde sig fra selv at svare, kun at spørge hinanden, o.l.

  • 2
  • 0

Jeg er enig i, at det er godt at sætte ambitioner, men hvis de er defineret som vores lokale udledning fra Danmark og ikke som vores samlede klima aftryk er de en sovepude.

John: Jeg har vist ikke lavet spaghetti med kødsovs siden børnene var små, og bruger stigende mængder af tid på vegetariske opskrifter, svampe og nødder. Hyggeligt, men det er jo også tid, der kunne være brugt på min drøm om at udvikle en strømbesparende fladskærms backlight.

Fjernsynet er langt den mest energi-svinende lampe, vi har i vores husholdinger, og så lyser den endda stuen op med et grimt, flimrende, blåligt lys. Hvis man kun sendte lys i retninger, hvor der var betragtere, eller optimalt øjne, kunne man spare energi og få et behageligere miljø i stuen. En udfordring er, at et face tracking system også bruger strøm, så der er en balance, der skal gå op. Måske et analogt neuralt netværk kredsløb til face detection kunne spare strøm... Og faktisk sidder vi meget stille det meste af tiden, så måske kunne man nøjes med at tracke, når der er bevægelse... Bevægelsen kunne måske detekteres med en passiv infrarød detektor... Kan prisen komme ned, hvor folk vil betale for at få strømbesparelsen? Jeg må nok til at prioritere dette projekt lidt fremfor svampene og nødderne. På den anden side, vi skal jo også hygge os :)

  • 2
  • 2

Kære Peder Stoholm

Jeg er nødt til lige at rette nogle misforståelser omkring ejerskab og ledelse af Teknologiens Mediehus - som ganske rigtigt hed noget andet for år tilbage, nemlig Mediehuset Ingeniøren (Ikke IDA's Mediehus, som du skriver)

Det er rigtigt, at vi har en bestyrelse, som er udpeget af vores majoritetsejer IDA. Det er en professionel bestyrelse med stærke kompetencer inden for medieforretning, jobmarked og innovation, og så sidder IDAs direktør Carl Aage Dahl også med.

Bestyrelsen ansætter direktionen bestående af den adm. direktør og den ansvarshavende chefredaktør. Resten af husets medarbejdere ansættes af husets ledelse, ikke bestyrelsen. Sådan som det mig bekendt normalt foregår i aktieselskaber.

Det er rigtigt, at vi udgiver nyheder i vores avis Ingeniøren, som vi iøvrigt har gjort i over 100 år. Og at IDA har valgt at gøre Ingeniøren og nu også vores digitale PLUS-abonnement til en fast del af deres medlemstilbud.

Det er også rigtigt, at vi i dag bor i Punkthuset i IDA. Vi bor til leje, og betaler som lejere for de faciliteter, vi anvender. Det gælder også, når vi som mediehus afholder arrangementer i IDA Mødecenter.

IDA afholder egne arrangementer, lige som IDA udmelder egne politiske udspil, klimaplaner mv. Det har vi som mediehus ingen aktie i, men vi dækker det ofte, da vi - som alle andre medier, der skriver om klimaudfordringer og andet teknologi - også interesserer os for, hvad Danmarks førende teknologi-forening mener.

Det er mig, der som chefredaktør sætter og er ansvarlig for vores journalistiske linje. Det gør jeg selvsagt med blik for vores kernemålgruppe, men jeg hverken kan eller vil forsøge at ramme holdningerne og særinteresser hos alle landets +100.000 ingeniører og it-folk, der spreder sig over mange forskellige fagligheder og politsk relevans.

Jeg anser det som vores rolle ud fra journalistiske kriterier om relevans, aktualitet, kritisk sans og præcision at belyse tidens vigtigste teknologiske udfordringer og løsninger - og gøre ikke bare ingeniører på tværs af mange forskellige brancher klogere på deres og teknologiens rolle, men også beslutningstagere klogere på problematikker og muligheder i teknologien.

Du efterlyser 'neutral teknologiformidling'. Hvis du med det mener, at vi alene skulle beskrive diverse teknologier uden at forholde os til de både politiske og kulturelle realiteter, teknologierne indgår i eller de problemer, de skal være med til at løse, er vi efter min mening ude i et teknologisk tidsskrift eller lærebøger. Det anser jeg ikke vores vores rolle som teknologi medie. På Ingeniøren er vores fokus teknologiudviklingen og det samfund, den indgår i og spiller sammen med.

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 6
  • 3

Hej Steen Iversen

Jeg er enig i, at det er godt at sætte ambitioner, men hvis de er defineret som vores lokale udledning fra Danmark og ikke som vores samlede klima aftryk er de en sovepude.

Umiddelbart vil jeg mene at det virker fornuftigt at den danske politiske ledelse sætter ambitioner for Danmark, inden man forsøger at eksportere sin holdning til udlandet. Hvis man gør det modsatte kan man med god ret kalde det "Klima hykleri."

Hvordan kan det at sætte ambitioner være en sovepude?

  • 4
  • 3

Hej Niels Peter,

Hvis ambitionerne går på initiativer, der isoleret set nedbringer udledningen fra Danmark ved blot at flytte den til udlandet, så er der jo ikke opnået nogen gevinst for klodens klima, selvom vi måske går og tror det. (Eksempel: importeret oksekød).

På den måde kan de "forkerte" ambitioner risikere at blive en sovepude...

  • 3
  • 3

Kære Trine Reitz Bjerregaard

Tak for svaret med rettelser/uddybninger, hvor i blandt jeg dog ikke ser noget, der rokker ved, at mediehusets bånd til IDA er så tydelige og kendte, at IDA´s medlemmer ikke kan udgå at blive taget til indtægt for redaktionens formidlede holdninger, som redaktionen derfor bør holde for sig selv. Selv Altinget, der ikke har lignende afsæt i en faglig organisation, pålægger - af andre gode grunde - sit personale at holde egne holdninger ude af artiklerne.

På den måde ville det ikke være et problem, at redaktionen umuligt kan være enig med alle IDA´s medlemmer, og IDA undgår at miste medlemmer, der er uenige med redaktionen og måske endda føler sig generet af dårligt fagligt funderet journalistik, som IDA bestemmer, at de skal betale til.

Selv har jeg det stadig særligt dårligt med at skulle betale ekstra, hvis jeg vil kunne gøre mig bekendt med og evt. sige fra overfor, det der udgår fra pro-medierne på mit arbejdsområde og herunder henvendelser til vore politikere, hvoraf de fleste formentlig opfatter, at det er IDA/Ingeniører, de hører fra. Jeg mener fortsat, at der her ikke blot er tale om gidseltagning, men også økonomisk afpresning af IDA´s potentielt uenige og generede medlemmer.

Også uden sådan i IDA´s regi problematisk forretningsførelse, bør vi kunne opnå ét eller andet fornuftigt omfang af neutral nyhedsformidling for vores alm. betaling via IDA. Dette især når der ikke skal bruges tid på ledere, snedig tendentiøs vinkling af artiklernes indhold og tilføjelse af ekstrabladsagtige overskrifter, der yderligere understøtter redaktionens opfattelser. En helt kort tekst med et link til nyheder fra de mest relevante og derfor overvågede aktører kan være mindst lige så godt som noget, der er længere og så måske fejlbehæftet eller misledende.

Neutral nyhedsformidling kan sagtens være interessant, hvis nyhederne er interessante for målgruppen, og idet der kan stilles - lige logiske - opklarende spørgsmål til alt og alle, for så blot neutralt at bringe svarene, som vi selv kan forholde os til og om ønsket kommentere i debatsporene.

Når Klimarådet f.eks. har ment, at der er skævvridende støtte til biomasse svarende til statens CO2-afgiftsprovenutab som følge af fortrængte fossile brændsler på kraftvarmeværkerne, ville det være oplagt at spørge Klimarådet, om andre typer el-producerende VE, da ikke også har den konsekvens.

Klimarådet kunne også spørges, om rådet ikke efterhånden har forstået, at der godt kan hentes bio-brændsel ud af en langsigtet bæredygtigt drevet skov, uden at der bliver tale om kulstof-/klimagæld, indtil træerne er vokset op igen. (Fordi samme mængde kulstof allerede samme år bindes i de træer, der gror videre).

Eller redaktionen kunne spørge sig selv, hvorfor redaktionen punker vore politikere for at være for langsomme med både opfyldelse af CO2e-mål, udfasningen af fossile brændsler, øget elproduktion til mere elektrificeret forbrug og forbedret infrastruktur, medens redaktionen samtidig basher potentiel CO2e-negativ bio-kraftvarme i allerede etableret infrastruktur.

Det kræver ingen teknologispecifik ingeniøruddannelse, men blot et åbent sind og noget neutral og logisk tænkning at finde på sådanne spørgsmål, og det er ikke hverken neutralt eller høj journalistisk kvalitet at lade være, blot fordi et flertal af læsere måske har det godt med det skæve og kulørte.

Andre IDA-medlemmer kan have andre ”ømme teknologiske tær”, som de ikke ønsker miskrediteret af et overdrevet forretningsførende mediehus i et regi, der af - åbenlyse årsager - i høj grad både er og opfattes som IDA´s.

  • 3
  • 0

@Steen Iversen:

Hvis ambitionerne går på initiativer, der isoleret set nedbringer udledningen fra Danmark ved blot at flytte den til udlandet, så er der jo ikke opnået nogen gevinst for klodens klima, selvom vi måske går og tror det. (Eksempel: importeret oksekød).

Har vi da nogensinde haft 'ambitioner' om at flytte noget til udlandet, med det formål - eller for den sags skyld; det resultat - at nedbringe CO2-udledningen?

Må jeg minde om at Danmark er et eksportland, som eksporterer langt flere produkter end vi importerer, og det gælder også oksekød, hvor vi eksporterer mere end dobbelt så mange tons som vi importerer.

Dette gravimetriske eksportoverskud, er ikke blevet mindre siden 90'erne, hvor vi eksempelvis importerede 12 millioner tons kul om året, typisk udvundet under stor CO2-udledning i Australien, og sejlede hele vejen til Danmark.

De nævnte ambitioner har siden betydet at kul-importen er faldet med 93% uden nettoeksporten af varer er faldet, og de varer vi i dag importerer fra udlandet, udgør jo næppe 12 millioner tons, og bidrager næppe heller med en CO2-udledning, svarende til udvinding og transport af 12 millioner tons kul.

Det er med andre ord i højere grad Danmark, der udleder CO2 i eget land på vegne af udlandet, end det er udlandet, der udleder CO2 på vegne af Danmark - og det er ligeså meget den CO2 der relaterer til eksport, som den der relaterer til vores eget forbrug, vi i dag har store ambitioner om at nedbringe.

Og det gælder ikke bare ambitionerne om at reducere/eliminere CO2-udledningen fra de varer, vi producerer og eksporterer i dag, men i særdeleshed også de op imod 70 TWh grøn el og 100 TWh PtX om året, som ligger i energiplanen frem mod 2040-2050, som derfor ikke bare nedbringer CO2-udledningen af de varer og den energi, vi forbruger i Danmark, men i høj grad også af de danske varer og energi de forbruger i udlandet.

  • 5
  • 6

de varer vi i dag importerer fra udlandet, udgør jo næppe 12 millioner tons (CO2)

Citat andet steds fra: "Selskabet, der har hovedsæde i den imposante bygning med de karakteristiske blåtonede vinduer på Esplanaden i København, udledte i 2018 36 millioner ton CO2 i atmosfæren." https://www.information.dk/indland/2019/07...

Mærsk har haft historisk stor omsætning i år, men især har firmaet haft det største overskud, som noget dansk firma nogen sinde har præsteret, nemlig svimlende 29 milliarder US$.

Firmaets bidrag regnes nidkjært med i opgørelserne over vor stolte nations BNP.

Men de 3 gange 12 millioner ton CO2, som firmaet tilførete planetens atmosfære via sine skibes afbrænding af fossil fuel-olie i 2019 og i år, de kommer aldrig med i Danmarks klimaregnskab.

Her henholder man sig til de internationale regler for klimaregnskab, der også gør, at langt over halvdelen af den såkaldte grønne energi fra fast biobrændsel, der stammer fra import af træ, heller ikke tæller ind i Danmarks klimaregnskab.

Ca. 45 % af den totale klimabelastning kommer af produktionen af varer, uanset hvor de produceres. Værd at se på, når man taler dansk klimaaftryk! (men det vil man heller ikke, fordi relationen til det samlede økonomiske nationale volumen da afslører en sammenhæng, der anfægter det holdbare i alt hvad man vil, nemlig vækst, forbrug og mere vækst og forbrug = det egentlige klimamæssige problem)

Det er kun en ganske lille del af de dansk nationale tiltag i retning af højere klimavenlighed, der faktisk virker entydigt godt, frem for bare at være udtryk for det, der kan betegens som internationalt lovliggjort kreativ bogføring.

Vindmøller og solceller er konstruktive tiltag. De dækker et forbrug, uden at belaste ret meget med klimagasser. Men de dækker mindre end ti procent af Danmarks energiproduktion/forbrug. Elproduktionen fra vind og sol dækker mere end halvdelen af elforbruget, der kun står for en femtedel af det samlede opgjorte energiforbrug.

Store dele af Danmarks såkaldte grønne energi er på ingen måde grøn.

Og Mærskflådens 36 millioner ton CO2 tæller ikke med.

Danmark er ikke klimaduks.

snik snak snik snak

  • 6
  • 11

Og Mærskflådens 36 millioner ton CO2 tæller ikke med.

Kommentar til #38 Steen Ole Rasmussen. Du virker forarget over at den CO2 som udledes fra Mærsk's skibe ikke medregnes i Danmarks klimaregnskab. Men har du selv reflekteret over om det nu også er en fornuftig regnestrategi. Du har ikke fremført nogen begrundelse for at det vil være en fornuftig fordelingspolitik. Du behøver heller ikke at gøre dig nogen ulejlighed - for det vil være et standpunkt som ikke giver nogen fornuft. Dit indlæg er ikke logisk opbygget. Et godt indlæg er kendetegnet ved disse 2 sætninger: 1) DET mener jeg. 2) DERFOR mener jeg DET som jeg skriver i punkt 1).

  • 13
  • 4

Citat andet steds fra: "Selskabet, der har hovedsæde i den imposante bygning med de karakteristiske blåtonede vinduer på Esplanaden i København, udledte i 2018 36 millioner ton CO2 i atmosfæren." https://www.information.dk/indland/2019/07...

Mærsks skibe udleder ikke CO2 i Danmark bare fordi deres hovedsæde ligger i København, ligesom den CO2 du udleder, når du tager toget til Struer, ikke foregår i Storbritanien, bare fordi Arriva har hovedsæde i Sunderland.

CO2-udledning registreres og rapporteres derfor i de lande hvor fly, skibe, tog, biler, knallerter og plæneklippere tankes.

Det burde ikke være så svært at forstå hvorfor, hvis man vil.

  • 11
  • 3

Hej Steen Iversen

Hvis ambitionerne går på initiativer, der isoleret set nedbringer udledningen fra Danmark ved blot at flytte den til udlandet, så er der jo ikke opnået nogen gevinst for klodens klima, selvom vi måske går og tror det. (Eksempel: importeret oksekød).

Du har n pointe i at hvis ambitionerne går på initiativer, der isoleret set nedbringer udledningen fra Danmark ved blot at flytte den til udlandet vil det ikke give nogen gevinst.

Er det tilfældet?

  • 1
  • 2

Dansk logik: Fordi vi ikke regner udslippet af CO2 fra Mærsks skibsflåde, men nidkjært regner Mærsks omsætning med i nationens BNP, kan vi få det til at se ud, som om økonomisk vækst og klimabelastning ikke længere hænger sammen.

Det er denne form for logik, jeg forholder mig til mit sidste indlæg.

Er det logisk nok for jer!

  • 5
  • 10

Dansk logik: Fordi vi ikke regner udslippet af CO2 fra Mærsks skibsflåde, men nidkjært regner Mærsks omsætning med i nationens BNP, kan vi få det til at se ud, som om økonomisk vækst og klimabelastning ikke længere hænger sammen.

Det er denne form for logik, jeg forholder mig til mit sidste indlæg.

Er det logisk nok for jer!

Nej, det er det ikke, fordi:

  • 1) Danmark ville også have økonomisk vækst, uden Mærsk [1]
  • 2) Der er masser af lande, som både har faldende CO2-udledning og stigende vækst, uden en uforholdsmæssigt stor internationational CO2-udleder har hovedsæde i deres land. [2]
  • 3) Mærsk's CO2-udledning er faldet med 6% siden 2018, selvom deres omsætning er steget med hele 57% i samme periode.

Så nej, det er overhovedet ikke logisk!

Den eneste logik, der kan udledes af dine indlæg, er at du nidkært forsøger enhver beregningsforudsætning, der understøtter dit forfejlede verdensbillede; at man ikke kan have økomomisk vækst uden øget CO2-udledning.

[1] Danmarks købekraft er steget med 336 milliarder kr siden 2018. Trods stor omsætningsvækst i Mærsk, udgør Mærsks andel udgør trods alt kun 11% heraf.

[2} EU28 og USA's samlede CO2-udledning er faldet med hhv 27% og 18% siden 2005, trods GDP er steget med hhv 20% og 28% i samme periode.

  • 8
  • 2

Dansk logik: Fordi vi ikke regner udslippet af CO2 fra Mærsks skibsflåde, men nidkjært regner Mærsks omsætning med i nationens BNP, kan vi få det til at se ud, som om økonomisk vækst og klimabelastning ikke længere hænger sammen.

Det er denne form for logik, jeg forholder mig til mit sidste indlæg.

Er det logisk nok for jer!

Man bør ikke gøre noget dumt/ulogisk blot fordi, det skal være let at fortolke statistik og herunder BNP og det er - også for mig - mindre logisk at opregne skibenes CO2e-mission i rederiernes hjemlande, og bedre f.eks. at dele skibenes CO2-belastning ud på de lande, hvori skibene tankes, eller noget (evt. gøreligt) endnu mere nationalt retvisende.

Hvis indflydelsen er væsentlig, bør BNP-tallet ledsages af en oplysning om Maersk's indtjening, så indflydelse bliver husket, når der f.eks. vurderes på sammenhængen mellem Danmarks opgjorte BNP og CO2e.

Set over mange år tilbage, har de svingende fragtrater formentlig blot medført svingninger/"krusninger"(?) på BNP-kurven, og fremadrettet kan Maersks indtjæning blive påvirket af overgang til dyrere VE-brændstoffer og/eller ændret CO2e-afgift på fossile skibsbrændstoffer, som måske også vil kalde på bemærkninger/fodnoter til BNP.

  • 1
  • 2

Mit forud gående indlæg var skrevet, inden jeg havde læst Søren Lunds, men jeg ser intet modstridende.

Jeg mener heller ikke, at der er noget modstridende i at tilføje, at øget købekraft desværre let resulterer i mere af den adfærd, som kloden i forvejen lider mest under og dette især, hvis den øgede købekraft i særlig grad tilgår dem, der udviser den mest klimabelastende adfærd.

Hvilket SOR formentlig er enig i(?) og ellers vil han nok igen pålægge mig at skamme mig eller lignende uforskammet, som synes pinligt, når SOR f.eks. forholder sig meget negativt til bio-energi, uden at have forstået det biogene kulstofkredsløb og dertil hørende vigtige aspekter, som betyder, at især velvalgt bio-energi kan være CO2e-negativ (og ikke blot næsten CO2e-neutral).

  • 3
  • 0

Ja, hvis man f.eks. taler for afgifter på kødproduktion men samtidig fastholder at spaghetti med kødsovs ikke må blive dyrere, så vio effekten jo være at flytte kødproduktionen til udlandet og dermed eksportere vores klima aftryk.

  • 4
  • 2

Det er vel ikke så vigtigt, hvor Mærsks skibe udleder CO2, men vigtigere om man kan reducere deres udledning. Det er vel Danmark, der er de nærmeste til at motivere og stimulere yderligere til dette, uden smålig skelen til, om det "tæller med" hos os.

  • 2
  • 0

Det er vel ikke så vigtigt, hvor Mærsks skibe udleder CO2, men vigtigere om man kan reducere deres udledning.

Det er ret nemt!

Reducer forbruget af storskrald !

Hvilket jo er det primære, disse skibe sejler rundt med.

Ganske vist er det pakket pænt ind i glinsende glitter pap, men fladskærme, møbler, computere, legetøj med videre ender jo alt sammen, i sidste ende, som storskrald!

Storskrald, som vi skal bruge enorme ressourcer på at affaldsortere og sende rundt med lastbiler og skibe rundt til steder på hele kloden for at genbruge dem så billigt som muligt med de afledte problemer der nu engang er ved at sende skradet til billigste steder.

Slutteligt så er der alle de rest fraktioner som ikke kan genbruges.

  • 4
  • 3

I forlængelse af det følgende fra mit indlæg # 46:

Hvilket SOR formentlig er enig i(?) og ellers vil han nok igen pålægge mig at skamme mig eller lignende uforskammet, som synes pinligt, når SOR f.eks. forholder sig meget negativt til bio-energi, uden at have forstået det biogene kulstofkredsløb og dertil hørende vigtige aspekter, som betyder, at især velvalgt bio-energi kan være CO2e-negativ (og ikke blot næsten CO2e-neutral).

Steen Ole Rasmussen kunne vise vejen frem, ved at flytte ind i en af Lejre Forsøgscenters glimrende forsøgsboliger. Her ville han slippe for alle de nedadvendte tomler, fordi der ikke er stikkontakter i væggene til hans PC, og selvom der var, ville det ikke være rigtigt at bruge af den ofte urene strøm fra nettet og heller ikke klogt at sidde stille ved PC-en her i vinterkulden, når det - efter SOR´s opfattelse - er no go at lægge skovødelæggende og klimabelastende biomasse på hyttens bålsted. Der vll så heller ikke kunne komme negative reaktioner på formanende og nedladende røgsignaler ovenud af taget.

Til gengæld for den undladte brug af biomasse, er der mulighed for at gå nogle dejlige ture i områdets urørte skove, med god tid til at tænke over skovenes interaktion med den ligeså herligt nærværende atmosfære.

Men måske kommer tankerne derved til at gå så dybt, at der opstår en forståelse i retning af, at skovens netto optag af CO2 fra atmosfæren kunne øges, noget emission af metan undgås og risici for både ødelæggende barkbille-angreb og ildsvåde reduceres, ved at tage noget brænde med tilbage til hyttens bålsted.

Mere kunne opnås ved at supplere med f.eks. noget halm fra en forsøgs-kornmark og skulle det vise sig at være et dårligt halmår, ville både klima- og nyttevirkningen kunne være omtrent den samme, hvis der i stedet suppleres med noget brænde hentet hjem fra en dårligt passet udenlandsk skov i en udhulet træstamme, som også kan ende på bålet.

Især hvis det skulle komme så vidt, ville jeg dog hellere, at biomassen blev indfyret i et delvist pyrolysebaseret og således både brændselsfleksibelt og næringsstof+biokoks-recirkulerende kraftvarmeværk, hvorfra SOR kunne få noget restvarme til hytten og noget aske til kornmarken, hvis det er ok med Lejre Forsøgscenter også at få sådan CO2e-negativ og på andre måder mindre forurenende opvarmning samt anvendelse af således recirkulerede næringsstoffer+biokoks prøvet af.

At lægge den opnåede CO2e-negative strøm ind i hytten med det samme, ville nok være at gå for hurtigt frem, men så måske i et senere forsøg, hvor der fra starten kan suppleres med en betydelige andel billigere fluktuerende og næsten CO2e-neutral el fra sol og vind, uden at energi-forsyningen derved bliver ustabil og stadig med mulighed for, at den gennemsnitlige CO2e-holdes under nul. Det kan således også derved bedre udgås, at der skal hentes så meget brænde ud af Lejres skove, at det derved forøgede netto CO2-optag fra atmosfæren ikke kan følge med og det går for hårdt ud over biodiversiteten.

Efter lang tids velsignet fred her i debatten, kunde det blive spændende at høre om SOR´s oplevelser og eventuelle nye opfattelser. Vil han – blåfrossen og uden grøn og stabil el-forsyning til PC-en – fastholde hans foragt for sådan tech-fixeri og klima-regnskabsfup, der alligevel øger BNP, eller…?

PS: Hvis dette indlæg påtænkes slettet med den begrundelse, at der i for høj grad er tale om et personangreb, bør mange af SOR´s tidligere indlæg også slettes.

  • 4
  • 5

Nu har jeg ikke adgang til PLUS-indholdet, hvor denne tråd "Første tilladelse til CO2-lagring på dansk jord . . . " findes. Et projekt Greensand skal pumpe en masse CO2 ned under Nordsøen.

Citat;"FNs klimapanel peger på fangst og lagring af CO2 som et effektivt værktøj til hurtigt at reducere vores CO2-udledning, og i Danmark har vi besluttet, at lagring af CO2 skal være en central del i vejen mod at nå vores klimamål. Project Greensand er det mest modnede projekt til lagring af CO2 i Danmark med mulighed for at lagre op mod 1,5 millioner tons CO2 om året i slutningen af 2025 og op mod 8 millioner tons CO2 om året i 2030. Det svarer til udledningen fra ca. 725.000 danskere om året - eller mere end 13% af Danmarks årlige CO2-udledning."

Det ejendommelige i opsætningen er, at denne CO2 skal hentes i - Belgien, køres til Danmark og omlastes til et skib, og endelig pumpes ned under havet 200 kilometer ude i Nordsøen.

Nu kender atmosfæren jo ikke til landegrænser, men hvordan kan opsamlet CO2 i Belgien pludselig blive en del af Danmarks CO2 - reduktionsmål? Indgår den energi, som skal bruges til pumper og transport af CO2'en også i regnskabet?

  • 5
  • 1

Nu kender atmosfæren jo ikke til landegrænser, men hvordan kan opsamlet CO2 i Belgien pludselig blive en del af Danmarks CO2 - reduktionsmål?

godt spørgsmål!

Alternativt kunne (en del af) gassen indgå i tilvirkningen af Danskvand...under mottoet: "Det' ren gas"! :)

Hvis der er tale om fossilt afledt CO2, bør produktionen opgøres og straffes hos producenten, og deponeringen opgøres og belønnes hos den aktør, der slutteligt og uomtvisteligt foretager den effektive langtidsdeponering. Belønningen behøves tilstrækkelig til, at den deponerende aktør både kan betale for CO2-ens tilvejebringelse og påtage sig et økonomisk ansvar for, at CO2-en ikke genfrigives til atmosfæren.

Hvis der er tale om biogent afledt CO2, er det - i tråd med UN´s fornuftigt forenklende regel - blot den eventuelle deponering, der skal opgøres og belønnes, som ovenfor anført.

Hvorvidt den givne form for CO2-deponering, med dertil stort forbrug af delvis fossilt produceret el pt. er det mest fornuftige, er en anden sag.

Især så længe, der fortsat benyttes fossile brændsler til elproduktion, mener jeg fortsat, at det er mere fornuftigt, at benytte biomasse som alternativ til fossile brændsler på effektivt backup-ydende forgasningsbaserede kraftvarmeværker, som regulerbart kan producere biokoks til langtidsdeponering i dyrkningslag, hvori biokoksen samtidigt virker jordforbedrende og dermed både afgrødeforøgende og endnu mere kulstofdeponerende, - bl.a. fordi planternes forøgende rodnet - "helt af sig selv" - bringer yderligere kulstof dybt ned i dyrkningslaget,

Regulerbarheden er vigtig, så der - uden stort tab af koks-brændværdi - også kan recirkuleres næringsstofrig men koksfattig aske til de landbrugsarealer, der ikke kan forbedres ved tilførsel af biokoks, herunder til de dele af arealerne, der allerede måtte være blevet tilført tilstrækkeligt, - f.eks. én gang pr. 50 år og hvor der så kun behøves mere overfladisk tilført koksfattig aske alle de mellemliggende 49 år.

Desværre bliver biokraftvarmen ikke længere således videreudviklet, men i stedet udfaset. For der er jo næsten altid billig og fortsat stabil el på nettet, og ingen der ønsker sig restvarmen, når opvarmningen så udmærket kan foretages med gas og el. Og på lidt længere sigt er - alternativt fornøden - langt større fluktuerende elproduktionskapacitet, med - dertil ekstra fornøden - dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, spidslastkapacitet, infrastruktur, udlandsforbindelser og særskilte anlæg til alternativ disponering af organiske restprodukter jo – og endda også i henhold til IDA´s mediehus - langt mere fornuftig, hvilket vi derfor tålmodigt bør afvente(???).

(Noget sarkasme har indsneget sig i det sidste afsnit).

  • 1
  • 5

Æhhh - var indlæg #55 et svar på indlæg #54?

Snarere til ligeledes referede #53 (under samme overskrift), idet jeg ikke tror, at der vil kunne afsættes ret meget CO2 til produktion af danskvand, men gør mig gerne klogere.

I mellemtiden mener jeg blot, at man generelt bør plukke de lavest hængende frugter først, også selvom de - hver for sig - ikke er ret store.

  • 3
  • 0

Og på lidt længere sigt er - alternativt fornøden - langt større fluktuerende elproduktionskapacitet, med - dertil ekstra fornøden - dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, spidslastkapacitet, infrastruktur, udlandsforbindelser og særskilte anlæg til alternativ disponering af organiske restprodukter jo – og endda også i henhold til IDA´s mediehus - langt mere fornuftig, hvilket vi derfor tålmodigt bør afvente(???)

I ovenstående opremsning af, hvad der vil være behov for meget mere af i et system uden backup-ydende og CO2e-negativ biokraftvarme i allerede etableret infrastruktur, glemte jeg desværre noget så i sammenhængen oplagt som, dyr og energiforbrugende CCS , for således at kompensere for både den i el-produktionsleddet manglende CO2e-negativitet og de CO2e-emissioner, der vil være forbundet med fremstilling, opstilling, servicering og senere skrotning af både alt det huskede og den glemte CCS.

Biokraftvarmeværkerne vil også skulle fremstilles, opstilles, serviceres og senere skrottes, men den tilsvarende CO2e vil være langt mindre bl.a. fordi, der - især samlet set - er tale om mere kompakt teknologi, baseret på overvejende let recirkulerbare metaller.

  • 4
  • 0

Grundet en helt anden diskussion for nylig, blev mange af os opmærksomme på, at byggeindustrien rent faktisk er en af de klart mest forurenenede inndustrier. Transport er også en synder, og jeg lader da også både hverdags- og fritidsbilen stå i garagen lidt oftere. Det kan derfor virke ligegyldigt for mig, når man kan læse at virksomheder som Aalborg Portland, udleder over 2 mio. ton CO2 årligt, men vi stadig taler om transport og energiproduktion som de helt store syndebukke. Burde vi ikke også kigge på vores byggeindustri, og de materialer vi bygger med?

Min kone og jeg har lige fået lavet badeværelse i annekset i sommerhuset, og har fået lavet inventar med CLAYWORKS af SURFACED. Det giver også bedre indeklima, og selvom det stadig sviner at producere og transportere til fra England, så er det er skridt i den rigtige retning.

Jeg mener derfor, at vi også må vende snuden mod andre industrier, end den vi har i så mange år, har lagt over knæet og slået bag i.

  • 0
  • 0

Det kan derfor virke ligegyldigt for mig, når man kan læse at virksomheder som Aalborg Portland, udleder over 2 mio. ton CO2 årligt,

Det har gået alt for langsomt hos Aalborg Portland og hos cementindustrien som helhed, at sætte fokus på CO2 udledning, men ude i den store verden er der ved at ske noget. Her er link hvor et nu Brimstone nævnes og de bruger basalt i stedet for kalk og sørger man for at bruge VE i fabrikationen, så vil det i fremtiden ikke se så tosset ud. https://www.youtube.com/watch?v=l3ed4v4tBh...

P.S Jeg har hørt rygter om at islændinge har planer om at genopstarte cementproduktion og det ville være oplagt at bruge lokal basalt og ikke noget med kul eller naturgas, opvarming bliver selvfølgelig med el.

  • 1
  • 0

Bemærkning til #59 og #60

Hvis man vælger at tro på Hudson Resources (mineselskab), så har de "opfundet" en CO2 fri cement. https://hudsonresourcesinc.com/products/ Jeg ved ikke nok om cementproduktion og hvilke eneskaber som cement skal have for, at de kan bruges i byggeriet, herunder om anorthositecement har de sammen eneskaber.

Fra deres hjemmeside: Hudson has discovered that adding phosphoric acid to our anorthosite produces a strong, heat resistant white cement. No addition of CO2 to the environment. Portland cement adds 0.9 tonnes of CO2 to the environment for every tonne produced Initial findings show the cement to be at least as hard as Portland cement (30 Mpa) and a very high tolerance to heat (1000ºC) The anorthosite cement is more acid resistant than ordinary Portland cement

  • 3
  • 0

https://www.nationalgeographic.com/environ...

Der var et langt varmere landskab i Grønland for 2 millioner år siden med enorme mængder liv i form af insekter, planter, mindre pattedyr og mastodonter (elefant lign. dyr).

Jeg kan se at der allerede har været en artikel om det, men det undrer mig enormt meget at den stort set slet ikke er blevet diskuteret!

Det burde da være af enorm betydning at se hvordan fortiden har fungeret i et varmere landskab for bedre at kunne bedømme fremtidens udfordringer og fordele?

Ok.. jeg dukker mig straks for flyvende genstande som tomler og sko!

  • 1
  • 5

@Peder Stoholm

Og på lidt længere sigt er - alternativt fornøden - langt større fluktuerende elproduktionskapacitet, med - dertil ekstra fornøden - dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX .....

(Noget sarkasme har indsneget sig i det sidste afsnit).

(Ikke helt sikker på hvilken del af afsnittet, der er ment sarkastisk, men det citerede, lyder ikke sarkastisk)

Når du skriver "dyr og/eller tabsgivende", hvem mener du så det er dyrt/tabsgivende for?

PtX er jo ikke noget energimyndighederne betaler nogen for at producere, på forbrugernes vegne, for at sikre strøm i dunkelflaute.

Det er derimod et indtjeningspotentiale, som vi tillader PtX-producenterne at udnytte, og rigtig meget vindkraft, langt udover hvad vi behøver for at dække det basale el- og varmeforbrug, forventes at blive installeret, alene pga dette indtjeningspotentiale.

Langt det meste (mindst 75%) af den forventede PtX-produktion, forventes at gå til eksport, og den resterende del forventes at dække det danske behov for fly- og skibsbrændstof, brint til stål- og cementfremstilling, ammoniak osv.

PtX-brændstof - herunder brint og e-fuels - kunne i princippet godt bruges til elproduktion i dunkelflaute, men det er yderst tvivlsomt at det vil kunne konkurrere mod de mange alternativer, der allerede findes, som kan levere de maks. 6 TWh/y el vi behøver i dunkelflaute.

Derimod motiverer det nævnte indtjeningspotentiale en langt større vindmølle- og solcelle-kapacitet end vi behøver for at dække vores traditionelle el- og varmeforbrug, som primært PtX-producenterne selv betaler for, men som bidrager betragteligt til forsyningssikkerheden.

Først fordi elforbrugerne hurtigt vil overbyde den pris PtX-producenterne vil betale for den ekstra sol- og vindmøllestrøm i dunkelflaute, hvormed de ekstra kapacitet direkte medvirker til at mindske behovet for backup i dunkelflaute.

Dernæst fordi Norge og Sverige også vil overbyde PtX-producenterne når det blæser, såfremt de skandinaviske magasiner står lavt, hvormed de har mere energi på lager at eksportere af i dunkelflaute.

  • 4
  • 1

Det burde da være af enorm betydning at se hvordan fortiden har fungeret i et varmere landskab for bedre at kunne bedømme fremtidens udfordringer og fordele?

Der er ikke nogen sammenligning mellem et klima, der haft en varm temperatur i millioner af år og den vi ser ind i i den nærmeste fremtid - udfordringerne vil ikke være de samme og fordelene vil ikke være eksisterende (ud over hyggeligt badevand i norden). Der er ikke særlig meget at diskutere - som det også fremgår af den artikkel du selv linker til.

  • 2
  • 1
Søren Lund, #63

(Ikke helt sikker på hvilken del af afsnittet, der er ment sarkastisk, men det citerede, lyder ikke sarkastisk)

Det var hele denne del: """For der er jo næsten altid billig og fortsat stabil el på nettet, og ingen der ønsker sig restvarmen, når opvarmningen så udmærket kan foretages med gas og el. Og på lidt længere sigt er - alternativt fornøden - langt større fluktuerende elproduktionskapacitet, med - dertil ekstra fornøden - dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, spidslastkapacitet, infrastruktur, udlandsforbindelser og særskilte anlæg til alternativ disponering af organiske restprodukter jo – og endda også i henhold til IDA´s mediehus - langt mere fornuftig, hvilket vi derfor tålmodigt bør afvente(???)."""

Og så glemte jeg - som nævnt i efterfølgende #58 - endda noget yderligere ”alternativt fornødent” CCS, for opnåelse af CO2e-negativitet.

Årsagen til at du ikke forstår, at det nævnte var sarkastisk ment, er nok, at du ikke i samme grad som jeg opfatter alle disse konsekvenser af at udelade tidsmæssigt bredere backup-ydende bio-kraftvarme som problematiske.

Bemærk specielt, at jeg i starten ikke skriver ”stabil” men ”fortsat stabil”, hvilket jeg ikke tror, at elforsyningen forbliver, hvis de hidtil og pt. ”på kraft” backup-ydende centrale kv-værker fortsat udfases samtidigt med at elforbruget vokser markant. En del af forbruget vil ikke vil være fleksibelt uden store gener for el-forbrugerne, idet der f.eks. er grænser for, hvor længe man kan stoppe varmepumper i frostvejr, noget el-baseret transport skal forsynes/lades under vejs, ….

Når du skriver "dyr og/eller tabsgivende", hvem mener du så det er dyrt/tabsgivende for?

Jeg skrev ikke "dyr og/eller tabsgivende" men "dyr og/eller tabsbehæftet" (ment som energitabsbehæftet). Dette evt. resulterende i øget behov for støtte, så det ikke bliver "tabsgivende" for investorerne. De omkostninger, der følger af dårlig kapacitetsudnyttelse og behov for lagring, infrastruktur, …skal nok finde vej til forbrugerne og/eller skatteborgerne på den ene eller den anden måde. F.eks. også hvis nogle for optimistiske investorer kommer til at betale mindre skat.

(kommenteringen fortsættes herunder)

  • 2
  • 0
Søren Lund, #63 (fortsat)

PtX er jo ikke noget energimyndighederne betaler nogen for at producere, på forbrugernes vegne, for at sikre strøm i dunkelflaute.

Påstår/lover du dermed, at der ikke bliver tale om støtte til hverken implementering, drift, ekstra fornøden infrastruktur eller PtX-produkternes anvendelse? Eller du ønsker blot ikke sådan evt. støtte opfattet som støtte til overdimensionering og derfor tidsmæssigt bredere producerende vind, selvom du selv er bevidst om denne virkning?

For øvrigt kan den evt. subsidierede brint, anvendes til øget/opgraderende produktion af dyr bio-metan, som du helst vil nøjes med backup fra, så din kraftigt overdimensionerede vindmøllekapacitet synes mere nødvendig og fornuftig?

Det er derimod et indtjeningspotentiale, som vi tillader PtX-producenterne at udnytte, og rigtig meget vindkraft, langt udover hvad vi behøver for at dække det basale el- og varmeforbrug, forventes at blive installeret, alene pga dette indtjeningspotentiale.

Det er i alt for høj grad et cirkulært argument. Hverken de rigeligt mange GW vind, PtX eller den dertil ekstra fornødne infrastruktur er pt. etableret og falder heller ikke hverken gratis, ressourceforbrugsfrit eller CO2e-emissionsfrit ”ud af himlen”. Og igen: Påstår/lover du dermed, at der ikke bliver tale om støtte til hverken implementering, ekstra fornøden infrastruktur, drift, eller PtX-produkternes anvendelse?

Langt det meste (mindst 75%) af den forventede PtX-produktion, forventes at gå til eksport, og den resterende del forventes at dække det danske behov for fly- og skibsbrændstof, brint til stål- og cementfremstilling, ammoniak osv.

Bør de af de 75 % modtagende lande så ikke i tilsvarende høj grad vise interesse ved f.eks. evt. fornøden subsidiering, delfinansiering af fornøden infrastruktur, udstedelse af økonomiske garantier, … ?

Det er fint, hvis DK således kan tilgodese udenlandske behov, HVIS danske forbrugere og/eller skatteborgere kan få del i et (netto) overskud, uden at skulle løbe for store risici. Brint-aktørerne har dog generelt været slemme til at hype, for – i nogle af de fremmeligste børsnoterede tilfælde - derefter at skuffe deres investorer.

Også uanset dette ville jeg som investor foreløbigt være forsigtig med at investere i anlæg, der kun kan producere VE-brændstoffer. Dette grundet investors risiko for billigere import baseret på bl.a. ultrabillig solcellestrøm fra ørkenagtige områder nærmere Ækvator. Her kan bl.a. DK - med store potentielle fordele for både lokalbefolkninger, os selv og klimaet – initiere eller bidrage til storstilede både fødevareproducerende, kulstofleverene og -indbindende opdyrkningsprojekter, for således måske også at begrænse emigrationen til Europa. Topsoe leverer formentlig også gerne til udenlandske PtX-anlæg finansieret/garanteret af Verdensbanken, Danida o.l. gode betalere(?)

Også derfor synes jeg, at vi bør starte med mere skyndsomst at etablere et fortsat næsten altid tilstrækkeligt fossilfrit VE-system til produktion af primært el og sekundært varme, som det i begge tilfælde er dyrere og mere geopolitisk risikabelt at få tilført over især meget store distancer. Dette fundament kan der så bygges videre på, med f.eks. endnu mere af det fluktuerende, PtX,og/eller hvad nu, der med tiden måtte vise sig konkurrencedygtigt under (mere) logiske og (reelt) teknologineutrale rammebetingelser.

En videregående mulighed i DK er (evt. bare senere) at tilføje (delvist elektrolysebaseret) produktion af VE-brændstoffer på "mine" delvist forgasningsbaserede og således næsten ”altædende” centrale biokraftvarme-værker. Her kan produktgassen så på skift (afhængig af el-markedsprisen) anvendes til produktion af el og VE-brændstof. Derved vil også den fornødne el-forbrugende og yderligere restvarmeproducerende elektrolyse kunne realiseres i allerede etableret infrastruktur, og især hvis dampkredsen varmholdes vil der hurtigt kunne leveres backup til fluktuerende VE.

PtX-brændstof - herunder brint og e-fuels - kunne i princippet godt bruges til elproduktion i dunkelflaute, men det er yderst tvivlsomt at det vil kunne konkurrere mod de mange alternativer, der allerede findes, som kan levere de maks. 6 TWh/y el vi behøver i dunkelflaute.

De kun 6 TWh/y el forudsætter en meget kraftigt overdimensioneret vindmøllekapacitet, som ikke nødvendigvis vil vise sig at være den samfundsøkonomisk optimale, såfremt f.eks. "mine" kraftvarmeværker på gennemsnitligt billige organiske restprodukter huskes inkluderet i fremtidige samfundsøkonomioptimerende systemberegninger. I denne forbindelse bør en række opnåelige "sidegevinster", som ”dine” mange møller ikke byder på, også huskes værdisat. (Jeg undlader her en delvis gentagende opremsning, hvis du ikke insisterer).

Så vidt jeg husker fra et andet debatspor, ser du også bort fra (bl.a.?) det formentligt særligt backup-krævende elforbrug til datacentre, hvilket jeg ikke mener, at man kan. Så skulle nogen (fornuftigt) på forhånd have pålagt ejerne særlige forpligtigelser til enten at reducere elforbruget i tidsrum med forhøjede elpriser, eller at investere i et passende omfang af el-til-el-lagring, gas-baseret backup, central bio-kraftvarme, ..?, Men det er vist mest noget fluktuerende, der er blevet investeret i eller købt certifikater til?

Derimod motiverer det nævnte indtjeningspotentiale en langt større vindmølle- og solcelle-kapacitet end vi behøver for at dække vores traditionelle el- og varmeforbrug, som primært PtX-producenterne selv betaler for, men som bidrager betragteligt til forsyningssikkerheden.

Først fordi elforbrugerne hurtigt vil overbyde den pris PtX-producenterne vil betale for den ekstra sol- og vindmøllestrøm i dunkelflaute, hvormed de ekstra kapacitet direkte medvirker til at mindske behovet for backup i dunkelflaute.

Dernæst fordi Norge og Sverige også vil overbyde PtX-producenterne når det blæser, såfremt de skandinaviske magasiner står lavt, hvormed de har mere energi på lager at eksportere af i dunkelflaute.

Men vil der reelt være et støttefrit PtX-indtjeningspotentiale, når driften således begrænses, og hvad med din forudsatte store vind-kapacitet, hvis ikke?? (Det øvrige har jeg allerede besvaret)

  • 3
  • 0
Søren Lund, #63 (afrundende)

Måske kan vi trods alt blive enige om blot, at der bør gennemføres samfundsøkonomi-optimerende systemberegninger, der både inkluderer de muligheder, vi her diskuterer, og dem vi måtte have set bort fra/glemt?

Og siden du er så sikker på ”dine” mange møllers konkurrencedygtighed, kunne vi måske endda også blive enige om, at markedskræfterne i højere grad burde "slippes løs" på grundlag af (omkostningseffektivt målopfyldende) logiske og (reelt) teknologineutrale rammebetingelser, så VE-systemet ikke bliver unødigt dyrt og økonomisk risikabelt for skatteborgerne/forbrugerne. Dette som følge af, at et flertal af vore (naturligvis) typisk både teknologisk og systemmæssigt uforstandige politikere (som desværre pt.) i stedet støtter og "køber ind" teknologi-for-teknologi. Dette rådgivet af både egennyttige lobbyister og medløbende journalister samt populistisk overvejende, hvad deres typisk ligeså uforstandige/misledte vælgere pt. måtte foretrække.

Med logiske og teknologineutrale rammebetingelser mener jeg bl.a. en CO2e-afgift med fortegn (så evt. negativ CO2e belønnes og gerne med samme sats) og et (samtidigt forsyningssikkerhedsopretholdende) tilskud, der i passende særlig grad belønner elproduktion i tidsrum med forhøjede el-markedspriser, så der ikke blot motiveres øget elproduktion, men også forsat høj forsyningssikkerhed.

Der vil således kunne etableres et fornuftigt grundlag for konkurrence mellem bl.a. ”din” vind, ”min” biokraftvarme, og så formentlig mere tidsmæssig begrænset backup og reservelast på bio-metan/H2/..?” og fra div. typer brændselsfri el-til-el-lagring.

De profitjagende kommercielle aktører vil være rigtigt gode til at få øje på alle de pt. mest konkurrencedygtige muligheder, sidegevinster, synergier, ...., og til at realisere tingene parallelt i stedet for (langsommere) serielt. Dette undvigende risici i tomme cirkulære argumenter, og uden at ligge under for – måske af konkurrenter plantede og vedligeholdte – misforståelser vedr. biomasse og især effektivt el-producerende udnyttelse af biomasse.

Måske får de mest konkurrencedygtige aktører endda så travlt, at de kan tilbyde et stort antal lobbyister og tilsvarende ”skæve” journalister nogle mere samfundsnyttige jobs.

I stedet at styre i mål med logiske og teknologineutrale rammebetingelser vil være mere kedeligt for vore politikere, men de ville få bedre tid og råd til alt det andet vigtige, de også skal tage sig af.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten