Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere

Det er næppe gået op for mange danskere, at en 30-årig epoke med et billigt, politisk kontrolleret og meget gennemskueligt betalings­system er på vej til at blive afløst af et liberaliseret marked for betalingskort. Et marked, hvor gebyrer til internationale giganter som Visa og Mastercard bliver usynlige, og de samfundsøkonomiske konsekvenser tilsvarende uigennemskuelige.

Dankortforliget har siden 2005 beskyttet Dankortet mod konkurrence ved at tvinge Nets og butikkerne til at afholde omkostningerne. I international sammenhæng er butikkernes betaling imidlertid billig. Det koster mellem 30 og 60 øre, når en kunde køber for 500 kroner med et Dankort, mens det kan koste butikken helt op mod 8 kroner i gebyrer med et Visa-kort. Indtægten fra de urimeligt høje gebyrer har været hæmmet af, at butikkerne har kunnet lægge dem synligt på regningen ved brug af f.eks. Visa-kort, hvorfor danskerne har foretrukket Dankortet. Men fra nytår gør EU’s nye betalingstjenestedirektiv, PSD2, det ulovligt at vælte gebyret over på kundens regning.

Missionen er at skabe mere konkurrence og større gennemsigtighed for forbrugeren: »EU-regler om betalingsløsninger forventes at åbne for flere og nyskabende betalingsløsninger. Reglerne kan lede til lavere omkostninger for jer, som betalingsudbydere, butikker eller forbrugere,« lyder det fra Konkurrencestyrelsen. Men efter sidste uges indtog af Apple på markedet for betalingsløsninger advarer store supermarkedskæder og Dansk Erhverv om det stik modsatte: Når Apple Pay ikke under­støtter Dankortet, men trækker på Visa, bliver det dyrere for forbrugerne. Med EU-direktivet bliver det højere gebyr bare ikke væltet over på den enkelte Apple Pay-­bruger, men på priserne i butikkerne til ulempe for alle forbrugere.

Og selv om man som forbruger har sat sig ind i gebyrjunglen, kan det blive umuligt at vælge, om vi vil aktivere et højt gebyr til Visa eller det noget lavere til Dankort i den enkelte købssituation. Ingeniørens it-­medie, Version2, har afsløret, at forbrugeren ikke nødvendigvis selv afgør, hvilket kort der rent faktisk bliver aktiveret. Har man både Apple Pay, Mobilepay og Nets’ Mobil Dankort på sin telefon, kan den ene betalingsløsning overrule den anden alt efter, hvor langt man er i betalingsforløbet, eller hvordan man får bevæget mobilen hen mod terminalen.

En uhellig alliance mellem kort­indløsere og kortudstedere har nu incitament til med alle midler – bonusordninger, gratis lufthavnslounges mv. – at lokke forbrugerne væk fra Dankort og over på de langt mere profitable kort. Derfor må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træde i karakter og ikke lade sig forblænde af, at et frit marked altid giver øget konkurrence, når aktørerne er få, store og har milliarder i ryggen. Styrelsen holder i dag øje med omkostningerne ved driften af Dankortet og regulerer på den baggrund, hvor meget Nets må opkræve af butikkerne for at modtage Dankort. Det er langtfra en uproblematisk regulering, men den har været nødvendig, og det fungerer.

Hvis ikke et billigt betalingssystem for danske forbrugere skal lide en langsom død til fordel for dyre udenlandske betalingstjenester, som sender gebyrmilliarder ud af landet eller i lommen på kapital­fonde bag Nets, må styrelse og politikere vågne op og få gentænkt, om de nu også kan være så skråsikre på, at et frit marked med skjulte gebyrer er vejen frem.

Illustration: MI Grafik

Ideen om at forbrukeren ikke betaler gebyr er god, der er i forvejen for mange gebyrer og for lidt servise. Tenk bare at man skal betale for at betale!

Men når vi kan se at Dankortet koster 25 øre og diverse kapitalist-kort koster flere kroner per transaksjon, er det tydelig at der er visse ting/områder der konkurranse ikke vil funke.

Penger, digitale og analoge, skal efter min mening drives av staten. At bankerne så i Danmark har haft en fornuftig bransje organisasjon, der i fellesskap har løst oppgaven til kostpris er greit med meg.

Men husk 25 øre valget, i 2005 (tror jeg), der viste de danske banker sit rette fjes - og takket være valget, blev det forehavende forpurret.

Elektroniske penge og nettbank, har sparet bankerne for mia. av kroner, og nå glemmer de, likesom der er utgifter med at håndtere fysiske penge, er der også utgifter med at håndtere elektroniske penge.

Vi MÅ verne om Dankortet, det er det billigste på markedet og det er/var dansk. Hvorfor ennå engang fylde lommerne på amerikanske virksomheter som Apple, Google (kommer sikkert også) og diverse kapitalist-kort.

Kommer jeg til at betale 8 kroner per transaksjon, om det så er indirekte via prisstigninger, vil jeg foretrekke at det er gebyr til statens IT fremfor Apple - tenk hvilken kritikk, dersom nogen foreslog at vi skulle la staten drive Dankortet til 8 kroner per transaksjon.

  • 9
  • 0

Gebyrerne bliver kun værre. Brug kontanter.

Nu skal jeg ikke spå om fremtiden, men der bliver væltet alverdens nye betalingsformer ud i dag - Som IKKE sender en masse penge ned i lommen på etablerede betalingskortfirmaer.

Fremgangen af MobilePay har næppe været til at overse for NETS - Giv det et årti, og så er BitCoin/Ethereum (eller anden blockchainbaseret teknologi) så brugervenlig og nem, at det kan bruges til almene betalinger.

VISA/MasterCard/NETS graver deres egen grav, og jeg har ikke ondt af dem.

  • 6
  • 0

Nets gør det urimeligt dyrt, besværligt og uigennemskueligt for en ny butik at tilbyde Dankort-betalinger. Startpakkerne er dyre, ufleksible og relativt langsomme. I min butik har vi valgt iZettle, hvor det er billigere at komme igang med til gengæld er det dyrere i drift.

Jeg vil godt vædde på at inden af jer kloge hoveder kan finde en prisliste, hvor Nets tydeligt gør det klart, hvad omkostningerne ved en Dankort-/Nets-baseret-løsning er.

Det rigtige will være at tvinge Nets til at Åbne for Dankort standarden på API-niveau, så andre betalingsløsningsudbydere også kan bruge Dankortet.

Og når Nets har resourcer til at betale deres nord for 600M DKK i spillemandspenge, så kan Nets jo ikke siges at være et decideret altruistisk foretagende.

  • 1
  • 0

Hvis man tror at et frit marked giver laver priser via konkurrence, så er der noget man har fuldstændigt misforstået.
Et frit og GENNEMSKUELIGT marked giver konkurrence med deraf følgende lavere priser.
I det aktuelle eksempel vil det sig at prisen for betalingen skulle pålægges forbrugeren og fremgå tydeligt ikke bare af kvittering, men også af betalingsterminalens display før betalingen blev gennemført, så man havde mulighed for at fortryde, og istedet trække en god gammeldags flad halvtredser fem af tegnebogen.

  • 6
  • 0

Vil først sige at jeg er 100% fortaler for Dankortet - der findes mig bekendt ikke en bedre kortbetalingsløsning noget andet sted i verden.
Hvis EU skal have held med deres ide om fri konkurrence og dermed lavere priser, burde omkostningen ved betalingen deles ligeligt mellem butik og kunde - så havde både kunde og butik et incitament til at søge mod den billigste løsning. Dette kræver så selvfølgelig at man kender prisen før købet, hvilket NETs m.fl. sikkert ikke er interesseret i at vi får at vide (tror ikke at prisen hos min lokale købmand er den samme som hos Bilka..).

  • 4
  • 0

Det lyder hverken frit eller liberalt for mig at omkostninger skal være skjult og at de ikke må sendes videre.

Dankortet har en god prissætning, men det virker kun i Danmark. Skulle det virke worldwide ville prisen blive en anden og højere, fordi det pludseligt skulle begive sig udenfor dansk lovgivning.

Omvendt så forhindrer Dankortet andre kort i at kunne konkurrere og få omsætning. Derfor er EU's tese egentligt god nok. EU fejler blot fælt ved, at fjerne incitamentet til at vælge den billigste løsning.

Og så glæder jeg mig til at se om der er forretninger som tør sige: "Vi tager kun kontanter og dankort!"

  • 2
  • 0

Hvis vi slår os sammen, laver et andelsselskab og holder ledelsen i kort snor.

Det gælder betalingskort, vandværker, elværker/forsyningsselskaber, realkredit og andre brancher.

Vi kan som forbrugere påvirke ting hvis tilpas mange bliver enige om at boycotte xyz producent/produktionsmetode.

For betalingskort kan poltikerne varetage forbrugernes interesser med lov om offentliggørrelse af gebyrer på butiksvinduerne samt at forbrugeren betaler det fulde gebyr.

Nårh nej......... Det vil EU ikke tillade.........
Det helt samme EU som undrer sig over at den folkelige modstand mod EU.

  • 1
  • 1

Man får ikke den mest optimale løsning med mindre at alle priserne er fuldt ud gennemskuelige... Og det gælder hele livscyklussen... Når jeg står nede i banken og skal vælge om jeg vil have Dan-, Visa- eller MasterCard så skal jeg ikke kun se på om det er gratis for mig at få, jeg skal også vurderer om det kan betale sig at vælge kortet der koster 150 kr om året, fordi mine gebyrer så bliver mindre når jeg handler...

Reelt skal jeg også vide om de butikker jeg handler i, har ekstra høje udgifter (som jeg betaler for) ved at tilbyde systemet... At den udgift bliver fordelt på flere kunder er desværre ikke mit problem som kunde. Jeg vil derfor vælge kort ud fra hvad der i sidste ende er billigst for mig.

Når EU nu har besluttet at omkostningerne ikke må være synlige for kunden, så kan jeg reelt kun vælge ud fra de oplysninger som banken giver mig... Hvad koster det mig at have kortet? virker det i mine foretrækkende butikker? Kan jeg bruge det i udlandet/på nettet m.m. Butikkerne kan kun vælge ud fra "Hvad foretrækker mine primære kunder at betale med" og "Ønsker jeg som forretning at mine primære kunder skal betale for mine sekundære kunder?" og vi risikerer at banken kun åbner for de muligheder som gavner dem mest... Alternativet bliver endnu flere lovindgreb som f.eks. forpligter bankerne og butikkerne til at have et stort udvalg i betalingsmetoder...

  • 1
  • 0

Ingen butikker kan holde til, at skulle betale 8 kr. for en transaktion, uden at lægge udgiften på kunden. Køber jeg en is, eller en pose, og betaler med mastercard, får butikken en urimelig stor udgift.

Men kan nogen tvinge butikkerne til at acceptere Mastercard? Så vidt jeg kan se, så medfører lovindgrebet at butikkerne tvinges til, at ikke tage udenlandske betalingskort, som f.eks. mastercards. Har de ikke lov til det, så tvinges de til at fjerne alle betalingsautomater, og gå over til kontanter eller evt. indføre konto.

  • 0
  • 0