Leder: Viking Link – en mørklagt forbindelse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Viking Link – en mørklagt forbindelse

»Lilleholt vil bygge verdens længste elkabel mellem Danmark og Storbritannien.« Sådan lød overskriften på en pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der mandag fortalte, at ministeren har godkendt en 770 km lang jævnstrømsforbindelse tværs over Nordsøen. Sammen med to relaterede kabelforbindelser på land er der tale om en samlet investering fra dansk side på 11 mia. kr.

Det vækker næsten minder om Chr. IV’s tid, når ministeren sådan i egen høje person vil bygge det såkaldte Viking Link til os. Men det er nu som dengang andre, der både udtænker og bygger, og det er også andre, der betaler – nemlig danskerne. For selv om ministeren siger, at regeringen i sit energiudspil vil sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker, så viser business casen, at forbindelsen får elprisen til at stige. For den almindelige husstand mellem 8 og 40 kr. årligt; for den mellemstore produktionsvirksomhed bliver regningen på op til 100.000 kr.

Samfundsøkonomisk loves et plus på 72,5 til 117,5 mio kr. årligt i 40 år – penge, der primært ender hos elselskaberne og det statslige Energinet, som kan sælge mere og dyrere strøm til briterne. Vel at mærke hvis business casen holder. Og her er der desværre endnu en reference tilbage til enevældens tid: Stort set alle tal i business casen er hemmeligholdte, og det umuliggør den debat, der bør være omkring en så væsentlig beslutning for hele økosystemet bag vores elforsyning.

Ifølge Ingeniørens oplysninger har casen i maj været forbi Energi­forligskredsen, men kun med få overordnede informationer om økonomien bag. Forskere tændte allerede for et år siden advarselslamper her i bladet og bad om mere indsigt. Bl.a. fordi casen tilsyneladende forudsætter, at el i Storbritannien bliver ved med at være højere i visse perioder helt frem til 2040, uagtet at briterne er i fuld gang med udbygning af egen vindenergi. Og fordi alternative løsninger til brug af overskudsstrømmen, som f.eks. varmepumper, ikke er taget i betragtning.

En modellering fra Ea Energi­analyse viser, at Viking Link heller ikke pynter i det grønne regnskab. I den første tid vil den faktisk øge elproduktion på kul fra europæiske værker, og den danske eksport kommer i øvrigt kun til at stå for 10 pct. af strømmen i kablerne.

Mørklægningen ligner et – desværre vellykket – forsøg på at undgå en besværlig debat. Energinet argumenterer med, at der er en partner at tage hensyn til, og at blotlægningen af tallene kan påvirke prisen ved udbud. Men som ved andre offentlige milliardinvesteringer, som broforbindelser, jernbaner og supersygehuse, bør kravet om åbenhed tælle højere. Så må vi have tillid til, at det frie marked vil sikre den rigtige pris, når udbuddet sendes ud.

Sagen var måske en anden, hvis det var opdragsholderen, der stod med risikoen. Men Energinet selv risikerer ikke noget i denne sag – ej heller elselskaberne. De kan nemlig helt problemfrit sende regningen videre til de danske elforbrugere.

»Vores vurdering er, at det bliver bedre,« sagde Lars Chr. Lilleholt til DR tidligere på ugen. Det kan være, at han får ret. Men hverken ministerens vurdering eller forsikring om, at et nyt energiudspil vil opveje elprisstigningen, kan vi bruge til noget i 2040, hvis han tager fejl. Lad os få en åben trykprøvning af business casen nu. Så alle ved, hvad de siger ja til, og så vi undgår kø ved håndvasken, hvis ‘Lilleholts kabel’ alligevel viser sig at blive en mil­liarddyr fejlinvestering.

"Samfundsøkonomisk loves et plus på 72,5 til 117,5 mio kr. årligt i 40 år"
40 x de tal er cirka 3 milliarder. Hvilket er lavere end prisen for kablet.
Så hvordan tjener det sig hjem? Er det overskud efter afskrivninger der er opgivet?

  • 8
  • 1

Som jeg har skrevet andet steds: Forrentningen af denne kr.11 mia store investering er, HVIS business casen holder, sølle 1% per år.

Mon ikke der er flere andre, bedre, projekter i energisektoren, som kunne bruge pengene bedre ?
E.g. kabler fra vest til Østdanmark - Storebælt eller Kattegat ?
Eller Kriegers Flak nr.2 ?

  • 6
  • 1