Leder: Vidensamfundet kræver både elite og bredde

Hvad er vigtigst for Danmark i det globale vidensamfund? At universiteterne seriefremstiller kandidater i tykke bundter - eller - at de går solo efter at skabe forskning på højt internationalt niveau?

Spørgsmålet er umuligt, det kan ikke besvares firkantet og konkret. Det giver hverken mening at gøre universiteterne til blikkenslager-akademier, hvor der kun formidles eksisterende - dvs. gammel - viden. Og omvendt duer det heller ikke at gøre universiteterne til stadigt højere elfenbenstårne, hvori der foregår en tillukket og mystisk proces, som en gang hvert fjerde årti producerer en enkelt Niels Bohr.

Alligevel føres den sort/hvide diskussion, fordi Folketinget har sat selve princippet bag fordelingen af basismidler til universiteterne til debat. Skal 30 eller 50 pct. af midlerne fordeles efter antallet af studerende? Skal 30 eller kun 20 pct. fordeles efter antallet af internationale forskningscitationer? Bemærkelsesværdigt nok har debatten polariseret universiteterne med de "gamle" - f.eks. DTU - på den ene side og de "nye" - f.eks. AAU - på den anden.

Det afgørende fremadrettede er, at vi er i det berømte vidensamfund. Vi er ikke længere i Ole Rømers eller Niels Bohrs tid. Universitær viden er vidt udbredt og berører langt flere end nogensinde før. Viden giver velstanden og vi betaler mange penge over skatten for den.

Derfor vil politikerne og vi andre have medejerskab til universiteternes viden og være med til at diskutere, hvordan og til hvad pengene bruges.

**Når dagen er slut **tilsiger det argument, at de fleste forskningspenge bør forvaltes gennem forskningsråd og ikke med basismidler efter cigarkassemetoden på det enkelte universitet.

**Til gengæld **er det en ofte fremført anke, at jo flere midler, der sendes gennem forskningsråd og fonde, desto mere tid spilder professorerne på at søge om penge. Det er vi ikke tjent med. Lad os få dét analyseret og løst. Hvor meget tid bruger professorerne på bureaukrati og hvordan kan processen gøres så hurtig og præcis som muligt?

**Flere midler via råd **gør tilfældige politiske kastevinde til den anden store udfordring. Tænk bare på energiforskning, som i dag er det hotteste men som for få år siden blev skåret ned til sokkeholderne. Også det bør løses, rådene skal have langsigtede forpligtelser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan vi få på bordet hvor meget basismidlerne udgør af universiteternes budgetter?

I øvrigt har jeg svært ved at forholde mig til at et universitet skal belønnes for antallet af bachelorer og kandidater som det pågældende universitet producere. Så får vi jo bare en ubrugelig krig universiteterne imellem om hvem der kan klemme flest studerende igennem hurtigst muligt, skal vi virkelig belønne kvantitet frem for kvalitet?

  • 0
  • 0

I øvrigt har jeg svært ved at forholde mig til at et universitet skal belønnes for antallet af bachelorer og kandidater som det pågældende universitet producere. Så får vi jo bare en ubrugelig krig universiteterne imellem om hvem der kan klemme flest studerende igennem hurtigst muligt, skal vi virkelig belønne kvantitet frem for kvalitet?

Vi har en regering som er imod viden og sagkundskab, da de bare er smagsdommere. Det som du kalder krig, er bare liberalisme. Det gælder om at sænke niveauet så alle, selv regeringsmedlemmer ville kunne bestå. Jo billiger og dårligere uddannelse jo bedre, da prisen og mængden betyder alt. Kvalitet er bare noget højpandet vrøvl som vi ikke forstår.

  • 0
  • 0

Jeg har hørt om E. Drucker, Daniel Bell og Alvin Toffler, men nyuddannede kandidater har næppe megen viden, derimod en masse informationer –der ad åre kan blive til viden! Stor viden har derimod gamle mennesker, enten de nu er mødre, tømrer eller bønder. Man kan naturligvis besidde stor viden og samtidig være analfabet. Det er min oplevelse at der ofte er tale om omvendte proportionale størrelser –altså enter har et menneske stor viden eller mange informationer.

  • 0
  • 0

Du blander viden sammen med erfaring - det er ikke det samme. Desuden kan du ikke stille tingene op så simpelt som du gør. Unge mennesker kan have viden - i betydningen erkendelse - som senere går tabt f.eks. i forbrugersamfundets og underholdningsindustriens åndsløse kværn.

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten