Leder: Vi skal ikke acceptere brug og smid-væk kulturen uden kamp

Illustration: MI Grafik

Kan det virkelig passe, at vi i en tid, hvor vi kan nå til Mars, ikke kan bygge vaskemaskiner, mobiltelefoner og biler, der holder længere end to år? Svaret er naturligvis nej. Alligevel viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, at når et produkt går i stykker, så er det i 36 procents tilfælde mellem tre og fem år. Kun i 22 procent af tilfældene er produktet under to år gammelt.

Forbrugerne kan imidlertid glemme alt om at klage, hvis forbrugsgodet går i stykker efter to år, som er grænsen for den danske reklamationsret. Den har ikke ændret sig i 18 år, og det skal den heller ikke nu, lyder konklusionen fra et udvalg under Justitsministeriet, som har undersøgt, hvordan købeloven kan tilpasses nye EU-direktiver.

Man skulle ellers tro, at tiden var inde til lidt nytænkning. Både for klimaets, miljøets og forbrugernes skyld. Vi står trods alt midt i danmarkshistoriens største grønne omstilling, og EU-Kommissionen presser på med planer for cirkulær økonomi, hvor hovedsigtet er at få produkter til at leve længere og stille krav til producenterne om muligheder for reparationer. I samme omgang kæmper EU for at finde metoder til at forhindre, at producenter helt bevidst bygger produkter med såkaldt planlagt forældelse.

Herhjemme er det ikke første gang, at snakken om forlænget reklamationsret er oppe at vende. I 2014 var der blandt landets forbrugerordfører bred enighed om at forlænge reklamationsretten for dyre varer, efter at DR-programmet Kontant satte fokus på, at varer som printere, fladskærme og biler ofte gik i stykker umiddelbart efter to år. I 2018 ville oppositionen (dengang S, SF, Enh., RV og Alt.) forlænge reklamationsretten på især elektronikprodukter, efter at en SDU-­undersøgelse viste, at vi smider 81.000 ton elektronik ud hvert år – et tal, der er steget markant gennem årene. En tysk undersøgelse viste samtidig, at producenterne bygger stadigt flere varer med planlagt forældelse. Og som Ingeniøren tidligere har dokumenteret, flyder landets affalds(genbrugs)stationer med kasserede hvidevarer, der kunne fikses med meget simple reparationer. Men reklama­tionsfristen er forblevet uændret.

Nu står vi der så igen. Udvalget under Justitsministeriet havde ellers fået lagt bolden flot an, idet både Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til udvalget skriver, at en forlængelse af den danske reklamationsret vil have en gavnlig effekt på den grønne omstilling. Alligevel får udvalget end ikke skubbet bare lidt til bolden. Leder man efter en god grund i den 486 sider lange rapport, bliver man skuffet. Rapporten er hovedsageligt skrevet af advokater, embedsmænd og erhvervsrepræsentanter, og måske derfor fylder generne for erhvervslivet forholdsvist meget. Oversat fra advokatsprog står der, at lang reklamationsret giver flere irriterende kundehenvendelser, og det vil koste erhvervslivet både besværligheder og penge.

Havde det ikke været en så alvorlig sag, så er nogle passager i rapporten direkte komiske. Ikke mindst når udvalget gentagne gange argumenterer for at gøre ingenting, fordi man jo aldrig kan være 100 procent sikker på udfaldet. En passage lyder for eksempel: »En reparation vil ikke nødvendigvis føre til, at produktets levetid forlænges væsentligt. Det er kun i de tilfælde, hvor manglen bliver afhjulpet ved en levetidsforlængende reparation, at der kan være en effekt på den grønne omstilling.« Lad os bare være enige om, at reparationer, som ikke har nogen effekt, er en dårlig idé. Ironi kan forekomme.

En helt central pointe er, at udvalget ikke finder det belyst, at en forlængelse af reklamationsfristen vil have en effekt på den grønne omstilling. Dermed skøjter udvalget meget klodset hen over den udtalelse, de selv har indhentet fra førnævnte ministerier: Nemlig, at »en forlængelse af reklamationsfristen vurderes at ville medføre en indirekte effekt på den grønne omstilling. Det begrundes med, at en forlængelse af reklamationsfristen vil øge incitamentet hos sælgere og producenter til at ændre varesortiment henholdsvis produktdesign i retning af produkter med længere holdbarhed, færre fejl og bedre mulighed for reparation.« Endelig kan man undre sig over, at udvalget ikke har brugt kræfter på seriøst at undersøge erfaringer fra bl.a. Storbritannien, Norge, Sverige, Finland, Island og Holland, der alle har længere reklamationsret.

Alene tilbage står den danske forbruger, repræsenteret ved Forbrugerrådet Tænk med en mindretalsudtalelse, som regeringen bør nærlæse, når den om kort tid skal tage stilling til en ændring af købeloven. Tænk indstiller til en udvidelse af reklamationsretten til seks år for hårde hvidevarer, elektronik og andre forbrugsgoder for at presse producenterne til at producere produkter, der enten holder længe eller kan repareres. Og nej, reklamationsretten løser ikke hele problemet. Men vi kan ikke lade det perfekte stå i vejen for det bedre. Vi går skridt for skridt mod en grøn omstilling. Og på det her område ligger bolden for de selvsamme partiers fødder, der i 2018 skreg på at få forlænget reklamationsretten. Prøv at ramme bolden denne gang. /thd

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren

Præcisering: Det fremgik tidligere, at en IDA-undersøgelse viste, at de fleste varige forbrugsgoder går i stykker efter tre til fem år. Det viste undersøgelsen dog ikke, men konkluderede derimod, at når et produkt går i stykker, så er det i 36 procents tilfælde mellem tre og fem år gammelt. Kun i 22 procent af tilfældene er produktet under to år gammelt. Det er ændret i teksten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Løsningen er at man som forbruger skal købe en ydelse og ikke en genstand.

Fx at man køber 2.000 timers fjernsynstid, hvorefter leverandøren skal hente fjernsynet. Så kan en anden forbruger fx købe 4.000 timers fjernsynstid til en lavere pris, da det ikke længere er det sidste nye fjernsyn. Når fjernsynet ikke længere kan lejes ud, er det dermed producenten der har ansvaret for genanvendelsen.

Største problem er at systemet vil favorisere de store producenter som kan opretholde infrastrukturen.

  • 1
  • 11

Hvis man tror på DK/EU produkter generelt er en bedre kvalitet/har længere holdbarhed end oversøiske produkter, vil længere reklamtionsfrist også være godt for DK/EU betalingsbalancen. Lokale producenter vil nok også i højere grad tilpasse sig længere reklamationsfrist på hjemmemarkedet, hvilket forstærker oventstående effekt.

  • 9
  • 0

Jeg er for en længere garanti-/reklamationsret. Men den bør under alle omstændigheder indføres på EU-plan, for at det bliver til at administrere - og det er endda sandsynligt, at vi så ville få det udbredt til det meste af verden (ligesom RoHS); simpelthen fordi det er for dyrt/besværligt at designe mange varianter af et produkt. Og når man nu har designet det ordenligt kan man jo ligeså godt få konkurrence-fordelen også på uregulerede markeder!

Men ellers: Det er generelt et problem, at man som forbruger ikke har en chance for at tjekke, om det man køber er lavet ordentligt (altså før man "automatisk" opdager, hvis det ikke er!)... Hvis man ikke ønsker at forlænge garanti-/reklamationsperioden, ville det være rart at det blev åbenlyst, hvem der ikke "bygger til at holde" eller endda "bygger til at dø" (indbygget forældelse). For at sikre tilbagemelding om døde produkter og sikre genbrug, kunne man indkræve en pant, som forbrugerne fik tilbage når produktet blev skrottet. Det er naturligvis noget frygteligt bøvl - men det er det nuværende WEEE altså også! Og når vi nu er ved at kræve penge op, er jeg blevet overbevist om, at en ordning, hvor forbrugeren ved køb af elapparater skal betale fx 2 års typisk elforbrug (det er jo allerede defineret i den uigennemsigtige EU mærkningsording) ved køb. Disse penge trækkes så bare løbende fra kundens elregning. Helt klart meget mere effektivt end A+++++ mærkningen, som mange "normale" (=dem der aldrig vil læse noget på ing.dk ;-) tilsyneladende ikke forstår. Forhvis de gjorde, ville rigtigt mange af de elendige LED-produkter (<100lm/w og endda uden god lyskvalitet (Ra/CRi<90)) slet ikke kunne sælges! Og der er nok en del producenter af ting med display, der ville blive noget mere opmærksomme på standby-forbruget... :-P

  • 5
  • 1

Vi er som forbruger nok selv medskyldig i at det er som det er. Mange vægter lav pris højere end god kvalitet. Hvis det der sælger, er varer fra det billigste sortiment, bliver der bare mere at vælge mellem der. Det er selvforstærkende.

  • 4
  • 1

Vi er som forbruger nok selv medskyldig i at det er som det er. Mange vægter lav pris højere end god kvalitet. Hvis det der sælger, er varer fra det billigste sortiment, bliver der bare mere at vælge mellem der. Det er selvforstærkende.

Til dels enig Michael, dog kan nogle områder være meget ugennemsigtige, for man ved ikke hvad der er kvalitet. Så hvorfor betale 6000 i stedet for 3000 hvis man ikke kan regne med at det er bedre kvalitet, men måske bare har flere features?

Var selv ude i at mine opvaskemaskine gik i stykker i efteråret. Den havde jeg givet 7k for for 3 år siden, googlet og læst i timevis for at finde det der holder bedst, da det er mit primære kriterie. Den holdt så ikke. Jeg fik en reperatør ud for at kigge på den, det kostede 900kr og han ville ikke kunne reparere den for under 4500kr (printet var i stykker..). Jeg vist godt at det som minimum ville blive dyrere at få ham ud og lave en lille ting, end at købe en ny billig, men jeg tænkte "fanden stå i det", satme spild at så meget gods ryger på lossepladsen. 900+4500kr var dog over min smertegrænse.

Købte en ny for 3500kr på "tilbud" til "halv pris" i power.. Ikke at den nogensinde er blevet solgt til fuldpris til en eneste kunde.

CO2 afgift kunne OGSÅ hjælpe her. Det er for billigt at svine.

  • 10
  • 0

Man kan starte med at lade være med at smide væk.

Hvis man ser på hvor mange fuldt funktionsdygtige ting, der bliver smidt væk, bare fordi....

Den enkelte kan vælge at beholde sine sko, bil, mobiltelefon, sofa, gardiner, fliserne i carporten, tasken, TV osv bare lidt længere.

  • 5
  • 0

Ja, jeg har også været uheldig uden at det var det billigste jeg valgte. Det har de fleste nok prøvet. En del ting har jeg dog købt brugt. Og været heldig. Det er dog mest i foto og hifi varegruppen.

  • 0
  • 0

Alle der gerne vil have 6 års garanti kan blot købe deres hårde hvidevarer et sted hvor de sælger udvidet garanti. F.eks. Miele https://www.miele.dk/c/garanti-25.htm

Det er nok ca. en ekstrapris på 10%

Er du villig til det? Eller vil du have det for samme pris, og det skal politikerne sikre.

Normalt er det en dårlig forretning for kunden, og kunne sikkert også gøres billigere, hvis der var kunder som var interesserede i produktet, så der kunne opstå konkurrence.

Jeg tror ikke der er noget galt med en Wasco, hvis man er enlig pensionist og kun vasker en gang om ugen. Så kan den sagtens holde i mange år. Men skal Harald Nyborg pludseligt til at give en garanti på 6 år, så en familie med 6 børn er sikret lige så godt som havde de købt Miele, så stiger prisen nok en hel del mere end 10%, til skade for pensionisten.

Her er vi så inde ved lidt af sagens kerne, lovgives der om det her, så er der INGEN som får 6 års garanti gratis. Produkterne vil stige i pris, og de billigste mest. Det vil vende den tunge ende nedad

Man kan også sammeligne det lidt med at kunden skal kunne forvente den samme kvalitet af en grøn Bosch som en blå Bosch. Her ved kunderne godt det er forskel på hvad man køber.

Et forslag til en mere markedsorienteret løsning. Gør det lovpligtigt at tilbyde en udvided garanti, og lovpligtigt at skilte med prisen.

Så kan kunderne selv bestemme om de vil betale ekstra, og samtidigt bliver prisen på garantien en mulig konkurrenceparameter.

Så burde alle være glade.

  • 2
  • 1

Bosch har to slags maskiner grønne og blå. De er bare grønne og blå. De blå er dyrest. Læg mærke til hvad håndværkerne bruger....de bruger alle De Walt...gad vist hvorfor?

  • 2
  • 4

"Leder: Vi skal ikke acceptere brug og smid-væk kulturen uden kamp"

Nej, men er der ikke kun få menesker der ser et problem? Jeg er næsten sikker på at flertallet bare acceptere manglen på produkter der holder længere. Mange mennesker er jo vokset op i en tid med "brug og smid væk kulturen" i vækst.

  • 1
  • 0

Hej Michael Jeg er næsten dækket ind af af Bosch elværktøj af alle arter.

Hækkeklipper, græstrimmer, løvsuger/blæser, elhøvl , 2 slags båndpudsere dyksav, multicutter, listesav med stativ, kaninpik, overfræser og tre håndboremaskiner De to ældste er lednings boremaskiner med slag og heldigvis med 43mm cylindrisk halstykke. Den ældste bosch boremaskine er fra 1983 hvor min dengang 23 årige B&D stod af.

Så jo Bosch har kunnet lave kvalitets værktøj der var anvendeligt og holdbart. Men tendensen for deres maskiner er gået fra noget der var godt alsidigt værktøj til håndværkere, til noget hvor det skal ligne mit barnebarns rumpistol og være ganske ufarligt for en amerikansk husmor.

Hvis man vil sammeligne så sammelign Bosch´s geringssave med denne af De Walt´s

https://www.10-4.dk/varer/elvaerktoj/kap-g...

Den kan som den eneste stilles mod en væg og fylder kun 49cm i længden mod Bosch´s 100+ cm.

  • 2
  • 2

Sammelign prisen. Du kan få tre styk´s De Walter for denne Bosch´s pris.

Jeg vil ikke modsige dig at selvfølgeligt er alle mærker i spil, men Bosch´s nærmer sig køb og smid væk segmentet ved, at forlade Scintilla og Lesto segmentet. Min løvsuger/løvblæser bliver allenfalds det sidste elværktøj fra Bosch.

  • 0
  • 2

Jeg vil ikke modsige dig at selvfølgeligt er alle mærker i spil, men Bosch´s nærmer sig køb og smid væk segmentet ved, at forlade Scintilla og Lesto segmentet. Min løvsuger/løvblæser bliver allenfalds det sidste elværktøj fra Bosch.

Nah - det kommer an på hvad man har tænkt sig at bruge værktøjet til. En batteriboremaskine er vel for mange mænd et centralt værktøj, som man godt vil betale prisen for, mens en løvsuger er et mere sekundært et. Sådan fungerer det i hvert fald for mig.

Jeg har selv en blå Bosch batteriboremaskine, som jeg er ganske tilfreds med. Den er ret stærk, 13 mm borepatron, ligger godt i hånden, har lyset i foden, en lille krop i forhold til ydelsen (Det har DeWalt vist ikke. Er praktisk i snævre situationer). Dens bluetooth mulighed anvender jeg dog ikke.

Min løvsuger er noget kinøjserfabrikat, og den kan tåle at blive renset med en vandslange. En tilsvarende koster under 200 kroner i jemogfix.

  • 1
  • 1

Den ældste bosch boremaskine er fra 1983 hvor min dengang 23 årige B&D stod af.

Hah - tjekkede lige min brølstærke 230 volt slagboremaskine.

Det er en grøn Bosch CSB650-2RLE med to gear frem og mekanisk bakgear. Den ligger faktisk stadig i sin originale papkasse. Under flamingoen ligger kvitteringen fra 14. oktober 1982, så om halvanden år skal vi fejre dens 40 års jubilæum, ligesom vi fejrede dens 30 årige ditto med lagkage sammen med mine 30+ kolleger, - - - som man jo gør 😁😎

  • 1
  • 1

Rigtige mænd bruger en borhammer. Slagboremaskiner er for tøsedrenge :)

Jeg har en 20 år gammel (tror jeg) Milwaukee PFH 24 QEX (med ledning). Kan bruges både som borhammer og almindelig boremaskine. Der skal meget til for at stoppe den (hvor slagboremaskiner giver op med det samme)

Sandt nok at en borhammer kommer meget nemmere igennem beton. Men nu blev den købt dengang der ikke fandtes brugbare batteriboremaskiner, og den eneste rigtige borhammer hed Hilti, og kostede en formue så vidt jeg husker. Har i øvrigt nu adgang til en anden borhammer såfremt i fald.

Jeg mindes i øvrigt årsagen til at jeg købte min gamle Bosch. Det var fordi jeg skulle udskifte en ødelagt 2.0S moter i min Ascona B med en 2.0S motor fra en Rekord. Imidlertid sad bundkarret omvendt på sådan en, så oliepinden var placeret med lidt offset i forhold til midten af blokken (lidt teknisk I know). Der var dog gods i blokken til hullet for Ascona- og Manta modellerne, men man blev nødt til at bore ud til hullet. Det blev dens første opgave.

  • 1
  • 2

Jeg kigger på forskellen på mellem mine nutidige Bosch ting og mine gamle Bosch ting og sammenligner med de to De Walt apparater jeg nyeligt har anskaffet mig.

Geringssaven der fylder mindre end det halve og som kan stå på et bord op af en væg , der saver utroligt pænt, let at skiftevinkler på, let at klappe sammen til transport og så flår den ikke trommehinderne i stykker, når man ikke anvender høreværn og spånsuget sidder præcist der, hvor det gør mest nytte. Og så koster den en fjerdedel af maskiner, der kan det samme( købt på tilbud 1999kr). Det er min tredie geringssav! Forgængeren en Bosch har min søn fået, den fyldte en herregård :)

Batteriboremaskinen er en kraftig boremaskine, med Ø13 borepatron og slag. Den har en meget præcis moment udrykker, der ikke knalder skruerne en centimeter ned i træet, før den kobler fra. Den er kulfri og batteriindikatoren er også ret præcis.

Den er næsten ligså god, som min næstældste lednings Bosch , der foruden også er en god slagboremaskine, men håndværktøj med ledning er en plage, når de skal pakkes væk.

Jeg har adskillige meget billigere batterimaskiner, til sekundære opgaver, så som at bore for og forsænke, inden der skrues skruer i. Eller til småopgaver uden for ledningers rækkevidde. Jeg har tilmed også en række meget billige HN boremaskiner til 50kr. der er statinære motorer til stålbørster og polerskiver, samt som stationære motorer i stativ for forsænkeropgaver.

  • 0
  • 1

Undskyld undskyld undskyld at jeg brugte Bosch som eksempel på, at der er forskellige produktlinjer.

Min pointe var blot at påpege at forskellige mennesker har forskellige behov. Og hvis man kun skal bore et hul om året, så er der ikke meget mening i at skulle betale for 6 års garanti.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten