Leder: Vi skal have nyt fokus på klimapolitikken

Vi har vænnet os til dårlige klima­nyheder. Da Nasa for nylig oplyste, at en del af Vestantarktis smelter hurtigere end tidligere formodet, og at det vil betyde væsentlige stigninger i verdenshavene i dette århundrede, blev det nok bemærket, men med et skuldertræk.

Når tv-nyhederne viser billeder af de massive oversvømmelser i Ser­bien, virker det mere som et deja-vu end en øjenåbner. Klimaforandringer forekommer uundgåelige, som noget, vi passivt bliver nødt til at acceptere. Sådan behøver og skal det ikke være.

Under optakten til det fejlslagne forsøg på at skabe en global klimaaftale i København i 2009 var holdningen og stemningen en anden. Hvis verden stod sammen, så kunne vi vende udviklingen. Det var en holdning, der var opmuntret af succesen med at etablere en internatio­nal aftale om forbud mod anvendelse af CFC-gasser, som nedbryder ozonlaget. Topmødet i København endte dog i kaos og mismod. Efterfølgende slog den økonomiske krise for alvor igennem, og det overordnede politiske fokus i Danmark og EU flyttede sig til at skabe job og vækst på kort sigt frem for mere langsigtede løsninger for klimaet.

Men nu er der mange tegn på, at økonomien er ved at være tilbage på sporet. Det må på ny bringe klimaet til tops på den politiske dagsorden. Siden fiaskoen i 2009 er den videnskabelige evidens for klimaforandringer og forklaringen på, at de primære årsager skal findes i menneskeskabte aktiviteter, kun blevet styrket. April 2014 var måned nr. 350 i træk, hvor den globale middeltemperatur lå over gennemsnittet for det 20. århundrede – og den april måned, hvor temperaturen har været højest, siden målingerne blev indført.

I Danmark ser vi os selv som et foregangsland på klimaområdet, men den økonomiske krise lærte os, at det kan være dyrt at gå enegang. Derfor har politikerne valgt at reducere erhvervslivets elregning på bekostning af færre penge til en omstilling til vedvarende energi.

For den enkelte energibruger – forbruger såvel som erhvervsliv – er omstillingen til en energiforsyning uden olie og gas nemlig først og fremmest en ekstraomkostning her og nu. For samfundet er den en investering i en bedre fremtid og sparede samfundsinvesteringer på langt sigt. Det er let for danske politikere at regulere de danske energi­omkostninger, men det er umuligt for dem at opnå alle langsigtede fordele, hvis ikke verden står sammen.

Derfor skal internationalt samarbejde være omdrejningspunktet for den danske klimapolitik. Danmark må presse på for en offensiv klimapolitik inden for EU. Det må først og fremmest være en opgave for klimaminister Rasmus Helveg Petersen, der hidtil for det meste har kørt videre på de initiativer, hans forgænger har sat i værk. Han kan passende få hjælp af sin bror, Morten, og andre af de danske politikere, der er valgt ind i EU-Parlamentet. Det vil være til gavn for klimaet og de danske virksomheder, der udvikler nye klimaløsninger.

Alt for længe har vi vænnet os til dårlige klimanyheder og mangel på politisk handlekraft. Det er på høje tid med et nyt klimafokus.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan vi kun ved også at få styr på verdens befolkningstilvækst.

Vi er om få år 2 milliarder flere på jorden, som skal brødfødes, have varme o.s.v. Hvordan kan vi lige det uden at det går ud over naturen og hermed os selv? Se artiklen i JP her i dag, eller læs avisen: http://www.jyllands-posten.dk/protected/pr... Her gives et fint indblik i problematikken med overbefolkning i Indien.

Hvorfor tror man at lidt snak om CO2 og lidt sparen hist og her batter noget? - når man ikke gør noget ved det egentlige problem.

Vi gør ligesom gærceller i en sukkeropløsning, formere os ubegrænset til de dør i deres egen skidt, som her er alkohol. Vi gør det samme uden at gøre noget ved det egentlige problem, vores egen tilvækst!

  • 8
  • 7

Det kan vi kun ved også at få styr på verdens befolkningstilvækst.

Menneskehedens succes og udbredelse på den lille planet er klart nok menneskehedens største udfordring. I økonomisk forstand får vi konstant tudet ørerne fulde med fortællingen om, at den enes succes i økonomisk forstand er identisk med eller forudsætningen for den andens; at omsætning og forbrug et sted fører til overskud og muligheder alle andre steder.

Den fysiske realitet er en anden. Økonomerne og de økonomisk højtflyvende lever af at fortælle os løgnen. Vores antal og forbrug fører ikke til mere af det hele, men til mindre af det, som vi har brug for og som går tabt som omsætning af naturligt givne og begrænsede mulighedsbetingelser.

Fokuseringen på de tekniske fix kombineret med fokuseringen på overbefolkningen dækker over et forsøg på at fortrænge problemerne, mere end den afslører proportionerne og synergierne i det overordnede problem, som er at "menneskets succes er blevet menneskets største problem".

De vestlige landes befolkningstal er stærkt faldende, hvor antallet af mennesker i de fattigere dele af verden, som producerer mange af vore forbrugsvarer, er stærkt stigende. Problemet overbefolkning er altså komplekst, det er der, men det skal sættes ind i forhold til det faktum, at det er vores forbrug, som er langt langt den største bidragyder til problemet global opvarmning.

Det er den økonomiske orden, der muliggør vores forbrug på deres bekostning, som er skyld i den uheldige udvikling, ikke bare for klimaet i sig selv, men for det, at deres form for social sikring i alderdommen hænger fast i fortidens dysfunktion, nemlig børneavl, avl af masser af børn, som man forestiller skal sikre sig det evige liv.

Når kineserne så griber til drastiske metoder, så bliver vi også forargede.

I det hele taget, så er det lidt som om, at vi ikke bryder os om at se problemerne i øjnene. Sådan har det været længe: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1...

  • 3
  • 5

Aktuelle klimaforandringer kan i sagens natur ikke forhindres men højest imødegås med fx. bedre diger, dræn og kloakker.

Den danske klimapolitik er primært økonomisk med en ambition om gentagelse af 80ernes eksporteventyr. Det er ikke så meget for klimaets som for økonomiens skyld, Danmark ønsker ambitiøse klimamål. Det antydes bl.a. af, at Danmark de seneste år er gået enegang på to måder: Vi er foran med vindenergi, men bagude på næsten alle andre områder. Det nævnes også med mellemrum direkte el. indirekte i form af påpegning af de store importindtægter fra teknologi til vedvarende energi og energibesparelser. Det eneste, Danmark gerne gør uden forventning om økonomisk overskud, er efterhånden militær intervention. Når Natolande som USA el. Frankrig beder om bidrag til militære operationer, spørger ingen, om det kan betale sig. Derimod vokser modstanden mod vedvarende energi, når der fremføres påstande om, det koster penge el. svækker Danmarks konkurrenceevne.

  • 4
  • 2

Det kan vi kun ved også at få styr på verdens befolkningstilvækst.

Vi kan jo også forudsætte, at befolkningstilvæksten er en faktor, vi er nødt til at leve med og tilpasse os. Det ønsker nogle mennesker åbenbart ikke, og de ønsker nok heller ikke at drage konsekvensen af sin prioritering. De, der peger på befolkningstilvæksten som den vigtigste udfordring, burde forsvare sin egen ret til dels at leve og dels at få børn.

  • 3
  • 2

Fin leder, men den tør ikke nævne, at der findes en næsten CO2-neutral el-kilde, der virker, når sol og vind ikke leverer. - Så jeg nævner den heller ikke! Om el-forsyningssikkerhed er der lige kommet en Ritzau-artikel, som afslører, hvor vi er på vej hen med vores misforståede klimapolitik = energipolitik. Den er særdeles relevant og læseværdig: http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20... Bare en lille ting: ENTSO-E (sammensluttede EU-systemansvarlige) skriver, at Danmark nu - sammen med Polen og Makedonien - er havnet i gruppen: "særdeles afhængige af el-import fra udlandet". Kedeligt, at denne oplysning ikke kom, før lederskribenten havde deadline!

  • 9
  • 7

Holger.

At Dansk Energi er bekymrede, er da ikke overraskende. De repræsenterer elproducenternes interesser.

I en anden tråd - ligesom her - fremgår at det er om sommeren vi har behov. Hvorfor mon om sommeren og ikke om vinteren ??? Af den simple årsag at vi ikke kan og vil producere el uden at udnytte varmen til fjernvarme, hvilket jo energimæssigt er en yderst fornuftig tilgang. Og når Norge kan sælge os el til priser langt under vore egne produktionspriser om sommeren, så taber vi ikke engang penge på det. Men tjener oftest på det. For tiden koster el i Sydnorge omkring 12 øre / kWh. Ifølge Energistyrelsens seneste statistik, har vi stadigt masser af produktionskapacitet. Også mere end vi har behov for, el-effektmæssigt set.

  • 7
  • 5

Vi har vænnet os til dårlige klima­nyheder. Da Nasa for nylig oplyste, at en del af Vestantarktis smelter hurtigere end tidligere formodet, og at det vil betyde væsentlige stigninger i verdenshavene i dette århundrede, blev det nok bemærket, men med et skuldertræk.

Det er nok fordi at nyheder om at klimavidenskaben endnu engang har taget fejl, er en ugentlig forteelse.

  • 10
  • 8

Vi kan jo også forudsætte, at befolkningstilvæksten er en faktor, vi er nødt til at leve med og tilpasse os

Helt sjovt, Børge Jensen, at tænke på, at hvis andre arter end vores egen bliver for mange og dermed udgør en trussel for naturen eller miljøet, prøver vi at begrænse antallet i arten. Men er det vores egen art, så er det åbenbart ligegyldigt!

Vi kommer ikke udenom diskussionen nu eller om 10, 20, 50 eller 100 år, hvis ikke en pandemi eller en tredje verdenskrig "ordner problemet" for os i mellemtiden.

  • 4
  • 5

Helt sjovt, Børge Jensen, at tænke på, at hvis andre arter end vores egen bliver for mange og dermed udgør en trussel for naturen eller miljøet, prøver vi at begrænse antallet i arten.

Ja, men det er forkert. Kun få arter prøver aktivt at begrænse antallet, og de gør det typisk ved at dræbe eget afkom. De fleste arter begrænses af bl.a. sult og drab begået af andre arter. Til gengæld er mennesket den eneste art, vi kender for en tro på, den kontrollerer naturen. For mange mennesker er livet ukrænkeligt og derfor ikke et problem. Det er da også sjældent egen familie el. omgangskreds, der ønskes begrænset, og selvmord er ikke almindeligt accepteret. I stedet er det vist typisk nogle andre, der er for mange af.

  • 4
  • 2

Ja, men det er forkert. Kun få arter prøver aktivt at begrænse antallet, og de gør det typisk ved at dræbe eget afkom

Ja, selve arterne begrænser sig når der er for mange, det kan ses i rigtigt mange tilfælde, - de begrænser sig, som du skriver, eller de bekriger samme arts anden "familie" eller gruppe. Det ses eksempelvis med aber, som er de nærmest stående os i udviklingen, men det ses også hos meget primitive arter.

Vi har vores måder at begrænse på, prævention o.s.v. Men, de forskellige trosretninger bekæmper denne mulighed, - desværre. - De tror at det hele nok skal gå, idet deres gud har fortalt dem det! Her i norden har vi lært at vi ikke skal sætte så mange børn i verden som muligt ( vi gjorde det i middelalderen, da vi var afhængig at antallet af børn der skulle hjælpe i marken), vi har en forpligtigelse overfor samfundet og vores "afkom". Men som sagt i andre religiøse samfund er det imod deres tro at bruge prævention, - desværre, og resultatet kan ses i den tredje verden, og hermed også i den migration der er begyndt, og som kun går i én retning. Og nej, jeg er IKKE racist, men realist!

  • 2
  • 1

Når tv-nyhederne viser billeder af de massive oversvømmelser i Ser­bien, virker det mere som et deja-vu end en øjenåbner. Klimaforandringer forekommer uundgåelige, som noget, vi passivt bliver nødt til at acceptere

  • det synes generelt accepteret, at årsagerne til (flod)oversvømmelser er flere, men at just 'klimaforandringer' hører til blandt de mindre afgørende.

Her lidt om højvandshyppigheden over tid:

Statistische Berechnungen zeigen, dass Hochwasser in Mitteleuropa in den vergangenen 500 Jahren nicht häufiger geworden zu sein scheinen. Weil immer mehr Menschen an die Ufer zogen, stiegen aber die Schäden durch Hochwasser. Zieht man diesen Wertzuwachs-Effekt jedoch ab, zeigt sich Berechnungen zufolge keine ungewöhnliche Zunahme in den vergangenen vier Jahrzehnten. Ausnahme scheint allerdings das Frühjahr: In dieser Zeit wachse die Gefahr hoher Pegel, weil häufiger Regen falle anstatt Schnee, das Wasser also auf einmal in die Flüsse rauscht, zeigt eine Studie...

Kilde:

http://www.spiegel.de/wissenschaft/natur/h...

  • og lidt om de menneskeskabte faktorer:

In den letzten Jahrzehnten haben Hochwasser jedoch an Häufigkeit und Heftigkeit zugenommen und damit auch der wirtschaftliche Schaden für die Gesellschaft. Die Ursachen hierfür sind neben vermehrt auftretenden Starkniederschlägen vor allem der Verlust an natürlichen Überflutungsflächen, die Begradigung von Flüssen und die Versiegelung von Flächen. Der Mensch hat durch diese massiven Eingriffe in die Natur die Hochwassergefahr und das Schadenspotential stark erhöht. Durch Begradigungen, Deiche und Dämme wurden viele natürliche Überschwemmungsgebiete vom Fluss getrennt. Das Wasser hat dadurch nicht nur weniger Fläche um sich auszubreiten, es nimmt auch beachtlich an Geschwindigkeit und Kraft zu. So fließt z. B. im Rhein eine Hochwasserwelle heute in 23 Stunden von Basel nach Karlsruhe – 1955 brauchte sie dazu noch 64 Stunden.

Kilde:

http://www.bfn.de/0324_hochwasserschutz1.html

  • 7
  • 2

Ja, du er en realist, der søger efter grunde til intet selv at ændre. Du overser andre debatter om, hvordan den voksende befolkning kan brødfødes. Den debat er adskilt fra klimadebatten.

Jo Børge, jeg prøver at gøre noget selv, vi har kun diode lys i vort hus, som er et meget nyt og dermed meget velisoleret. Vi har fjernvarme.

Vi rejser ikke til "Langbortistan" med fly om sommeren, og skiferie sydpå om vinteren. Vi har en rimelig økonomisk bil, - så noget gør vi selv her i familien. Vi har opdraget vores to børn til at være miljøbeviste, det ene par har en el-bil og en "husstands" vindmølle, jordvarme, (bor på en lille går ude på landet). I det andet par arbejder vores søn på Risø (bl.a. med måleopstillinger til brændselsceller o.s.v.)

  • 4
  • 3

Steen Ole Rasmussen skrev:

De vestlige landes befolkningstal er stærkt faldende

Hvis man skaber sin egen virkelighed og argumenterer ud fra den, kan man nå langt.

Nej. De vestlige landes befolkningstal er svagt stigende.

I EU-28: 0,3 % pr. år. I USA: 0,9 % pr. år.

I de sidste 10 år er befolkningstallet i EU-28 og USA øget med 42 millioner.

  • 4
  • 1

Men nu er der mange tegn på, at økonomien er ved at være tilbage på sporet.

Den amerikanske økonomi skrumpede med 1 pct. i 1. kvartal 2014.

Hovedårsagen er, at USA var ramt af en af de værste vintre i nyere tid, som satte økonomien i stå.

  • 6
  • 1

Helt enig, der skal fokus på klimapolitikken! Desværre er klimapolitikken blevet kuppet af nogle som vil indføre såkaldt vedvarende energi og få befolkningen til at leve en meget energifattig tilværelse. Det forsinker det hele og jeg tror ikke at verdens befolkning vil leve energifattigt.

Klimapolitik bør fokusere entydigt at nedbringe vores CO2 udslip og, desværre, at tilpasse os fremtidens ny klima.

Lad os få alle CO2-fri energikilder på banen, inkl akraft og ny akraft som f.eks. flydende salt thorium reaktorer!

Mvh Steen

  • 8
  • 6

...befolkningseksplosionen. En kvart mio om dagen. Det ertotalt skyklapper at i en Verden hvor så mange mennesker stræber efter at blive middelklasse, at man så kan tro at vi kan vende CO2 udledningen. Den grønne bølge har bare gjort ondt værre fordi så meget natur er ryddet for at give plads til energiafgrøder. Til sidst sidder vi i een stor majsmark.

Manglen på råstoffer til andet end energi (fosfat, olie til maling plastik etc og forskellige metaller) berettiger til at vi begynder at indstille os. At være 11mia hen mod 2100 hvor alting løber tør er helt urealistisk.

  • 3
  • 7

@Jens Peter Koch: desværre bliver alle fordelene ved st spare ædt op af at der kommer svarende til Danmarks befolkning flere mennesker på tyve dage. Det er tåbeligt at du sparer skituren væk for at redde planeten. På lidt over et årti kommer der 1000000000 flere mennesker.

  • 1
  • 5

@Jens Peter Koch: desværre bliver alle fordelene ved st spare ædt op af at der kommer svarende til Danmarks befolkning flere mennesker på tyve dage. Det er tåbeligt at du sparer skituren væk for at redde planeten. På lidt over et årti kommer der 1000000000 flere mennesker.

Hej Peter Hansen.

Det er faktisk også min pointe, se starten af bloggen. Men, dem der mest går ind for CO2 besparelser o.a. er også dem der flyver verden rundt og fortæller om det. Eller som EU-parlamentet som bruger 1 milliard euro, og en enorm masse lastbils-trafik, fly o.a. for at flytte hele cirkusset fra Strasbourg til Bruxelles og tilbage igen

  • 7
  • 0

Det er da klart. Hvornår har du sidst hørt en eller anden ændring i klimaet omtalt som noget godt? Klimaet/vejret har altid ændret sig, men nu omtales enhver ændring som noget farligt og skadeligt. Hvis det regner er det galt, også hvis det ikke regner og så fremdeles. Godt nok er det ofte først om 50 eller 100 år, men Obama siger jo at det allerede er her. Selv synes jeg ikke vejret eller klimaet er anderledes end det har været, men skulle man tro alle rapporterne og artiklerne burde det jo allerede være den rene elendighed.

  • 4
  • 8

Tak for dit gennemarbejdede videnskabelige bidrag til debatten Svend.

Du kan måske så forklare hvordan klimaet har ændret sig i de sidste 50 eller hundrede år. Det kan jo næppe være middeltemperaturen der har betydet noget, for ethvert sted på jorden oplever ændringer fra år til år på mange gange den påståede opvarmning. Uden disse klimaforskeres beregning af Jordens middeltemperatur havde ingen opdaget det.

  • 4
  • 4

Uden disse klimaforskeres beregning af Jordens middeltemperatur havde ingen opdaget det.

Og havde man taget udgangspunkt i 30´erne eller 40´erne, i stedet for den kolde periode i 60´erne, ville man i mange år have talt om en global afkøling. Der ville have været advarsler om Fimbulvinter, fejlslagen høst og hungersnød. II Verdenskrig og opbygningen efter krigen gjorde, at det ikke var nødvendigt at opfinde fjendebilleder og katastrofescenarier, man var ikke moden til IPCC, hvorfor vi først siden 1988 har måtte trækkes med advarsler om GW i en uendelighed, trods det at opvarmningen har været på standby i mere end en halv menneskesalder.

Det er så heldigt, at man kan advare om fænomener, som kan medføre en stigning i temperaturerne eller i det mindste nogle pænt store katastrofer - noget skal man jo have at frygte nu hvor termometret nægter at afsløre sygdom.

Jeg tvivler på, Svend, at du bliver gammel nok til at kunne mærke forandringen andre steder end på din elregning, skattebillet etc.; men man kan jo altid håbe - så du får noget for dine penge, omend det kun er feelgood-effekten ;o)

  • 3
  • 4

Uden disse klimaforskeres beregning af Jordens middeltemperatur havde ingen opdaget det.

Jeg hentydede ikke til at vi skulle kunne være nået til samme bevidsthed om klimaændringerne uden de omfattende videnskabelige observationer, der er gjort. Pointen var at hvad du kunne mærke i dit gigtknæ var rimelig ligegyldigt for hvad fakta var.

Og i øvrigt er det noget vrøvl at ingen ville have opdaget noget. Det er derimod nok sandsynligt at ingen ville have kendt den faktiske årsag til de ændringer de så uden at have et globalt videnskabeligt observeret billede. Som du måske har bemærket så er prognoserne at Danmark kommer lidt at ligge lidt i et smørhul, hvor klimaændringerne ikke bliver så voldsomme. Så med dine "videnskabelige" metoder er det et meget dårligt sted at observere ud af køkkenvinduet. Men der er altså flere steder på jorden, hvor det bestemt ikke er gået hen over hovedet på folk at der sker noget. F.eks. i Arktis.

  • 6
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten