Leder: Vi siger det én gang til – få nu styr på de energiafgifter!
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Vi siger det én gang til – få nu styr på de energiafgifter!

Meget godt kan vi fremhæve Danmark for, når vi sidste år atter en gang satte rekord i produktionen af vindmøllestrøm: 43 procent af vores el hev vi ud af vinden. Men vi er ikke særlig begavede til at få det optimale ud af strømmen.

Danmark har været fremme i skoene med at bygge milliarddyre kabler til udlandet, så vi kan sende el til Norge, når det stormer over landet – og importere, når det er vindstille. Men noget på overfladen så simpelt som at give danskerne incitament til selv at bruge den grønne energi har vi ikke formået.

Som konsekvens sælger vi strømmen billigt til udlandet, når det blæser, og vindmølleejerne må endda i enkelte tilfælde bremse vingerne for at undgå at betale for at komme af med den vindgenererede strøm. Det er helt grotesk, når der samtidig er lystig gang i flammerne på landets kraftvarme- og fjernvarmeværker, som producerer varme til stuer og kontorer – hovedsageligt af træ importeret fra østeuropæiske og nordeuropæiske skove.

Oplagt ville det være i stedet at bruge varmepumper og billig strøm fra vindmøllerne. Når det ikke sker, er det, fordi strøm er belagt med afgifter. Det træ, vi importerer, er derimod ikke blot afgiftsfrit – der er tilskud til at producere strøm med det, så vindmøllerne må stå stille.

Opfordringer til at lave om i incitamentstrukturen har det ikke skortet på – hverken i dette medie eller blandt forskere og branchefolk. For to år siden gentog vi her på lederpladsen et dengang otte år gammelt citat fra Lars Aagaard, direktør for brancheorganisationen Dansk Energi: »Politikerne har sagt, at de vil have masser af vindkraft. Men der mangler en strategi for, hvordan vi skal anvende strømmen, så den får mest værdi.« Citatet er nu ti år gammelt, men stadig kedeligt aktuelt.

De skæve afgifter bliver ved med at være smertensbarnet i dansk energipolitik. Den forrige regering måtte i 2013 helt opgive sin plan om at lægge en smule skat på det importerede træ. Derefter fortsatte den årelange stikken hovedet i busken, godt hjulpet af embedsmænd i Skatteministeriet, som valgte at dele en analyse af afgifterne op i fire dele, som de var fire år om at færdiggøre. Det endte med en teoretisk, økonomisk afhandling snarere end et praktisk redskab for politikerne.

I foråret har politikerne endnu en chance, når de skal blive enige om en ny aftale for Danmarks energi­politik i de næste 10-12 år. Ingeniøren sætter i de kommende uger fokus på de udfordringer, politikerne skal løse i de forhandlinger, der venter.

At få afgifterne til at spille sammen med en ny virkelighed, så de fremmer intelligent brug af strømmen fra de stadigt billigere vindmøller og solceller, er en bunden opgave. Ikke alene fordi importeret biomasse er mindre bæredygtigt end sol og vind; med de nuværende afgifter kan det snart betale sig for solcelleejere at investere i batterier til deres strøm frem for at sende den ud på nettet, hvor den kan gøre større gavn for miljøet.

Selvfølgelig handler energipolitik om andet end afgifter. F.eks. har Danmark brug for nye mål for at spare på energien og en ny ordning til, hvordan det skal ske. Men afgifterne er blevet syltet for længe. Nu går den ikke mere.

Illustration: MI Grafik

Vindel er en hund i et spil kegler: Møllerne leverer strøm som vinden blæser og vi har ikke som Sverige og Norge nogle store vandmagasiner, der leverer vandkraft, når vinden ikke blæser. Vi har derimod en række kraftvarmeværker, hvor vi ikke bare kan stoppe elproduktionen, uden også at stoppe fjernvarmeproduktionen og det ville være dyrt at indlægge varmepunmper i alle huse og urealistisk i etagebyggeriet. Men tilbage til artiklens brændeklynk: Brænde og brændselspiller er også vedvarende energi, men vi har efterhånden fået så mange vindmøller, at vi ikke kan regulere os ud af en overproduktion af el, når vinden blæser. Måske ville det være rimeligst at sætte den fortsatte udbygning af vindel på standby, indtil problemet er løst. Fordi det er en Roskilde Bank løsning at stoppe vindmøller, når det blæser kraftigt, for at forhindre en overproduktion af el.

  • 9
  • 21

Nej - incitament til at bruge grøn energi er der ikke meget af... til gengæld er el-selskaberne begyndt at bruge de smarte elmålere til at spare penge på udbygningen af transmissionsnettet - f.eks. ved at hæve prisen med 83 øre pr. kwh mellem kl. 17-20, således at folk flytter forbruget ud over disse timer, hvor trækket på ledningerne er størst. Var det virkeligt meningen med de smarte elmålere?

-

PS.: men så bliver det jo også sænket med 5 øre i resten af døgnets timer - børnene kan jo bare spise om natten - sådan er det (ironi kan forekomme).

  • 9
  • 8

Der mangler en meget større folkelig oplysning om emnet.

Vi ved jo godt, at det er tåbeligt, at den reneste energiform vi har (El), er den, der er belagt med de højeste afgifter. Ovenikøbet på en måde, der stort set ikke tilskynder at tilpase brugsmønsteret til VE produktion.

Hvis der kunne komme en folkeoplysning om dette, vile jeg mene, regeringen bliver tvunget til at reagere - og ved en mere adfærdsregulerende afgiftsstruktur at flytte mere energiforbrug over på VE.

Jeg vil tro, de fleste danskere tror, vores nuværende afgiftspolitik er ment som en miljøforanstaltning, mens ussel mammon i virkeligheden er den drivende kraft.

Så: Ud og skriv nogle ledere og blogindlæg i andre medier end her - vi ved det godt ;o)

Mvh Flemming

  • 33
  • 1

Nej - incitament til at bruge grøn energi er der ikke meget af... til gengæld er el-selskaberne begyndt at bruge de smarte elmålere til at spare penge på udbygningen af transmissionsnettet - f.eks. ved at hæve prisen med 83 øre pr. kwh mellem kl. 17-20, således at folk flytter forbruget ud over disse timer, hvor trækket på ledningerne er størst. Var det virkeligt meningen med de smarte elmålere?

-

PS.: men så bliver det jo også sænket med 5 øre i resten af døgnets timer - børnene kan jo bare spise om natten - sådan er det (ironi kan forekomme).


Reelt set er det bare en prisstigning for alle borgere.
Men fordi Dong/Ørsted nu et et privatejet selskab (KAPITALISME!), i stedet for et offentligt selskab (UHA NEJ), er de meget villige til at betale mere for præcis den samme ydelse.
Jeg ville syntes det var grotesk, hvis man satte skatten op med 2% for at give offentlige mellemledere en bonus på 1 million årligt - men jeg er nok bare ude at trit med virkeligheden. /sølvpapirshat

I øvrigt har personen, der har fundet på det påskud med tidsbaseret strøm, VIRKELIG fortjent sin bonus. For hold da helt fast, folk er glade for at argumentere for, hvorfor de skal bruge flere penge på det samme...

  • 3
  • 7

.... der stort set ikke tilskynder at tilpase brugsmønsteret til VE produktion.

....
at reagere - og ved en mere adfærdsregulerende afgiftsstruktur at flytte mere energiforbrug over på VE.

Med tarifmodel 2.0 er der ellers ~80.000 private med solceller på den gamle årsnetto afregning der har fået en gevaldig tilskyndelse til at bruge el strømmen når solen skinner da der skal betales transport af alt den strøm man modtager.

Dvs man afregner stadig for strøm og afgifter en års netto men der betales transport efter hvad der faktisk er løbet i ledningerne.

Men solen skinner som vinden blæser og i praksis kan man ikke i en privat husstand flytte ret meget forbrug - og slet ikke fra sommer til vinter.

Så incitamentet er der til at flytte forbruget efter produktionen, men bare ikke praktisk muligt....

  • 4
  • 0

Jeg synes at alt for mange af ING's leder indlæg omkring dette emne, forankrer sig omkring at biomassen ikke er pålagt med afgifter.

ING's indgangsvinkel: "Det er et problem at bio-massen ikke er pålagt afgifter"

Det burde være strukturen omkring el-afgiften der skal debatteres!

Ikke om det skal blive dyrere at være dansker.
Hvilket den evige hylen op om afgifter på biomasse jo vil resultere i såfremt politikerne påvirkes til at vælge den løsning.

Det er hvad jeg opfatter hvad ING's indfaldsvinkel gør;
Påvirker politikerne til at indføre afgifter på biomasse.

  • 9
  • 4

f.eks. ved at hæve prisen med 83 øre pr. kwh mellem kl. 17-20, således at folk flytter forbruget ud over disse timer, hvor trækket på ledningerne er størst. Var det virkeligt meningen med de smarte elmålere?

Det var vel lige præcist det der var formålet med dem, at få flyttet forbruget væk fra spidsbelastningen? Hvad skulle formålet ellers være?

Jeg synes også at netbetalingen er absurd høj og at netselskaberne burde reguleres LANGT kraftigere. Det ændrer ikke ved at højere priser ved spidsbelastning er logisk og godt.

  • 10
  • 0

Hvad er forudsætningerne for dette udsagn:
"med de nuværende afgifter kan det snart betale sig for solcelleejere at investere i batterier til deres strøm frem for at sende den ud på nettet, hvor den kan gøre større gavn for miljøet."

Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan strømmen skulle gavne mere udenfor huset end indenfor.

  • 3
  • 6

Hvad er forudsætningerne for dette udsagn:
"med de nuværende afgifter kan det snart betale sig for solcelleejere at investere i batterier til deres strøm frem for at sende den ud på nettet, hvor den kan gøre større gavn for miljøet."

Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan strømmen skulle gavne mere udenfor huset end indenfor.


Ø-Drift, der skal installeres så mange solceller at der vil være et voldsomt energioverskud om sommeren som ikke kan benyttes.

Altså tabt potentiale af energi produktion.
Lidt som da vi, i juledagene lukkede ned for en stribe vindmøller.

  • 6
  • 0

@Svend
Investeringen/materialerne og arbejdet ved produktionenen af batterierne.
Samt det faktum at noget af den energi der bliver sendt til batteriet vil blive til varmespild.
Hvis det røg I nettet ville naboerne bruge energien med sparet tap I nærmeste transformator. (omend u-endeligt små værdier)

  • 2
  • 0

Men fordi Dong/Ørsted nu et et privatejet selskab (KAPITALISME!),

Her vrøvler du. Dong/Ørsted har intet med de nye variable el(distributions)priser at gøre. De leverer el til Nordpool, på markedsbetingelser i konkurrence med Vattenfall, Eon m.fl.
Det mere spændende er hvorfor distributionsselskaberne altså Radius o.l. nu begynder at snakke om varierende strømpris. Hvorfor gør det det? Jeg vil meget gerne se målte tal for at der er en daglig spidsbelastning der gør at der er brug for en adfærdsregulerende prisvariation.
Næ, der er nok en helt anden grund. De er et koncessioneret selskab og må ikke tjene ekstra penge. Hvad skal vi så hitte på så vi kan blive større? Hvilken tjenesteydelse kan vi så opfinde, som forbrugerne er nødt til at købe? Varierende elpris, helst koblet til markedsprisen som ikke er kendt på forhånd! Nu skal vi ikke bare gange to tal sammen ( elforbrug fra måleren og en fast elpris) en gang om året, nej nu skal vi gøre det hver time ! Det sker 10.000 gange om året. Der skal lige aflæses nogle målerdata. Der skal lige laves nogle nye afregningsprogrammer. Det koster lige lidt mere regnekraft. Det kræver lige lidt flere mennesker.

  • 6
  • 2

Varmepumper har ingen rolle i den danske energi forsyning fordi det er en decentral ofte privatejet enhed som let kan konkurrere med de lokale monopoler.
Disse monopoler er ofte kommunalt eller statsligt ejede med de mest attraktive bestyrelsesposter. Der ønskes ikke konkurrence og der kommer ikke varmepumper før de er store nok til at give mening på kraftværksniveau.
Desværre, men spiller klaveret.

  • 4
  • 2

Ø-Drift, der skal installeres så mange solceller at der vil være et voldsomt energioverskud om sommeren som ikke kan benyttes.


Med et 6 kWp solcelleanlæg på taget, og et nogenlunde normalt sommerforbrug, vil det kræve 3.200 kWh batteri at gemme hele sommeroverskuddet.

Det kræver mindst 240 stk Tesla Powerwall 2 .... som koster 5.500 $ stykket + installation.

Dermed vil der være energi til et traditionelt husstands el-forbrug, hele vinteren - men IKKE til opvarmning.

Ø-drift på solceller er og bliver drømmetænkning på vore breddegrader!

  • 8
  • 0

Ø-Drift, der skal installeres så mange solceller at der vil være et voldsomt energioverskud om sommeren som ikke kan benyttes.


Med et 6 kWp solcelleanlæg på taget, og et nogenlunde normalt sommerforbrug, vil det kræve 3.200 kWh batteri at gemme hele sommeroverskuddet.
Det kræver mindst 240 stk Tesla Powerwall 2 .... som koster 5.500 $ stykket + installation.


Så er der jo ikke noget energi overskud om sommeren, da dette lagres!

Man kunne nu nok nøjes med 10-20 stk Powerwalls og opsætte 36 kwp solceller.
Det vil være meget billigere, dog stadigt voldsomt dyrt.
Men det er der hvor mit postulat om et voldsomt energioverskud opstår.
Det vil nok være i omegnen af 20-25.000 Kwh der må smides væk.

Dermed vil der være energi til et traditionelt husstands el-forbrug, hele vinteren - men IKKE til opvarmning.

Ø-drift på solceller er og bliver drømmetænkning på vore breddegrader!


Som jeg opfatter ovenstående, så er din tolkning af Ø-drift, at det kun er Ø-drift hvis varmen også er dækket ind?

  • 1
  • 1

Med et 6 kWp solcelleanlæg på taget, og et nogenlunde normalt sommerforbrug, vil det kræve 3.200 kWh batteri at gemme hele sommeroverskuddet.

Det kræver mindst 240 stk Tesla Powerwall 2 .... som koster 5.500 $ stykket + installation.

Dermed vil der være energi til et traditionelt husstands el-forbrug, hele vinteren - men IKKE til opvarmning.

Ø-drift på solceller er og bliver drømmetænkning på vore breddegrader!

@Søren Lund.

Det kommer åbenbart an på øjnene der ser.

Punkt 1.
Man skal ikke flytte sommerforbruget til vinter forbruget.
Man skal have batterikapacitet, til at kunne køre 5-10 dage uden sol.
Med et fordoblet solfangerareal fra 6kWp til 12 kWp, kunne jeg få dækket mit el forbrug i huset på 5000kWh fra februar til oktober begge måneder inkl.
For November, December og Januar skulle jeg ud og finde ca. 300kWh for at dække disse 3 måneder.
Man kunne hæve vinklen fra 45 grader til 60grader, for mere vinter input.
Overskuddet fra sommerproduktionen skal bare laves til varme, og det man ikke kan bruge skal bare smides væk.
Jeg skal altså bruge noget strøm i de 3 vintermåneder.
Dette kunne så være en lille generator, eller en form for mobil batterikapacitet.

Punkt 2:
I en anden tråd henviser du til batteripriser i 2025 til 73$ pr kWh når det gælder elbiler, men når det gælder ellagring så er prisen pludselig over 400$, og det er endda muligt til ellagring at bruge brugte elbilsbatterier, hvorimod det omvendte nok ikke er relevant.

Punkt 3:
Med pillefyr, og lavenergi cirkulationspumper, er det begrænset hvad strøm man skal bruge til at drive et varmeanlæg, og hvis man har fjernvarme er det kun cirkulationspumpen der bruger strøm.

Så nej det er ikke drømmetænkning, at det om 5-10år bliver rentabelt at gå ø-drift.
Hvis det nuværende afgiftsystem forbliver uændret, kan rentabiliteten kommer før du aner.

Noget andet er, at min strømudgift stort set bliver afregnet i forbrug af kWh, så jeg kunne sådanset starte med at går i delvist ødrift, og så trække det strøm jeg skulle bruge november til januar.

Som Energistyrelsen skrev, for et årstid siden, så kunne man fra central hold vælge at modarbejde solcellerbatteriløsninger, eller man kunne prøve at vende de private batteriløsningerne til en fordel for det kollektive net ved at bruge dem som et aktiv.

Til orientering er her 5års gennemsnit af min 6kWp solcelleproduktion på AC siden for vinterhalvåret.

Jan: 144kWh, Feb: 253kWh, Marts: 557kWh, Okt: 327kWh, Nov: 198kWh, Dec. 122kWh.

Som det fremgår er det en skrøne, at solceller ikke producere noget i vinterhalvåret.
Mit vinterforbrug er iøvrigt kun en lille smule større end mit sommerforbrug.

  • 5
  • 1

Der blev vasket og tørretumblet meget tøj ;-)

Mit udhus køleskab/fryser bruger ikke meget el om vinteren - det gør det til gengæld om sommeren - men her er der rigeligt eget produceret el.

Brændeovnen klarer 100% af centralvarme vandbåren opvarmning med gulvvarme og store radiatorer.

Varmepumpe luft/vand overvejes med præopvarmning langs udvendig stålskorsten i coax.

Indtil videre er det Ngas til varmtvand og badeværelse varme gennem brugsvandscirk. I princippet har jeg kun behov for varmepumpen til dette - men sådanne små "brugsvandsvarmepumper" er hamrende dyre! Info om prisattraktive VP modtages gerne

  • 0
  • 0

Punkt 1.
Man skal ikke flytte sommerforbruget til vinter forbruget.
Man skal have batterikapacitet, til at kunne køre 5-10 dage uden sol.
Med et fordoblet solfangerareal fra 6kWp til 12 kWp, kunne jeg få dækket mit el forbrug i huset på 5000kWh fra februar til oktober begge måneder inkl.
For November, December og Januar skulle jeg ud og finde ca. 300kWh for at dække disse 3 måneder.


Hvis du kun behøver 300 kWh/mdr i Nov-Jan, må det være fordi du enten får varmen udefra, eller brænder adskillige MWh fossiler eller biobrændsler af på matriklen, i disse måneder.

I så fald er det er jo ikke ø-drift på solceller, vi taler om. ;o)

Der er masser af links til logning af solcelleanlæg. Her kan du se at mandens middelproduktion, som nogenlunde svarer et en gennemsnitlig dansk husstands middelforbrug, uden el-opvarmning, først er i nærheden af at være dækket henne i Marts, og han lukker formentlig først for rumopvarmningen henne i April, og åbner igen henne i Oktober-November.

18.000 kWh regnes som et normalt varmeforbrug, hvoraf 300-400 kWh ligger i sommerhalvåret.

Hvis dette gøres med en COP3 varmepumpe, bliver det samlede forbrug ca 11.000 kWh, hvoraf de 2.000 ligger i sommerhalvåret.

Det ville kræve et ca 14 kWh solcelleanlæg at levere middeleffekten til sådan et forbrug, men da 9.000 kWh ligger i vinterhalvåret (Okt-Mar), vil han behøve 1.500 kWh/mdr i snit i vintermånederne, og nok nærmere 2.000 kWh i Nov-Feb.

Hans nuværende 6 kWp, producerer i snit 140 kWh i Okt-Mar, og kun 63 kWh i snit i Nov-Feb.

Skaleret op til 11 kWh bliver det 257 kWh i snit i Okt-Mar og 115 kWh i Nov-Feb.

Han kunne fordoble solcellearealet, som du foreslår, så DC-effekten kommer op på 22 kWp - men det kræver jo så et temmelig anseeligt tagareal - især hvis de alle skal hælde i optimal retning - men han kan selvfølgelig overdække en god del af baghaven. ;o)

Dermed kan anlægget levere 514 kWh i snit i Okt-Mar og 230 kWh i Nov-Feb.

Der skal således stadig være mindst 6.000 kWh på batteriet, når manden går ind Oktober!

Han skal dermed installere for 2,4 mio $ Powerwalls, for at dække sit vinterforbrug.

Han kan måske få plads til at fordoble solcellearealet endnu engang, hvis han inddrager hele haven, hvormed han kan nøjes med 1,4 mio $ Powerwalls.

Hvis de 9.000 kWh vinterforbrug skal dækkes udelukkende med solceller, skal der, med den profil mandens anlæg leverede i vinteren 2016-2017, skal der installeres 64 kWp solceller.

Med 16% effektivitet, svarer det til et solcelleareal på 400 m^2, som alle skal vende i nogenlunde optimal retning.

Og så har jeg endnu ikke indregnet strøm til en elbil eller to.

Jeg ved ikke hvad 64 kWh solceller, installeret i et husstandsanlæg, koster nu til dags, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så bliver det en eklatant vanvittig elpris, der kommer ud af det.

Det er langt nemmere, billigere og mere oplagt at skaffe el til det danske vinterforbrug med vindmøller, der så kun behøver lagring til kortere perioder - men det kan jo blive et værre spektakel, hvis det absolut skal foregå som ødrift, indenfor folks private matrikler! ;o)

  • 8
  • 0

Som jeg opfatter ovenstående, så er din tolkning af Ø-drift, at det kun er Ø-drift hvis varmen også er dækket ind?


Naturligvis!

Ligesom min fortolkning af ø-drift indebærer at man er dækket ind i både sommer- og vinterhalvåret, og ikke kun i det halvår, hvor det er billigst og nemmest at være i ø-drift.

For hvis man stadig er afhængig af det offentlige forsyningsnetværk i en væsentlig del af tiden, eller til en væsentlig del af forbruget - hvad enten det er gasledninger, elkabler, olietankbiler eller andet, ens forbrug afhænger af, så er man jo præcis lige vidt.

Kan du ikke rammes på din afhængighed af offentlig el, kan du på din afhængighed af offentlig gas, eller på at udlede CO2 eller partikelforurening.

Så hvad skulle formålet dog være med ø-drift, hvis den største, væsentligste (og vanskeligste) del af forbruget, stadig afhænger af forsyninger udefra?

  • 6
  • 0

Ligesom min fortolkning af ø-drift indebærer at man er dækket ind i både sommer- og vinterhalvåret, og ikke kun i det halvår, hvor det er billigst og nemmest at være i ø-drift.

Jeg vil give dig at Ø-Drift dvs selvforsyning med en given vare, betyder at man ikke køber denne vare udefra på noget tidspunkt af året.

For hvis man stadig er afhængig af det offentlige forsyningsnetværk i en væsentlig del af tiden, eller til en væsentlig del af forbruget - hvad enten det er gasledninger, elkabler, olietankbiler eller andet, ens forbrug afhænger af, så er man jo præcis lige vidt.
..
.
Så hvad skulle formålet dog være med ø-drift, hvis den største, væsentligste (og vanskeligste) del af forbruget, stadig afhænger af forsyninger udefra?

Skal det læses således; At du betragter Ø-drift lig 100% selvforsyning med alt?
Inklusive fødevarer, skoler og hospitaler.

For mig er det ok at sige man er selvforsynende, Ø-drift, med enkelt elementer, om det så er løg, æg eller strøm.

Kan du ikke rammes på din afhængighed af offentlig el, kan du på din afhængighed af offentlig gas, eller på at udlede CO2 eller partikelforurening.


Hvorfor skal man absolut rammes?
(er der en religion der tilsiger at det skal være dyrt at være dansker?)

Ville det ikke være mere oplagt at sikre at varer fra "fællesskabet" ab forbruger altid er billigere end forbrugeren selv kan/gider producere den til?

230-280 øre/kwh for strøm er ikke samfundsøkonomisk rentabelt.
Det viser disse energi debatter med al tydelighed, prisen for Ø-drift på strøm er tæt ved at opnå rentabilitet og der forventes yderlige prisfald på komponenterne, samtidigt med at der varsles prisstigninger på transmissionsomkostninger på el.

Nuværende regering har set lyset, de vil sænke elafgiften med 25 øre og dermed forbliver vi i lejet 230-280 øre/kwh om 3 år. i stedet for 250-300 øre.
Det sælges som en skattelettelse til folket, men i virkeligheden går øvelsen nok snarere ud på at sikre at solcelle/batteri løsninger forbliver urentable.
Om de 25 øre er nok vil tiden vise.

  • 1
  • 1

Skal det læses således; At du betragter Ø-drift lig 100% selvforsyning med alt?
Inklusive fødevarer, skoler og hospitaler.


Nej - selvfølgelig ikke - men ø-drift giver i min verden ikke mening, hvis man bare lægger den tunge del af energiforbruget, over på en anden (og mere forurenende) energivare.

Eksempelvis kunne man jo springe over, hvor gærdet er endnu lavere, ved at tilføje et gaskomfur og en gasvandvarmer, som man kun bruger i vinterhalvåret.

Så er man jo stadig ikke ude over stadiet [selvforsynende, når solen skinner], og det hjælper hverken dig selv eller samfundet nærmere målet om at blive uafhængig af fossiler.

Hvad skulle idéen med ø-drift så være?

Hvorfor skal man absolut rammes?
(er der en religion der tilsiger at det skal være dyrt at være dansker?)


Nok kun hvis man fanatisk tilstræber at blive fri for det offentlige forsyningsnet.

Selv tror jeg på at landets energiforsyning bedst løftes i fællesskab - både nationalt og internationalt - så jeg tror ikke på at nogen, i det lange løb, kan være tjent med at "vende ryggen til" vores, i øvrigt særdeles velfungerende, offentlige forsyningsnet.

Jeg opfordrer blot politikerne til at holde op med at skamride energiforsyningen med horrible, ulogiske afgifter, som på ingen måde gavner systemet - og noget tyder på at vi langsomt nærmer os et niveau af forståelse.

Hvis det sker, er der jo nok heller ingen, der længere finder det interessant at spekulere i ø-drift.

  • 10
  • 0

Hvis det sker, er der jo nok heller ingen, der længere finder det interessant at spekulere i ø-drift.

Bingo! ! - Ø-drift vil aldrig være andet end planøkonomi - måske blandet med lidt anakroistisk hippie-kultur ;o)

Igen: De der styrer vores energi(plan)økonomi er simpelthen enten så dumme, eller for foblændede af den nuværende tilstands¨cash-flow, at de nægter at tage skyklapperne af.

Fjern al afgift på el (som jo i bund og grund ikke er en energiform, men blot et transportmedie) og læg den på brændslerne til at lave el i stedet for.

Så vil vi aldrig mere se elprisen gå i negativ og vindmøller behøver ikke stå stille til fordel for kulfyrede kraftværker. Kniber det så med provenuet i forhold til nu, er det jo i virkelighedenen succes.

mvh Flemming

  • 6
  • 1

Så hvad skulle formålet dog være med ø-drift, hvis den største, væsentligste (og vanskeligste) del af forbruget, stadig afhænger af forsyninger udefra?

@Søren Lund
Formålet kunne jo være, at ø-drift på sigt er en billigere løsning, så det privatøkonomisk er attraktiv.
Jeg er så træt af, at blive blanket af, af alle disse monopol ligenede systemer, som man mere eller mindre nødtvunget er tilsluttet.
førhen var det Telefoni og bredbånd, hvor man f.eks var låst til TDC kobber.
Nu er tiden snart kommet til elnettets kobber også får konkurrence.

Det koster 10øre/kWh til energienet, 30øre/kWh til distributionsnettet, og el koster 40øre/kWh. Det giver 1kr/kwh med moms men uden afgift.
Hvis jeg med solceller og batteridrift kan gøre det billigere, så gør jeg det.
Det kan da godt være, at jeg må omlægge nogle vaner om vinteren, for at få mit vinterforbrug ned, men det er der vel ikke noget galt i.
At du ikke vil kalde det ødrift , fordi varmen kommer fra et pillefyr, er fint med mig.
Jeg har solceller, solvarme, LV varmepumpe og pillefyr, og det vil glæde mig at kunne tilføje et batterilager, så jeg kan blive selvforsynende med el.
At jeg måske kommer til at bruge100l benzin på en lille generator i vinterhalvåret kommer jeg ikke til at ligge søvnløs af.
CO2 bidraget derfra vil alligevel ligge langt under hvad det kollektivenet kan tilbyde ii mange år fremover.
Besparelsen vil måske ikke stå mål med besværlighederne, men jeg vil da kende min udgift til strøm mange år frem, og være uafhængig af hvad end der bliver vedtaget af tåbeligheder i forhold til det kollektivenet.
Og ikke mindst så vil jeg nyde at være stort set selvforsynende med strøm, noget der for få år siden var utænkeligt.
Jeg kan endda køre på min egen "overskudsstrøm" strøm om sommeren i min elbil, og nøjes med at lade ved min arbejdsplads om vinteren.

Det kan godt være at vindmøller passer meget bedre ind i det danske energisystem end solceller gør, men når der skal være så mange forskellige aktører ind over der hver skal have en bid af kagen, så bliver varen for dyr, el-afgifter eller ej.
Nu hvor PSO er kommet indover skattebilletten, så betaler jeg til den grønne omstilling der.
Det må være nok.

  • 2
  • 5

@Niels Abildgaard

Tak for linket.

Det ser dog lidt dyrt ud, når jeg kun skal bruge omkring 300kWh el om året.

Nu er det ikke noget der skal bygges nu, men måske om 5 år, så kan jeg håbe på at der er kommet gang i V2H udviklingen, så jeg kan bruge min elbil, som backup.

  • 1
  • 1

Jeg opfordrer blot politikerne til at holde op med at skamride energiforsyningen med horrible, ulogiske afgifter, som på ingen måde gavner systemet - og noget tyder på at vi langsomt nærmer os et niveau af forståelse.

Hvis det sker, er der jo nok heller ingen, der længere finder det interessant at spekulere i ø-drift.


Ganske enig.

Men vores politikere er sløve, og rentabel Ø-drift m. 12Kwp solceller, 20Kwh batteri, rapsolie-generator koblet som kraftvarme er til at lave i dag. (måske biogas-generator?)

Hvis vores politikere bliver ved at sove, så vil vi se den slags blive udbredt.

Vi får oven i købet højere elpriser som følge af de planlagte HVDC kabler til udlandet, især UK vil trække priserne op.
Dertil kommer der en del store datacentre som vil gøres deres til at elprisen stiger.
Transmissions omkostningerne kender også kun 1 vej, op.

Jeg tror ikke de midlertidige 25 øre afgiftssænkning er nok til at kompensere for disse prisstigninger.
Men vi ved at prisen på solceller og batterier vil falde.

Personlig spådom:
Sover politikerne også om 5 år vil de som vil sælge Ø-drift udstyr få kronede dage.

  • 2
  • 1

Det hvad Sven skriver er da ikke helt tosset, for der findes da mange rundt om i verden der hellere vil bruge den strøm de selv har produceret, fremfor at sælge den overskydende strøm til el leverandøren til en lav pris og når man har brug for strømmen derhjemme, ja så skal man betale en meget højere pris.

Det det i første omgang handler om er at kunne dække så meget af forbruget i de timer hvor elprisen er højest.

Så regnestykket er, hvad får jeg for den strøm jeg leverer til det offentlige el net og hvad skal jeg betale når jeg har brug for strømmen og selvfølgelig hvor meget strøm jeg normalt bruger i den periode, for meget større behøver batteriet ikke være.

Det eneste man skal være opmærksom på er at den poverwall man køber også kan levere 3 faset strøm, for ellers har man kun et batteri til den ene fase i huset.

I øvrigt giver en el leverandør i Canberra Australien $1 I kredit for hver kWh de må bruge af kundernes batterier. Canberra switches on its own Big Battery – 1MW of household variety demand response - One Step Off The Grid | One Step Off The Grid https://onestepoffthegrid.com.au/canberra-...

  • 1
  • 1

Giv et bundfradrag på 2-3.000 timer til fjernvarmeselskaber, der bruger varmepumpe til at fremstille varme med!

Det vil betyde at man kun bruger el, når der er overkapacitet, og uden at belaste statens behov for afgifter. Samtidig kan varmepumper blive rentable med få drifttimer

  • 0
  • 0

Status - set fra en forbrugers synspunkt:

Når foråret kommer, er det tid til den sidste del af en totalrenovering af huset, og så skal det endelig besluttes hvilket opvarmningsform der skal installeres.

Huset er nu højisoleret med gulvvarme overalt, så det er forberedt til stort set alle valg. 800m brineslange er lagt som forberedelse til jordvarme, og både brændekomfuret og kolonneovnen er optimeret til fortsat drift med brænde samtidig med en god tilvækst af fortsat gratis forsyning af brænde.

Jer er ikke 20 år længere, men så længe jeg kan ligge i sengen uden krykker er brændehugning ikke noget problem. På et tidspunkt begynder alderen nok at gnave hvilket også påvirker valget.

Fyret kan opgraderes med noget automatik til smartere drift. Kan jeg ikke selv, kender jeg en smed der kan til en beskeden pris. Omkostningerne og udsigt til fortsat gratis brænde vejer tungt i overvejelserne. Den største ulempe er at fyret skal fodres, hvilket sætte begrænsninger for hvor længe vi kan være væk fra matriklen.

Ingen kender fremtiden, og en varmepumpe vil alt andet lige lette hverdagen hvis helbredet skulle svigte, men the dark horse er de samlede elpriser. Uanset hvor hårdt man trykker politikerne på maven for svar på eludviklingen, får man bare torskeblikket. Når man spørger i vest får man svar i øst.

Der jongleres med tilskud og lempelse af punktafgifter som bare udskifter den ene afhængighed med en anden, som til hver en tid kan ændres med et pennestrøg. Solcelledramaet er stadig i frisk erindring. En elpolitik der er renset for tilskud og afgifter til privates basale behov, vil efter min opfattelse også være til gavn for hele samfundet. Det bliver bare ikke i min levetid.

Andres erfaring i lokalsamfundet spiller også ind, da jeg har stor tiltro til deres dømmekraft. Status er derfor at pilen overvejende peger på opvarmning med brænde i de næste mange år.

  • 3
  • 1

Status er derfor at pilen overvejende peger på opvarmning med brænde i de næste mange år.

Status er vel, at du, for hver dag du venter, går glip skøn, billig og vedligeholdelsesfri jordvarme. Tillykke i øvrigt med at du har gjort alt det rigtige i din løbende vedligeholdelse og forbedring af boligen med slanger i både gulve og have. Selve jordvarmeanlægget lyder som om, det er ren plug-and-play herfra. Hvis du også har solceller og gerne vil udnytte din hjemmelavede strøm bedst muligt, er en inverter / behovsstyret varmepumpe at foretrække, fordi dens jævne elforbrug er bedre for dit direkte egetforbrug end et on-off system. I år er der 63øre rabat på elektriciteten og det stiger til 75øre pr kWh til elopvarmede helårsboliger, og det får du også glæde af, når du får en bil, der kan lades op.
Lederen går til rette med politikernes nøl ift at få gang i elektrificeringen af varmeforsyningen på samfundsniveau, dvs fjernvarmeværker mm, men for private er den stærkt reducerede elafgift en meget god grund til at komme i gang med både varmepumpe og elbil.

  • 3
  • 2

I år er der 63øre rabat på elektriciteten og det stiger til 75øre pr kWh til elopvarmede helårsboliger,


Mads, den info er gået helt hen over hovedet på mig.
Er det en del af de midlertidige 25 øres nedsættelse, eller er det en permanent sænkning der står udenfor de 25 øre?

Hvis de 25 øre gøres permanente og afgiftslettelsen for elvarme (over 4.000 Kwh) stiger fra 63 øre til 75 øre/Kwh (dvs 100 øre rabat ift nuværende elpris i et ikke elopvarmet hus)

Så er vi ved at være der hvor man kan overveje om gasfyret, når udtjent, skal konverteres til VP og fossilbrænderen til en elbil.

Men der er stadigt et lille nøk ned til træpille fyret, brænde er stadigt billigst.

  • 1
  • 0

Mads: Jeg er ikke mangemillionær.

Enten kan du ikke regne eller også ignorere du bevidst hvad jeg skrev. Uanset hvor billig el bliver kan det ikke konkurrerer med gratis brænde.

Det er usikkerheden om elafgifterne der har udsat beslutningen om varmepumper. Nu er det for sent, da jeg som pensionist ikke kan forvente investeringen bliver rentabel.

I lokalområdet hvor jeg bor ser jeg en løbende udskiftning fra oliefyr til noget andet, hvor fastfyring i en eller anden form, forsætter i et tempo der giver varmepumperne baghjul. Det gælder også folk langt fra pensionsalderen, så der er andre faktorer end tidshorisonten der spiller ind.

Solceller er helt fint, men med stråtag skal der findes andre løsninger, bl.a. fældning af læhegn for at få tåleligt solindfald. Det kommer bare ikke til at ske ad praktiske og æstetiske hensyn.

Elbiler, solceller, invertere og ændringer til ladefaciliteter koster også penge. Jeg er stadig ikke mangemillionær, og længen skal også i nær fremtid have nyt stråtag.

Sidst, men ikke uvæsentlig. Et samfund består af individer. Ignoreres dette er samfundsnytten, som du plæderer for, reduceret til hvem der skal have retten til at stikke snablen i din privatøkonomi.

  • 4
  • 1

Har man lov til selv at bestemme at udskifte gasfyr eller fjernvarme til elvarme?


Ja, dvs nej ,,,, eller måske.

Hvis der ikke er tilslutningspligt, så bestemmer du selv.

Hvis der er tilslutningspligt kan man søge om at denne ophæves, det kan lade sig gøre såfremt visse krav overholdes, inklusive dokumentation for at kravene overholdes, og dermed få lov at registrere dit hus som el opvarmet.

Dog kan det vise sig umanerligt svært at få lov, såfremt byrådspolitikere og embedsværk har personlige følelser for forsyningsselskabet.

  • 2
  • 2

Dog kan det vise sig umanerligt svært at få lov, såfremt byrådspolitikere og embedsværk har personlige følelser for forsyningsselskabet.

Det behøver jo ikke at være personlige følelser.

Hvis der er vedtaget forsyningspligt, så er det jo typisk fordi et flertal har besluttet at foretage en stor fælles-investering, der skal betales over mange år.

Hvis man f.eks. har lavet en stor fælles-investering i et fjernvarmenet/-værk eller et gasnet, og regnet med en tilbagebetaling over 30 års forbrug for 20.000 borgere, så får man jo et problem hvis de 10.000 bare melder sig ud inden investeringen er betalt.

Skal de 10000 tilbageværende så bare betale dobbelt så meget for varmen/gassen i de resterende år?

  • 4
  • 1

Hvis man f.eks. har lavet en stor fælles-investering i et fjernvarmenet/-værk eller et gasnet, og regnet med en tilbagebetaling over 30 års forbrug for 20.000 borgere, så får man jo et problem hvis de 10.000 bare melder sig ud inden investeringen er betalt.

I princippet ja.

Når et mindretal ikke har tillid til at et projekt er økonomisk bæredygtigt, i private sammenhænge kan takke nej til tilbuddet, bør et offentligt projekt ikke have større vægt.

Det er ikke mindretallet der skal hænge på regningen bare fordi flertallet sov i timen.

Morale: Indlad dig aldrig i et projekt du ikke kan overskue, og lad aldrig grådigheden overskygge din sunde fornuft.

  • 1
  • 2

Hvis der er vedtaget forsyningspligt, så er det jo typisk fordi et flertal har besluttet at foretage en stor fælles-investering, der skal betales over mange år.

I det nuværende politiske klima, hvor liberale værdier synes at være mere værd end samfundets, vil fælles projekter altid give udfordringer.

Problemet er jo det enkle at individuelle valg ikke nødvendigvis er til gavn for andre end individet.

Hvis meningen med et samfund er at vi indretter det på en måde så flest muligt får mest muligt ud af de ressourcer vi har til vores rådighed, så er fælles løsninger oftest de, der vinder.
Og ja, så må vi en gang imellem acceptere at det ikke tilgodeser alle individuelle ønsker.

I sidste ende skal der være en balance mellem de to hensyn. Og det er et politisk spørgsmål, hvor den balance bør være.

Med hensyn til ovensåtende eksempel, så sætter Varmeforsyningsloven grænser for alle forbrugere med et effektbehov over 0,25 MW.
Disse kan kun melde sig ud, hvis samfundsøkonomien tilsiger det. (Hvilket er et udtryk for om samfundet vinder eller taber på et givent projekt)
For øvrige er det bestemmelser I lokalplaner, forblivelsespligt mv. som kan regulere området.

Imidlertid viser erfaringerne at på de gas og fjernvarmenet, hvor sådanne bindinger findes, at det kun er et meget lille antal, forbrugere som ønsker at koble sig fra.
I sidste ende styret af at det er billigst at blive på nettet.

  • 2
  • 1

Det er selvsagt på værker hvor der IKKE er bindinger, at vi kun ser et fåtal der ønsker at koble


Mon der er sammenhæng med "fåtal" og det at et gasfyr/fjernvarme unit har lang levetid, samt at det kun sjældent kan kan svare sig at skifte varmekilde i utide?

Hvorfor skifte noget ud der kan leve 10 år endnu, hvis levetiden på det nye er 20 år og skal bruge 12 år på at tjene sig hjem, så venter man da til skidtet går i stykker.

Hvis man ikke har en strategi klar når skidtet bryder ned, så er det oplagt for de fleste bare at fortsætte som man plejer.

  • 1
  • 0

Vindmøllerne står stille, imens varmen / energien kommer fra importeret affald, det er vel ikke målsætningen med det grønne samfund.

Jeg synes også at det er foruroligende, at der bliver postet en masse gode penge i fjernvarmen
fordi :

Alt nybyg skal overholde BR 18 ( det vil ikke svare sig at udvide nettet / flere kunder ).
Renovering vil minske forbruget på værende net ( tabet i rør-nettet på 15 til 40% vil vokse drastigt ).
Styrkning af el-net til el-biler og opvarmning, gør rør-nettet overflødigt.
Afgifter / tilskud har gjort, at fjernvarmeværkerne har lavet ( i min optik) forkerte investeringer,( dette medfører desværre at fjernvarmen, med vold og magt, vil prøve at holde skuden flydende ).

At blive løst fra stavnsbåndet, bliver nok en svær opgave desværre.

  • 1
  • 2

BR18 huse
Individuelle varmepumper taber stort til fjernvarme fordi:

Det er billigere, alt inklusive, at etablere fjernvarme.
Levetiden for fjernvarme er 2-3 gange så llang som lokale varmrpumper.

Fjernvarme kan distribuere varme som ellers ville gå til spilde.
Hvis varmen skal produceres på varmeværkey kan det gøres til en brøkdel af prisen for el til de lokale varmepumper. Også når vi ser bort fra afgifter.

  • 4
  • 1

Flemming: Det gælder kun etagebyggeri og tæt bebyggelse nær fjernvarmeværket. For alle andre i eksisterende boliger er fjernvarme uinteressant.

  • 3
  • 3

BR18 huse.. Om vi tar udgangspunkt i et 200m2 hus, er forbruget til opvarmning 35 kWh/m2 dvs. 7000 kWh /år

Individuelle varmepumper taber stort til fjernvarme fordi:

Det er billigere, alt inklusive, at etablere fjernvarme.

I følge Dansk fjernvarme, er middellængden af rør ( hoved + stikledning ) ca 32m pr bruger.
Det skulle ikke undre mig om prisen i middel er et par tusind kroner pr meter, ( levetiden måske mindre end 50 år)

Alu-kabel 4*150m2 koster ca 100 kr /m, har en levetid på 100 år++ og kan bære ca 125 kW.
Hvis vi regner forbruget til 1200 kWh vintermånedener , sker følgende : 1200/ 30 / 24= 1,67 kW konstant over døgnet om der er etableret varmepatron.
Om der er varmepumpe med cop 2,5 ( vinter ) bliver det 1,67 / 2,5 = 0,7 kW hvilket medfører at der kan kobles 125 / 0,7 = 180 boliger til samme kabel.
Med passende transformer afstand kan tabet minimeres til et par procent, ( tabet i fjernvarmerørene er større end forbruget i boligen)

Fjernvarme kan distribuere varme som ellers ville gå til spilde.
Fint nok ( helt enig ). Der er dog den hage ved det at: Industrien optimerer hele tiden, mindre spild. Genbrug mindsker mængden af affald der skal brændes.

Hvis varmen skal produceres på varmeværkey kan det gøres til en brøkdel af prisen for el til de lokale varmepumper. Også når vi ser bort fra afgifter.

Hvis de kunne få styr på afgifterne, vil det sansynligvis være billigst med varmepatronen ?.

  • 0
  • 2

Hvis varmen skal produceres på varmeværkey kan det gøres til en brøkdel af prisen for el til de lokale varmepumper. Også når vi ser bort fra afgifter.


http://www.danskfjernvarme.dk/viden-om/sta...

Fjernvarme årligt 15623,-

Varmepumpe 17452,- ved elpris 1,59/Kwh dvs det er inkl afgifter og moms
elpris uden stat, er omkring 80 øre/kwh.

En fredags træt & løs hovedregning baglæns siger omkring 12.000 årligt for luft/vand VP'en uden staten.

Hvilket er ca 3.000 mindre end fjernvarmen.

  • 3
  • 2

Magnus.
Det er investeringen i varmepumpen som gør den store forskel til fjernvarme.
Varmepumpen er dyrere sy installere og har kort levetid.
Hvor har du indregnet det forhold i din opstilling ?

  • 3
  • 0

Flemming

Etablering af fjernvarme-net koster koster i min optik mere end individuelle løsninger:

Gennemsnits-længde rør * pris/m + stort varme-tab + varme-anlæg, bliver en dyrere løsning, end lokal varmepumpe.
Omkostning af kortere levetid for varmepumpen, kan sansynligvis holdes op imod, drift og vedligehold af fjernvarme.

  • 1
  • 2

Jeg opfordre dig til referere mere præcist, så vi ikke skal spilde tid på at korrigere helt faktuelle oplysninger.


Jeg vil godt indrømme at jeg ikke nærlæste alt, men umiddelbart står der jo:

"Tabel 2 viser en sådan sammenligning for 2017 for nye anlæg, dvs. såfremt der skal etableres en opvarmning i et ny-udstykket boligområde eller i en bolig, hvor opvarmningsformen skal etableres på ny"

Jeg konstaterer dermed at fjernvarmens udgivelse er noget rodet.

  • 2
  • 1

Allerede i indledningen nævnes det vægtede gennemsnit på 12.700 for 2017.


Citat fra fjernvarmen linket.
"Den gennemsnitlige varmepris for at opvarme et standardhus er 13.273 kr./år, når der ikke tages højde for selskabernes størrelse."

Hvordan kan man vægte et gennemsnit til 12.700 når man senere skriver 13.273 ?

Dertil kan jeg ikke findet stedet hvor det fremgår om tallet er inklusive eller eksklusive Afskrivning af Fjernvarme unit samt årligt tilslutningsbidrag. Kan du præcisere?

  • 1
  • 2

Det ville blot resultere i import af el produceret på afgiftsfri brændsel i udlandet.

HVDC forbindelser til udlandet, vil resultere i større import af el produceret af vandkraft i nord til solceller i syd, ( om der er behov for det ).
El produceret på fossil brændsel er der ingen fremtid i.

  • 1
  • 0