LEDER: Vi kan ikke have en Microsoft-chef i spidsen for Danmarks digitalisering

Selvom Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, har vi været uden nogen fælles plan for digitaliseringen i mere end et år, siden den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløb 31. december 2020 og indtil for få dage siden.

Her præsenterede regeringen endelig sin længe ventede (og forsinkede) plan for den videre digitalisering af Danmark, og selvom man kan mene både godt og skidt om de 70 siders digitale ambitioner, så står en ting lysende klart: S-regeringen har inviteret erhvervslivet helt ind i maskinrummet på et niveau, der giver strategien et massivt troværdighedsproblem.

Sammen med strategien annoncerede en række S-ministre nemlig et såkaldt digitaliseringsråd, der skal følge indfrielsen af de digitale ambitioner for Danmark, og rådgive regeringen om, hvilket it-initiativer og teknologier, der skal satses på i fremtiden.

I spidsen for rådet har man valgt at placere Nana Bule, der er administrerende direktør for Microsoft Danmark og Island, og i virkeligheden kunne man stoppe med at skrive her, for problematikken giver sig selv.

Regeringen har valgt en person, der lever af at sælge it- og digitaliseringsløsninger til den offentlige sektor, til at rådgive om, hvorvidt der er brug for at købe flere it-og digitaliseringsløsninger, og hvordan de skal se ud.

Erhvervslivet skal naturligvis være repræsenteret i sådan et råd - naturligvis også i form af kompetente teknologivirksomheder som Microsoft, der leverer glimrende løsninger, som mange er glade for. Men formanden for sådan en institution bør være uangribelig - og som minimum ikke leve at sælge den vare, man skal rådgive om status på implementeringen af.

Det er bestemt ikke fordi, det skorter på andre kandidater i form af kommercielt uafhængige videnskapaciteter indenfor offentlig digitalisering. Så sent som i 2018 etablerede IT-Universitetet i København et nyt forskningscenter for offentlig it, og det er befolket af tunge profiler, der kunne have været oplagte bud på formænd for digitaliseringsrådet.

Professor Bent Flyvbjerg er således blandt verdens førende forskere indenfor de store it-projekter, der så ofte løber løbsk for den offentlige sektor herhjemme. Centerleder Jens Schmidt sidder i forvejen i statens it-tilsyn og har erfaring fra både den akademiske verden på ITU, hvor han sidder i dag, og den private it-branche, hvor han har været chef for det tidligere CSCs offentlige samarbejder. Professor Brit Ross Winthereik bedriver vigtig forskning i det, der vel må være kernen i regeringens strategi: Hvordan påvirker digitaliseringen borgerne?

Alle er oplagte kandidater til at sidde for bordenden, når regeringen skal have løbende input til, hvilke teknologier man skal satse på, hvor man skal satse på dem, og hvad man kan forvente at få ud af dem. Og vigtigst af alt: ingen af dem lever af at sælge teknologi til det offentlige og har altså ingen interesse i at presse flere nye løsninger igennem til egen virksomheds fordel.

Det er endnu ikke meldt ud, hvem der ellers skal sidde i det nye digitaliseringsråd, og man kan kun håbe på, at mange af de resterende pladser bliver besat af uafhængige eksperter og kloge hoveder uden åbenlyse interessekonflikter.
Indtil videre ligner det blot en manglende forståelse for, at digitalisering som alt mulig andet i denne verden også styres af købere og sælgere og kolde kontanter.

»Jeg ser frem til at følge arbejdet med strategiens vigtige initiativer og rådgive regeringen om de nye digitale muligheder,« lød det fra den danske Microsoft-direktør, da den nye strategi blev præsenteret. Det samarbejde forstår man godt, at hun glæder sig til./adf