LEDER Vi kan ikke bygge os ud af energikrisen

Illustration: Ingeniøren

En skamstøtte over misforstået klima- og energipolitik - som i dag står endnu tydeligere end nogensinde - finder man i et svar fra klimaminister Dan Jørgensen til Folketinget fra starten af 2020, hvor ministeren nedtonede behovet for at energieffektivisere, når det gælder strømforbrugende enheder som datacentre. Der er ingen CO2-gevinster at hente, når nu det danske elforbrug bliver 100 pct. baseret på VE i 2030, argumenterede ministeren. Han ignorerede her gamle dyder om at energiforsyning også handler om forsyningsstabilitet og priser.

For det er præcis hæderkronede gevinster ved en klog planlægning, som er dukket op igen. Ikke set siden 1970'ernes energikriser har jorden brændt mere under vores høje energiforbrug som ganske vist ikke ligger på niveau med helt ekstreme niveauer som Bahrain, Singapore eller Island, men som alligevel ligger i den høje ende.

Læs også: Læserne: Sådan kan vi spare på strømmen

Det er uomtvisteligt at ganske almindelige danskere nu er ramt hårdt på pengepungen af en energikrise, som ingen havde kunnet forestille sig for blot få måneder siden som følge af et kompleks af samspil, hvor krigen i Ukraine og et relativt lavt vandniveau i de skandinaviske magasiner spiller en stor rolle. Elprisen banker i vejret, og det er ikke usandsynligt, at engrospris pr. kwh kommer op på fire kroner til næste år - hvilket resulterer i en slutpris for forbrugerne på 8-9 kroner.
Måske rækker konsekvenserne længere ud end den private pengepung. I Norge forventer myndighederne, at truslen om mangel på strøm er så overhængende, at der er op til 20 procents risiko for tvangsudkobling eller -reduktion af strømforbrugere allerede til foråret. På sigt kan manglen på strøm endda koste menneskeliv, advares der om.

Sagen er altså, at business as usual er aflyst. Intet tegner til, at gassen fra Rusland vender tilbage til tidligere omfang indenfor en overskuelig årrække, franskmændene døjer med gamle atomreaktorer, der også er ramt af lav vandstand i floderne. Tyskerne nedlægger de fleste af deres ditto, og har en beslutning om at lukke kulkraftværker i 2030 selv om landet dog pt. fyrer op i dem igen. Der er virkelig grobund for en ægte udgave af nødvendighedens (spare)politik, når elsamfundet de kommende år for alvor sætter ind med flere varmepumper, elbiler, aircondition, eldrevne processer i industrien og ptx-anlæg. Alt tyder på at den forventede udbygning med vedvarende energi ikke vil slå til.

Eksemplerne på et stigende pres på vores energisystemer står i kø: allerede nu er ptx-projekter med elektrolyse på op til 7 GW på vej inden 2030, hvilket er langt mere end Energistyrelsen forventer i sin fremskrivning. Her lyder prognosen på 254 MW elektrolyse frem til 2035. Samtidig går udbygningen med landbaserede vindmøller historisk langsomt og planlagte havvindmøller ved Omø Syd og Hesselø bliver yderligere forsinkede. Og branchen er generelt i oprør over nye regler om at ejere af VE-anlæg fra næste år selv skal betale for tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

Der er altså mere end nogensinde behov for, at vi også kigger på vores energiforbrug og ikke alene tegner et billede af sol og vind som det eneste svar på grøn omstilling. Her er fraværet af politisk lederskab himmelråbende. De mange gode intentioner i klimapartnerskaberne skal ud og leve: Der skal effektiviseres i byggeriet og industrien, flere bygninger skal isoleres og energistyres intelligent, langt mere overskudsvarme fra industri, supermarkeder og rensningsanlæg skal udnyttes til opvarmning af danskernes huse. Oven i det kan man tilføje, at alle grene af transporten - færger, tog, busser, og lastbiler - ikke bare skal elektrificeres, men også effektiviseres, mens vores dataforbrug skal holdes i ave, hvis vi skal undgå et eksplosivt elforbrug herfra.

Det er bestemt ikke småjoule, der kan hentes på den konto. Det internationale Energiagentur, IEA, har tal, der siger en hel del om hvor meget verden fråser med energi. En tredjedel af den CO2-reduktion, der er nødvendig, hvis vi skal nå de globale klimamål, kan ifølge IEA komme fra forbedringer i energieffektivitet. Faktisk kan vi fordoble gevinsten af øget effektivitet, hvis vi ellers strammer os an, vurderer IEA - op til en forbedret årlig forbedret energieffektivitet på fire procent.

Hvis 2020’erne skal huskes som det ambitiøse årti og ikke business as usual, skal vi selvfølgelig også øge vores ambition for udbygning med sol og vind og ikke mindst lagringen af energi herfra. /hm/

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Løsningen har de sidste 20 år været, og er, stadig ligetil. Det eneste spørgsmål er hvor meget de danske forbrugere får lov til at overbetale før vi når dertil.

Et industriland kan ikke fungerer uden stabil energi leveret når der er brug for den. Lige meget hvad fantaster som Dan Jørgensen og Brian Vad prøver at sælge (for egen vind-ings skyld!?) kommer det ikke til at ske uden massivt brug af enten fossiler og træ sejlet ind ved dieseldrift langvejs fra, eller atomkraft.

Hvornår tager ingeniøren sig sammen og kommer med en dybdegående artikelserie om emnet? Der er faktisk muligt at finde danskere der er reelle eksperter i traditionel atomkraft og delelementer heraf, og som gerne deler deres viden.

  • 35
  • 56

Løsningen har de sidste 20 år været, og er, stadig ligetil.

Kære Rasmus,

Nej det er ikke løsningen - det er en løsning af mange tekniske muligheder. Den hjælper bare overhovedet ikke inden for den tidsramme vi har brug for og har for mange ulemper.

Atomkrafts labile problemer med lange opførselstider og høje omkostninger har været kendt de seneste 70 år, og er igennem de seneste 20 år blevet understreget i Europa. Atomkraft har sin plads i verden og skal hjælpe os med klimaet, den er bare ikke relevant i Dansk kontekst, vi har bedre og billigere tekniske løsninger.

Til det som lederen påpeger er den tværtom totalt uduelig - de lange planlægningstider og de lange opførselstider gør den totalt uanvendelig til at løse noget med her og nu, og ville tværtom stoppe vores grønne investeringer til stor skade for den igangværende omlægning, imens vi så står stille i 20-25år - det skal vi netop ikke.

Atomkraftens mange ulemper gør den uanvendelig til at løse noget for Danmark, men det er specielt prisen og projekt-tiden man kan ryste på hovedet over.

  • 56
  • 28

Tak for et godt indlæg. Jeg er helt enig.

Politiske visioner overstiger langt politisk handlevilje. Det er beskæmmende. Det er måske på tide at tale om dovne politikere. Man vil gerne sige de rigtige ting, man vil mægtig gerne genvælges på dette, men når det kommer til at arbejde for dem, kniber det gevaldigt med offerviljen.

Hvorfor er der fortsat ikke pant på dåser og flasker i Sydeuropa, hvor er EU? Vi har haft det i årtier.

Hvorfor er vaskepulver æsken kun halv fuld? Det bør være ulovligt at spilde emballage og transport i den grad.

Hvorfor skal politikerne flyve til klimatopmøder? I Mette Frederiksens tilfælde til klimatopmøde i Glasgow i 2022 oven i købet med privatfly. Onlinemøder? https://jyllands-posten.dk/international/E...

Ikke engang de laveste frugter er plukket endnu. Det går ALT for langsomt.

  • 33
  • 8

Hvordan kan en engros elpris på 4 kr/kwh blive til en slutpris på 8-9 kr/kwh?

På min seneste elregning var elprisen ca 2,20 kr/kwh. Transport og pso var 0,53-0,54 kr/kwh mens elafgiften var ca 1,13 kr/kwh. Transport, pso og elafgift er uændret fra sidste år. Abonnement var total 135 kr. Summa summarun var min slutpris som forbruger 4,00 kr/kwh og heraf var kun 1,67 kr/kwh været uændret fast pris/afgift i flere år.

SÅ ! hvordan kan en elpris på 4 kr/kwh blive til en slutpris hos en forbruger blive til 8-9 kr/kwh?

  • 31
  • 0

Husk momsen Henning, den kommer på til sidst.

Den rene elpris har også ligger mellem 3,5 og 6 kr/kWh de sidste par dage. Kan hurtigt nå op på 8-9 kr/kWh med alt.

  • 18
  • 2

"Hvad sagde jeg"....

men... hvad sagde jeg?

Vi er totalt afhængige af fossile backup løsninger. Der er ingen løsning i nogen praktisk nærhed som ikke er fossil. Vind/vand/sol energi er absolut et gode som supplement! Men vi er meget langt fra en løsning der vil kunne give os en stabil energi forsyning, netop når der er krise situationer.

Så der skal planlægges med backup systemer baseret på fossile løsninger, ihvertfald de næste 20-30 år.

Og vedr. A kraft, så er det kun et problem fordi der konstant har været en hetz mod A-kraft i Danmark. Havde der været en anden politisk tilgang til det siden Risø dagene, så havde vi allerede haft en base forsyning som ikke var fossil drevet og som kunne supplementere anden grøn energi.

Så A-kraft modstanderne har i den grad historisk modarbejdet Danmarks interesser.

  • 43
  • 23

Så A-kraft modstanderne har i den grad historisk modarbejdet Danmarks interesser

osse i dén grad!:

Efter den første oliekrise i 1973, hvor araberne lukkede for oliehanerne, og olieprisen blev mere end fordoblet, var Danmark – og det meste af resten af verden – nærmest i panik. Hvordan skulle vi fremover finde tilstrækkelig energi? Og til en pris vi kunne betale? Venstre og Socialdemokratiet diskuterede i nogle år, hvad der skulle gøres. Venstre mente, at Danmark skulle have atomkraft, og Socialdemokratiet mente, at vi skulle hente naturgas ind fra Nordsøen. Efter nogle års diskussion besluttede de så, at vi skulle begge dele. Folketinget besluttede naturgasprojektet i 1976, men inden man fik besluttet atomkraft, var S-V regeringen faldet, og derefter glemte Socialdemokratiet alt om deres tilsagn om atomkraft. Derfor fik Danmark aldrig atomkraft...

https://klimarealisme.dk/2022/08/25/klimaf...

  • 15
  • 25

Er det varme, der er problemet?

Ikke for mig, der har fjernvarme fra affald og industriel spildvarme suppleret med biomasse.

Problemet kommer udefra, primært fra Tyskland, som har baseret en alt for stor del af deres energiforsyning på russisk gas, herunder elproduktion. Det er årsagen til at vi har høje elpriser i DK selv på dage med rigelig VE produktion.

Det er IKKE forbrug af gas til opvarmning i Danmark, der er årsagen til de høje priser. Og hvis vi havde investeret milliarder i yderligere isolering af boliger m.m, havde vi kunnet spare 5-10%, hvilket ikke ville have betydet en hujende fis ifht. gasforbruget i Tyskland.

De høje elpriser er langt mere vanskelige at isolere sig fra - både bogstaveligt og billedligt. Den gode nyhed er her, at ejerne af VE produktion vælter sig i penge, hvilket kan yderligere øge appetitten på at investere; hvis ellers myndighederne og Energinet kunne få fingrene ud.

Det ligner ikke mig at forsvare Dan Jørgensen, men lige i dette tilfælde, er jeg enig med ham. Den nuværende krise er et bump på vejen, men den langsigtede udfordring er at få CO2 helt ud af systemet - ikke at bruge mindre af det.

Kan I venligst vise et regnestykke, der får en engrospris på 4 kr op på 8-9?

Mit regnestykke:

  • Elpris: 4,00

  • TSO tarif: 0,11 kr

  • Nettarif: 0,10 kr (usikker og variabel)

  • Elafgift: 0,90 (falder til 0,76 kr)

  • Moms af ovenstående: 1,28

  • I alt: 6,39 kr

  • 28
  • 2

I alt: 6,39 kr

Fortsatt langt til 8-9 kroner. Elavgiften vil snart falle bort. Da økes prisen fra 4 til 5,49. Altså langt fra en dobling eller økning med 225% !

Økningen må også vurderes ut fra normal pris på strøm (30 øre per kWh). Prisen var tidligere 30+11+10+90 pluss moms (35 øre).

Med 30 øre øker altså totalprisen til 176 øre, en økning på 586%.

Med strømpris på 400 øre øker totalprisen til 549 øre, en økning på 37%.

  • 4
  • 3

Overskriften er merkelig. Det lederen egentlig sier er at politikerne enten ikke evner eller vil bygge ut nok sol og vind til at vi skal skal komme oss ut av strømunderskuddssituasonen innen EU!

  • 6
  • 1

Ikke engang de laveste frugter er plukket endnu. Det går ALT for langsomt.

Enig. Man kan f.eks. tage LED belysning. Det er fint, at man udnytter LED pærer til at spare på energien; men det er aldeles tåbeligt, at man ikke samtidig udnytter LED pærernes oplagte mulighed for at dæmpe belysningen og dermed spare en masse strøm, hvad man ikke kunne med glødelamper uden blot at lave dem om til varmelamper med næsten samme energiforbrug.

Øjet har en næsten logaritmisk karakteristik (Reye = 1,16 × R^(1/3) - 0.16 for R > 0.008856), så hvis man dæmper LED belysning til, hvad øjer opfatter som halvdelen, er man nede på kun 18 % elforbrug! Det er en skandale, at denne helt oplagte og billige sparemulighed ikke er implementeret i det meste at den gadebelysning og butiksbelysning, der sættes op. Hvorfor skal der fuld blus på sent på aftenen, hvor der er få mennesker, og øjets pupille er mere åben, så lyset bare blænder.

Det er også en skandale, at man ikke forbyder kryptovalutaer med et horribelt elforbrug og lægger en voldsom afgift på streaming. For 20 år siden kunne folk godt klare sig med broadcast og en videomaskine til at optage et TV-program, hvis man ikke var hjemme til at se det; men nu skal alt streames individuelt og helst i 4K, hvilket giver et enormt elforbrug, så energiforbruget til IT for længst langt har oversteget energiforbruget til alverdens luftfart. De unge mennesker skriger på grønne løsninger, men er selv nogle af de største energifråsere med bl.a. deres fuldstændig uhæmmede brug af sociale medier, som gør det nødvendigt hele tiden at bygge nye og større datacentre.

  • 22
  • 6

Stop alt nybyggeri.

Hvor megen energi fik jeg sparet på så simpel en sætning?

Projektlejligheder, hoteller, transportcentre og parcelhuse....

Sættes en prop i nybyggeriet så skal vi ikke også udbygge energiproduktionen til at understøtte dette absurde forbrug af råstoffer udvundet fra jorden. Ligeledes skal vi heller ikke bruge energi og ressourcer på at håndtere alt det regnvand som nu ikke længere kan ramme jorden og sætte vækst i nogle træer.

Vi kan også sænke fargrænserne markant, så bliver behovet for for udbygning af energi til transport også sænket.

At lukke for flyvning også! Så skal der heller ikke skaffes energi til den slags energifrås.

Jeg ved godt at den slags er det rene blasfemi i forhold til "religionen" : Vækst for væksten skyld.

  • 11
  • 23

Lederen viser meget godt de problemer vi står med nu, og der er ikke nogle gode løsninger her og i nærmeste fremtid.

Jeg er glad for at Dan Jørgensens gamle kommentar blev fundet frem.

Den viser tydeligt forskellen mellem de "ambitiøse" visioner og politikernes manglende opfølgning med praktiske implementeringer af det nødvendige.

Det er let at være bagklog, men set i bagklogskabens klare lys, så er indsatsen begrænset til bevilgning af nogle utilstrækkelige puljer samt støtte og ændring af nogle afgifter.

Ingen politikere har villet sige, at den ønskede totale omlægning af vores energiforsyning koster astronomiske beløb og sikkert også vil genere en masse mennesker og natur.

  • 13
  • 7

Til sidst i specifikationen på min regning står der heraf moms. Altså der er moms på alle mine priser. Momsen er ikke som normalt lagt på til sidst Mine regninger er fra SEAS-nve nu Andel.

Har du overhovedet set din elregning?

  • 5
  • 1

Sådan i nysgerrighed: Hvilke billigere og bedre løsninger har Danmark, som sikrer en god forsyningsstabilitet?

Det er besvaret så mange gange allerede, at det fremstår som provokation og drilleri, når det spørgsmål bliver stillet igen og igen.

Men here goes: En energiforsyning baseret på vedvarende energi er ikke båret af én kilde. Det er et samspil mellem mange forskellige kilder, som leverer når de kan eller når markedet er gunstigt for dem.

Sol og vindenergi er/bliver i DK basen. Det er billigt og vi kan bygge så meget af det, som det skal være. Det blæser ikke altid og solen skinner ikke altid. Men der er faktisk en god sammenhæng mellem produktion og forbrug.

Supplementet er kabler til andre områder, hvor vejret ikke er mage til vores. Kabler til Norge og Sverige, hvor de har vandkraft som de kan skrue op og ned for efter behov (til dels, ihvertfald. Sverige har en del elv-kraft, som ikke er dæmmet op.) Derudover brænder vi affald i kraft-varmeværkerne og (bio)gas samme sted. Og så selvfølgelig biomasse, også kaldet træ. Affaldstræ og andet træ, som ikke kan finde bedre anvendelse.

Derudover giver et system med masser af møller og solar, perioder med overskud af energi, som kan bruges til at lade batterier op, som senere bruges til balancekraft, samt produktion af brint og PTX, som kan fortrænge fossiler der hvor direkte EL ikke kan erstatte fossilerne.

Derudover selvfølgeligt fleksibelt forbrug ved f.eks. at bilejere lader deres biler når strømmen er rigelig og billig. Opvarmning af vand til fjernvarme i store damme til brug når energien igen er dyr/knap. mv.

Vidste du i øvrigt at DK allerede får over 60% ef vores EL fra VE? Og at vi samtidigt har noget af verdens allerhøjeste forsyningssikkerhed?

Men det er ikke kun 40% vi mangler, for vi skal flytte en masse energiforbrug over fra afbrænding til EL.

  • 31
  • 6

Hvis man ser bort fra om man er for eller imod, så er byggetiden for A-kraft værker idag helt ekstreme. Olkiluoto 3 i Finland startede med at blive bygget i 2005 og skulle stå færdig i 2010. De er lige her i år startet med indkøring. Dvs byggetiden har være 3-4 gange længere end beregnet. Dertil kommer prisen.

Bare lige een linie fra wikipedia In May 2022, foreign material detached from the steam guide plates was found in the turbine steam reheater, and the plant was shut down for about three months of repair work. The test production phase should complete in December 2022, when regular electricity production should start

Den planlagte reaktor 4 er nu aflyst nok pga pris og hvor lang tid det tager at komme i luften.

Og Danmark på 1 eller 2 a-kraftværker er virkelig single-point-of-failure.

Elforbrug i DK lige nu 3.7GW. Det er to reaktorer. som så kan stå klar i måske 2045.

Det er en svær situation vi har lige nu

  • 28
  • 5

Hvis vores højteknologiske og luxuriøse civilization skal reddes, skal der ske drastiske forandringer.

Vejen fremad er at vælge unge politikere, frem for de gumpetunge sølvbryllupspolitikere der idag sidder tungt på magten, med det primære formål at deres og deres ligealdrende vælgeres pensionsopsparinger og friværdier ikke påvirkes.

Napoleon var i Ægypten som 30 årig

Jefferson var 33 år da USA blev selvstændigt

Peter "Tordenskjold" Wessel var 26 da han sendte Karl syvtal (34 år) hjem.

Fremtiden hører de unge til.

  • 21
  • 14

Problemet er ikke, at energiministeren allerede nu regner al strøm som grønt.

Problemet er, at erhvervsorganisationer som Danks Energi, støttet af ingeniører i massevis har tudet politikkerne ørene fulde at, at bare vi elektrificere, så er den hellige grav vel forvaret.

Ingeniøren er ingen undtagelse.

  • 9
  • 7

en god artikel. det sædvanlige sluder fra Dan Jørgsen. hvis langsomt fremskredne illusion om alt energi dækkes af VE endnu kun er blevet til varmluft og power point. det må i sagen natur. hvilket,har været gældende siden energikrisen. at optimere hvor man kan privat som offentligt. en GW sparet er en GW tjent. Nord europas,håndtering af oliekrisen. har bla betydet at vores industri har opnået en god konkurrencekraft igennem optimal udnyttelse af energi. så meget at politikerne fandt på i deres visdom, at beskatte udnyttelse af process energi. som nu tinget har stoppet,hvilket er fint. umiddelbart virker,det som om . der ikke findes nogen plan for hvordan og med hvad omstilling og mål skal nås. hvormange arme og hoveder skal bruges. hvad er nødplanen ? a-kraft fra sverige?

  • 5
  • 6

Hvis man ser bort fra om man er for eller imod, så er byggetiden for A-kraft værker idag helt ekstreme. Olkiluoto 3 i Finland startede med at blive bygget i 2005 og skulle stå færdig i 2010. De er lige her i år startet med indkøring. Dvs byggetiden har være 3-4 gange længere end beregnet. Dertil kommer prisen.

Hvis man opførte en tro kopi af OL3, som den ser ud nu, her i Danmark, kunne det vel ikke tage så lang tid og være så dyrt.

Finnerne burde have samme sikkerhedskrav som Danmark, så alt det byrokratiske bøvl og forsinkelse kan fjernes. Det er ofte byggetiden der koster, og ikke så meget materialerne.

  • 13
  • 11

Finnerne burde have samme sikkerhedskrav som Danmark, så alt det byrokratiske bøvl og forsinkelse kan fjernes. Det er ofte byggetiden der koster, og ikke så meget materialerne.

Alle EPR-reaktorer er prototyper i følge folk som forstår seg på det. Nummer 5 (etter OL3, Flamanville og Taishan som har vært stoppet mer enn ett år og andre) er nå under bygging i England. Så vi får se hvordan det går med Hinkley Point C!

  • 14
  • 2

Fremtiden hører de unge til.

Fremtiden gør det godt.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-03-...

https://ctwatch.dk/nyheder/affald/article1...

Kloden kan kun håbe at nuværende unge bliver bedre forældre end os, med hensyn til at opdrage deres børn omkring klima og miljø.

Pas på med ironi. Først var det forældrene der ryddede op efter de lovende unger. Nu da de er ved at flyve fra reden, så er det åbenbart "samfundet" der skal rydde op.

De skal jo have tid til at feste og gå i protestmarcher mod forureninger af alle slags.

  • 9
  • 16

Alle EPR-reaktorer er prototyper i følge folk som forstår seg på det. Nummer 5 (etter OL3, Flamanville og Taishan som har vært stoppet mer enn ett år og andre) er nå under bygging i England. Så vi får se hvordan det går med Hinkley Point C!

Lærer A-industrien ikke af deres historie, eller er det fordi regelværket vokser hurtigere end læringen?

Selvfølgelig skal der være regler og sikkerhedskrav, men stemningen omkring A-kraft ser ud til at få regelværket til at vokse hurtigere end industrien kan lære.

  • 8
  • 8

Det næstbeste er idag.

Japan arbejder på højtryk for at få genstartet alle deres atomkraftværket og vil bygge nye. Ungarn har lige bestilt 2 nye atomreaktorer Holland vil bygge atomkraft. UK vil bygge flere atomkraftværker. Kina er igang med at bygge 21 atomreaktore og har bygget den første nye MSR. Indien er ved at bygge 8 nye reaktorer. Tyrkiet bygger 4. Sydkorea, UAE, Banghladesh, USA, Polen er ved at tegne kontrakt om 9 GW Lithauen har fortrudt lukningen af Ignalina selv Sverige har fået kolde fødder.

Men i Danmark? Der ved vi bedre!

Selvom 3-4 årtiers udbygning af Vindmøller har ført til elpriser hos privatkunder på 7-8-9 kr. Selvom vi har købt 937.000 tons kul i 1 halvår i år. Selvom vi brænder biomasse - dvs skov som aldrig før, og prisen på det også stiger og stiger!

VE har spillet falit, i samtlige lande og projekter, men vi holder stadig på den halt krikke?

Ja atomkraft er bedst, også i Danmark.

  • 10
  • 32

Det er besvaret så mange gange allerede, at det fremstår som provokation og drilleri, når det spørgsmål bliver stillet igen og igen.

Det var ikke tiltænkt som provokation. Jeg beklager, at oprigtige spørgsmål bliver tolket som provokation - så hermed opfølgning:

Men here goes: En energiforsyning baseret på vedvarende energi er ikke båret af én kilde. Det er et samspil mellem mange forskellige kilder, som leverer når de kan eller når markedet er gunstigt for dem.

Ja, og hele pointen med forsyningsstabilitet er, at sikre energi når det er KOLDT og MØRKT, og vi har ALLER-mest brug for energi (læs: om vinteren). For at vi overhovedet kan snakke om et effektivt samspil, bliver vi nødt til at erkende, at det samspil ikek altid er til stede.

Sol og vindenergi er/bliver i DK basen. Det er billigt og vi kan bygge så meget af det, som det skal være. Det blæser ikke altid og solen skinner ikke altid. Men der er faktisk en god sammenhæng mellem produktion og forbrug.

Hvis vi ser bort fra NIMBY (som er en væsentlig faktor imod udvidelsen af sol/vind i Danmark), så er vi nødt til at have rimelig stor overproduktion af strøm, for at sikre mod energiudfald. Og selv da vil vi opleve tidspunkter, hvor vi bare ikke sol/vind - og p.t. har vi INGEN effektiv metode til at lagre el (vi vender tilbage til dette).

Supplementet er kabler til andre områder, hvor vejret ikke er mage til vores. Kabler til Norge og Sverige, hvor de har vandkraft som de kan skrue op og ned for efter behov (til dels, ihvertfald. Sverige har en del elv-kraft, som ikke er dæmmet op.)

Jeg er enig i, at det giver mening at have en energiforsyning på tværs af landegrænserne - men hvis vi skal føre en åben energipolitik, så kan vi ikke "bare" sige at smørhul Danmark (+ Norge og Sverige) er verdens navle, og så ignorere f.eks. Tyskland. (og her ser vi helt bort fra Tysklands håbløse EL-infrastruktur) Vi importere energi fra Tyskland (kul?) når vinden ikke blæser og Norge/Sveriges vandkraft ikke slår til. Hvis vi snakker om et reelt, robust, el-net, så kan Danmark ikke bare nasse på andre landes geografi eller fossilforsyning.

Derudover brænder vi affald i kraft-varmeværkerne og (bio)gas samme sted.

Kraft-varmeværkerne er sådan set udmærket i sig selv. 2. Generations biobrændsler er udmærkede, men (så vidt jeg har forstået) er vi ikke noget som helst i nærheden af, at kunne dække vores forbrug.

Derudover giver et system med masser af møller og solar, perioder med overskud af energi, som kan bruges til at lade batterier op, som senere bruges til balancekraft, samt produktion af brint og PTX, som kan fortrænge fossiler der hvor direkte EL ikke kan erstatte fossilerne.

Ja, og det er også fint, I et system hvor der er MASSEVIS af energi. I praksis har jeg ikke hørt om nogen batteriteknologi, som ville kunne holde et elnet kørende mere end et par timer (og ja, det vil være nødvendigt), og selv da, snakker vi gigantiske investeringer for en (relativ) lille samlet del af forbruget.

Omkring PTX:

Konvertering til f.eks. Biogas er (efter hvad jeg lige kunne finde) omkring 50% effektivt. Omformning af biogas til strøm i et forbrændingsanlæg ligger måske på 75% effektivitet (mere?), samlet: strøm -> PTX -> strøm på måske 37,5%. For bare at 'lagre' 1 kWh skal vi altså producere ~ 2-3 gange så meget (~2,6 kWh). Og her snakker vi OVERSKUDS-kapacitet, så det skal være et supplement til det normale energiforbrug - hvoraf hele overskuddet så skal dække det forventede forbrug om vinteren. Det er slet ikke for at snakke om transport (som i virkeligheden er det største problem ved energikrisen), bliver energiforbruget for PTX hastigt himmelråbende højt. Elbiler er fine, men med en normal pris på +300k er det ikke for meningmand - vi bliver nødt til at forholde os til, at vi har en gigantisk, eksisterende bilpark, som fortsat vil blive brugt - især nu, hvor produktionen lader til at falde som følge af stigende energipriser.

Dette er slet ikke at tale om elnettets udfordringer ved udvidelsen af varmepumper og elbiler.

Derudover selvfølgeligt fleksibelt forbrug ved f.eks. at bilejere lader deres biler når strømmen er rigelig og billig. Opvarmning af vand til fjernvarme i store damme til brug når energien igen er dyr/knap. mv.

"Rigelig" og "billig" strøm er ikke noget, der kommer af sig selv, især ikke, når vi snakker elbiler. Varmelagre er en fin idé, men så vidt jeg ved har vi ikke fået løst problemet med fordampningstæt membran for at forhindre fordampning. (Er der nogen her, der har et godt input/opdatering på disse?)

Vidste du i øvrigt at DK allerede får over 60% ef vores EL fra VE? Og at vi samtidigt har noget af verdens allerhøjeste forsyningssikkerhed?

Men det er ikke kun 40% vi mangler, for vi skal flytte en masse energiforbrug over fra afbrænding til EL.

Af hvad jeg lige kunne finde på google står transporten (olieforbrug) for ca. halvdelen af Danmarks energifobrug. Ja, jeg ved godt, at vi har nogle elbiler (hvis produktion i øvrigt også udleder meget CO2), men langt størstedelen er stadigvæk fossilbiler, som er uden for elproduktionen. En (i min optik) lidt overset teknologi er biomethanol, som (så vidt jeg har forstået) kan køres på de fleste benzinbiler med relativt beskedne (læs: prismæssigt overkommelige) ændringer.

Hvis vi skal have en seriøs overgang (med PTX), skal vi have en energiproduktion på muligvis 300% af nuværende elforbrug (dvs. forøgelse af VE med 260% i forhold til nuværende niveau). Det er slet ikke for at snakke om, at PTX teknologien er i forsøgsstadiet, og at der forventeligt går et årti inden vi rigtigt kan gå i gang med at bruge den. Af de 254 MW, vi forventer er klar i 2035 (om næsten 15 år?!), dækker vi måske 6% af EL-produktionen (af 3900 MW, af hvad jeg kunne finde på google). Det er knap en fodnote af vores transportbehov.

Vi kan snakke om energiforbedringer (med galoperende inflation og eksploderende materialepriser!!), men vi har bare sovet i timen i for lang tid - der er en hel reel mulighed for, at toget er kørt, og vi står tilbage på perronen. Og som PHK så elegant formulerer det:

Vejen fremad er at vælge unge politikere, frem for de gumpetunge sølvbryllupspolitikere der idag sidder tungt på magten, med det primære formål at deres og deres ligealdrende vælgeres pensionsopsparinger og friværdier ikke påvirkes.

Hvis vi seriøst skal gøre noget ved CO2-udledningen, skal vi til at producere vedvarende energi og PTX PÅ SAMLEBÅND, og så død og pine håbe, at PTX teknologien er så god, som vi håber den er. Skulle vi have energioverskud, er jeg HELT overbevist om, at der er mange andre lande, som vil stå i kø til at aftage den (selv Tyskland bliver nok træt af at BETALE Danmark for at stoppe produktionen af VE, hvis det bliver et konsekvent problem). Samlebåndsproduktionen bliver i øvrigt en eksportmæssig guldgrube, når resten af verden en gang får fingeren ud.

Et muligt alternativ er, at reducere vores generelt groteske overforbrug af alting, men det får man selvfølgelig ikke point for at sige.

Jeg stiller i øvrigt op, men har absolut ikke de tekniske eller faglige kompetencer til at løse alle samfundets problemer. Jeg kunne virkelig godt bruge nogle kompetente m/k'er (Mogens?), der ønsker at gøre Danmarks fremtid lysere.

  • 7
  • 14

Selvfølgelig skal der være regler og sikkerhedskrav, men stemningen omkring A-kraft ser ud til at få regelværket til at vokse hurtigere end industrien kan lære.

En smart helgardering der giver kk modstandere skylden hvis noget går galt:)

Sådan tænkte jeg slet ikke.

Man kan måske sammenligne med flyvning. Der er også mange krav og regler, som bliver opdaterede ved uheld, men uden at det gør det umuligt at lave fly og flyve dem.

Er forskellen at folk gerne vil flyve, og har et mere realistisk forhold til de ulykker der kan ske?

  • 11
  • 5

Det var ikke tiltænkt som provokation. Jeg beklager, at oprigtige spørgsmål bliver...

Det var muligvis ikke provokerende ment. Men det var heller ikke et oprigtigt ønske om at få en gennemgang af noget du vidste for lidt om. Du ville bare have nogen til at skrive noget du kunne bruge som debatindlæg til at spille bold op ad med de tanker du allerede havde gjort dig.

Og så slutter du lige af med at linke til et eller andet politisk projekt du har gang i.

Det er ikke en debatform jeg bryder mig om. Jeg føler mig brugt på sådan en lidt beskidt måde. Og næste gang nogen spørger efter hvad Danmarks plan egentlig går ud på, så bliver vedkommende nok i endnu højere grad mødt af tomler frem for svar end du blev.

Jeg er ude.

  • 26
  • 6

Det er jo kun fordi der ikke er nok værker i drift, bl.a. pga. ønsket om en grøn omstilling.

Kim: Du kunne lige så godt skrive at det er fordi der ikke er nok vind og sol installeret pga. en for langsom grøn omstilling!

Hvad ville din løsning være for Danmark, hvis vi havde atomkraft som i Frankrig eller Belgien, der pga. designfejl pludselig må lukke deres atomkrafværker i 6-12 mdr? Hvilken backup tænker du vi ville ha' i et atomkraft-baseret Danmark i den situation?

Danmark har alle muligheder for at basere hele vores energiforsyning på vind, sol og bio-brændsel. Der skal godt nok mange vindmøller til, men det er ikke umuligt!

Hvorfor skulle vi i stedet vælge en dyr og ustabil løsning som atomkraft? For andre lande ser det anderledes ud!

  • 27
  • 6

Kim: Du kunne lige så godt skrive at det er fordi der ikke er nok vind og sol installeret pga. en for langsom grøn omstilling!

Virkeligheden er at grøn omstilling endnu ikke har hele løsningen. Der snakkes meget om PtX, som en løsning på levererings ustabilitet. Men der er ikke PtX løsninger som kan løfte den opgave endnu. Kunne man bruge endnu flere midler på at investere i det? Ja, det kunne man.

Men i praksis er der sket det, at man har forhåndslukket ikke "grønne" løsninger uden at have erstatningen klar.

Der er andre medvirkende årsager, men hele fokus omkring grøn omstilling har fjernet fokus fra drifts stabilitet, og flyttet fokus til.. ."fake it until we make it".

Vi blev så indhentet af realiteterne.

Hvad ville din løsning være for Danmark, hvis vi havde atomkraft som i Frankrig eller Belgien, der pga. designfejl pludselig må lukke deres atomkrafværker i 6-12 mdr? Hvilken backup tænker du vi ville ha' i et atomkraft-baseret Danmark i den situation?

En medvirkende årsag til at der er udfordringer, er at der jo heller ikke er blevet investeret i A-kraft i større stil, bl.a. pga. af at A-kraft ikke blev anset som grøn. De uheld der har været er blevet brugt dygtigt af A-kraft modstandere til at tale A-kraft ned til fordel for vindmøller, solceller og specielt PtX. Derfor blev det ildeset at putte gode penge efter "dårlige".

  • 5
  • 21

Mon ikke det skyldes at der ikke findes stabil atomkraft?

Det er vist ikke helt korrekt, men det afhænger selvfølgelig af hvordan du definerer begrebet "stabil". Hvis du mener at der ikke kan forekomme fejl som medfører nedluknigner, eller at der ikke skal lukkes kapacitet ned planmæssigt for at udføre vedligeholdelses arbejde, så ja, så findes der ikke stabil atomkraft.

Men med mindre du har fundet en evigheds maskine, så er der ikke nogen form for reelt stabil energi produktion.

Kulkraft er meget stabil... det kan vi ikke lide pga CO2, så derfor er der ikke investeret penge i det i større stil de seneste 2 dekader.

Gas drevet el produktion er meget stabil... indtil det ikke er... men blev anset som en "grønnere" produktion end kul... Der er desværre en sikkerhedsmæssig parameter som ikke har været taget seriøst nok.

Hydro er en god løsning.... og også den 3 største energi producent, og grøn. Så den vil vi gerne have... men vi kan ikke styre hvornår der er vand nok til at producere energi. Så stabiliteten afhænger af andre, ikke nemt styrbare parametre.

A-kraft er den næste i rækken.... Men igen er den blevet bortdømt pga. A-kraft modstandere, Chernobyl, Fukushima og skandaler i Sellafield og andre steder.

Men virkeligheden er at præcis den teknologi er styrbar. Det kræver investeringer, således der backup kraftværker m.m. Men i lang tid blev A-kraft ikke anset som en grøn løsning, hvorfor den til tider hysteriske folkestemning og politiske stemning arbejdede i mod investeringer.

Japan har ellers kørt meget stabilt på A-kraft, og ville gerne have fortsat efter Fukushima, men af politiske årsager, så blev der indfaset gas drevet produktion istedet. Det er dog ved at ændre sig, således Japan igen kigger mod A-kraft.

https://world-nuclear.org/information-libr...

https://www.energy.gov/ne/articles/nuclear...

  • 6
  • 20

Hvorfor skulle vi i stedet vælge en dyr og ustabil løsning som atomkraft? For andre lande ser det anderledes ud!

For 40 år siden sagde man det samme... Nej tak til A-kraft i Danmark. Havde det blevet til et ja tak, så er det ikke utænkeligt at vores fokus havde været andetsteds, end på de nuværende voldsomme energi prisstigninger.

Og det skal ikke under mig at man om 40 år ser tilbage, og siger nøjagtigt det samme.. "Nu er det for sent.. vi skulle have gjort det for 40 år siden".

Vi kan for nuv. konkludere at hele Europa ikke er istand til at generere nok energi/el/varme med mindre vi benytter rigelige mængder fossile brændsler.

Hvis vind/sol skal virke, så kræver det at alle lande går 100% ind i det. Det tager tid, og jeg ser stadig ikke at det er sket. Så vi vil (som jeg forudsage) i en meget rum tid fremover benytte fosile brændsler som backup og en væsentlig andel af grund produktionen.

Det er vel ikke "den grønne omstilling" som vi ønsker, er det?

Hvorfor ikke anerkende at det giver ekstremt god mening at indfase A-kraft sideløbende med sol/vind, som en metode for at nedsætte CO2 udledningen, samtidig med at der til stadighed vil være en energi stabilitet, også selv om større uheldige hændelser sker.

Det kræver at alle lande investerer i både atomkraft og vind/sol/vand, således load kan fordeles stabilt mellem venligsindede lande.

Nu håber jeg at jeg har svaret på dit spørgsmål.

  • 8
  • 19

Så du mener at kul, gas og hydro er mere stabilt en atomkraft? Desuden at atomkraft primært er ustabilt pga. atomkraftmodstandere?

Jeg er pænt ligeglad med den politiske del, som du bruger som en stråmand!

Kan du uddybe hvordan et land som Danmark skal have backup-løsninger i en situation hvor den primære energiforsyning skulle være baseret på atomkraft? Det er hvad jeg har efterspurgt fra dig, men du svarer ikke!

Skal vi have 1/1 kulkraftværker klar til at være backup for langsigtede designfejl på atomkraftværker?

Hvad vil det koste os?

  • 18
  • 4

Det var muligvis ikke provokerende ment. Men det var heller ikke et oprigtigt ønske om at få en gennemgang af noget du vidste for lidt om. Du ville bare have nogen til at skrive noget du kunne bruge som debatindlæg til at spille bold op ad med de tanker du allerede havde gjort dig.

Og så slutter du lige af med at linke til et eller andet politisk projekt du har gang i.

Det er ikke en debatform jeg bryder mig om. Jeg føler mig brugt på sådan en lidt beskidt måde. Og næste gang nogen spørger efter hvad Danmarks plan egentlig går ud på, så bliver vedkommende nok i endnu højere grad mødt af tomler frem for svar end du blev.

Jeg er ude.

Og her må jeg bare erklære mig bragende uenig. En essentiel del af mit indlæg - og mit oprindelige spørgsmål - var, hvordan lagrer vi energi til brug når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Heraf problemet med forsyningsstabilitet. Det er et ingeniørmessigt teknisk problem, som ikke bare kan ignoreres, fordi man håber, at det ikke bliver et problem - for det gør det.

Jeg havde HÅBET, at jeg havde overset en eller anden oplagt løsning, som ville virke for Danmark. Det lader til ikke at være tilfældet.

Der er INGEN i debatten (udover A-kraft folkene, og mig) der diskuterer forsyningsstabilitet. J.f. Nicolais originale indlæg:

"Atomkraft har sin plads i verden og skal hjælpe os med klimaet, den er bare ikke relevant i Dansk kontekst, vi har bedre og billigere tekniske løsninger."

Men hvis vi er afhænge af Norge/Sveriges elforsyning til at balancere vores forbrug - og Sverige bruger atomkraft - SÅ ER ATOMKRAFT RELEVANT I DANSK KONTEKST. Hvis du fjerner landegrænserne og udelukkende ser på elforsyning som helhed (Danmark, Norge, Sverige) så ER atomkraft en del af løsningen (Medmindre Sverige finder en anden energiform). I min optik kan man ikke bare lave vindmøller, og så tørre problemet med forsyningsstabilitet af på andre lande.

Vi kan heller ikke bare ignorere problemet med, at transport bliver en mangelvare uden olie. Her er INGEN reel debat om transport. Elbiler er fine, men når CO2 udledningen af en elbil er 80% af en benzinbil igennem levetiden, pga. produktionen af batteriet, så løser den ikke det fundamentale problem: Vi udleder CO2. (Så kan man diskutere, om elbiler udleder 50% af fossilbiler, hvilket ikke ændrer problemet - vi udleder 50% for meget)

Jeg anerkender, at transport ikke var en del af mit oprindelige spørgsmål - jeg tror ikke selv, at jeg helt var klar over HVOR stort et problem det egentlig er. Hvis vi kan løse problemet med transport, så løser vi også problemet med forsyningsstabilitet.

Jeg er også bragende uenig i, at man ikke må promovere et politisk projekt om rent faktisk at få løst nogle af vores problemer. HELE LEDEREN er et politisk opfordring til - rent ud sagt - at få fingeren ud af ræven og komme i gang med at løse de her problemer. Vores nuværende politiske ledere har konsekvent vist sig at være ligeglade med at løse klimakrisen i det omfang, der er nødvendigt. Hvis man er uenig i det postulat - og mener, at vores nuværende politikere gør et fremragende stykke arbejde, og at klimakrisen bliver løst effektivt - så skal man ignorere min post/parti og fortsætte som man plejer.

Alternativt må man komme ind i kampen og give en hånd med.

Der er ikke noget jeg hellere vil, end bare at passe mit arbejde og nusse med min hobby/familie - men nu, da jeg har fået yngel, kan jeg ikke bare sidde og vente på at en uduelige omgang levebrødspolitikere får smadret den sidste rest af fremtid, vores børn har tilbage.

  • 8
  • 21

Forbruget varierer. Stabil forsyning løser ikke det problem. Det der er brug for er variabel, pålidelig og billig forsyning.

Så præcis som olie, kul og gas?

Vi har brugt et århundrede til at raffinere forbrændingsteknologien, og så vil vi erstatte den med et teknologisk quick-fix, som stadigvæk er på forsøgsstadiet.

Dette i stedet for at anerkende, at vi længe har haft et kæmpe overforbrug af LAGRET energi. Kul/olie/naturgas er i virkeligheden bare energi, der er tilføjet gennem millioner af år. Det er altså mange års ren energiproduktion, du skal lagre for at holde vores samfund kørende - eller bare for at gå i nul.

  • 6
  • 14

Niklas Meulengracht Madsen

Vil du ikke venligst føre din valkamp et andet sted? Jeg kan se du har samlet 4 vælgerærklæringer indtil dato. Du har fået forklaret flere gange hvordan det hænger sammen og du er lige så fosrstokket som en garvet politiker. Du forstår det ikke ellers vil du ikke forstå.

Jeg vil påstå at det er kontra produktivt at du prøver at fiske stemmer på et ingeniør site og samtidig fremstår du unaturlig ubegavet. Tror ikke du får mange stemmer på det.

  • 20
  • 4

Der er INGEN i debatten (udover A-kraft folkene, og mig) der diskuterer forsyningsstabilitet

Fordi "A-kraft-folkene"[1] har ca ét håndtag at trække i. Og det er at tale VE ned. Og de har åbenbart fået den ide, at forsyningssikkerhed er et horn i siden på "VE-folkene"[2]. Og de har tilsynelandende fået dig bildt det samme ind.

I virkelighedens verden har vi et udmærket Energinet, som tænker sig og om sørger for at vi handler passende for at være klar i fremtiden. Du kan jo starte med at læse Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed.

[1] Der er, som du sikkert har bemærket, en gruppering herinde, som mener A-kraft er den eneste sande lykke for den danske elforsyning. Desværre tvinger deres retorik og øvrige fremgangsmåde jeg og en del andre debattører, som egentlig synes A-kraft kan være en god del af løsningen i mange lande, til at fremstå ærke A-kraft-fjendtlige. Det er drønærgerligt.

[2] Igen. Den hårde kerne af "A-kraft-folk" har brug for et fjendebillede. Det er alle dem, som mener at A-kraft ikke giver mening på dansk jord sådan som markedet ser ud lige nu. I virkelighedens verden er langt de fleste af disse "VE-folk" (mig selv inklusive) ganske agnostiske. Bare det er billigt, kan levere og ikke sætter et større aftryk på kloden end højst nødvendigt.

  • 28
  • 2

Desværre tvinger deres retorik og øvrige fremgangsmåde

Det er kedeligt at fortalere for den ene produktionsform frem for den anden, roser sin egen ved at vise ulemperne ved den anden. En metode politikere har forfinet.

Sverige og Finland har hhv. 5 og 2GW A-kraft kørende konstant uden at behøve at skrue ned på grund af forbrugets variation. De kan uden problemer sætte den produktion op, hvis de havde værkerne.

I Danmark kan vi have op til 3GW kørende, da det svarer til mindsteforbruget, men det vil selvfølgelig give nogle problemer med afsætning af vind og sol, som til gengæld ikke ville kunne sikre forsyning nat og i vindstille.

A-kraft er ikke god til vores fjernvarme, men det er vind og sol heller ikke.

Og sådan kan man blive ved.

  • 5
  • 19

Så du mener at kul, gas og hydro er mere stabilt en atomkraft? Desuden at atomkraft primært er ustabilt pga. atomkraftmodstandere?

Jeg er pænt ligeglad med den politiske del, som du bruger som en stråmand!

Kan du uddybe hvordan et land som Danmark skal have backup-løsninger i en situation hvor den primære energiforsyning skulle være baseret på atomkraft? Det er hvad jeg har efterspurgt fra dig, men du svarer ikke!

Jeg har da svaret flere gange. Du vælger som flere herinde ikke at læse hvad jeg svarer. Desuden har du, igen som flere, travlt med at sige hvad jeg mener.

Jeg burde selv være bedst til at vide hvad jeg mener eller hur?

Hvis du overhovedet havde læst de links jeg lagde op, ville du se, at jeg responderede i rækkefølge af hvad DER FAKTISK LEVERER vores (wordwide) energi i dag.

Og ja der er det kul, gas, hydro og A-kraft i den rækkefølge!

Men synes du da vi skal fortsætte med kul og gas? Hvis jeg skal lave en argumentations finte, på samme måde som du gør, så må jeg jo konkludere at du synes kul og gas er PERFEKT til løsningen?

Ah... ok... nå ikke.... Jamen så må man jo tage den næste i rækken som man faktisk kan kontrollere og påvirke produktionen deraf. Det er IKKE hydro, men A-kraft, ihvertfald indtil der er nogen der opfinder noget andet som er styrbart, og kan levere nok energi.

Vind og sol har LANGE udsigter på globalt plan i forhold til at være en løsning. Det kræver seriøse af udviddelser af elnettet world wide, hvis man pludselig skal kunne få sin energi 2000-8000km fra hvor den skal bruges, til hver en tid, fordi det netop er der solen skinner eller vinden blæser!

Det er netop derfor der er en relativt lokale energi produktion world wide! Og det kræver at den lokale energi produktion har en mindst 90% backup, hvis vi skal kunne leve videre nogenlunde som vi plejer i krise situationer.

Kan du komme op med noget som ikke er kul eller gas som kan installeres lokalt og fungere som et lokalt backup system?

Og så spørger du om hvad det vil koste os....

Ja... hvad vil det koste os (worldwide) at etablere den infrastruktur der skal løse udfordringen med fossile brændstoffer?

  • 4
  • 16

Der er ikke nogen enkelt kilde der kan levere på alle tre parametre - slet ikke akraft.

Det passer da ikke?

Det er klart at stiger energi forbruget over tid, så skal der bygges mere kapacitet, uanset hvad vi bruger som energi kilde.

Men hvis du snakker om fluktationer i forbrug over dagen, så kan du da bruge nøjagtigt samme løsning som bliver solgt som en løsning til vind/sol... PtX.

Er der overproduktion, og der ikke er nok underskud andetsteds i relativt nærområde (nordeuropa f.eks), så kan energien flyttes ind i PtX.

  • 3
  • 16

Jeg havde HÅBET, at jeg havde overset en eller anden oplagt løsning, som ville virke for Danmark. Det lader til ikke at være tilfældet.

Ja der findes en oplagt løsning (der findes faktisk flere)

  • Del energi med naboerne, deres energisystem er ikke det sammen som den danske og kan derfor levere strøm, når der er mindre strøm i Danmark (når vinden ikke blæser eller solen ikke skinder). Sverige og Norge har vandkraft, som kan benyttes som energilager. Når der er masser af vind og sol i danmark kan vi sende strøm til sverige og norge, som så kan lukke for vandkraften, og gemme energien (i vandet) Når Danmark så mangler energien så kan Sverige og Norge så sætte produktionen af energi fra vandkraftværkerne i gang og forsyne Danmark... den løsning kan vi jo kalde den Nordisk model.

  • En anden løsning er at lukke for afbrændingen af biogas, affald og halm imen der er et overskud af sol og vind. Når der så mangler vind eller sol, så kan man sætte elproduktionen i gang, ved afbrænding af biogas, affald og halm. Danmark har to store gaslager, så biogasen kan godt gemmes til at skulle bruges om vinteren hvor der jo ikke er så meget sol. Affald kan også gemmer i en periode, så der kan dan også gennem energi til de perioder hvor der mangler vind og sol. Halm kan gemmes i årvis, hvis det opbevares rigtigt, så der er heller ikke et problem at gemme det til en periode med ingen vind og sol.

I bund og grund så finder de nødvendige teknologier allerede, det er kun et spørgsmål om at styrre produktionen af strømen, og undlade at brænde biogas, affald og halm af før det er nødvendigt.

Husk at Akraft ikke er CO2 nutralt, og der er en masse miljøproblemer i forbindelse med udvindingen og oparbedningen af uranen.

  • 22
  • 4

Del energi med naboerne, deres energisystem er ikke det sammen som den danske og kan derfor levere strøm, når der er mindre strøm i Danmark (når vinden ikke blæser eller solen ikke skinder). Sverige og Norge har vandkraft, som kan benyttes som energilager. Når der er masser af vind og sol i danmark kan vi sende strøm til sverige og norge, som så kan lukke for vandkraften, og gemme energien (i vandet) Når Danmark så mangler energien så kan Sverige og Norge så sætte produktionen af energi fra vandkraftværkerne i gang og forsyne Danmark... den løsning kan vi jo kalde den Nordisk model.

Det kræver at nabolandende har overskudsstrøm. Det er lidt problemet idag... at der ikke er nogen der har nok, og det bliver værre. Derfor stiger prisen og forbruget justeres ind derefter (i nedadgående retning) med de ulemper (og fordele) det måtte have.

Vi mangler i den grad en reel lokal backup løsning som ikke er kul/gas, men som kan styres, hvor vi også kan hjælpe vores naboer når guderne bestemmer at der er vindstille.

  • 5
  • 18

Hvorfor nødvendigvis lokal?

Elmarkedet er jo allerede ret så internationalt - det er derfor strømmen også er dyr i Danmark, når det blæser.

Men ja: Kombinationen af gasleverancer og den megen KK, der er nede/lukket i Tyskland og Frankrig - sammenfaldende med lav nedbør i De nordiske magasiner har medført en ret special situation - som vel og mærke ville have været værre (dyrere) hvis vi ikke havde haft vind og sol installeret.

  • 15
  • 2

Fordi "A-kraft-folkene"[1] har ca ét håndtag at trække i. Og det er at tale VE ned. Og de har åbenbart fået den ide, at forsyningssikkerhed er et horn i siden på "VE-folkene"[2]. Og de har tilsynelandende fået dig bildt det samme ind.

I virkelighedens verden har vi et udmærket Energinet, som tænker sig og om sørger for at vi handler passende for at være klar i fremtiden. Du kan jo starte med at læse Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed.

[1] Der er, som du sikkert har bemærket, en gruppering herinde, som mener A-kraft er den eneste sande lykke for den danske elforsyning. Desværre tvinger deres retorik og øvrige fremgangsmåde jeg og en del andre debattører, som egentlig synes A-kraft kan være en god del af løsningen i mange lande, til at fremstå ærke A-kraft-fjendtlige. Det er drønærgerligt.

[2] Igen. Den hårde kerne af "A-kraft-folk" har brug for et fjendebillede. Det er alle dem, som mener at A-kraft ikke giver mening på dansk jord sådan som markedet ser ud lige nu. I virkelighedens verden er langt de fleste af disse "VE-folk" (mig selv inklusive) ganske agnostiske. Bare det er billigt, kan levere og ikke sætter et større aftryk på kloden end højst nødvendigt.

For det første: TAK for at linke Energinets redegørelse, det var præcis hvad jeg ledte efter. Jeg syntes det er ærgeligt, at der er så mange der har travlt med at rakke ned på folk, der stiller kritiske spørgsmål eller forsøger at lære, med kommentarer der essentielt munder ud i: "Du er dum".

For det andet: Jeg er enig med dig (og flere andre i), at det ikke giver mening at producere atomkraft i Danmark - selv hvis man ser bort fra befolkningens generelle holdning, så tager det for lang tid, som Nicolai også påpeger.

Jeg vil tillade mig at lave et par uddrag af rapporten:

Resumé, side 3:

Det er samtidig vigtigt at iagttage den internationale udvikling. Det danske eltransmissionssystem er tæt forbundet med nabolandenes eltransmissionssystemer, hvilket understøtter den danske elforsyningssikkerhed i dag. En væsentlig opdatering af beregningsforudsætninger i dette år redegørelse er relateret til vores nabolandes energisystemer. Opdatering af forudsætninger giver nye resultater, og det opdaterede datagrundlag for Danmark og især for udlandet betyder, at effekttilstrækkeligheden på tværs af Europa og også i Danmark generelt vurderes væsentligt bedre omkring 2030 sammenlignet med tidligere redegørelser.

Anbefaling, side 7:

Danmark har i dag en meget høj elforsyningssikkerhed, også i en international sammenligning. Det har været tilfældet i en lang årrække. Samtidig har Danmark øget andelen af elforsyningen fra vedvarende energikilder til i dag samlet omkring 67 pct., og andelen forventes at stige yderligere frem mod 100 pct. VE-dækning i 2030.

Den fortsatte udbygning med vedvarende og fluktuerende energikilder og den samtidige udfasning af regulerbar termisk kapacitet betyder imidlertid, at der på langt sigt må forventes en øget risiko for, at der i elsystemet i særligt belastede situationer kan opstå risiko for manglende effekttilstrækkelighed. Det vil sige en manglende evne til fuldt ud at dække den samlede efterspørgsel fra elforbrugerne i Danmark.

Det danske eltransmissionsnet har i mange år været forbundet til nabolandene via en række udlandsforbindelser. Flere udlandsforbindelser er under etablering og planlægning, herunder energiøprojekter med tilhørende udlandsforbindelser. Dette styrker elforsyningssikkerheden, om end at muligheden for at trække effekt fra vores nabolande mindskes, i takt med at Danmarks nabolande også ser ind i en fremtid med mindre regulerbar termisk kraft.

Udfordringer på længer sigt, side 12:

Ud over udfasningen af den termiske elproduktion er der en række mulige yderligere klimatiltag, som lægger op til en udfasning af olie- og naturgasbaseret fjernvarmeproduktion samt eventuel mindre brug af træbiomasse begrundet i bæredygtighedskrav, hvilket kan presse behovet for elbaseret varmeproduktion yderligere. Selvom risikoen for udfordringer med effekttilstrækkeligheden er stigende, er det også Energinets vurdering, at situationer med effektmangel kun forventes at opstå relativt sjældent. Effektmangel har endnu ikke ført til afbrudsminutter i Danmark eller elektrisk forbundne nabolande.

Det må forventes, at markedet reagerer med større fleksibilitet, når der i fremtiden iagttages stigende priser i situationer med en presset effekttilstrækkelighed. Det er derfor vigtigt fortsat at følge og underbygge denne fleksibilitet og elmarkedets understøttelse af effekttilstrækkeligheden. Energinet har som led i at følge udviklingen i 2020 igangsat en monitorering af elforbrugsfleksibiliteten.

Hvis udviklingen i elmarkedet trods implementering af markedsreformer ikke viser sig i stand til på længere sigt at understøtte en acceptabel effekttilstrækkelighed, vurderer Energinet, at en midlertidig strategisk reserve kan være et velegnet værktøj.

Ud over den udvikling, som ses på effekttilstrækkelighed, betyder den grønne omstilling og den tilhørende udfasning af kraftværker, at en række af de anlæg, der i dag i høj grad er med til at sikre systemsikkerheden i elsystemet, udfases. Kraftværkernes store roterende masse samt deres evne til at støtte spændingen under hændelser er med til at holde elsystemet stabilt. Som kraftværkerne udfases, bliver elsystemet mere sårbart, hvis andre anlæg ikke bringes i stand til at overtage denne rolle. Energinet arbejder derfor for at sikre, at andre anlæg kan bringes i spil for at kunne sikre systemsikkerheden i elsystemet.

Udvikling af elforsyningssikkerheden, side 20:

Energinet vurderer, at der alt andet lige er en stigende risiko for afbrud af elforbrugere på eltransmissionsniveauet frem mod 2031. Det skyldes hovedsageligt udfasningen af regulerbar termisk elproduktion til fordel for fluktuerende elproduktion fra sol og vind, stigende elforbrug og et aldrende eltransmissionsnet med stigende fejlsandsynlighed.

Figur 4 Udvikling i elproduktions- og importkapacitet samt det årlige elforbrug baseret på Analyseforudsætninger til Energinet 2020, side 21:

https://imgur.com/czqyCZz

Vi kan altså forvente en ~35% stigning i mængden af IMPORTERET strøm, fra 2021 til 2031. Og som Energistyrelsen skriver:

Analyseforudsætninger til Energinet 2020, side 21:

Danmark er godt elektrisk forbundet til landene omkring os via udlandsforbindelser, og mange af vores nabolande ser ind i samme udvikling med højere forbrug, lavere termisk produktion og større mængder vedvarende energi. Derfor er det relevant at analysere følsomheden på de foretagne effekttilstrækkelighedsvurderinger over for ændrede forudsætninger, ikke blot i Danmark, men også i udlandet.

Effekttilstrækkelighed, side 23+24:

Beregninger af effekttilstrækkelighed er forbundet med betydelige usikkerheder. Derfor er følsomhedsanalyser væsentlige for at belyse relevante potentielle situationer for effekttilstrækkeligheden i fremtiden. Det er især usikkerheder, både i Danmark og i vores nabolande og andre lande i Europa, relateret til graden af fleksibelt elforbrug i pressede effektsituationer, udfasning og fleksibilitet af termisk elproduktionskapacitet, kapaciteten på udlandsforbindelser (herunder via energiøerne) og udviklingen i ellagringsteknologier, der vurderes at være afgørende for effekttilstrækkeligheden. Derfor dækker de belyste følsomheder i figur 7 netop disse forhold, og disse er desuden uddybet i Appendiks A.

Det er særligt usikkerheder relateret til udviklingen i udlandet og den termiske kapacitet i Danmark, som har betydning for effekttilstrækkelighedsvurderingerne. Derudover er risikoen for manglende effekttilstrækkelighed væsentligt forøget i ekstreme klimaår. Bemærk, at effekten af de belyste partielle følsomheder ikke bare kan lægges sammen for at estimere effekten af en eventuel kombination af følsomheder. Fx vil en kombination af flere følsomheder, som alle forværrer effekttilstrækkeligheden, have en effekt på afbrudsminutterne, som er større end summen af de partielle effekter af de kombinerede følsomheder. Dette er også illustreret i Appendiks A, afsnit 6.4.

Redegørelsen viser eksplicit den forventede udvikling 10 år frem indtil 2031, men efter 2031 vurderes risikoen for manglende effekttilstrækkelighed at stige yderligere; primært på grund af en forventning om fortsat reduktion i den termiske regulerbare elproduktionskapacitet og øget elforbrug, jævnfør analyseforudsætningerne for 2020.

Typisk vil effektmangel forventeligt kunne opstå, når en vis mængde elproduktionskapacitet og/eller udlandsforbindelser er ude af drift, elproduktionen fra vind og sol er forholdsvis lav, og elforbruget er relativt højt. Specielt relationen til elforbruget er væsentlig. Energinets analyser viser, at risikoen for manglende effekttilstrækkelighed er størst i vinterhalvåret, særligt i januar-marts i kolde klimaår, på hverdage mellem klokken 17-20. Det er typisk her omkring "kogespidsen", som tidspunktet ofte benævnes, at forbruget er højest i løbet af året.

Så, ekstreme klimaår (som må forventes at blive mere almindelige, j.f. klimaforandringerne), giver problemer, og om vinteren er vores energiforbrug (og risiko for problemer) størst. Det giver god mening.

Opsummeret: Vi har behov for at bruge andre landes elforsyning, for at sikre vores egen forsyningsstabilitet. Det giver naturligvis god mening i det overordnede billede, men der opstår hurtigt ridser i lakken: Kan vi virkelig tale om at være CO2 neutrale, hvis vi er nødt til at nasse kul/gaskraft fra Tyskland?

Og tilbage til rapporten:

Udlandsforbindelser, side 44:

Etablering af yderligere udlandskapacitet til de to danske elprisområder vil kunne bidrage med effekt i situationer, hvor der er manglende effekttilstrækkelighed i Danmark. Det forudsætter, at der er overskydende effekt at hente i udlandet, hvilket ikke altid kan forventes at være tilfældet, særligt set i lyset af at udlandet også ser ind i en fremtid med udfasning af termisk kapacitet til fordel for VE-anlæg. Modsat vil en reduktion af den nuværende udlandskapacitet kunne forværre effekttilstrækkeligheden.

Altså: Når udlandet begynder at lave mere VE, så mindskes vores evne til at nasse på deres fossilkraft.

Og lige for at hoppe tilbage til det originale spørgsmål:

Atomkraft har sin plads i verden og skal hjælpe os med klimaet, den er bare ikke relevant i Dansk kontekst, vi har bedre og billigere tekniske løsninger.

Sådan i nysgerrighed: Hvilke billigere og bedre løsninger har Danmark, som sikrer en god forsyningsstabilitet?

Så et svar kan være:

"Danmark har ikke bedre og billigere tekniske løsninger, i form af vedvarende energikilder, der sikrer en god forsyningsstabilitet. Danmark har derimod et fornuftigt el-transmissionsnet, forbundet til omkringliggende lande, som sikrer vores forsyningsstabilitet ved import af strøm i nedgangstider. Omvendt eksporterer vi strøm, når vi har overskud. Når andelen af VE i omkringliggende lande stiger, kan Danmarks forsyningsstabilitet falde, såfremt Danmark, eller lande Danmark er forbundet til, ikke formår at finde en effektiv metode til energilagring."

  • 4
  • 12

Ja der findes en oplagt løsning (der findes faktisk flere)

Del energi med naboerne, deres energisystem er ikke det sammen som den danske og kan derfor levere strøm, når der er mindre strøm i Danmark (når vinden ikke blæser eller solen ikke skinder). Sverige og Norge har vandkraft, som kan benyttes som energilager. Når der er masser af vind og sol i danmark kan vi sende strøm til sverige og norge, som så kan lukke for vandkraften, og gemme energien (i vandet) Når Danmark så mangler energien så kan Sverige og Norge så sætte produktionen af energi fra vandkraftværkerne i gang og forsyne Danmark... den løsning kan vi jo kalde den Nordisk model.

En anden løsning er at lukke for afbrændingen af biogas, affald og halm imen der er et overskud af sol og vind. Når der så mangler vind eller sol, så kan man sætte elproduktionen i gang, ved afbrænding af biogas, affald og halm. Danmark har to store gaslager, så biogasen kan godt gemmes til at skulle bruges om vinteren hvor der jo ikke er så meget sol. Affald kan også gemmer i en periode, så der kan dan også gennem energi til de perioder hvor der mangler vind og sol. Halm kan gemmes i årvis, hvis det opbevares rigtigt, så der er heller ikke et problem at gemme det til en periode med ingen vind og sol.

I bund og grund så finder de nødvendige teknologier allerede, det er kun et spørgsmål om at styrre produktionen af strømen, og undlade at brænde biogas, affald og halm af før det er nødvendigt.

Husk at Akraft ikke er CO2 nutralt, og der er en masse miljøproblemer i forbindelse med udvindingen og oparbedningen af uranen.

TAK! for det gode svar!

Hvorfor implementerer vi ikke løsningen med biogas/affald/halm om vinteren med det samme? Er det blot et spørgsmål om, at gassen hidtil har været for billig?

  • 9
  • 1

Så et svar kan være:

"Danmark har ikke bedre og billigere tekniske løsninger, i form af vedvarende energikilder, der sikrer en god forsyningsstabilitet. Danmark har derimod et fornuftigt el-transmissionsnet, forbundet til omkringliggende lande, som sikrer vores forsyningsstabilitet ved import af strøm i nedgangstider. Omvendt eksporterer vi strøm, når vi har overskud. Når andelen af VE i omkringliggende lande stiger, kan Danmarks forsyningsstabilitet falde, såfremt Danmark, eller lande Danmark er forbundet til, ikke formår at finde en effektiv metode til energilagring."

Det er et fint indlæg du har lavet her 👍

Jeg ville nok slutte din konklusion med "... Men sammenlignet med de fleste lande i verden vil vores forsyningssikkerhed stadig være virkelig høj. "

Energinet venter at det i snit vil være 1,5 minut/år hver husstand ikke kan få strøm pga manglende effekt i 2031, som jeg husker det fra redegørelsen.

I forhold til at gemme brændsel til dunkelflaute/kogespids, så er det vel så simpelt som, at vi endnu ikke har møller og sol nok til at producere nok til, vi for alvor kan spare på brændslet.

For at øge forsyningssikkerheden i forhold til effektmangel, så kan man jo gøre mange ting. Et forslag kan være en mindre flåde af flymotorer med generatorer direkte på akslen. Disse kan køre på biogas, lagret til samme formål. Det er ikke verdens mest effektive løsning. Men det koster nærmest intet at have stående standby. Hvis Energinet synes det er det værd, for at sænke de 1,5 minut, kan de jo anbefale staten at investere i sådan et setup eller noget andet tilsvarende deep backup/balancekraft.

  • 12
  • 1

Hvis du vil vide mere https://www.biogas.dk/biogas-kan-levere-ro...

https://energinet.dk/Gas/Biogas

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Analyseforudsætninger, der er lavet i 2021, forventer, at udviklingen fortsætter, så biogassen vil kunne dække 75% af det danske gasforbrug i 2030. I 2034 forventes biogasproduktionen helt at kunne dække det danske gasforbrug på årsbasis.

https://klimaraadet.dk/da/system/files_for...

Energimæssigt potentiale Det energimæssige potentiale for biogasproduktionen på som nævnt tidligere 48 PJ (se Figur 2.1), er vurderet af Energistyrelsen (Energistyrelsen, 2018). Potentialet indeholder ikke konvertering af CO2-indholdet i biogassen til metan. Det energimæssige potentiale er vurderet af interesseorganisationen Grøn Gas Danmark til at være 80 PJ i 2040 inkl. metanisering af CO2 og omkring 60 PJ uden metanisering (Grøn Gas Danmark, 2017).

  • 11
  • 1

Det blev ganske fornuftigt beskrevet i punkt 2 i #66. Hvorfor tog du ikke det med?

Fordi jeg ærlig talt ikke ser det løse problemerne.

Biogas har sine egne problemer, som også er beskrevet på ing. Dernæst udgør det stadig kun 25% af gasforsyningen til Danmark, til trods for de efterhånden mange anlæg der er tilsluttet. Så hvis de skulle overtage el/varme produktion når vind/sol/vand ikke gør, og der ikke er traditionelle kul varmeværker (eller A-kraft) til at dække mankoen, så er der nogen der igen kommer til at fryse, eller mangle strøm.

Hvis biogas produktion skal kunne levere til 100%, så skal der flere "råvarer" til. Da størstedelen af biogassen fremstilles på husdyrgødning (altså ekskrementer, tis og halm fra båse/stalde), så skal der voldsomt flere dyr til, for at producere fuel til biogas produktionen.

Det har så andre udfordringer... det kræver foder, som så skal dyrkes og samtidig er dyrehold jo i sig selv en pind på listen over klima problemer?

Alternativt så skal man bruge majs og andre energiholdige råvarer til at producere biogas. Altså bruge marker til at producere til gas, istedet for til føde.

Det kan du også få en god diskussion med mange omkring.

Sidst er muligheden for at importere husdyrgødning og rester fra mad/landbrugs produktion fra udlandet.... men det flytter jo kun problemet. Det løser det ikke.

  • 1
  • 13

Hvorfor nødvendigvis lokal?

Elmarkedet er jo allerede ret så internationalt - det er derfor strømmen også er dyr i Danmark, når det blæser.

Lokal i den nordeuropæiske forstand... altså at der ikke skal etableres elnet over afstande fra Sahara til her.

Og husk at uanset hvad vi gør i Danmark, så batter det absolut intet, hvis resten af verden ikke er med på en tilsvarende, komplementær løsning.

I mange lande vil det, af mange årsager, bl.a. politik, stategiske overvejelser, forsvars overvejelser etc. være nødvendigt at have en egen 90-100% backup for sol/vind andet som ikke er styrbart.

  • 1
  • 12

Har du nogle tal, eller links, som du han henvise til eller er det bare en mavefornemmelse?

Stort biogaspotentiale i restprodukter og husdyrgødning I 2020 afgasses 20 procent af den danske husdyrgødning, og biogas dækker 20 procent af gasforbruget. Der er et tilstrækkeligt råvaregrundlag i restprodukter fra industri, landbrug og husholdninger til, at biogasproduktionen kan øges fra 20 petajoule i 2020 til 94 petajoule i 2040 (Til sammenligning var det danske energiforbrug i varebiler, lastbiler og busser på 78 petajoule i 2018). Potentialet i husdyrgødning i form af gylle og dybstrøelse er på over 25 petajoule. Restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri udgør et samlet potentiale på mere end 65 petajoule, hvoraf halm alene har et potentiale på mere end 40 petajoule. Aktuelt udnyttes kun biogassens metanindhold (CH4) til energiformål. Biogassens CO2-indhold kan gennem fx metanisering nyttiggøres til lagring af energi fra sol og vind i gasnettet. Dette potentiale er på cirka 35 PJ.

Udviklingen i biogasproduktionens råvaregrundlag I 2020 forventes de danske biogasanlæg at nå op på at afgasse 20 procent af den danske husdyrgødning. Realisering af biogaspotentialet i gylle, som bidrager til at mindske fødevareproduktionens klimapåvirkning, kræver iblanding af andre biomasser. Samtidig afgasses derfor affald og restprodukter fra industri, landbrug og husholdninger samt en begrænset mængde energiafgrøder. Affald fra industri og husholdninger ventes fuldt udnyttet til biogas allerede i 2023. Derfor forventes stigningen i biogasproduktionen i årene frem til 2030 at bygge på en øget udnyttelse af andre restbiomasser, der tilføres gyllebaserede biogasanlæg. Det vil primært være dybstrøelse, grønne restbiomasser fra landbruget og halm. Efter 2030 forventes væksten i biogasproduktionen primært at være baseret på øget afgasning af halm i biogasanlæggene i takt med, at der udvikles effektive og billigere metoder til håndtering og forbehandling af halmen og halmen erstattes af el og varmepumper i energisektoren.

Stort potentiale i halm til biogas I 2017 blev der i Danmark produceret cirka 5,8 millioner tons halm. 1,8 millioner tons blev anvendt til foder og strøelse og kan gå videre til biogasanlæggene via gylle eller dybstrøelse. 1,6 millioner tons blev anvendt til produktion af el og varme, og 2,4 millioner tons blev ikke bjerget. Den ikke-bjergede halm er umiddelbart til rådighed for biogasproduktion, men der er behov for yderligere udvikling for at realisere potentialet teknisk og økonomisk. Hen over en årrække forventes det, at halm vil blive trukket ud af energiproduktionen, da sol, vind og varmepumper forventes at dække en stigende del af varmebehovet. Herved frigøres op til 1,6 millioner tons halm til biogasproduktion.

https://www.biogas.dk/wp-content/uploads/2...

Hvor anvendes biogassen bedst? En vigtig rolle for biogassen vil være som spidslast og backup i elsystemet. Som det fremgår af figur 2 vil behovet for dette kun blive større i de kommende år – Det ses tydeligt for to konkrete uger i september og februar 2017 og 2030. I fjernvarmen benytter varmeværkerne typisk biomassekedler og varmepumper til at dække 60 pct. af deres gennemsnitlige spidslast. Det er alt for dyrt at øge dækningen. Gaskedler er derimod billige, og med gasnettets store lagerkapacitet opnås en billig spids- og reservekapacitet. Tilsvarende er biogassen en perfekt partner til eldrevne varmepumper i den individuelle varmeforsyning, hvor VE-el kan dække 75-80 pct. af behovet, og biogas leveret via gasnettet dækker den resterende del. Industrien står for 35 pct. af det danske gasforbrug svarende til 700 mill. m3 gas pr. år, og det er teknisk og økonomisk meget svært at omstille til el eller biomasse. Her er biogas helt nødvendig for den grønne omstilling. Endelig har analyser fra Dansk Energi, Energinet, Ea Energianalyse og Klimarådet de senere år peget på, at biogas er den billigste og bedste grønne løsning til den tunge transport. Ved gradvist at indfase biogas i den tunge transport frem til 2030, så det udgør en tredjedel af brændstofforbruget, vil der opnås en akkumuleret CO2 -reduktion på 2½ mio. tons. Og i de efterfølgende år vil reduktionen være på ½ mio. tons årligt- .

https://www.danskgasforening.dk/sites/defa...

er er omkring 2,5 millioner ton uudnyttet halm i Danmark, som man kan bruge til at øge gasudbyttet i biogasanlæg

https://folketidende.dk/artikel/potentiale...

I 2021 leverede biogasanlæggene 20 petajoule biogas via gasnettet, hvilket svarede til 23 procent af forbruget. Med øget kapacitetsudnyttelse samt udvidelser og etablering af nye anlæg, kan biogasproduktionen stige til et niveau svarende til 30 petajoule per år i næste fyringssæson. Det er mere end det aktuelle gasforbrug i private gasfyr i Danmark.

To nye biogasanlæg samt en udvidelse af et eksisterende biogasanlæg vil give en produktion på i alt 75 millioner kubikmeter biogas. Dertil kommer et potentiale på ekstra 22 millioner kubikmeter e-metan, der kan fremstilles med CO2 fra biogas samt brint fra overskydende el fra vindmøller og solceller på Lolland-Falster. Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster har behov for cirka 50 millioner kubikmeter biogas, så der kan leveres et overskud på cirka 50 millioner kubikmeter til resten af Danmark. 100 millioner kubikmeter grøn gas svarer til cirka 3,5 petajoule.

https://www.altinget.dk/energi/artikel/bio...

  • 8
  • 0

Hvis biogas produktion skal kunne levere til 100%, så skal der flere "råvarer" til. Da størstedelen af biogassen fremstilles på husdyrgødning (altså ekskrementer, tis og halm fra båse/stalde), så skal der voldsomt flere dyr til, for at producere fuel til biogas produktionen.

Ganske sigende for din måde at argumentere på. Du klipper kun lige det ud, det passer i dit narrativ. Du "glemmer" bekvemt affald og halm, der kan gemmes til senere brug.

I mine øjne er du en patetisk ...!

/Bjørn

  • 11
  • 2

Kim: Du flagrer rundt i om du snakker om Danmark eller en global løsning! Kan du mon bestemme dig eller tager du lige hvad der passer for at kunne konstruere et modargument?

Det virker også til at uanset hvilket argument du møder, så er atomkraft løsningen! Syntes du selv det er fagligt og sagligt?

Hvor mange atomkraftværker skal der være i Danmark, hvor store skal de være og hvor skal de placeres?

  • 7
  • 4

Har du nogle tal, eller links, som du han henvise til eller er det bare en mavefornemmelse?

I forhold til? Andelen af biogas... ja... det var fundet på et link. Beklager at jeg ikke gav det med, men det holder jo nogenlunde i forhold til hvad du selv har skrevet.

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

I forhold til brug af halm ikke udnyttet (formuldet) halm?

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/a...

Så skal der altså findes anden gødning.... jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men gødning er f.eks. lige nu ikke nødvendigvis en nem skaffevare.

Derfor kan det faktisk være at halmen bør blive på marken og formuldes, istedet for at puttes i et biogas anlæg.

I forhold til mængden af husdyrgødning?

Eftersom denne typisk også har været brugt på markerne, så og mængden af husdyr søges reduceret, så kan jeg da kun se et øget pres på den del.

I forhold til husstands organisk affald?

Ja, der er et klart potentiale for biogas produktion. Det har bare indtil videre vist sig svært at få sorteret det godt nok til at kunne bruges til formålet. Det er såvidt jeg kan læse mig til stadig en udfordring. Men det er da ganske tænkeligt at man kan finde tekniske løsninger på det.

I forhold til rest træ/flis produkter?

Hovedparten benyttes allerede til kraft/varme forsyning, og vi er langt fra at kunne forsyne os selv på dette område.

https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/...

Til det kommer yderligere polymer produktion (ej i DK). Hvis vi skal væk fra fossile brændstoffer skal vi også væk fra fossil baserede polymere. Det kan også gøres med bio produktion, men det stiller så yderligere krav til råvarer mængder til produktionen.

Og så skal man huske på at ikke rafineret biogas er metan.. som er en langt mere potent klima synder end CO2. Allerede idag lukker biogas anlæg langt mere metan ud end godt er.

Bliver det mindre af at man ti eller hundrede dobler mængden af produktion?

Jeg er sådan set ligeglad med om det er A-kraft eller biogas eller noget helt 3. som bliver grundlag for en base energi produktion. Men den religiøse afskrivning af A-kraft er jeg klart modstander af.

Vi skal have en base energi produktion, som kan hjælpe både os selv og vores nærområder, når alt ikke styrbart går galt.

Og der er altså ikke så mange fungerende varianter at vælge imellem.

Jeg vil hellere have 1 fugl i hånden, end kigge efter de 10 virtuelle der sidder på taget, når man kigger på forsyningssikkerhed.

  • 3
  • 9

er er omkring 2,5 millioner ton uudnyttet halm i Danmark, som man kan bruge til at øge gasudbyttet i biogasanlæg

Det er sådan ca et halvt ton per borger.Det svarer til ca 160 liter olie i rå brændværdi,men kørt igennem som et supplement i et utæt bioasanlæg giver det næppe mere end hvad der svarer til 50 liter.

Jeg lader mig gerne belære.

Rå- fossil-energiforbruget per levende dansker er omkring tre et halvt tons olieækvivalent per år.

Halmen kan ikke dække de ca 100 liter diesel per indbygger som landbruget bruger og kunstgødningen er også af fossil herkomst.

  • 5
  • 5

Kim: Du flagrer rundt i om du snakker om Danmark eller en global løsning! Kan du mon bestemme dig eller tager du lige hvad der passer for at kunne konstruere et modargument?

Sjovt at du nævner det.... Klima problemerne er ellers globale er de ikke? Er det ikke en global løsning der skal til for at undgå nedsmeltning?

Samtidig er forsynings sikkerhed en lokal ting. Jeg kan da i princippet være ligeglad med om et fjernt land har problemer med el forsyningen, sålænge vi har det vi skal bruge i Danmark. Og jeg er ganske sikker på at disse lande sandsynligvis tænker det samme, tror du ikke?

Derfor er en klima løsning en global ting, men forsyningssikkerhed en lokal ting!

Det virker også til at uanset hvilket argument du møder, så er atomkraft løsningen! Syntes du selv det er fagligt og sagligt?

Jeg har ikke mødt nogen argumenter der er andet end fugle på taget. Der er ikke styrbare løsninger som kan løfte et base energi produktions behov uden brug af fossile brændstoffer.... bortset fra potentielt A-kraft... indenfor en overskuelig fremtid.

Hvis det var så nemt at løse det med "grøn" energi, så var det nok allerede gjort, og så havde Tyskland nok ikke stået i energi udfordringer lige nu, pga. deres kærlighed til Russisk gas.

Hvor mange atomkraftværker skal der være i Danmark, hvor store skal de være og hvor skal de placeres?

Uanset hvad vi skal have af energi produktion, så skal der være nok enheder til at levere:

1) Daglig forsyning

og

2) Mindst 90% backup til mindst 1 måned

Hvor mange vindmøller skal vi have for at løse den ligning?

  • 5
  • 12

Hvor mange atomkraftværker skal der være i Danmark, hvor store skal de være og hvor skal de placeres?

Uanset hvad vi skal have af energi produktion, så skal der være nok enheder til at levere:

Kim:

Atomkraft i Danmark er en fugl på taget. Dine manglende svar (et nyt spørgsmål er ikke et svar!) viser at du ikke aner hvad du snakker om!

Dit svar er altid "Atomkraft". Hvor er det saglige og faglige? Evner du at forholde dig en smule kritisk til atomkraft i Danmark eller er det bare løsningen på alt energiforsyning i fremtiden? Har du nogen forståelse af at atomkraft i praksis regulerer ufattelig dårligt i forhold til forbrug?

Hvor mange vindmøller skal vi have for at løse den ligning?

Læs tråden igen, så har du svar på det stråmandsspørgsmål!

Skulle man give et svar i samme stil som AJT, så er svaret 42. Vindmøllerne skal "bare" være store nok og det er ikke noget problem hvis "bare" det ikke var for VE modstanderne, atomkrafttilhængere, Trumpister og kommunister!

De vindmøller vi har i dag er kun små prototyper af "rigtige" XXX GW vindmøller som vi vil se i serieproduktion om ganske få år, hvis det altså ikke var fordi modstanden mod vindmøller er så stor!

  • 11
  • 4

Atomkraft i Danmark er en fugl på taget. Dine manglende svar (et nyt spørgsmål er ikke et svar!) viser at du ikke aner hvad du snakker om!

Det er helt klart muligt... jeg har en snigende følelse af at du er i samme kategori ;)

Der er mange muligheder... hvem siger at A-kraft værket nødvendigvis skal ligge i Danmark... (jeg har personligt ikke noget problem med at være nabo til et skal det lige siges!) Danmark kunne vælge at investere sammen med Sverige eller Tyskland og placere det hvor det giver bedst mening ud fra alle de hensyn der nu skal tages.

Dit svar er altid "Atomkraft".

Du gentager dig selv, men det ændrer ikke på at din påstand er forkert. Læs op på hvad jeg har svaret.

Læs tråden igen, så har du svar på det stråmandsspørgsmål!

Jeg har skam læst tråden og set forslag til energi deling, biogas m.m. Iøvrigt noget vi allerede gør.... og har, sammen med alle dem som vi deler energi med en energi udfordring.

Dit spørgsmål er lige så tåbeligt som mit mod spørgsmål. Det var nok derfor jeg svarede som jeg gjorde, tror du ikke ?

Har du nogen forståelse af at atomkraft i praksis regulerer ufattelig dårligt i forhold til forbrug?

Ja... det har jeg skam fået tudet øjnene fulde med i talrige opslag fra folk der er meget vind og sol begejstrede. Det du glemmer, er at kul, gas og A-kraft kan levere energi konstant, til forskel fra vind/sol. I forbindelse med vind/sol argumenteres der hele tiden med PtX som en løsning på overproduktion samt som backup.

Kan du ikke lige fortælle mig, hvorfor denne overproduktion af el fra komboen A-kraft+ vind + sol ikke også kan bruges til PtX? Iøvrigt læs denne:

https://www.powermag.com/flexible-operatio...

Så fik vi vel lagt den påstand i graven at A-kraft ikke kan lave last følge.

De vindmøller vi har i dag er kun små prototyper af "rigtige" XXX GW vindmøller som vi vil se i serieproduktion om ganske få år, hvis det altså ikke var fordi modstanden mod vindmøller er så stor!

Riiiiight... så vi skal planere vores energi forsyning på møller der er ca. 8-10x så energi produktive som dem vi har idag.

Jeg har en fornemmelse af at du drømmer våde drømme.... og det er helt ok. Jeg vil bare gerne have at vi i mellemtiden sikrer stabil energi forsyning til Danmark, samt resten af Europa og for den sags skyld resten af verden.

Fordi gør vi ikke, kommer mennesker til at lide under det og voldsomme konflikter vil opstå!

  • 3
  • 13

Jeg vil bare gerne have at vi i mellemtiden sikrer stabil energi forsyning til Danmark, samt resten af Europa og for den sags skyld resten af verden.

Siden Danmark har en forsyningssikkerhed for el, på omkring 99,996% (som vist er en Verdensrekord) er det helt sikkert resten af Verden der kan lære af Danmark.

P.S.: "energiforsyning" er i ét ord, Kim.

Fordi gør vi ikke, kommer mennesker til at lide under det og voldsomme konflikter vil opstå!

Hvad, præcist, er det du mener Danmark kan gøre bedre, på netop dét område, Kim?

  • 10
  • 2

Siden Danmark har en forsyningssikkerhed for el, på omkring 99,996% (som vist er en Verdensrekord) er det helt sikkert resten af Verden der kan lære af Danmark.

Well.. det har vi haft fordi vi har været heldige at der var A-kraft i Sverige, vand i Norge, gas i Danmark og Tyskland, træflis, kul m.m.

P.S.: "energiforsyning" er i ét ord, Kim.

Tak for staveundervisning ;)

Hvad, præcist, er det du mener Danmark kan gøre bedre, på netop dét område, Kim?

Danmark skal have fokus på lokal forsyningssikkerhed. Og vi skal have fokus på global klima håndtering.

Lokal forsyningssikkerhed stiller krav om at vi investerer i lokale styrbare løsninger. Indtil nu har disse stort set været fossile eller som sagt været baseret på hjælp fra A-kraft eller andet fra udlandet!

Vi ser ind i en ny tid, hvor gas med stor hast udfases. Det medfører pres på f.eks. træpiller og alt muligt andet der kan brændes af for at generere energi.

Det holder ikke i længden.

Samtidig er det globalt nødvendigt også at sikre stabil energi. Specielt hvis AGW holder stik, så vil der komme en endnu større energi efterspørgsel i de geografiske områder hvor der kommer flere ekstremer. Det vil medføre klima flygtninge med mindre de kan producere nok stabil energi til at føde tekniske løsninger på deres klima udfordringer.

Er der ikke nok stabil energi medfører det reelt en risiko for verdensomspændende konflikter.

Lokal stabil energi produktion kræver styrbarhed. Og eftersom verden er som den er, så kan man ikke forvente at naboerne er villige til at lege med på ens egne ideer. Derfor bliver det seriøst op ad bakke at lave løsninger som stiller krav til ordentlig samarbejde mellem mange lande. Det vil istedet blive brugt politisk til diverse magtkampe.

Det leder frem til at styrbar lokal energi produktion nødvendigvis må være lokale enheder som kan opføres nogenlunde i isolation.

Det har normalt været fossile løsninger. Nu skal vi kigge efter noget andet.... hvad er der reelt at vælge imellem? Det er fint at Danmark er dygtige til vind energi. Det er brugbart og en nødvendig vej at gå.

Men vi skal OGSÅ være gode til andre styrbare energi typer.... og der er A-kraft en af de eneste der er tilbage.

Men jeg er 100% åben for andre løsninger, såfremt de direkte kan erstatte gas, kul og A-kraft uden nogen men'er eller mangel på isolations kravet.

  • 3
  • 14

Biogas har sine egne problemer, som også er beskrevet på ing. Dernæst udgør det stadig kun 25% af gasforsyningen til Danmark, til trods for de efterhånden mange anlæg der er tilsluttet.

Nej vi ligger nu på 28% rullende 12 måenders gennemsnit - og det er stigende.

Den 24. Juli var danmark 98% selvforsyende med Biogas målt over 24timer.

Der er selvsagt to drivers, nedsat gasforbrug og øget biogasproduktion. Den omlægning vi har gang i vil nedsætte forbruget ret markant - det har vi allerede vist.

Kigger vi på landets primære energibehov inkl. ALLE sektorer så er vi ca. oppe på 46% vedvarende energi-forsyning inkl. affaldsforbændning - dette inkl. alle sektorer også transport, som opgjort af Energistyrelsen og det er fint stigende.

https://imgur.com/a/u0qgjrs

Ser vi på biogassen ser det ganske fornuftigt ud med retningen (skift til daglig visning for at se rekorden).

https://energinet.dk/Gas/Biogas

  • 8
  • 1

Jah, men så var der lige det med det stigende metan-udslip fra biogas-anlæggene:

Hvilket selvsagt skal nedbringes til et minimum.

MEn folk glemmer at tænke over hvor meget CO2 og Metan der ville blive udledt hvis ikke biomassen røg i 'digesterne'. Hvis metanudledningen fra biogas-anlæggene er mindre end den naturlige udledning så er biogas faktisk CO2-negativt for klimaet.

Det viser sig at en del af biogas-anlægs lækagen er at gårdene og motagelsen skal være hurtig i tid, og det må ikke ligge og vente - for så sker der naturlig udledning af metan, og det tæller som lækage for anlægget. LAder man være med at forgasse, og har det liggende på gården så sker det samme - men det "tælles" ikke med. Det stiller ret store krav til anlæggskapaciteten, der altid skal kunne rumme al modtaget biomasse, eller også i det mindste skal have det under tag, med kontrolleret ventilation og flaring af metan-resterne i luften fra tilgangslagret. Flaring af lave koncentrationer i f.eks. en katalytisk RTO / RCO (Reversible/Regenerative catalytic/Thermal Oxidizer) er ikke helt billigt..... (RTO video: https://www.youtube.com/watch?v=WdS4ijpByho )

Så det skal nedbringes, men i opgørelsen og overvejelsen om klima-effekterne skal alternativerne så naturlig forrådnelse tages med. For landets samlede CO2 nedbringelse indgår begge dele jo på lige fod.

PS: Og medregner vi i øvrigt lækagen ved fossil udvinding i opgørelserne?

  • 17
  • 2

Danmark skal have fokus på lokal forsyningssikkerhed. Og vi skal have fokus på global klima håndtering

ja, vi skal udnytte 'lokale'/egne energiressourcer langt bedre, end vi p.t. gør!:

I stedet for at styrke industrien svækker Vestens regeringer Vestens konkurrencekraft ved at gøre energien dyr og i stor udstrækning igennem tilskud og lovgivning fremmer teknologier, hvor Fjernøstens industri er markedsledere.

Når Vestens industrier i løbet af få år er udkonkurreret, så kan vi se frem til faldende levestandard, en velfærdsstat i opløsning og de mange planer om vedvarende energi forbliver planer på grund af pengemangel...

https://klimarealisme.dk/2022/08/28/vi-sae...

  • 1
  • 16

lækagen ved fossil udvinding

Well, jeg antager at lande med olie- og gasproduktion i EU og Nordamerika plus Australien holder regnskab med hhv. flaring og med venting. Om de udledte/frigjorte mængder af hhv. CO2 og primært metan bliver medregnet i de nationale opgørelser af emissioner tør jeg ikke sige med sikkerhed. Det ser straks lidt mere uoverskueligt ud, når vi taler om Afrika, Mellemøsten, Rusland og andre CIS-lande, samt Asien, herunder Kina.

Lige et par oplysinger, fra Verdensbankens '2022 Global Gas Flaring Tracker Report': På verdensplan er flaringen fladet ud på 144 bcm i de seneste 10 år. Dvs. at reduktioner i visse landes udslip er blevet opvejet af stigninger i andre lande. Omfanget af flaring ift. hver produceret tønde olie er også fladet ud. Top 10 af udlederne står for 75procent af den totale flaring, og 50procent af olieproduktionen. 7 af Top-10 landene har fastholdt deres placering i de seneste 10 år: Rusland, Irak, Iran, USA, Venezuela, Algeriet og Nigeria. De sidste 3 lande, dvs. Mexico, Libyen og Kina, har præsteret store reduktioner af deres flaring i de seneste 10 år.

  • 4
  • 0

Well, jeg antager at lande med olie- og gasproduktion i EU og Nordamerika plus Australien holder regnskab med hhv. flaring og med venting

Men det er så ikke lækage.....

Første link fra google (dog fra 2012) giver et dystert billede:

Howarth et al. estimated CH4 emissions as a percentage of CH4 produced over the lifecycle of a well to be 3.6–7.9% for shale gas and 1.7–6.0% for conventional gas. The EPA’s latest estimate of the amount of CH4 released because of leaks and venting in the natural gas network between production wells and the local distribution network is about 570 billion cubic feet for 2009, which corresponds to 2.4% of gross U.S. natural gas production (1.9–3.1% at a 95% confidence level) (6).

Altså på 25års sigt kan vi lægge ca. 3% x80g C02eq/kWh = til udledningen af CO2 fra fossile kilder det er lige 240% oven i.....

Ved du hvad, så takker jeg ja til biogas inkl. lækage som jo er estimeret omkring 2% , og så i øvrigt lovgivning og regulering for biogassens lækage fremover.

  • 12
  • 2

Japan har ellers kørt meget stabilt på A-kraft, og ville gerne have fortsat efter Fukushima, men af politiske årsager, så blev der indfaset gas drevet produktion istedet. Det er dog ved at ændre sig, således Japan igen kigger mod A-kraft.

Den læste jeg godt i Information:

https://www.information.dk/udland/2022/08/...

"Japan har sat sig de mål, at atomkraftproduktionen skal tegne sig for 20-22 procent af landets elforsyning i 2030. Før Fukushima-nedsmeltningen kom omkring en tredjedel af elproduktionen fra atomkraft, men i 2020 var andelen på under fem procent."

Okay.. vi kan forstå på dine indlæg, at vind kan ikke levere 100%, sol kan ikke levere 100%, biomasse kan ikke levere 100%, biogas kan ikke levere 100%, vandkraft kan ikke levere 100%, affald kan ikke levere 100%... etc..

Men når så atomkraft i Japan, om 8 års tid, skal levere "hele" 22%, så er det bare perfekt og et eksempel til følge? Selv tyskerne her i 2022 er jo langt foran Japans 2030 mål.

Så kunne vi jo selvfølgelig se til Frankrig. Det er nok dem der trods alt er tættest på 100% med omkring 60-70% fra akraft. Desværre skal der bla. bruges gaskraft til de sidste 10%, og det får priserne til at stikke af. Det må vi jo forstå, også er VE's skyld:

Det er jo kun fordi der ikke er nok værker i drift, bl.a. pga. ønsket om en grøn omstilling.

Næeh, det er fordi de reaktorer, der BURDE være i drift, er ude med fejl, eller er til vedligehold. Og de fejlramte når ikke at blive klar til vinteren.

For 2 dage siden var baseload futuren i Frankrig for Nov-Dec-Jan-Feb på 1675 €/MWh. Den er nu steget til +2000 €/MWh. Sådan er det når de har for få heste at spille på.

  • 13
  • 2

Jeg tror nettariffen kommer til at stige voldsomt i fremtiden. Udbygningen af elnettet er bagud, særligt på de overnationale forbindelse og de nærmeste til at betale er brugerne

  • 3
  • 5

Men når så atomkraft i Japan, om 8 års tid, skal levere "hele" 22%, så er det bare perfekt og et eksempel til følge? Selv tyskerne her i 2022 er jo langt foran Japans 2030 mål.

Du har nok misset den del hvor jeg skrev at een af årsagerne er udskamningen af A-kraft og prisningen af vind/sol. Du tror ikke at det har haft en indflydelse på investerings lysten gennem de seneste mindst 20 år?

Årsagen til DK ikke allerede har A-kraft er fordi der var en stor folkelig modstand tilbage i 70'erne. "A-kraft nej tak!" kampagnen sejrede til døde!

Ingen dengang kunne have forudset hvad der ville ske 40-50 år senere. Men når vi nu kan se at der er udfordringer med styrbar energi produktion, så bør vi da ikke religiøst afskrive A-kraft!?

  • 3
  • 11

Jeg er ved at være godt træt af det evige postulat at atomkraft tager såååå lang tid at opføre i forhold til vindmøller. I dag findes der virksomheder som på 4-5 år kan opføre velafprøvede atomreaktorer. Disse kan opføres på eksisterende større kraftværker i Danmark som eksempelvis Studstrup. Ved at ombygge eksisterende værker kan man genbruge den elektriske infrastruktur, generatorer, osv. Og det må alt andet lige gøre det hurtigere og lidt billigere.

I forlængelse af den store aftale i Esbjerg med Tyskland om at opføre mange tusinde vindmøller de næste årtier har jeg ikke set nogen realistiske bud på om det overhovedet kan lade sig gøre i det tempo, man lader befolkningen tro.

Hvor skal materialerne komme fra? Hvad med de stigende priser på helt almindelige råmaterialer? Hvem skal opføre dem? Jeg er selv field service tekniker med kompetencer inden for el og jeg ved der mangler folk inden for alle tekniske fag så langt øjet rækker.

Der er stadig heller ikke noget svar på hvor el skal komme fra i perioder som nu med meget lidt vind og lav vandstand i norske vandmagasiner – Og så er det ikke engang koldt endnu.

Hertil kommer også den stigende råstofefterspørgsel på helt almindelige ting som beton, kobber, stål, nikkel, aluminium, osv, som HVIS vi gennemfører regeringens planer om at opføre de 10-15.000 vindmøller i Nordsøen de næste 20-30 år vil bidrage væsentligt til at holde priserne på et højt niveau og hindre udviklingslande i at foretage deres grønne omstilling. Det er almindeligt anerkendt at særligt opførsel af havvind anvender meget store mængder af beton, stål, kobber, aluminium og en større vifte af sjældne jordarter til de mange elektriske generatorer.

Jeg tror den eneste realistiske løsning vil være en kombination af 10-15 mindre kernereaktorer spredt rundt i landet som opgradering af vores nuværende kraftvarmeværker til at give en god basisforsyning og overskudsvindkraft til eksport, så der også kommer en god økonomi i hele ligningen.

Vi må ikke glemme at heledet velfærdssamfund vi har i dag er bygget op ved hjælp af adgang til rigelige mængder billig energi. Intet produkt eller serviceydelse i dette samfund er upåvirket af energipriserne. Hvis ikke priserne kommer ned igen i et permanent fornuftigt niveau, vil væksten gå i stå, skatteindtægterne falde og de penge politikerne gerne vil investere i den grønne omstilling, vil blive langt færre.

Derfor klandrer jeg særligt den siddende regering men også tidligere regeringer for at nægte at diskutere kernekraft i Danmark som en DEL AF løsningen. Kernekraft udelukker IKKE vindkraft. Dette er mine øjne det største energipolitiske svigt i nyere tid.

  • 5
  • 15

Jeg er ved at være godt træt af det evige postulat at atomkraft tager såååå lang tid at opføre i forhold til vindmøller. I dag findes der virksomheder som på 4-5 år kan opføre velafprøvede atomreaktorer. Disse kan opføres på eksisterende større kraftværker i Danmark som eksempelvis Studstrup. Ved at ombygge eksisterende værker kan man genbruge den elektriske infrastruktur, generatorer, osv. Og det må alt andet lige gøre det hurtigere og lidt billigere.

Kære Lars,

Du skriver på et site for ingeniører og andet godtfolk. Fantasier om bygge-tider og genbrug af dele baseret på halvstuderede havstols-betragtnigner fra Atom-proponenter uden realitetssans frabedes.

Der er ingen værker der i projekttid kan opføres på 4-5 år - slet ikke i DK - det er helt og aldeles faktaforladt at påstulere dette.

[træt stemme ON]

JA! vi ved godt at man tilbage i firserne fra første støbning til første netkobling byggede på 5 år i visse specielle tilfælde. Men det er ikke det samme som at det kan lade sig gøre idag.

Oven i dette skal du tillægge siteforberedelserne inkl. bygge-infrastrukturen som udelades af "Atom-byggetiden" og hele det prjektmæssige forløb inden en reaktor overhovedet kan bygges nationalt.

Dernæst er vrøvlerier om genbrug af sites igen noget som du ikke har en huende fis forstand på eller forståelse af. Det er kun noget af den elektriske infrastruktur der potentielt kan genbruges. Du kan ikke få gennemført et special-designet A-kraftværk som genbruger turbinedelen fra et gammelt forssilt termiske værk. Det kræver et unikt reaktor- design for hvert site, turbinen er ikke deisgnet til atomkraftens lave temperaturer og tryk, og din kølevandtilladelse kræver til atomkraft ca. 50% højere termisk forurenings-tilldelse alene grudnet carnot-virknignsgraden - det får du ikke nødvendigvis lov til.

[/træt stemme OFF]

Du kan idag ikke bestille et Akraftværk som passer ind på nuværende lokationer, og disse lokationer ER I BRUG og kan ikke tages ud af drift. Vors værker er 4-500MW El, det er meget mindre end det man bygger Akraftreaktorer på idag.

Hold nu for helvede op med de forvrøvlede tosserier når I argumenterer for A-kraft, og kom med lødige argumenter istrdet for noget i tror i AJT-kirken.

Byggetid på 4-5år er noget man tror imod bedre vidende.

  • 19
  • 3

Du har nok misset den del hvor jeg skrev at een af årsagerne er udskamningen af A-kraft og prisningen af vind/sol. Du tror ikke at det har haft en indflydelse på investerings lysten gennem de seneste mindst 20 år?

Næeh, jeg "tror" det har noget at gøre med at prisen er akraft er steget og steget, og prisen på vind og sol er raslet ned?

Hvorfor var der kun 30% atomkraft i Japan før Fukushima? Hvorfor var de ikke på 100% hvis det var så god en ide?

Hvis akraft er så god en forretning, så er der intet der forhindrer AJT-kirken i at indsamle 10 mio kr. pr medlem, og så gå igang. Eller få en kapitalfond med på legen. Det har intet som helst med udskamning at gøre, kun at det er en dårlig forretning med stor risiko og afkast langt ude i fremtiden.

  • 19
  • 4

Derfor klandrer jeg særligt den siddende regering men også tidligere regeringer for at nægte at diskutere kernekraft i Danmark som en DEL AF løsningen

, hvorved regeringen også fremstår i konflikt med FNs direkte anbefalinger:

Vi kan ikke begrænse den globale opvarmning til under to grader celsius uden atomkraftværker, som har en række fordele sammenlignet med vedvarende energi, lyder budskabet i ny rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE[...] Ifølge den økonomiske kommission er tiden ved at løbe ud for hurtigt nok at omdanne det globale energisystem, hvor fossile brændstoffer fortsat står for over halvdelen af elproduktionen i UNECE-regionen, der tæller de europæiske lande, USA og Canada samt flere lande i Central- og Vestasien.

Brugen af atomkraft har gennem de seneste 50 år mindsket udledningen af CO2 med omkring 74 gigaton, svarende til næsten to år af verdens samlede energirelaterede udledninger. Kun vandkraft har spillet en større rolle i den forstand, noteres det.

Atomkraft står i dag for 20 procent af elproduktionen i UNECE-regionen og for 43 procent af produktionen med lavt CO2-aftryk...

https://ing.dk/artikel/fn-klimamaal-umulig...

  • 5
  • 14

Uden tilførsel af gasbaseret kunstgødning er der desuden slet ikke nær nok.

Husk at "affaldet" fra biogas produktion er gødning!

Den afgassede biomasse anvendes som gødning for afgrøderne på marken. I biogasanlæggene forbedres husdyrgødningens værdi som gødning, og samtidig mindskes risikoen for tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Og så lugter den afgassede biomasse langt mindre end gylle, når afgrøderne gødskes.

Samtidig sikrer biogasanlæggene recirkulering og genanvendelse af næringsstofferne i det organiske affald, hvilket er vigtigt i forhold til den fremtidige fødevareforsyning, da visse af de næringsstoffer, planterne har brug for, er knappe ressourcer. Det gælder i første række fosfor.

https://lf.dk/viden-om/klima/hvad-er-biogas

  • 15
  • 2

Man skulle tror Atomkraft med vilje prøver at køre så dårligt som muligt.

OL3 fejler igen, efter de har arbejdet på turbinen - guess what den droppede så ud kort efter start med turbineproblemer.....

Olkiluoto 3 output drops to zero due to turbine failure

The nuclear reactor's operator, TVO, said the cause of the failure was being investigated.

... said that the cause of the failure was being investigated, but she was unable to estimate when the reactor would again start supplying electricity to Finland's national grid.

https://yle.fi/news/3-12599009?text=Olkilu...

Det må være en sammensværgelse imellem FRankrig og Finland for at sikre imod mere Atomkraft.....

Det er sgu godt nok noget af en Mandags Citroën de har fået bygget der.....

  • 13
  • 4

Citroën de har fået bygget der.....

I mine unge dage lånte jeg en splinter ny 2CV og for det ikke skal være løgn, så blev jeg torpederet af en Ford Taunus. 2CV´en blev totalt knust og jeg fik et eller andet metalstykke tværs gennem benet, så der sprøjtede blod ud. Til alt held var føreren af Ford´en ret god til at vriste mig løs af vraget og fik bugseret mig over i Ford´en og han betænkte sig ikke, men smed mig ind på bagsædet, selv om jeg svinede alt til med blod og så kørte han direkte til skadestuen.

Ejeren fortalte senere, at det eneste der blev genbrugt af bilen, var dæk og fælger på baghjulene.

Ford´en fik kun mindre skader mest af kosmetisk art og med det i tankerne så ville jeg godt nok være betænkelig med kombinationen atomkraftværk + franskmænd.

  • 2
  • 6

Husk at "affaldet" fra biogas produktion er gødning!

Var det et ordentligt svar på forsyningssikkerhed?

Økologer kommer, grundet nye øko-regler, til at mangle den konventionelle gylle (herunder den afgassede). Desuden er der en stor manko på gødning, da gødningsproducenter er ramt af gasmangel. Så størstedelen af EU's landbrug ser ind i en underforsyning af gødning.

Det er et helt kompleks af led der er en følge af mangelfuld forsyningssikkerhed.

Desuden ønsker regeringen ikke at der bliver drevet landbrug i Danmark, så en øget biogasproduktion bliver vel uden statens understøttelse. Biomassen skal jo komme et sted fra, og braklægningen af 4% omdriftsarealer allerede i 2023 er kontraproduktiv.

  • 4
  • 14

Jan.

Du har da godt nok nej-hatten på hva.

Der er fremlagt tal, der viser at 28% af vores gasmix idag består af biogas.

Der er fremlagt tal, der viser at kun 20% af gyllen idag bruges til biogas.

Der er fremlagt links, der viser at (surprise) kvælstof og fosfor ikke forvinder fra "pulpen[1]" ved biogasprocessen. Og at gødskning vha "pulpen" fører til mindre udvaskning end direkte gyllespredning.

Der er klart, at det er mere komplekst end som så. Men dine indlæg mangler godt nok noget vægt efter min mening. Er produktion af biogas et problem for landbruget? Det konventionelle? Det økologiske? Links eller anden dokumentation, tak.

[1] Restproduktet efter afgasning, jeg kender ikke det rette ord, men frit efter det engelske ord pulp.

  • 16
  • 4

Hvorfor Citroen når der er problemer med en Siemens turbine og generator?

Mener du ikke Folkevogn? 🙂

Jo, og jeg tænkte også, men nu er det jo ikke Areva/Simens længere, som har den del. Det jo Framatome (Reelt set Electricité de France EDF) der har aben...... OG det fulde design og projekt er idag Fransk.

Men om det er en "VW-bille" der ligger på ryggen, eller en Fransk Citrönmåne, comme ci, comme ça :-)

  • 12
  • 2

Links eller anden dokumentation, tak.

P og K recirkulerer, blot kun en mindre del N. Der skal gødning til for at dyrke biomasse.

Jeg kan henvise til lærebøger om planternes ernærring, hvis det er der skoen trykker.

Putin har ramt energi, gødning og fødevarer. Alle disse varer er steget voldsomt i pris. Derfor er det et kompleks når det kommer til forsyningssikkerhed.

Landbruget støtter da op om biogas, men støtten til landbruget fra regeringen kan ligge på et meget lille sted.

  • 3
  • 8

"Vi kan ikke bygge os ud af energikrisen" påstås det. Jo, vi skal netop bygge os ud af energikrisen, men vi skal gøre det så det virker!

Vi har i nord og vest Europa bygget ca 200 GW vindkraft, man vidste godt at vindkraft ikke kunne stå alene, så man supplerede med billig russisk gas. Men her i foråret og sommeren har vi set at vindkraft næsten intet leverede og afslørede hvor afhængige vi var blevet af en enorm import af russisk gas.

Enhver der kender lidt til energiteknik ved at man ikke skal tro på noget før man har set det fungere i praksis, så det vil være det glade vanvid hvis man bare bygger yderligere 200 GW vindkraft oveni de 200 man allerede har. Desværre er det hidtil lykkedes branchen at overdøve de eksperter der har påpeget det!

Det man skal bygge i stedet er naturligvis hurtigst muligt at få udbygget udnyttelsen af egne gasforekomster så man bliver selvforsynende, og så den kommende kultid bliver så kort som muligt, måske kun denne vinter. For når tyskerne brugte naturgas som reserve når vindkraften ikke leverede så er det fordi det er den ideelle kombination, vindkraft der svinger ukontrolleret og gaskraft som kan kompensere for det. Tyskerne skulle blot have erkendt at sådan var det og produceret gassen selv i stedet for at gå i Putins fælde.

Den nuværende energikrise med mangel, eksploderende priser, inflation og stagnation er således ikke et resultat af Putins krig, men af at politikerne troede at vindkraften skulle være det bærende i elforsyningen hvor den i realiteten kun er et særdeles upålideligt supplement. Og det er lidt for spændende om vi har sørget for at have kul nok til vinter hvis Norge løber tør for vandkraft eller de vælger at begrænse eksporten?

  • 2
  • 10

Jeg forstår nok bare ikke, hvad det er, du prøver at sige...

OK.

Den organiske gødning forbedres i biogasanlæg ved at gødningsstofferne bliver bedre tilgængelige for planterne. Alternativt skulle den organiske gødning omsættes i jorden, med større risiko for udvaskning i vinterhalvåret.

Der er dog et lille tab af kvælstof fra biogasanlæg, selvom den er minimal.

Begrænsningerne for udvidelse af biogasanlæg er mængden af tilgængelig biomasse.

Her er både det afsatte areal og udbytte af biomasse pr. areal vigtige parametre. Begrænsninger i areal og gødning mindsker mængden af biomasse, så et større areal skal afsættes.

  • 4
  • 0

Jeg forstår nok bare ikke, hvad det er, du prøver at sige...

OK.

Men vi har allerede erstattet 28% af naturgassen med biogas. Og vi udnytter kun 20% af gyllepotentialet idag. Og vi vil bruge mindre gas i fremtiden pga elektrificering.

Så selvom der indgår andre råvarer end gylle, som måske allerede har en højere udnyttelsesgrad idag og selvom visse politikere drømmer om et mindsket dyrehold. Så synes jeg da, det ligner at Danmark på sigt kan forsyne sig selv med gas udelukkende som biogas. Ihvertfald den del af gassen der skal bruges til forbrænding. Petrokemi er nok noget sværere at erstatte.

  • 6
  • 0

lønsomheden heraf synes p.t. at ligge et pænt stykke ude i fremtiden!:

Rekordhøje elpriser har gjort klimavenlig varme til en dyr investering. Frustrerede boligejere efterlyser handling fra politikerne

Om strømmen er dyr så gjør ikke det investeingen dyrere! Om en skal basere seg på atomkraft blir derimot strømmen dyr!

Men allerede neste å er strømprisen ned på et normalt nivå på ca 30 øre per kWh (pris på strøm fra børs eks avgifter).

  • 13
  • 2

Så må vi bare få fingeren ud og komme i gang med at udbygge den suverænt billigste elproduktion massivt 😃

(Du ved godt, det er vind - ikke?)

Din store guru Søren Hansen har skrevet et kæmpe indlæg, der viser det til fulde 🤣🤣🤣

  • 11
  • 2

Udnyttelsen af potentialet er afhængig af: tilladelser og økonomi.

Om Danmark i teorien kan være selvforsynende med biogas hjælper da ikke så længe vi er med i EU. Det er løsninger på EU plan der bør tilstræbes, og udover energi er der de afledte effekter. Danmark kommer til at levere gas til Tyskerne.

Hvis al dansk gylle skulle gennem et biogasanlæg vil det ikke dække behovet for gødning. Biomasse uden tilført kunstgødning vil ikke kunne opnå høje udbytter. Det betyder: mere areal, mere kørsel og flere arbejdstimer for at levere til biogasanlæg.

  • 0
  • 9

det vil være det glade vanvid hvis man bare bygger yderligere 200 GW vindkraft oveni de 200 man allerede har

Og her i formiddag kører propagandatrommerne udfortrødent videre, nu skal Østersøen plastres til med havvind, mere af det samme som ikke har virket overbevisende indtil nu bortset fra at smadre markedet og skabe energikrise, i stedet for at få åbnet vore naturgasfelter i en fart og få stabiliseret energiforsyningen.

Det ser godt nok sort ud for Danmarks fremtid når man tænker på den udvikling der er sket siden Niels Bohrs nobelpris i 1922 til Dan Jørgensens varmecheck i 2022! Drysset bevidstløst ud så en del er uberettiget brugt på spil og stoffer, i stedet for simpelthen at fjerne afgifterne på gassen og strømmen!

  • 2
  • 20

Og her i formiddag kører propagandatrommerne udfortrødent videre, nu skal Østersøen plastres til med havvind, mere af det samme som ikke har virket overbevisende indtil nu bortset fra at smadre markedet og skabe energikrise, i stedet for at få åbnet vore naturgasfelter i en fart og få stabiliseret energiforsyningen.

Hvordan vil du åbne vores naturgasfelter i en fart?

  • 16
  • 2

nteressant! Se:

https://www.cmegroup.com/markets/energy/el...

Hvordan tror du det vil gå når plutselig naturgass ikke har innflytelse på prisdannelsen av strøm. Jeg tipper prisen ramler ned til en femtedel i løpet av 2022, altså ned til en Nord Pool-pris på ca 170 øre eller lavere.

To ting er helt sikkert 1) Ekseperter som lever i nuet og vurderer alt i er meget snevert perspektiv tar ofte katastrofalt feil 2) De samme eksperter retter opp sine feil i løpet av sekunder (se på samme prognose om få dager!).

  • 10
  • 2

Hvorledes kan havvind være årsagen til "at smadre markedet og skabe energikrise", Jens Arne?

Når man giver vindkraft forrang til at levere så fjerner man indtægtsgrundlag for de leverandører der skulle stabilisere forsyningen og så mangler man dem når der bliver knaphed og det kommer forbrugerne til at mærke i form af galopperende priser sådan som vi oplever det lige nu. Og da markedet dækker hele nordeuropa så er det begrænset hvad vi kan gøre.

Det er politikerne der har sat rammerne for markedet og det ser nu ud til at EU kommissionsformanden vil revidere disse rammer i retning af større vægt på forsyningssikkerhed, en indrømmelse af at energikrisen er politisk skabt.

Det virker som om danske politikere er gået i panik over først den reviderede taksonomi som inddrog gas og atomkraft som grønne teknologier og nu også en revision af markedsvilkårene, altsammen noget der giver mindre mulighed for at favorisere den hjemlige vindmøllebranche. Derfor har vi på det seneste set regeringen vælte sig i ufinansierede luftkasteller med energiøer og 150 GW vindmøller i Nordsøen og nu 20 GW i Østersøen! Et hastværk der kun kan skyldes frygten for at stemningen ude omkring snart vender og det gælder om at handle hurtigt og bygge en masse møller inden! At nabolandenes repræsentanter pligtskyldigst stiller op skal man ikke lægge for meget i, de er kun med så længe vi betaler!

  • 2
  • 15

Hvis markedet ikke skal betale gaskraftværkerne for at levere strøm.

Hvem skal så ?

Jeg tænker at det er ret implicit at de lukker hvis de ikke får penge !

Det løses svært enkelt at staten betaler naturgasstrømmen. Det gjøres nå i Spania. Staten byr deretter strømmen inn på Nord Pool (eller annen børs) for 50 øre per kWh. Naurgassstrømmen vil derved ikke være dyreste alternativ lenger.

Strømprodusentene (naturgass) får ved denne ordningen 600 øre per kWh mens naturgassstrømmen mister sin rolle som dyreste alternativ inn på børsen.

En annen løsning vil være at myndighetene byr ut naturgasstømmen separate til en pris markedet vil akseptere. Volumet på Nord Pool vil da synke slik at en vil være nær strtømbalanse og prisen vil bli ca hva den var i 2019 (altså ca en femtedel av dagens pris).

  • 3
  • 1

Og her i formiddag kører propagandatrommerne udfortrødent videre, nu skal Østersøen plastres til med havvind, mere af det samme som ikke har virket overbevisende indtil nu bortset fra at smadre markedet og skabe energikrise, i stedet for at få åbnet vore naturgasfelter i en fart og få stabiliseret energiforsyningen.

Thyra afventer en ny platform, der skal komme fra Sydkorea. Så JAH, du sadler bare hesten og rider til Sydkorea, hvor du siger, at nu skal de tage at skynde sig. Og ellers må du vente til slutningen af 2023.

/Bjørn

  • 7
  • 3

Thyra afventer en ny platform, der skal komme fra Sydkorea. Så JAH, du sadler bare hesten og rider til Sydkorea, hvor du siger, at nu skal de tage at skynde sig. Og ellers må du vente til slutningen af 2023.

/Bjørn

Sydkorea var vist ikke billigt nok, så den er på vej fra Indonesien!

Men allerede i dette efterår kommer Baltic Pipe vel i drift, så følger Thyra feltet i 23 , og skulle vi være så heldige at få ny regering snart, så kan vi også tage hul på Xana feltet og så burde der være gas nok!

  • 4
  • 9

Søren Lund have et ret tankevækende indlæg efter påsken: https://ing.dk/artikel/elproduktionen-satt...

Nu er der en islændning som har begået samme ide KUN for Danmark, og Kun med Sol/Vind/Batterier. Resultatet er ret godt, det kræver ikke meget at løfte os til +90% VE dækning, og det kræver reelt ingen storage.

Der inkl. ikke engang biomasse, biogas, biogas-lagre eller HVDC til hydro-storage.

Twittertåd kan ses her:

  • 12
  • 0

Nu er der en islændning som har begået samme ide KUN for Danmark, og Kun med Sol/Vind/Batterier. Resultatet er ret godt, det kræver ikke meget at løfte os til +90% VE dækning, og det kræver reelt ingen storage.

Der inkl. ikke engang biomasse, biogas, biogas-lagre eller HVDC til hydro-storage.

Tusind tak Nicolai Hanssing, det var da noget af en øjenåbner som islændingen disker op med. At det lige skulle komme fra den kant, er ved nærmere eftertanke ikke så mærkeligt, da islændinge har et meget fornuftigt og afslappet forhold til elforbrug i forhold til danskere der ligger nede på sølle 6,63 MWh og hellere vil udhule samfunds og bruger økonomien med lunkentvands tosserier, istedet for at have kastet sig helhjertet ind i kampen for at elektrificere samfundet, noget som skal gøres under alle omstændigheder ! https://www.statista.com/statistics/126221...

  • 1
  • 15

fornuftigt og afslappet forhold til elforbrug i forhold til danskere der ligger nede på sølle 6,63 MWh og hellere vil udhule samfunds og bruger økonomien med lunkentvands tosserier,

Så, så, små slag. Største forskel på jer nordboer og os sydlændinge er vel, at vores fyringssæson ikke varer hele året og det faktum at vi rent faktisk har en befolkningstæthed hvor rørføringer giver god mening.

Hvis I var i vores sko ville I sikkert gøre som os - (og vice versa)

Islands exorbitante forbrug af strøm skyldes formodentlig ikke den almindelige Islænding, men industri i form af Al-produktion, serverfarme og bitcoin-minig.

  • 10
  • 0

Så, så, små slag. Største forskel på jer nordboer og os sydlændinge er vel, at vores fyringssæson ikke varer hele året og det faktum at vi rent faktisk har en befolkningstæthed hvor rørføringer giver god mening.

Kristian Glejbøl

Det giver nettop mening, at man i Reykjavík har fjernvarme, da man bare skal geotermibore lidt ned i undergrunden og får i overflod med vand / damp til fjernvarmen og som du rigtigt er inde på , så er der fyringssæson hele året.

I Danmark giver det ingen mening at lægge fjernvarme, andet end lige op ad forbrændinganlæg og kun om befolkningstætheden er stor i nærområdet til forbrændingsanlægget.

Fordi der kun er behov for opvarming i nogle få måneder om vinteren i Danmark, så er det et utilbørligt spild af brændsler, der skal fyres af, for at dække tabet igennem hele sommeren, for så at levere nogle få kWh til at dække varmtvands behov ude hos kunderne.

Områder tætpakket med boligblokke kan med fordel gører brug af nærvarme forsynet med varmepumper, men sådan ser virkeligheden ikke ud, man starter med kedler langt pokker i vold væk og så skal der lægges kilometervis af rør og så opdager man at tabet er så stort, at der skal købes arealer til at etablere solfangere på. Lagertank er et must og for at løfte temperaturen, så skal man også have elkedel. Når man nu er så godt igang med solfangere så skal man lige 5-10 doble mængden og så skal der også et sæsonlager indover og for at have gavn af sæsonlageret så skal man gud hjælpe mig også investere i varmepumpe, det var så lige nogle punkter som man øder penge på i fjernvarmeregi, men noget af det værste ved det hele er, at man trods fan... skal helt ud hvor kragerne vender med rørtosseriet og det slår så helt bunden ud af ideen med tæt beboelse og eventuel fjernvarme berettigelse.

Så desværre, tiden med rørføringer var allerede passé ved årtusindskiftet og man må bare lære at indse, at vindmøller og solceller har disruptet lunkentvandssystemer.

[quote id=1078730] Hvis I var i vores sko ville I gøre som os - (og vice versa)

Set her oppe fra det kolde nord, så er det åbenlyst at fejlinvesteringerne i fjernvarme er hovedårsagen til at Putler nu med fryd kan klemme sydfrugterne hos dansken, så der må danses springdans i skoene. :-)

Jeg gentagere lige, islændinge har et fornuftigt forhold til el og som et eksempel, så bruges der kun grøn el når der produceres stenuld deroppe.

I Danmark er det gud hjælpe mig så tosset, at Rockwool fyrer biogas af i produktionen i stedet for VE el. Biogassen skulle selvfølgelig være brugt sammen med gasturbiner til at fremstille el i vind og solfattige dage. https://www.energy-supply.dk/article/view/...

  • 0
  • 13

Så desværre, tiden med rørføringer var allerede passé ved årtusindskiftet og man må bare lære at indse, at vindmøller og solceller har disruptet lunkentvandssystemer.

@Magnus

Måske var det bedre, hvis du lærte at indse, at i Danmark regner man faktisk hver gang på hvad der er bedst for samfundet og forbrugerne.

Set her oppe fra det kolde nord, så er det åbenlyst at fejlinvesteringerne i fjernvarme er hovedårsagen til at Putler nu med fryd kan klemme sydfrugterne hos dansken, så der må danses springdans i skoene. :-)

Nærsynetheden må være udpræget. For netop fjernvarme er en af årsagerne yil at Danmark ikke på samme måde som flere andre europæiske lande er ramt af Putin's opførsel.

  • 12
  • 2

Jeg gentagere lige, islændinge har et fornuftigt forhold til el og som et eksempel, så bruges der kun grøn el når der produceres stenuld deroppe.

Jeg gentager: sæt dig nu ind i sagerne før du udtaler dig 😊 der er faktisk tænkt over tingene.

"I dag kommer 61 % af fjernvarmens energi fra vedvarende energikilder. Inden 2030 vil fjernvarmen være 100 % grøn. Hvis du konverterer fra gas til fjernvarme, reducerer du over 60 % af dit CO2-udslip, mens du reducerer 70 % ved at konvertere fra olie til fjernvarme." (gælder for Albertslund og omegn)

En stor del af varmen herude er svjv spildvarme fra affaldsforbrænding. Der bygges også store centrale varmepumper der har bedre effektivitet end små decentrale husstandspumper.

https://fjernvarme.albertslund.dk/fjernvar...

Set her oppe fra det kolde nord, så er det åbenlyst at fejlinvesteringerne i fjernvarme er hovedårsagen til at Putler nu med fryd kan klemme sydfrugterne hos dansken, så der må danses springdans i skoene. :-)

Jeg glæder mig til fjernvarmen. Her og nu har jeg desværre gasfyr som så mange andre stakler der (endnu) ikke har fjernvarme. Det bliver en dyr vinter.....

  • 11
  • 0

Måske var det bedre, hvis du lærte at indse, at i Danmark regner man faktisk hver gang på hvad der er bedst for samfundet og forbrugerne.

Jakob

Når man nærlæser hvad der beregnes i fjernvarmeregi, så er resultatet pinligt og bærer præg af samme forstokkethed som rådede i sorteste middelalder, hvor de vantro blev smidt på bålet for at påstå, at jorden kredsede kring solen.

Her er et dugfrisk projektforslag der tydeligt viser, hvor eksorbitant dyrt det er at etablere fjernvarme og det er her endda talen om det mest skrabede fjernvarmeprojekt som jeg er faldet over. https://www.hedensted.dk/hedensted_data/da...

Et lille eksempel på hvor galt det kan gå, når man ikke kan regne fordi man har skyklapper for øjnene, kan findes på side 27.

Bilag C: Forbrugerøkonomiske beregninger

Her kan man finde, elektricitet afregningspris er 658 kr / MWh og ganges det op med 18,1 MWh så er resultatet = 11.910 kr + moms = 14.887 kr og det er billigere end fjernvarme, der koster 15.410 kr !!!!

Oveni skal de borgere der har været forudsende nok til vælge elopvarming i Daugaard, nu til at etablere kosttung vandbåren opvarming rundt i huset, det var så det om at sikre borgerne en god brugerøkonomi !!!

Nærsynetheden må være udpræget. For netop fjernvarme er en af årsagerne yil at Danmark ikke på samme måde som flere andre europæiske lande er ramt af Putin's opførsel.

Jakob prøv dog at forstå, at Danmark nettop nu kunne strække en hjælpende hånd mod Putlers ageren, hvis der var sat langt flere møller op og man ikke havde udhulet samfundsøkonomien med totalt unødvendig dyr tabsbefængt dobbeltfunktion.

Vindmøller yder i skrivende stund 2.953 MW og det kunne have været faktor 10 -20 mere som havde kunnet hjælpe naboerne i syd, om man ikke havde fejlinvesteret i fjernvarme de sidste årtierne. https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

  • 0
  • 10

Det bliver en dyr vinter.....

Kristian Glejbøl

Når man fejlinvesterer så vil man uvilkårligt komme at ligge som man har redt !

Her og nu har jeg desværre gasfyr

Sæt en kæp i hjulet for at fjernvarmen afbrænder al biomassen, som istedet skulle være brugt til at producere biogas med og brug gasfyret som jo er et fantastiskt " lager " i vindfattige dage nu vinterkulden står for døren.

  • 1
  • 11

Når man nærlæser hvad der beregnes i fjernvarmeregi, så er resultatet pinligt og bærer præg af samme forstokkethed som rådede i sorteste middelalder, hvor de vantro blev smidt på bålet for at påstå, at jorden kredsede kring solen.

@ Magnus

Behøver jeg at erindre dig om, at du aldrig har lavet samfundsøkonomiske beregninger. Og således næppe er den rigtige til at udtale dig.

Her kan man finde, elektricitet afregningspris er 658 kr / MWh og ganges det op med 18,1 MWh så er resultatet = 11.910 kr + moms = 14.887 kr og det er billigere end fjernvarme, der koster 15.410 kr !!!!

P.t. er elprisen ca 6-7 doblet. Og i vanlig stil, så medregner du ikke reinvestering, selvom Teknologikataloget fastsætter levetiden til varmepumper til 16 år, så forskydes de beregningstiden til 20 år, for ikke at skulle med regne reinvestering. Dvs fjernvarme er langt billigere.

Vindmøller yder i skrivende stund 2.953 MW.

Nu mandag 5/9 er vi oppe på 4.000 MW fra vindmøllerne i flere timer..

  • 11
  • 1

P.t. er elprisen ca 6-7 doblet.

Jakob

At elprisen er 6-7 doblet kan du da takke fejlinvestering i fjernvarme for!

Teknologikataloget fastsætter levetiden til varmepumper til 16 år, så forskydes de beregningstiden til 20 år, for ikke at skulle med regne reinvestering.

Ligesom fjernvarme er varmepumper disrupted af solceller og vindmøller og regnestykket gik på, at opvarming med direkte el var billigst! ud fra de forudsætninger som ligger til grund i projektforslag, hvor el koster 658 kr / MWh.

Trods varmepumper er disrupted af solceller og vindmøller, så skal man ikke afskrive individuelle varmepumper, det fordi nutidens borgerne ønsker vellvære og det betyder at komfortkøl er et must og skal etableres rundt allevegne under alle omstændigheder.

Dvs fjernvarme er langt billigere.

Fjernvarme billigere end hvad ?,,,, de penge der er tænkt brændt af pr. bruger på fjernvarme i Daugaard, kan investeret i vindmølle på en rimelig vindlokalitet yde 80 MWh, en faktor 4 mere end opvarmingsbehov !

Nu mandag 5/9 er vi oppe på 4.000 MW fra vindmøllerne i flere timer..

Jakob, forsøg nu at se for dig, hvor mange GW der kunne være talen om, hvis man ikke havde fejlinvesteret i fjernvarme og hvad det ville betyde for samfunds og brugerøkonomien.

  • 1
  • 11

Der er altså mere end nogensinde behov for, at vi også kigger på vores energiforbrug og ikke alene tegner et billede af sol og vind som det eneste svar på grøn omstilling...

En ganske interessant gennemgang af råstofbehovet ifm. (global) 'grøn omstilling' - og de forudseelige implikationer heraf:

In conclusion, this report suggests that replacing the existing fossil fuel powered system (oil, gas, and coal), using renewable technologies, such as solar panels or wind turbines, will not be possible for the entire global human population. There is simply just not enough time, nor resources to do this by the current target set by the World’s most influential nations. What may be required, therefore, is a significant reduction of societal demand for all resources, of all kinds. This implies a very different social contract and a radically different system of governance to what is in place today. Inevitably, this leads to the conclusion that the existing renewable energy sectors and the EV technology systems are merely steppingstones to something else, rather than the final solution. It is recommended that some thought be given to this and what that something else might be

Download: https://www.researchgate.net/publication/3...

Mene tekel...

  • 0
  • 9

At elprisen er 6-7 doblet kan du da takke fejlinvestering i fjernvarme for!

@Magnus

Så dit argument er nu, at et højere elforbrug vil give en lavere pris - interessant ?

Ligesom fjernvarme er varmepumper disrupted af solceller og vindmøller og regnestykket gik på, at opvarming med direkte el var billigst! ud fra de forudsætninger som ligger til grund i projektforslag, hvor el koster 658 kr / MWh.

Som altid glemmer du forudsætningerne for beregningerne. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Trods varmepumper er disrupted af solceller og vindmøller, så skal man ikke afskrive individuelle varmepumper, det fordi nutidens borgerne ønsker vellvære og det betyder at komfortkøl er et must og skal etableres rundt allevegne under alle omstændigheder.

Alle nye huse med varmepumpeanlæg vælger luft/vand eller jordvarmeanlæg. Der er stort set ingen der bruger det til køl ?

Jakob, forsøg nu at se for dig, hvor mange GW der kunne være talen om, hvis man ikke havde fejlinvesteret i fjernvarme og hvad det ville betyde for samfunds og brugerøkonomien.

Se her er forskellen. En rigtig ingeniør nøjes ikke med at "se". Han/hun regner !

  • 12
  • 3

Så dit argument er nu, at et højere elforbrug vil give en lavere pris - interessant ?

Jakob

Er det svært at forstå, at talen er om hus der for nuværende opvarmes med gas eller oliefyr og forbruget er 18,1 MWh, skal konverteres til elopvarming.

Hvordan har du tænkt dig, at huset som nu er elopvarmet ikke medfører at elforbruget stiger med 18,1 MWh ?

Hvad forventer du, at der sker med el-prisen når man i stedet for at øde pengene i fjernvarme opstilles solceller og vindmøller der yder 80 MWh og forbruget er 18,1 MWh ?

Fik du set Nicolai´s #150 indlæg med islændingen og forstår du, hvad det vil sige for elektrificeringen af samfundet og hvad der skal til for at løse lagerproblematikken ?.

Hvad tror du sker, ( se ovenstående ) hvis nu borgerne viser samfundssind og investerer samme beløb i VE, i stedet for fjernvarme og derved kan sikre 3 -7 gange større energproduktion end egetforbruget er ?

Alle nye huse med varmepumpeanlæg vælger luft/vand eller jordvarmeanlæg. Der er stort set ingen der bruger det til køl ?

Selv heroppe hvor der er fyringssæson hele året, er man nødt til at etablere køl, det kræves bare at man bruger en arkitekt der er tosset nok :-) https://www.archdaily.com/914510/glasir-to...

Se her er forskellen. En rigtig ingeniør nøjes ikke med at "se". Han/hun regner !

Hvis man fattes evnen til at forstå hvad man ser, så afsløres resultatet typisk i regnearket. :-)

  • 0
  • 7

Selv heroppe hvor der er fyringssæson hele året, er man nødt til at etablere køl, det kræves bare at man bruger en arkitekt der er tosset nok :-) https://www.archdaily.com/914510/glasir-to...

@ Magnus

Det er ikke kun arkitekten der er tosset. Køling er en nødløsning Køling bruger meget strøm og kan give trækgener. Hvis der er mulighed for det, bør man undgå at køle og finde alternative løsninger. Køling kan bruges, når andre midler ikke slår til. Hvis der skal bygge nyt, kan behovet for køling forebygges med et godt bygningsdesign. Benyt løsninger som solafskærmning, isolering og høj varme-akkumuleringsevne for bygningen.

  • 5
  • 0

Med lidt systemtænkning mhb. på elmarkedet. Der beskrivese som den dyreste produktion sætter saglsprisen. Kan man rimeligt hurtigt gætte sig frem til et selvdestrukrivt marked.

Eksempel produktionsomkostninger kWh (fiktive værdier) Vindmølle 0,2 kr. Kulkraft 0,8 kr. Biomasse 1,2 kr. Gas fra rusland 24 kr.

Kommerciel salgspris i en given time 24 kr pr kWh. Margin den givne time Vindmølle 24 - 0,2 kr Kulkraft 24-0,8 kr. Biomasse 24-1,2 kr. Gas fra rusland 24 -24 kr.

Med investeringsbriller på og med PFA tænkt investeringsvolumen på en 20-40 milliarder. Hvor valget stod mellem hvilket type kraftværk man skal vælge som investering. Så er den lave ende med produktionsomkostninger økonomisk attraktive. VE er nok hjlupet af par årtiers offentlig støtte. Grundlast type af kraftværk ikke giver mening for investor, hverken på kort eller lang sigt. Da stabilitet ikke er vægtet ind i prisdannelsen. (Eller ihvertfald ikke særligt meget har man indtryk af).

Jeg tror ikke der skal mange timer simuleringstid med data fra Energinet til før man kan regne ud at VE, ved pletvis tilkobling i et node-netværk henover danmark. Vil stresse et netværk i dimensionen 'stabilitet'. Med kanterne mellem noderne udgørende af kablernes forsyningskapacitet. Med såden en simulering, går der ikke lang tid før man ser værdien grundlast type kraftværker strategisk plaveceret i node-netværket. Og hvor meget man egentlig burde vægte imod en bias for tilkobling af ustabil produktion til node-netværket med en bare en normal fordeling af ustabile produktioner, henover node-netværket. (https://energinet.dk/energisystem_fullscreen)

Lidt åbenlyst dur en prisætning med variable produktionspris og en midlet nettransport ikke. Nettransport burde have faktorer som hæmmer produktion langt fra konsum punktet. Ideen om at 1 kWh produceret på 100 km fra nærmest konsumpunkt skal have samme kunstige transport omkostninger som 1 kWh produceret 200m fra konsum punkt. Giver en favorisering af investering den billigste mulige lokation for produktion af kWh, med en fælles midlet transportomkostning. Med lidt systemtænkning er transportomkostninger i investeringen effektiv 'gratis'. Hvilket giver uhensigtmæssigt forbrug af transport elementer i node-netværket i forhold til en 'stabilitet' dimension. Når man ligger den økonomisk dimension ned over simuleringen.

Lidt kort formuleret: 1 kWh der importeres via udlandet konkurere frit med 1 kWh produceret 200m fra konsum punktet med den højeste produktionspris + den midlede transport pris.

Lidt groft fremregnet kan man godt gætte, at hver gang vi konkurrence udsætter 1 kWh med kabler til udlandet. Er der en selvforstærkende effekt for højere prissættelse, med kun ekstreme situationer for super lave prissættelse, når det internationale node-netværk ikke kan finde ud af nedregulere produktion. Bottom-line konsum punktet er rigtig dårlig stillet i prisdannelse på lang sigt, samt udgør et tag selvbord for hvem der kan producere den billigste kWh, der kan smide transport omkostning over i midlet omkostning for alle el-producenter på nettet, uden en vægtning af stabilitets-kvaliteten af produktionen.

Net-tarif i danmark er opdelt i 2 zoner sidste jeg tjekkede. Øst og Vest. Det gør det nemt at lave en regning til konsum punktet. Men midler transport omkostninger i de 2 zoner + import til den respektive zone. Der kunne godt være plads til en lidt moderne prisættelse her. Hvis stabilitet - produktionspunktet - konsumpunkt skal have en kobling til konsum prisdannelse og investeringslysten for energi typen. Ellers kommer der aldrig et incitament til hyper-lokal produktion og stabilitet. Så leger vi bare, at stabiliteten er noget der kommer af sig selv i de 2 zoner. Hvis vi er lidt heldige og gør som vi plejer. (Lidt sat på spidsen, for måske give udtryk for nogle grå hår hos nogle operatører i energinet planlægningsregi)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten