Leder: Vi famler, når fortidens mirakler er blevet nutidens ulykke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Vi famler, når fortidens mirakler er blevet nutidens ulykke

I to trætte højhuse i Rødovre bruges om kort tid et millionbeløb for med nidkær sandblæsning at fjerne i alt 280 gram PCB.

******I sammenhængen **er det en ganske forsvindende mængde, som skal væk som forberedelse til den egentlige nedrivning af de for længst rømmede, stormtruede huse. Formålet er at hindre PCB'en i at forurene videre, der hvor betonaffaldet ender.

Samtidig ignorerer vi langt større mængder af stoffet gemt i lister i gamle termoruder - 60 gram for hvert eneste vindue. De ender ofte sammen med vores køkkenaffald i almindelige forbrændingsanlæg til skade for miljøet.

Til trods for, at netop disse mængder er tilgængelige og relativt let kunne opsamles og destrueres miljømæssigt forsvarligt. Økonomisk udgør forskellen mellem at fjerne et gram højhus-PCB og et gram termovindue-PCB på den redaktionelle lommeregner ca. en faktor 200. Hermed står vi over for en grotesk disproportionalitet.

PCB er et klassisk kemisk mirakelmateriale med en historik tilbage til 1920'ernes chlor-kemiske boomtid i især USA. Stoffet blev udviklet samtidig med for eksempel tetraethylbly, som hævede benzinens oktantal med tilsatte chlor-forbindelser for at fjerne blyet fra bilmotorerne efter endt gavn.

**År senere **viste blyet sig at være yderst sundhedsskadeligt og blev fjernet. Eller tag CFC-gasserne, freon, som - også baseret på chlor - blev udviklet som et rigtig godt alternativ til akut giftig ammoniak i køleskabe. Men CFC'erne viste sig langt senere at skade atmosfæren.

**PCB's glansrolle **var som køleolie i elektriske transformatorer og bl.a. som indholdsstof i fugemasse mellem betonelementer i industrialiseret byggeri og i termoruder. Stoffet fungerede rigtig godt med sin lange holdbarhed, elasticitet og gode isolerende elektriske egenskaber.

Desværre viste PCB sig at binde til fedt, at være svært nedbrydeligt og at vandre op gennem fødekæden. Stoffet forårsager både akutte og langsigtede sundhedsproblemer - herunder hormonale forstyrrelser - og er under mistanke for at føre til cancer. I dag er det forbudt.

Cyklussen er, at mange år efter dets udvikling viser et materiale sig at være dybt problematisk og bliver forbudt. Derefter starter oprydningen, hvor vi reagerer for kraftigt på nogle forureninger og svagt på andre.

En nærliggende sammenligning er de første hysteriske opgravninger af jorden under f.eks. en nedlagt brugsforening, hvor der havde stået en enlig tank med knallertbenzin, mens der intet blev gjort ved en massiv forurening ved den nedlagte vognmandsparkeringsplads i nabolaget.

Konkret har vi i PCB-sagen skabt et regelsystem, som straffer de samvittighedsfulde, der opdager en forurening ved at påføre dem en stor udgift - et direkte incitament til at lukke øjnene. Til gengæld lader vi, som Ingeniøren påviser her i avisen, de lavest hængende frugter hænge.

En lille, men pinligt fraværende, indsats fra kommuner og Miljøstyrelsen kunne fjerne store mængder PCB. Hvorfor har vi ingen systematisk screening: Hvor er forureningerne størst? Hvor er det vigtigst at gribe ind?

Systematik i oprydningen af ulykkerne efter fortidens mirakler burde vi efterhånden have lært.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tag bare a-kraft !

Dér har vi et endnu større problem, i form af afskaffelse af brugt brændstof, anlæg mm.

Og nej - deponering i undergrunden er ikke en varig løsning - det er bare at sende regningen videre til efterfølgende generationer.

Når man taler om de økonomiske fordele ved a-kraft - glemmer man altid de sidste udgifter.

/ole

  • 0
  • 1

Groteske disproportionaliteter findes der rigtig, rigtig mange af.
Her et skønsomt udpluk:
Vi uddanner speciallæger i dyre domme - for derefter at nedlægge deres afdelinger så de siger op - for derefter at opfordre til privatklinikker - for derefter at overbetale privatklinikker -
Vi privatiserer postvæsenet - der får et overskud på mange hundrede millioner og udbetaler lønninger i millionklassen til højt ansatte - for at hæve portoen og nedsætte servicen.
Vi fjerner et velfungerende og trygt nærdemokrati for at erstatte det med et dyrere, frygtfremkaldende og anonymiserende demokratur.
Vi renoverer jernbanestationer med det resultat at adgangsforholdene for ældre og handicappede bliver dårligere.
Vi har overfyldte børnehaver uden udendørsarealer.
Vi véd, at særlig følsomme børn ikke kan klare menneskemængderne i store skoler. Så vi lukker de små skoler.
Vi bygger motorveje i Vestjylland - for derefter at nedlægge deres sygehuse.
Arbejdstilsynet kræver at der installeres separate badeværelser og brusekabiner på alle landets kirkegårde til milliardbeløb - fasciliteter som graveren aldrig bruger.
Havene og temperaturen stiger - bilindustrien kan bygge biler der kører 100km/l, men politikerne støtter det ikke.
Staten ansætter folk i massevis - ingen kender nyttevirkningen.

Løsningen?
En ombudsmand for groteske disproportionaliteter.kunne spare samfundet for mange, mange milliarder.

  • 0
  • 0

Tobak blev lanceret som et vidundermedicin.

Utallige undersøgelser i mange lande har dokumenteret, at det er det mest skadelige stof, vi nogensinde har omgivet os med målt i antal mennesker, der får en for tidlig død pga. det. - Store tyske undersøgelser viser, at folk, der ryger over 20 cigaretter om dagen, dør 18 år tidligere end ikke rygere for mænd og 22 år tidligere for kvinder.

Hvor alvorligt tager vi det?

Kan man være kynisk og sige, at det stof tjener staten de penge på, som den bruger til at udrense for alle de "frygtstoffer", som tilsammen knapt er statistiskt målbare mht. den samlede indflydelse på befolkningens levealder? - Omen selvfølgeligt lige så slemt for den enkelte ramte, som tobak er.

Ellers igen en tak til redaktionen for at fokusere på de dybt irrationelle handlinger, frygt udbredt gennem kyniske massemedier kan få et moderne samfund til at gøre.

  • Og må man så lige minde om, at fra 2009 til 2010 steg danske mænds levealder (altså gennemsnitalderen af de døde mænd det år) med et kvart år!! - Og det er netop den generation, der mere end nogen anden har arbejdet med de farlige stoffer som asbest, PCB, klorerede opløsningsmidler, aromatiske opløsningsmidler, giftige sprøjtemidler osv. - og uden beskyttelse.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Tag bare a-kraft !

Dér har vi et endnu større problem, i form af afskaffelse af brugt brændstof, anlæg mm.

Og nej - deponering i undergrunden er ikke en varig løsning - det er bare at sende regningen videre til efterfølgende generationer.

Når man taler om de økonomiske fordele ved a-kraft - glemmer man altid de sidste udgifter.

/ole

Ole, har du eller har du ikke hørt om Oklo?
http://en.wikipedia.org/wiki/Natural_nucle...

  • 0
  • 0

En død strandet hval må ikke smides tilbage i havet - den skal til Kommunekemi, men ingen fisker efter hvallig på åbent hav.

  • 0
  • 0

Hvordan kan man finde ud af, om de gamle termoglas har tætningsmasse med PCB indehold? Jeg har da nogle gange brugt glas herfra til forsatsruder.

  • 0
  • 0

Er det ikke lige meget Torben. Hvis det er der i det glas du anvender kan du ikke gøre noget ved det.......for du kan ikke destruere PCB selv og du har ikke andre muligheder end andre, der kun har containerpladserne som modtagere af glas. Du kan selvfølgeligt opbevare det selv hvis du har en mistanke. Men glas har det med at blive genbrugt og den proces tager livet af PCBen. Nu ved jeg ikke om Odsherred kommer glasset på lossepladser, hvor det selvfølgeligt ikke bør havne.

  • 0
  • 0