Leder: Vi bestemmer selv, hvornår naturgassen slutter

Den danske naturgaspolitik har - som Ingeniøren skrev i sidste uge - kurs ret mod muren.

**Om seks-syv **år kan Nordsøen ikke længere dække den danske efterspørgsel, og vi bliver tvunget til at importere gradvist mere gas. Hvilket før eller siden vil betyde gas fra Ruslands enorme reserver - med dertil hørende sikkerhedspolitiske overvejelser. Det er de nøgne fakta ifølge Energistyrelsen.

Bare et halvt spadestik nede i spørgsmålet om, hvorfor gassen vil udløbe så hurtigt, finder man iøjnefaldende forklaringer og løsningsmuligheder.

Først og fremmest skyldes det snarligt kommende behov for at importere gas, at vi i dag eksporterer gas. Ca. halvdelen af den gas, vi i dag henter op fra Nordsøen, pumper vi videre til andre gastørstige lande. Konsekvensen er dejlige indtægter til statskassen og en pæn handelsbalance. Senere skal vi ud og købe ny gas.

Det kan vi bare lade være med. Hvis selvforsyning havde høj politisk prioritet, ja så var det bare at lukke for eksporthanen.

Forbruget er næste punkt; hvor kan der skrues ned for at strække gassen? Gaseksperter behøver ikke tænke mange sekunder for at svare på dét spørgsmål: Det handler om store kraftværker, blandt andet Avedøre 2 og Skærbækværket. Det er her, der kan lukkes hurtigt for gashanen for at strække på gassen.

Derefter kan man kigge på den individuelle gasforsyning og lukke for naturgas i områder, som kan forsynes på anden vis - biogas, fjernvarme.

Endelig kan vi bringe "dyppekogereffekten" mere i brug på de decentrale kraftvarmeværker. Når der er overskud af effekt i elnettet fra vedvarende kilder, kan strømmen sendes ud som varme ved at montere - og tænde - for de såkaldte dyppekogere.

Som illustreret er der er ingen grund til apatisk at vente på det "russiske scenario".

Alligevel reagerede Klima- og Energiministeriet voldsomt, måske fordi ministeriet har en dårlig sag, da Ingeniøren tog hul på denne debat i sidste uge (vi beklager i den forbindelse et ordvalg, der kunne læses som, at Nordsøen er helt tom i 2015).

Når Klima- og Energiministeriet vågner op, kan det passende tage Nordsøolien med. Her ringer vækkeuret også.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://nordjyske.dk/debat/forside.aspx?ctr...

AFHÆNGIGHED: Tænk på en dansk energifremtid, hvor vores danske varme- og el-forsyning nu er styret af Kreml dvs. Putins energimæssige nåde, en fremtid, hvor energipriser stiger som raket p.g.a. en eventuel politisk krise, skabt bevidst af Putins mafiaoligarki.

Putins lukker for vores energiforsyning eller fører små, lokale krige, senest i Georgien i sommer, efter et udelukkede snævert politisk russisk behov for at kunne styre al energi ind til Europa.

EU er naturgasnarkoman. EU er 100 pct. afhængig af Putin, vores russiske energi-pushers luner.

Tænk dette bliver nu også vores danske energimæssige fremtid om få år.

Vi kan takke vores inkompetente, borgerlige politikere, der nu har haft magten over Danmark i de seneste syv år for dette gys, der desværre snart er et faktum.

Der er noget galt ude i Nordsøens olie- og naturgasproduktion.

Dette gælder også Danmarks olie- og naturgasproduktion, den falder drastisk og har gjort det siden 2004.

Danmark er nu langt over på den anden side af toppunktet, og olie- og naturgas- produktions vil nu forventeligt falde hvert år, indtil at der ikke er mere olie eller naturgas at hente op.

Vi bliver olieimportører i år ca. 2018. Og i år 2013-15 begynder vi også at importere naturgas.

Man spørger retorisk: Hvor er den målrettede plan, der skulle erstatte olie og naturgas i samme takt som ressourcerne udtømmes i Nordsøen, før det bliver et nationalt problem for vores land?

Fraværet af sådan en plan beviser det totale inkompetente fravær af rettidig omhu hos en regering, der har haft travlt med at rette fokus på, hvad Kina, Brasilien og USA bør gøre, mens den samtidig totalt har glemt at gøre noget i Danmark. Her i lokums-finansloven 2009 beviser VKO igen sine faktuelle hensigter ved at øge bevillingen til Lomborg klimaskepsis, mens der reelt intet sker i Danmark.

Takke være den nu i syv år førte politik er Danmark ikke længere et foregangsland for vedvarende energi.

Storbritannien er nu det førende vindmølleland i verden. England har også kniven på struben. For UK oplevede det samme som USA, der begge gik fra stor energieksportører til stor energiimportører, USA blev energiimportør sidst i 1960'erne, og UK har været energiimportør siden 2005.

UK's olie- og naturgasproduktion toppede i 1999 og er nu voksende importør. Dette faktum belaster nu UK's økonomi drastisk negativt. Den voksende udgift til energiimport er selve årsagen til, at USA er i sin dybe økonomiske krise.

Energipriserne er p.t. faldt p.g.a. verdenssamfundets recession til ca. 60-70 dollar pr. tønde fra de rekordhøje 147 dollar, som var prisen i juli 2008.

Det Internationale Energi Agentur under OECD IEA advarer om, at verden kommer til at opleve olie til over 200 dollar pr. tønde.

Om få år anbefaler IEA, at alle lande i verden gennemfører en energirevolution for at undgå den totale krise som følge af den barske energirealitet.

IEA advarer samtidig, at vi skal tage klimatruslen alvorligt og taler direkte om, at verdens temperatur vil stige med sels grader, hvis vi gør som nu. Det er altså det officielle OECD-agentur for energi, der kommer med så kraftige anbefalinger .

Svaret på den udfordring, er en "New Green Deal", der sparker nyt liv i økonomien ved at sætte turbo på samfundet med overgang til vedvarende energi og målrettede energibesparelser, der efter principperne i Lean Management til at målretter brugen af vores energiressourcer.

Den normale danske husholdning forbruger ca. 50-60 pct. mere energi end nødvendigt til varme og el. Vi skal i gang med at spare energi og erstatter fossil energi målrettet med vedvarende energi, før vi som englænderne oplever at blive importører af energi, for Danmark har ikke råd til at være energiimportør.

Vores fremtidige velfærd er ligeså afhængig af, at vi bevarer et Danmark, som er selvforsynet med energi, som vi er afhængige af at have nok arbejdskraft i fremtiden. Derfor kan energiinvesteringer i vedvarende energi ses som en kaskoforsikring af fremtidens velfærd,

UK arbejder målrettet for at løsrive sig fra Putins russiske naturgasmagt, mens de kæmper for at gøre UK selvforsynet med vedvarende energi. Briterne vil give alt for at være i vores danske sko, hvor vi stadigt kan undgå at blive afhængig af importeret energi.

Lad os dog tage ved lære af briternes og amerikanernes dårlige erfaringer ved med rettidig omhu at omstille samfundet i tide. Jeg ved godt, det er skattestoppet, der stopper for at vi kan gøre mere i Danmark. Skattestopsløftet er jo for Fogh et vigtigere valgløfte end spørgsmålet om dansk energiuafhængighed.

  • 0
  • 0

Hov, hvad skete der lige der?

Her gik jeg og troede at ingeniøren var dem der havde lavet en leder, men de blev lige overtrumfet en gang af en SF'ers propaganda.

Jeg troede ellers at Rusland var jeres ideal, altså måske for 30 år siden... hæhæ.

  • 0
  • 0

UK arbejder målrettet for at løsrive sig fra Putins russiske naturgasmagt, mens de kæmper for at gøre UK selvforsynet med vedvarende energi.

  • og fransk atomkraft ;-)

Lad os dog tage ved lære af briternes og amerikanernes dårlige erfaringer ved med rettidig omhu at omstille samfundet i tide. Jeg ved godt, det er skattestoppet, der stopper for at vi kan gøre mere i Danmark. Skattestopsløftet er jo for Fogh et vigtigere valgløfte end spørgsmålet om dansk energiuafhængighed.

Jeg er klar over at du har et politisk ærinde - derfor vil jeg henvise dig til en tidligere tråd om emnet: http://ing.dk/artikel/93180-opposition-om-...

Et vigtigt indlæg fra debatten: http://ing.dk/artikel/93180-opposition-om-...

Derfor behøves man jo ikke at hænge fast på en rørledning. I debatten har jeg også skrevet om LNG scenariet: http://ing.dk/artikel/93180-opposition-om-...

  • 0
  • 0

der igen rammer plet på mange punkter.

Synes dog at varmepumper der kører på CO2 fri el, blev let og elegant sprunget over som en oplagt erstatning for alle de små og store gaskedler.

Vore politikere lever fra hånden til munden, og er som flest særdeles visions forladte, hvis vi nu skal tage dem alle over en kam.

Dette er et problem for samfundet......hvad kan vi gøre for at få mere rettidig omhu ind i dansk politik?

Til Martin!

Efter at jeg ret hurtigt erfarede at dit indlæg handler om kedelig partipolitik, må jeg indrømme at jeg ikke fik læst resten af dit indlæg.

Og skal vi ikke lige for en god ordens skyld slå fast, at i alle de mange år hvor vi har været afhængige af fossile brændsler, herunder gas, har der siddet alle mulige forskellige regeringer, som alle har et medansvar.

  • 0
  • 0

Det er da dejligt frit og liberalt at lade markedskræfterne sælge så mange af landets ressourcer så hurtigt som muligt for at tjene så mange penge som muligt. Det med at formulere en langsigtet politik om selvforsyning og det med at gemme ressourcer til fremtidige generationer - det lugter da af hæslig statslig indblanding som ikke hører hjemme i et liberalt samfund...

  • 0
  • 0

det lugter da af hæslig statslig indblanding som ikke hører hjemme i et liberalt samfund...

For lige at vedligeholde den politiske vinkel - liberalismen rakte dog ikke så langt at Roskilde Bank m.fl. fik lov at falde, men derfra og til at sikre landets fremtid er der åbenbart meget langt!

Til Uffe:

For lige at genopfriske din historieundervisning fra folkeskolen, så blev SF grundlagt af Aksel Larsen, som var blevet ekskluderet af det kommunistiske parti fordi han havde kritiseret Sovjet. Såeh Rusland er grundlæggende meget langt fra SF's ideal! Antimilitarisme, demokrati og internationalisme var nogle af grundpillerne i SF, hvilket heller ikke rigtig stemmer med Rusland af i dag.

  • 0
  • 0

Antimilitarisme, demokrati og internationalisme var nogle af grundpillerne i SF

  • korrekt; men dengang blev 'internationalisme' nu vist især fremhævet som et modstykke til fx. EF (= 'de rige/sammenspiste landes (egoist)klub'!).
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten