Leder: Vanetænkning kan fremprovokere digitaliseringens bagside
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Vanetænkning kan fremprovokere digitaliseringens bagside

Den digitale forandring foregår med eksponentiel hastighed. Som ved andre eksponentielle udviklinger har forandringerne nok været synlige og markante, men de har ikke hidtil på afgørende vis rokket ved den vante samfundsstruktur.

Men nu er vi kommet så højt op på den eksponentielle kurve, at forandringer får disruptiv karakter. Teknologer og økonomer verden over diskuterer intenst, hvordan dette vil få betydning for vores samfund. Alle er enige om, at den digitale revolution på afgørende vis vil forandre arbejdsmarked og samfundsstrukturer på samme måde, som det var tilfældet med de industrielle revolutioner, der indtrådte i slutningen af 1700-tallet med de første vævemaskiner og i slutningen af 1800-tallet med Thomas Edison og Alexander Graham Bells opfindelser. De industrielle revolutioner førte til massive jobtab, men nye job blev skabt i hurtigt tempo, så de store økonomiske fordele, som skyldtes de nye teknologiers samfundsgavnlige virkninger, vil være til glæde for alle. Det store spørgsmål er, om den digitale revolution vil gøre det samme.

Den amerikanske tænketank Pew Research Center har spurgt næsten to tusinde eksperter om, hvordan de mener, fremskridt inden for robotteknologi og kunstig intelligens vil påvirke fremtidens arbejdsmarked inden for de næste ti år. Eksperterne deler sig i to lige store lejre.

Den ene halvdel mener, at der grundet menneskelig tilpasnings­evne og hittepåsomhed vil blive skabt lige så mange nye job som dem, der forsvinder. Den anden halvdel ser en fremtid, hvor droner, robotter og digitale agenter har erstattet mange arbejder- og funktionærjob, og de frygter, at dette vil føre til abnorme indkomstforskelle, massiv arbejdsløshed og sammenbrud i samfundsstrukturen. Ja, selv kreative brancher inden for kunst og udvikling af spil bliver nødt til at tage højde for konkurrencen fra computere, som det fremgår af en artikel i ugens udgave af Ingeniøren.

Det britiske tidsskrift The Economist har i sit seneste nummer givet den digitale revolution et service­eftersyn. Her konkluderes det, at der er en risiko for, at de store forbedringer, som den digitale revolution vil medføre, vil blive meget ujævnt fordelt – medmindre regeringer tager problemstillingen op.

I Danmark er hverken regeringen, de politiske partier eller statsadministrationen mærket af den digitale revolutions disruptive forand­ringer. Det er heller ikke noget, DI eller fagbevægelsen diskuterer for alvor. Tværtimod ser vi i brugen af den nationaløkonomiske model ADAM til udarbejdelse af 2020-planer og opdraget til dagpengekommis­sionen en tiltro til, at også i fremtiden vil lineære fremskrivninger overlejret mindre udsving være normen – og i sammenligning med eksponentielle forandringer er selv finanskrisen at betragte som et mindre udsving.

Vi bliver nødt til at gøre op med den lineære tankegang i det politiske system, for at den digitale revo­lution skal blive til gavn for alle, som den har mulighed for. Ellers får vi i stedet digitaliseringens bagside at se. Teknologer, som kender alt til eksponentielle forandringer og er med til at skabe mulighederne, har et medansvar herfor.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men det store ømme punkt er hvad vi gør ved kapitalismen, når vores nye maskinelle slaver har gjort det unødvendigt at tjene sit daglige brød i sit ansigts sved.

Det er meget fundamentale ting der skal bygges om.

Indkomstskatten var f.eks i bund og grund en skat på produktivitet da man indførte den, men idag følger lønudgiften overhovedet ikke produktiviteten, så hvad skal vi beskatte i stedet ? Virksomhedernes omsætning ? Alles omsætning ?

(Mit foredrag til "Driving IT" handler faktisk om disse problemstillinger.)

  • 3
  • 0

-eller også gør den ikke. Der er ikke noget nyt i at arbejdsbesparende teknik bliver indført, det har vi levet med siden industrialiseringen. Jamen denne gang er det anderledes, siger nogle. Det må vist være en trossag. Er produktiviteten stigende ? Over de sidste 50 år har den snarere været faldende, der er ikke noget der tyder på eksponentielle kurver. Prøv at læse økonomen Paul Krugmans kommentar som nok er 17 år gammel, men næsten lyder som om den er skrevet til denne debat.

  • 0
  • 0

Det kræver stor rutine at opnå arbejdsbesparelse ved digitalisering. Den rutine opnår "Maren i Kæret" aldrig. Halvdelen af befolkningen har stort besvær ved at anvende computere. En stor del af de ældre, og få så vidt også "svagt" begavede yngre har også problemer med EDB. Prøv f.eks. at se ind hos Mændenes Hjem for hjemløse.

Man burde kunne gå halvvejen i digitaliseringen ved at tilbyde offentlig post via telefax. De gamle kan få stillet en telefax til rådighed af kommunen, og så er det hjemmehjælpen, der fylder papir i den. Og Mændenes hjem kan have en telefax stående, så de hjemløse kan få deres post fra det offentlige.

Det vil være en god løsning. Det gode skal ikke være det bedstes fjende.

P.S. Det er flere år siden, at jeg har anvendt en telefax, men jeg tror nok, at jeg ville kunne finde ud af det. Faktisk ville jeg foretrække at modtage breve fra det offentlige direkte til min computer som telefax. Så ville det være nemt at finde brevene, og jeg skal alligevel ikke redigere i de breve, som jeg får fra det offentlige.

Med EDB hilsen :-)

  • 0
  • 0