Leder: Valgønske - afkod vores DNA, skab vækst og helbred de syge

Skal vi fremover leve af højteknologisk nicheproduktion? Er det højeffektive og miljøvenlige landbrug vores langsigtede force? Eller er det kanske spidskompetencerne inden for vindenergi? Et bud på et svar kommer fra uventet kant.

Efter ti år med indledningsvis voldsomme forventninger og derpå blot skuffelse og resignation over et udeblevet biotekboom, er der pustet nyt liv i visionen om, at vi finder vejen til fremtidens arbejdspladser i krydsfeltet mellem medicin og bioteknologi. Godt hjulpet på vej af it og det CPR-nummer, som vi har levet med i et halvt århundrede og som er enestående i global sammenhæng.

**Som vi allerede **har kunnet drage nytte af i digitaliseringen af den offentlige sektor, kan den konsekvente sammenkædning af vores personnummer og vores sygehistorier i journaler hos læger og hospitaler være med til at afsløre forbindelsen mellem genvariationer og sygdomsbilleder.

Vi kan bane vejen for individuel medicin, der virker, frem for at spilde halvdelen eller op mod fem mia. kr. om året på medikamenter, der er virkningsløse på grund af individuelle genkombinationer. Og vi kan forudsige og forebygge kræftformer med nye vacciner, når vi sammenkæder det enkelte menneskes sygdomshistorie med dets DNA- kode.

Kort og godt skal vi beslutte at kortlægge alle danskeres gener og lægge dem i en national database. Herefter kan datamining og intelligente algoritmer give udviklingen af moderne medicin et boost af historiske dimensioner. Første skridt hertil er taget med etableringen af et center til 170 mio. kr., der sammenknytter DNA-sekventering med gener og effekter.

**Her har det offentlige **via Højteknologifonden bidraget med den ene halvdel, private selskaber den anden - den største private bidragyder er tankevækkende nok den kinesiske sekventeringsspecialist BGI, der har lagt 60 mio. kr. i kassen.

De foreløbige bevillinger er en god begyndelse til forskning, men er slet ikke tilstrækkeligt, skal potentialet udnyttes og arbejdspladser etableres. Det betyder ikke nødvendigvis, at samfundet må til lommerne for at investere milliarder af kroner inden for et område, der naturligt betragtes med skepsis efter bristede forhåbninger og udeblevne resultater fra en biotekbranche, der i årevis blot har klynket økonomisk nød igen og igen.

Til gengæld er det afgørende, at politikerne tør formulere en dristig strategi, træffe beslutninger og offensivt markedsføre et stærkt mål - at alle danskere skal og vil blive sekventeret eksempelvis inden 2020. For med koblingen til CPR-nummeret har vi et unikt aktiv, en moderne guldåre og et uudtømmeligt oliefelt, der vil tiltrække alle - alle - betydende farmaselskaber og som kan realisere tidligere drømme om vækst i superklyngen Medicon Valley.

Priserne for sekventering af DNA falder hurtigt, og inden for overskuelig tid koster det mindre end tusind kr. og mange borgere vil selv være villige til at betale for at få sekventeret familiens eller eget genom.

I modsætning til den lille islandske befolkning på 300.000 sjæle, som var i fokus for et lille årti siden, er den danske ditto stor nok til at kunne håndtere de mange variable af eksempelvis brystkræft. Politisk lederskab i dette spørgsmål kan både helbrede, spare og skabe ny vækst. Man har vel lov at håbe.