Så kom folketingsvalget. Om det var på tide eller i utide, vil vi lade andre vurdere - det centrale er nu, at vi nu får sammensat et folketing, der er klar til at finde løsninger på tidens største udfordringer.
Det gælder både på kort sigt, hvor først pandemien og nu krigen har lavet rod i den globale logistik, truer den energiforsyning, der holder vores huse varme og virksomhedernes hjul i gang, og sender mørke skyer over verdensøkonomien. Og på lang sigt, hvor de ødelæggende og accelererende klimaforandringer ikke venter på, at vi får styr på pandemi og Putin. Der skal handles nu.
Nok har regeringen ifølge egne beregninger nået at lave aftaler, der til sammen vil nå tre fjerdedele af den CO2-besparelse, der skal til for at nå 70 procent-målet, som et bredt politisk flertal er enige om. Men den konkrete udledning er i Socialdemokratiets tre-årige regeringsperide ifølge Energistyrelsen alene faldet med fire procent. Mange af aftalerne er hængt op på stadig umodne teknologier som CO2-fangst og lagring og Power-to-X, samt på uproblematisk fremdrift i opførelsen af energiøerne, hvor vi også bevæger os ud på ukendt land. Lykkes det ikke, så bliver regeringens såkaldte hockey-stav - satsningen på at lade teknologien sikre de helt store CO2-besparelser tæt på målstregen frem for at sikre besparelser her og nu - så slatten, at den ikke kan skyde bolden i mål.
Hvor det historisk har vist sig, at regeringens farve har haft stor betydning for viljen til at lægge arm med klimaforandringerne, ser det nu ud til, at i hvert fald de store gamle partier på begge sider af Folketinget er enige om, at den grønne omstilling er en af de absolut vigtigste opgaver, og at Danmark har en vigtig rolle i at vise vejen og løsningerne som grønt foregangsland.
Det er kun partierne på den ydre højrefløj, der ikke er trukket i det grønne arbejdstøj, og man kan blive lidt bekymret for en eventuel borgerlig regerings parlamentariske grundlag, når en af Danmarksdemokraternes mærkesager er lempelse af reguleringen i landbruget. Et landbrug, der står for mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udslip, stigende til 40 procent i 2025 ifølge en rapport fra Energistyrelsen, og et landbrug, som foreløbigt har fået lov til at trække frinummer i klimakampen. Mens de Konservative og den røde fløj går ind for CO2-afgift til landbruget, sætter Venstre tilsyneladende også her sin lid til teknologiudviklingen med deres grønne plan, der - bl.a. med penge fra salg af Ørsteds havmølleforretning - skal skrue op for den grønne forskning inden for landbrug og fødevarer.
Hvis flertallet af partier efter valget ellers kan finde ud af at samarbejde hen over midten, så er der måske håb om, at klimaindsatsen kan komme styrket ud af valget. Og det bliver endnu vigtigere, efter både Danmark og resten af Europa formentligt kommer til at skovle kul i ovnene i de kommende vintre, så vi kan holde varmen og holde gang i produktionen - kul som vi ellers havde dømt ude af CO2-regnskabet. Det fordrer en endnu hurtigere omstilling til fossilfrie energikilder, så merforbruget her og nu kompenseres af en hurtigere udfasning og overgang til ren grøn energi. Vi kan ikke længere vente på tøvende kommuner - ej heller borgernes bremsende kamp for at undgå det i deres nærområder.
I sin åbningstale dagen før valgudskrivelsen opremsede statsminister Mette Frederiksen fire væsentlige opgaver, hvor de næste store skridt i klimakampen blev nævnt som nummer tre. Desværre fulgt af et fjerde spørgsmål: “Hvordan sikrer vi danskerne tryghed og frihed til at kunne leve lige præcis det liv, man ønsker sig?” Meget sigende for en statsminister, der har haft et ambitiøst grønt flertal bag sig, men hele tiden har fastholdt, at danskerne helst slet ikke skal mærke noget til klimaindsatsen.
Vi har brug for en regering, der har mod på at træffe nogle valg på danskernes vegne, som vil betyde, at vi ikke kan leve præcis det liv, vi ønsker os, hvis det indebærer at leve, spise, transportere os, forbruge og rejse præcis, som vi plejer - med samme mølle-fri udsigt fra stuevinduet.
Og så har vi brug for et politisk flertal, der tager manglen på kompetencer til at løse tidens store udfordringer alvorligt. Det er meget synligt for alle, når der mangler sygeplejersker på hospitalerne eller pædagoger til at passe vores børn - og det er også en alvorlig sag. Men skal vi løse tidens største problemer, hvad enten det er klimakrisen, cybersikkerheden, forsyningskrisen eller sundhedskrisen, så er det dygtige ingeniører, matematikere, forskere og it-folk, der skal hjælpe os med løsningerne. Manglen på disse STEM-kompetencer er måske nok mindre synlig for den almindelige dansker, men lige så vigtig at få gjort noget ved. Så sent som i tirsdags lød meldingen fra Center for Cybersikkerhed, at en af de største udfordringer for cybersikkerheden i Danmark er at sikre specialister nok, og samme melding lyder fra flere fronter om den grønne omstilling.
Mette Frederiksen sagde det selv i sin åbningstale: “Det fremtidige regnestykke går ikke op. Der er færre og færre i den erhvervsdygtige alder.” Alligevel deltager hun selv aktivt i det, der endnu engang tegner til at blive en kamp om at levere den strammest mulige indvandrerpolitik.
Skal kompetenceproblemet løses, har vi brug for politikere, der tør se udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen. Både de, der allerede er i landet, men ikke får lov til at arbejde, og dem, som virksomhederne ønsker at hente hertil, når de ikke kan finde kompetencerne herhjemme. Her kunne vi med fordel se mod Tyskland, der netop har smidiggjort deres immigrationsregler for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.
Også på uddannelsesområdet vil det være rettidig omhu at invitere flere unge mennesker til Danmark for at uddanne sig, frem for som nu at lukke ned for vores engelsksprogede uddannelser. Og så har vi behov for politikere med mod og en vilje til at prioritere vores uddannelser og forskningsindsatser til fordel for STEM-områderne.
Vi kan komme langt med teknologiske løsninger, men det kræver, at vi har nok hoveder til at udtænke og producere dem. Lad os derfor få det gjort helt klart i valgkampen, at hvis ikke vi får kompetence-regnestykket til at gå op også på STEM-området, så får vi ikke løst tidens største udfordringer./trb
