Leder: Ulovlig telelogning svækker EU som it-vogter

Illustration: MI Grafik

7.400 gange årligt bruger politiet logningsdata fra danske teleselskaber. Rigs­politiet har endnu ikke kunnet sandsynliggøre, at brugen af disse data er strengt nødvendig, men én ting må stå helt klart for både politiet selv, deres overordnede i Justitsministeriet og teleselskaberne, der står for logningen: Den er strengt ulovligt indsamlet, og det har været ulovligt siden 2014. Det er senest cementeret i en dom fra 6. oktober, hvor EU-Domstolen endnu engang fastslår, at generel indsamling af teledata fra en hel befolkning kun kan tillades, når et land står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed – og selv her skal adgangen begrænses til en strengt nødvendig periode. Det kan seks års konstant og fuld logning næppe passes ind under.

EU-dommen henholder sig til såvel EU-traktaten som den grundlovssikrede ytringsfrihed, der trues, når stater tager sig den frihed at masseovervåge befolkningen. Ikke alene logges det, hvem vi taler og skriver sammen med, og hvor vi opholder os. Politiet kan med logningen også tiltvinge sig adgang til at se, hvad vi skriver, når vi kommunikerer via vores telefoner. Og det er ikke altid med en retskendelse i hånden – omkring 650 gange om året beder politiet om adgang til logningsdata uden retskendelse og altså alene på basis af et skøn.

Et af årtiets største juridiske selvmål bliver endnu mere hovedrystende, når der gentagne gange kommer eksempler på, at både Rigspolitiet og teleselskaberne har lavet fejl i håndteringen af teledata og ulovligt indsamlede logningsdata, herunder ved forkert udlevering, forkerte mængder og med fejlbehæftet datakonvertering, hvilket både støder retsfølelsen og har sået tvivl om gyldigheden af afsagte domme.

Skiftende justitsministre har lovet at kigge på sagen, men har samtidig fastholdt, at telelogningen er et nødvendigt redskab for politiet, hvorfor de har beordret teleselskaberne til at fortsætte med den ulovlige logning. I alt er den lovede revision af loven udskudt hele seks gange; senest har vores nuværende justitsminister Nick Hækkerup skubbet revisionen fra dette efterår til 2021.

Også telebranchen har stukket hovedet i busken. Sidste vinter svarede 2 ud af 3 teleingeniører, at Danmark burde have rettet ind efter domstolene og have aflyst masselogningen. Og hvor teleselskaber i Sverige har trodset egen regering og fulgt EU-Domstolen, har de danske teleselskaber været forbavsende tavse i sagen og henvist til, at de er blevet kastebold mellem forskellige myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen, Datatilsynet og Justitsministeriet. Og desværre kan samme historie fortælles i flere andre europæiske lande.

Helt uforklarligt har danske domstole også været for passive i sagen. Det er grundlæggende et problem, når regeringen afviger fra årtiers dansk tradition om at domstols­afgørelser – også dem fra EU – skal følges. Når Højesteret vælger ikke at gribe ind over for regeringens ulovlige bekendtgørelse om masselogning, kan det pege i retning af, at landet mangler en forfatningsdomstol, der ikke deler interesser med politi og anklagemyndighed, men alene skal sikre forfatningens håndhævelse.

Det er i sig selv dybt bekymrende for retssikkerheden, når landets øverste juridiske myndighed beordrer private virksomheder til at bryde loven og giver politiet lov til at boltre sig i de ulovligt indsamlede data endda uden retskendelse. Og når vores øverste juridiske instans forholder sig passivt.

Men det kan blive et lige så stort problem for EU’s mulighed for at spille med musklerne over for de internationale tech-giganter, der i dag udfordrer såvel privacy, ytringsfrihed som konkurrencesituation, når både stater og private virksomheder i EU agerer dårlige eksempler på, at man da bare kan ignorere EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelse, hvis man synes andre hensyn vægter højere.

Hvordan i alverden skal vi kunne forvente, at de multinationale selskaber med pengetanke større end flere EU-landes skal tage EU alvorligt, når vi ikke engang selv gør det – hverken på statsligt eller virksomhedsniveau? Det stiller alt andet lige Margrethe Vestager og hendes kolleger i en svær situation i det vigtige arbejde, de har med at tæmme tech-giganterne.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg finder det dybt forstemmende at man i Danmark finder det nødvendigt at trodse EU-domstolen, fordi det skulle være "nødvendigt" for politiets arbejde, hvor andre landes politimyndighed sagtens kan fungere uden indsamlet loggning.

Man kunne anlægge den betragtning, at Danmarks politi er udygtige, og har brug for ulovlige metoder for at kunne klare sig på samme niveau som andre andre landes politimyndigheder.

Hvor sølle !

  • 28
  • 2

Alt det med magtens tredeling passer ikke. Politiet er ikke underlagt nogen form for kontrol - det opfører sig som andre myndigheder altid har gjort. " Vi er myndighed altså vi bestemmer reglerne (som nu med Corona) og handler derefter og udsteder bøder uden bevis. skat-uret.dk /Ret/Politi

  • 4
  • 7

Jeg vil opfordre alle til at støtte Rasmus Malver og ulovliglogning.dk i deres kamp. Der ud over, så ret henvendelse til jeres teleselskab og bed om alt data de har på jer (via jeres teleabonnementer) - det er skræmmende at kunne følge sine egne fodspor hver eneste dag flere år tilbage!

  • 13
  • 2

Men det kan blive et lige så stort problem for EU’s mulighed for at spille med musklerne over for de internationale tech-giganter

Sådan som EU er konfigureret lige p.t., så har EU langt flere magtmidler når det handler om for "Markedet", d.v.s. "private virksomheder" og "internationale tech-giganter", end EU har over for Nationalstaterne i EU.

Det er derfor at lande som Polen, Ungarn og Danmark kan føre sig frem - på trods af EU.

  • 7
  • 1

"Politiet kan med logningen også tiltvinge sig adgang til at se, hvad vi skriver, når vi kommunikerer via vores telefoner."

Teknikkens fremskridt er fantastisk - især på redaktionen. Jeg tror såmænd også, at politiet i logningsdata kan se, hvad vi har tænkt.

Og i en tidligere stort anlagt IDA-undersøgelse, var de fleste adspurgte teleingeniører kritiske til sessionslogning. Hverken spørgeren eller de adspurgte vidste åbenbart, at det blev afskaffet for mange år siden, da Karen Hækkerup var justitsminister.

Men man kan selvfølgelig godt være imod logning, selv om man slet ikke forstår det. Det gør jo også alle spørgsmål meget lettere at tage stilling til

  • 4
  • 10

"Når Højesteret vælger ikke at gribe ind over for regeringens ulovlige bekendtgørelse om masselogning, kan det pege i retning af, at landet mangler en forfatningsdomstol, der ikke deler interesser med politi og anklagemyndighed, men alene skal sikre forfatningens håndhævelse."

En forfatningsdomstol forudsætter at Danmark har en forfatning. Og det har vi ikke.

  • 9
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten