Leder: Uklædeligt at ingeniører løber fra ansvaret for MgO-fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Uklædeligt at ingeniører løber fra ansvaret for MgO-fejl

I disse uger opruller Ingeniøren en af de største skandaler med et byggemateriale i nyere tid. Tusindvis af bygninger er blevet opført med magnesiumholdige plader i deres lette facader. Pladerne tåler ikke høj luftfugtighed i lang tid ad gangen. Derfor er de komplet uegnede som klimaskærm i et land, der hvert år byder på månedsvis af klamt vintervejr.

Det burde være banalt. Materialet har været kendt i over 100 år, de fugtsugende egenskaber i over 50. Da pladerne indeholder salt, magne­siumchlorid, vil de fleste ingeniører vide, at der kan være et problem med fugt – og at når først vandet løber ud af pladerne, får det metal til at korrodere og træ til at rådne.

Skandalen er, at ingen stillede sig selv det enkle spørgsmål: Hvad er de plader i grunden lavet af? I stedet blev de banket op i millionvis af kvadratmeter facader som vindspærre, fordi de er lettere, enklere at arbejde med og billigere end alternativerne.

Regningen for at fjerne MgO-pladerne ender på et milliardbeløb. En mindre hær af forsikringskonsulenter og jurister vil de næste mange år slås om, hvem der skal betale den.

Det uklædelige er, at ingen vil påtage sig det moralske ansvar. Alle peger i stedet fingre ad hinanden og stiller sig i kø ved håndvasken. Det skorter ellers ikke på involverede, som burde have råbt vagt i gevær: Der er selvfølgelig importørerne og de trælasthandlere og andre forhandlere, som de har solgt pladerne igennem. Entreprenører og håndværkere, som har arbejdet med pladerne, skulle også have tænkt sig bedre om.

Grimt ser det desuden ud, at Byg-Erfa i et erfaringsblad i 2013 nævnte magnesiumpladerne på linje med andre materialer som vindspærre og i dag forsvarer sig med, at der ikke var dårlige erfaringer med materialet på det tidspunkt. Det er de mest respekterede grupper i byggeriet, der står bag Byg-Erfa, og de bør vide bedre end at anbefale noget, der ikke er erfaringer med.

Mest forundrende er det dog, at rådgiverne ikke har taget ansvar og sagt rungende undskyld. Tænk dig, hvis du bygger et hus og hyrer en rådgiver til at sørge for, at alt går rigtigt for sig. Så skal han ikke bagefter komme og sige, at det ikke er hans job at tjekke, hvilke materialer der er brugt. Rådgiverne bør sikre sig, at de kan påtage sig det økonomiske ansvar for konsekvenserne af deres fejl. Hvis ikke deres forsikringer dækker sager som MgO-pladerne i dag, må de anstrenge sig for at forbedre dem.

Ingen myndigheder har tjekket pladerne, og gudskelov for det. Byggeriet kan ikke være tjent med, at hver eneste lille detalje skal godkendes i hoved og bagende. Det vil bremse den nødvendige innovation og fornyelse og i sidste ende fordyre projekterne for kunderne.

Ny lovgivning udspringer ofte af, at nogen opfører sig uanstændigt. Så byggeriets parter skal vise sig værdige til det ansvar, som det er at kunne boltre sig forholdsvis frit. Der skal ikke mange skandaler i MgO-klassen til, før der vil komme krav om langt strengere tilsyn. Så det første, der er brug for, er en klokkeklar undskyldning og et frivilligt og troværdigt samarbejde om at forhindre, at det går lige så galt næste gang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan genkender man MgO-plader? Når en huskøber tilsyneladende ikke kan stole på sin rådgivere,hvordan sikre han sig så mod at købe problemet med MgO?

  • 3
  • 0

Hver gang der sker en fejl så bliver der travlt ved håndvasken og der er aldrig nogen der vil vedstå de har begået en fejl - det er altid de andres skyld.

  • 2
  • 0

Jeg er engang blev fortalt, at "Standarder er skrevet for idioter (og af idioter...)". Dette er naturligvis et meget groft (og ikke korrekt) udsagn. Men alligevel er der lidt om snakken hen ad den vej, at mange af mine B-kollegaer støtter sig til mærkninger iht. standarder uden at vide hvad der står i standarderne!

Ofte er kriteriet for godkendelse blot, om en vare er CE-mærket. Deri består der en stor misforståelse, da CE-mærket kun er en garanti for, om varen opfylder nogle harmoniserede minimumskrav, ikke om varen er velegnet til den påtænkte anvendelse. Noget kunne tyde på, at dette forhold har spillet ind i sagen med MgO-pladerne.

Derudover er byggevarebranchen til en vis grad ramt af hvad man kunne kalde "kreativitet" med CE-mærkerne, især for varer der bliver attesteret efter system 4, hvor producenten selv står inde for prøvningen og selv kan attestere overensstemmelse. Det er i hvert fald min erfaring (man husker jo kun de dårlige eksempler).

Mine to favoriteksempler er en tørbeton (til reparation), der var CE-mærket iht. en trykprøvningsmetode, eller en svummemørtel der blev solgt som "karbonatiseringshæmmende overfladebehandling" men var CE-mærket som reparationsmørtel (det komiske består i, at der faktisk findes en godkendelsesstandard for overfladebehandlig, hvor modstand mod karbonatisering bliver testet, men denne test er pudsigt nok ikke en del af prøvning for reparationsmørtler...).

Når dem, der skal føre tilsyn så ikke er bekendt med standarderne eller ligefrem ikke har adgang til dem, så kan det ikke overraske, at der nogle gange "flyver noget under radaren".

  • 4
  • 0

I gamle dage blev huse bygget så de kunne tåle at stå ude, og de fleste murere og tømrere kunne lave dem.
Er der kommet så mange detaljerede regler og krav, så det væsentligste er forsvundet mellem hullerne?
Det er en gammel erfaring, at jo flere regler du laver jo flere huller bliver der imellem dem, fordi det overordnede krav bliver glemt i detaljerne.
Der er nok af eksempler fra de sidste 20år.
Skimmel
Skallende tagplader
Mursten der nedbrydes (overfladebehandlede)
Fugtsugende vindplader
Vand i huse (jordnær indgang)
Der er sikkert flere eksempler fra branchen, men det var hvad jeg umiddelbart kan huske som ikke branchekendt.

  • 2
  • 0