Leder: Uddannelsessystemet syet til et bondesamfund

Han lød oprigtigt bestyrtet Jakob Lange, studiechefen fra Københavns Universitet, da han i radioen forleden kommenterede det endelige optag ved de videregående uddannelser. Med god grund. Der var tale om så markant et fald - omkring 12 procent - at Jakob Lange læste klare tegn på en udvikling, hvor den opvoksende generation for første gang i historien risikerer at være dårligere uddannet end forældregenerationen. I en situation med stadig stærkere international konkurrence og globalisering er det en katastrofe, hvis vi skal bibeholde vores levestandard og en giftig nyhed for etablering af videnarbejdspladser, der sikrer høj værditilvækst.

Det hjalp fedt, at ingeniørerne kunne glæde sig over flere ingeniørstuderende, for det modsvarede et fald blandt nye universitetsstuderende inden for klassisk naturvidenskab. I det store perspektiv er der dermed tale om status quo og derfor ingen grund til jubel blandt højteknologer.

Man kan begræde udviklingen eller vælge at gøre noget ved den. Og her tænkes ikke på rituelle pegefingre, reprimander og straffeaktioner mod de nye unge, men en erkendelse af, at uddannelsessystemets indretning er ude af takt med tiden og den virkelighed, som mange andre institutioner forlængst er tilpasset.

**Skoler, gymnasier **og universiteter lukker stadig så lang tid ned om sommeren, som om de unge skal være med til at sikre høsten med le, tærske med plejl eller binde neg i hånden som i et fjernt oldnordisk bondesamfund. I dagens Danmark risikerer de snarere at miste fokus og glemme det lærte, mens de sommerjobber på tankstationer og sander til i sofaen. Men den anakronisme er blot et symptom på et alvorligere problem.

For Langt værre er vores forældede, lineære opfattelse af at uddanne sig. Selv om der findes voksen-uddannelser og kvote 2-optag på universiteterne, så er systemet lagt an på, at man får sig en uddannelse for herefter at følge et kald. Når vi er igennem systemet - og her bør man både vælge 'de rigtige fag' og virkelig rubbe neglene, så man kan komme ud på arbejdsmarkedet samtidig med kineserne - så lukker porten sig bag os. Alt herfra er fintuning krydret med certificering i fagspecialer. Hvis vi da når så langt og ikke er løbet sur i det undervejs. For så er løbet kørt.

Man kan håbe på et reformeret uddannelsessystem, der i større grad møder nutidens menneskers og samfundets (erhvervslivets) behov. Det er et system, der bryder mønstret som skarptskåret produktionsapparat, der hurtigt kan levere skolet, ung arbejdskraft. Mange af os vil gerne kombinere livs- og erhvervserfaring med dannelse og uddannelse gennem livet - det vil sige arbejde fra tidligt i livet men vedblive med at uddanne sig: At skifte spor, at blive akademiker i moden alder og udvikle sit faglige potentiale, mens man yder.

**Tillad til **en begyndelse frit selvstudium ved universiteterne og tilbyd forelæsninger på nettet. Lad os konkurrere med verden med afsæt i os selv og friere traditioner. Bondelandet er bag os.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I oldtiden var skolens undervisning løbende, og man havde et pensum som man begynde forfra med på ligeså snart man når man var igennem det.

I 1600tallet var der en religiøs fanatiker, som fandt på at undervisningen ikke skulle være en læring med en tilbedelse af gud. Han opfandt derfor skoleskemaet, hvor man kan være sikker på at man skal begynde helt forfra med et nyt fag hver time. Det er/var undervisningen som er formålet ikke læringen.

Omkring år 1900 var videnskaben i høj kurs og man lavede nogen forsøg med læring. Man fandt ud af at kursus undervisning med repetition var det mest effektive. Men endnu er skoleskemaet ikke blevet forbudt.

  • 0
  • 0

Mennesket lever ikke kun af viden, men også af brød. Hvis der ikke er nogen til at dyrke landbrug i Danmark og i Europa, så kan vi risikere i fremtiden at skulle importere basale fødevarer fra andre kontinenter og det er farligt. Vi har allerede set hvad vores afhængighed af import af olie kan koste samfundet, økonomisk såvel som frihedsmæssigt. De olieproducerende lande dikterer i virkeligheden EU's politik, uden at vi ved det. Desuden risikerer ulandene at blive ramt af naturkatastrofer, epidemier eller krige, som meget nemt kan føre til hungersnød i store dele af verden, og hvad gør vi så hvis vi ikke kan brødføde os selv ?.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten