Leder: Tre minutter til dommedag med et håb om fagetik

Frem og tilbage er lige langt: Efter nøje afvejning af en række frem- og tilbageskridt på kernevåben- og klimaområdet er der i år stadig tre minutter til at klokken slår 12 på Dommedagsuret, og menneske­heden møder sin undergang. Det vurderede forskere og rådgivere bag Bulletin of the Atomic Scientists tirsdag.

Det hjælper på regnestykket, at alle verdens nationer ved COP21 i Paris er blevet enige om at reducere CO2-udledningen, hvorimod det trækker den anden vej, at årtiers atomare afrustning er afløst af udvikling af en ny generation af tak­tiske atomvåben i Rusland og USA.

Menneskeheden lever dermed på andet år livet lige så farligt som under Den Kolde Krigs fimbulvinter i startfirserne, hvor risikoen for verdensomspændende atomkrig var overhængende. I den mellemliggende periode har vi set Murens fald, opløsningen af verdens tvedeling i Øst og Vest, nedrustningsaftaler, der bliver overholdt, samarbejde og viljen til dialog. I løbet de mange år er uret ofte blevet stillet tilbage. Ikke mere. Kun 1953 med truslen fra brintbomben var en farligere tid end i dag.

Historien bag de bekymrede atomfysikere og Dommedagsuret, der siden 1947 er blevet justeret 22 gange, er alvorlig. Initiativet kommer fra en gruppe af videnskabsmændene bag amerikanernes Manhattanprojekt og konstruktionen af en a-bombe. Og begrundelsen formentlig fra Albert Einstein, der forfærdet konstaterede, at vores opdagelse af, hvordan vi kan slippe atomets kræfter løs, ændrer alt undtagen vores måde at tænke på, og vi derfor driver mod en katastrofe uden sidestykke. Siden 2007 har organisationen ikke kun vurderet atomtruslen, men også medtaget de menneskeskabte klima­forandringer og andre eksistentielle risici eksempelvis inden for biologisk sikkerhed som pandemier.

‘The Doomsday Clock’ er noget ganske særligt, fordi atom- og klima­forskerne bag ikke nøjes med at fremlægge fakta til andres stillingtagen, men selv fortolker dem og kritiserer verdens politiske ledere og beslutningstagere. De lægger pres på dem for at handle, så verden kan blive et bedre sted. Dermed påtager de sig på fagets vegne et etisk ansvar, der sjældent opleves så offensivt inden for naturvidenskaben.

Men det er netop, hvad verden har brug for. Naturvidenskabsfolk og polyteknikere kan med afsæt i deres viden tale og handle med særlig vægt. Sætte grænser for, hvordan deres viden bliver brugt, eller råbe op, når den bliver misbrugt. Sidste års VW-dieselsag er et aktuelt eksempel på, at ingeniører, der begynder som Luke Skywalker, risikerer at ende som Darth Vader. Faldgruberne er legio: Bioteknologiens nye vidunderværktøj CRISPR, der kan klippe og klistre præcist i dna, bliver endnu ikke brugt til at ændre arveanlæg i kønsceller; det har forskerne givet håndslag på. Men hvor forpligtende?

Måske oddsene for, at viserne på det dystopiske ur vil blive stillet tilbage en dag, bliver lavere, hvis ingeniører ligesom læger skal afgive et løfte om at gøre godt? Dele af den gamle græske hippokratiske ed lyder i dag: ‘Jeg (...) skal lade det være mig magtpåliggende efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn’. Herved sikrer man som minimum den indre dialog med egen samvittighed og forhåbentlig en større etisk bevidstgørelse. Ultimativt står vores eksistens på spil.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes en gruppe forsigtige mennesker, som bekymrer sig om, hvorvidt broen nu kan bære deres bil - vel at mærke bekymrer sig om det, uden at man ved, om der et sted forude rent faktisk er en bro og uden at man ved, om man måske behøver køre over den.

Tusinder af undergangsprofetier har foreløbig fejlet i mindst 2.648 år.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten