LEDER Tiltrængt klimahandling, men ærgerlige syltekrukker til landbruget

Er man som vi på Ingeniøren optaget af klimaforandringerne og ikke mindst indsatsen for at bremse dem, kunne man godt blive nervøs over, at først SF og siden Radikale Venstre forlod de netop overståede regeringsforhandlinger med henvisning til, at planerne på blandt andet klimaområdet ikke var seriøse nok for de to grønne partier.

Onsdag fremlagde den nyslåede regering bestående af Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet for bordenden så et omfattende regeringsgrundlag. Blandt andet med et 8 siders langt afsnit med overskriften ‘Ambitiøs klimahandling’ og en pasus i indledningen, der fastslår, at klima- og biodiversiteten er ‘vor tids største udfordring’.

Glemt er klimaet således heldigvis ikke.

Den nye regering skal have særlig stor ros for at sætte fokus på netop klimahandling. Regeringen nedsætter bl.a. en national energikrisestab, der på linje med den velkendte nationale operative stab (NOST), der var i arbejdstøjet under coronakrisen, skal sikre fremdrift på udbygningen af grøn energi. Herunder koordinering af fjernvarme, udbygning af elnettet og acceleration af udviklingen af sol samt vind på både hav og land.

Det er alt sammen nuværende flaskehalse i den grønne omstilling, som vi har beskrevet i spalterne og også her på lederpladsen flere gange har opfordret til at få gjort noget seriøst ved. Hvis regeringen gør som den siger den vil, kan det sikre klare fremskridt i Danmarks vej mod et elektrificeret og grønt samfund - og øge chancen for at vi når det eksisterende 70 procents mål i 2030, som både Klimarådet og andre eksperter har advaret om, at vi næppe når uden markant handling her og nu.

At Moderaterne tilmed med tidligere direktør for Dansk Energi Lars Aagaard har hevet en dygtig branchemand ind som minister for området, understreger, at man vil have handling nu.

Også på det noget længere sigte skal regeringen have ros for at fremrykke målet om klimaneutralitet fem år til 2045 og indsætte et nyt mål om 110 procents reduktion af CO2-udslippet i 2050 i forhold til 1990 - svarende til, at Danmark optager mere CO2 end vi sender ud i atmosfæren til den tid. Det er både rigtigt og helt nødvendigt, hvis Danmark skal levere sin fair andel til Parisaftalens hovedmål om maksimal opvarmning på 1,5 grader.

Hvor de tre nye regeringspartier således bliver relativ konkrete på klimaområdet både på kort sigt og på lang sigt, kan man desværre ikke sige det samme om det mellemlange sigte. Her melder regeringsgrundlaget alene, at regeringen vil foreslå “et ambitiøst” reduktionsmål for 2035 og “vurdere”, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres. Konkrete tal, detaljer og indsatser er man tilsyneladende ikke nået til enighed om her.

Netop 2035 målet opfordrer Klimarådet ellers at navigere efter i sin nyligt udgivne rapport, der ser på Danmarks opfyldelse af 1,5 graders scenariet med de eksisterende mål for såvel 2030 som 2050. Klimarådet konkluderer, at vi ikke lever op til de 1,5 grader alene med vores 70 procents mål for 2030, men advarer også om blindt at sætte målene op, hvis ikke der er et gran af realisme i at nå dem. Rådet peger på, at 2035-målet til gengæld er realistisk at gøre endog meget ambitiøst. ”Denne relativt lange tidshorisont giver tilpasningsmuligheder. Mange anlæg og transportmidler vil skulle udskiftes i løbet af perioden, og til erstatning kan virksomheder og borgere vælge grønne alternativer. Ligeledes er 12-13 år lang nok tid til at kunne omstille store dele dansk landbrug til klimavenlig fødevareproduktion,” skriver rådet.

Med omstilling af landbruget peger Klimarådet på behovet for en omfattende omstilling af Danmark til et primært plantebaseret landbrugsland for at få styr på det metanudslip, som er en særligt potent klimagas og som Danmark har særligt højt udslip af med vores nuværende intensive animalske landbrug. Skal vi sikre os bedst muligt mod de lurende tipping points, der truer med at sætte turbo på klimaforandringerne, er metanen det mest effektive håndtag.

Det står klart, at regeringen går ind for en klimaafgift på landbruget, men kun for at opnå de allerede besluttede reduktionsmål. Altså ingen højere ambitioner på dette område, der ellers kan sikre den hurtigste opbremsning af temperaturstigningerne med de rigtige indsatser. Det kan blive den største forhindring i, at Danmark bliver foregangsland på klimaområdet.

Læser man ned i regeringsgrundlaget er det tydeligt, at netop landbrugets klimaindsats er og bliver en akilleshæl for den nye regering med deltagelse af det gamle landbrugsparti Venstre. Den efterhånden velkendte sætning om, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles er at finde i teksten, men den udvikling, der peges på, handler mest om at gøre det eksisterende landbrug mere klimavenligt med teknologiske fiks. Ikke et ord om en udvikling væk fra animalsk landbrug.

I afsnittet om fremtidens danske fødevareproduktion er der desuden placeret et par solide syltekrukker, der kan betyde, at vi fortsat kommer til at vente på reformerne i landbruget. For det første vil regeringspartierne ikke lægge sig fast på en klimaafgift, før den har bedt ‘Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform’ fremlægge forskellige scenarier, der skal modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge afgiften på slutforbruget. Ekspertgruppen, der kom med sine anbefalinger til afgift på industrien i februar i en delrapport, skulle egentlig være på trapperne med sin endelige rapport, men man kan frygte, at den bliver noget forsinket når den nye opgaveformulering skal med i arbejdet.

For det andet vil regeringen nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, der skal komme med ‘oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug’. Hvordan det adskiller sig fra det klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren, der afleverede sin rapport tilbage i marts 2020, melder historien ikke noget om. Og selv om der er sat en optimistisk deadline i slutningen af 2023, hvorefter visionsplanen så skal landes på det politiske niveau, kan man også her frygte, at det giver os endnu nogle dyre år, hvor landbruget får lov at slippe for at bidrage til klimabordet.

Regeringsgrundlaget har på klimaområdet gode takter på den helt korte sigt og høje ambitioner på det lange. Men det er også nu, at beslutningerne om, hvad der skal ske på mellemlang sigt skal tages,og her kan vi ikke komme uden om landbruget som en markant bidragsyder på metan-reduktion med den risiko for tipping point, der konstant lurer og truer med at gøre klimakrisen endnu værre.

Regeringen skriver i sin indledning til programmet, at der er brug for nysgerrighed, flere ideer og nye vinkler på gamle problemer. Når det handler om klimaet er det imidlertid ikke ideer og vinkler, der mangler. Det er derimod mod til forandring og vilje til at få den til at ske. For som regeringen også skriver, så er det vores tids største udfordring. /trb

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Utroligt så sløve landbruget får lov til at være. Er de dårligt uddannede og dermed ude af stand til at udvikle erhvervet, eller blot evigt forkælede af Venstre med flere? Andre seriøse virksomheder har for mange år siden igangsat ændringer med henblik på at spare på miljø og ressourcer. Mvh Den gamle civ ing

  • 17
  • 14

Jeg har svært ved at se hvad en co2 skat på selve landbruget skal gøre? Hvis man går en tur i supermarkedet og f.eks. kigger efter hakket gris eller okse vil en del af det komme fra udlandet. Der er sågar bøffer fra Argentina og Australien. Andel af udenlandsk kød vil jo bare blive større hvis det bliver dyrere at lave det i Danmark. Hvis man absolut vil lægge afgift på ting hvorfor så ikke lægge det på produktet så forbruget bliver mindre. Det er vel vores alt for høje forbrug der er det helt store problem.

  • 17
  • 11

Utroligt så sløve landbruget får lov til at være. Er de dårligt uddannede og dermed ude af stand til at udvikle erhvervet, eller blot evigt forkælede af Venstre med flere?

Det der skal til er en kombination af omlægning af landbruget (mindre kød og mere grønt), samt generelt skift til mere miljø- og klimavenlige løsninger. Førstnævnte har der ikke været politisk vilje til at stille krav om (alle er enige om at landbruget skal være grønt, men det må ikke koste noget, og det må ikke ramme nogen). Og sidstnævnte sker typisk ikke, selv hvor der eksistere løsninger, fordi der ikke stilles krav herom fra politisk hold, og landbruget typisk ikke gør noget frivilligt hvis ikke det økonomisk kan betale sig.

  • 15
  • 4

Hvis man absolut vil lægge afgift på ting hvorfor så ikke lægge det på produktet så forbruget bliver mindre. Det er vel vores alt for høje forbrug der er det helt store problem.

Hvilket nok er svaret på hvorfor man ikke gør det. Vælgerne - og tilsyneladende lederkollegiet - ønsker ikke at gå ned i forbrug.

Hvis man istedet presser produktion ud af landet, hjælper man kassebogholderiet. Så kan man sidde på cafeen, og overbevise hinanden om at det er "de andre", som er skyld i at havet stiger.

Der er 2 ting, som kan afhjælpe klimakrisen. Ændret produktionsmetode af de produkter som sælges og så et lavere forbrug.

Alt andet er greenwashing.

  • 18
  • 1

Det der skal til er en kombination af omlægning af landbruget (mindre kød og mere grønt),

Det er naivt at forestille sig at Danmark kan ændre verdens forbrug, ved at omlægge landets produktion. Verdens forbrugere (og klimaet) er ligeglade hvor varerne produceres.

og landbruget typisk ikke gør noget frivilligt hvis ikke det økonomisk kan betale sig.

Det kaldes erfaring.

Jeg kender en landmand, som lagde noget lavbundsjord brak, fordi det gav marginalt, og han gerne ville bidrage til biodiversiteten. Så regnes det ikke med i brak-procenten, fordi det jo ikke blev drevet. Havde han drevet det videre, så havde det talt med.

Hvad kan man lære af det?

  • 14
  • 4

Hverken "motorvej" eller "jernbane" er nævnt med et eneste ord i regeringsgrundlaget.

Klima er nævnt 44 gange.

Det er klart Verden står og falder med, om lille Danmark bliver CO2-neutral i 2050 eller 2045 og om vi reducerer med 70 eller 80% inden 2030. Fuldstændig afgørende for Verdens skæbne, det er jeg med på.

NB: Overdrivelser forefindes sporadist (see if you can spot it)

I øvrigt mener jeg De Radikale der ville have valget og en midterregering, og som har fået begge dele men nu vil de hverken være med i den eller støtte den, ligeså godt kan slå sig sammen med Enhedslisten. Det er jo åbenbart kun klima som interesserer begge partier.

  • 7
  • 19

Det er naivt at forestille sig at Danmark kan ændre verdens forbrug, ved at omlægge landets produktion. Verdens forbrugere (og klimaet) er ligeglade hvor varerne produceres.

Danmark skal ikke ændre verdens forbrug - Danmark skal sammen med verdens øvrige lande ændre verdens forbrug. Og i øvrigt er vi ikke det eneste land der prøver at gøre noget. Og selv om vi var, så skal nogen jo starte - hvorfor ikke os?

  • 21
  • 5

Danmark skal ikke ændre verdens forbrug - Danmark skal sammen med verdens øvrige lande ændre verdens forbrug. Og i øvrigt er vi ikke det eneste land der prøver at gøre noget. Og selv om vi var, så skal nogen jo starte - hvorfor ikke os?

Ja, men der er vi enige. Men den effektive måde er at lægge afgift på forbruget. At lægge afgift på dansk produktion er tæt på virkningsløst, selvom det ser godt ud i den kassetænkningsopgørelse man laver.

  • 11
  • 2

Men den effektive måde er at lægge afgift på forbruget

har vist (for ikke ret længe siden!) været afprøvet? ;)

Folketinget siger nej til klimaafgift på oksekød

Kødproduktionens aftryk på klimaet har længe været til debat, men endnu engang møder konkrete afgifter modstand. Eksporten vil vokse og dermed ikke gavne klimaet, mener skatteminister Morten Bødskov...

https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article...

  • 4
  • 16

co2 og metan. nu bliver metan nedbrut på ca15år sividt jeg har forstået. der er så metan i atmosfæren for 15 år produseret af køer ,fra 1950 til 1965 var der den samme mængde mængde metan i atmosfæren produseret af køer. køer kan således ikke være skyld i stiningen af metan i atmosfæren. med hensyn ti co2 køer produseres jo ikke i sig selv co2 det er de piantedele som de spiser der frigiver co2, men den bliver optaget af de nye afgrøder der gror frem på markerne det er et kredsløb , en hektar roer optager 30tons co2 i vækstsersonen og en hvedemark optager 15-20tons ivækstsersonen. PS. Menesker udlerder både metan og co2. og dem er der mere er dobbelt så mange af som i 1950.

  • 2
  • 17

Forfærdeligt at man som IDA-medlem skal tvangsbetale til Ingeniørens propaganda.

Ja, tvangsbetalingen burde forudsætte, at mediehuset holder sig til neutral nyhedsformidling, og hvis reaktionen derudover gerne vil bidrage med noget skævt og politiserende, kan den spendere noget fritid i eget navn, så IDA og IDAs potentielt uenige medlemmer ikke kan tages til indtægt.

Jeg forstår f.eks. ikke, hvorfor bl.a. elproduktionen kun må være på fluktuerende og kun næsten CO2e-neutral "vind" og "sol" og ikke OGSÅ fra især effektivt backup-ydende og CO2e negativ - bio-kraftvarme.

Kommer bjergbestigeren hurtigere og billigere til tops med den ene arm bundet på ryggen? - Og hvis hyn skal starte med at fire sig ned i en kløft?, - svarende til udfasning i stedet for supplering med igen videreudviklet biokraftvarme (så der fortrinsvis kan benyttes fyringsteknisk vanskelig halm og andre billigere samt metan-emitterende organiske restprodukter).

Jeg erkender, at et fornuftigt omfang af biokraftvarme (3 - 6 GW + ligeså meget restvarme?) vil gå ud over en salgspotentialet for vindmøller til dækning af det danske behov, men dels behøver det ikke at være kortsigtet og på længere sigt, vil der således kunne eksporteres nogle flere møller.

Uvildig er jeg stadig ikke (se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... ).

  • 5
  • 5

Jeg forstår f.eks. ikke, hvorfor bl.a. elproduktionen kun må være på fluktuerende og kun næsten CO2e-neutral "vind" og "sol"

du er ikke alene:

Intermittent sources of electricity such as wind and solar are parasitical in the true sense of the word. They impose costs on the electricity grid since they need back-up from coal or gas-generated sources whenever solar and wind power fail to deliver needed energy. The costs of integrating fluctuating sources of power into an electricity grid are substantial. By destabilizing the grid with intermittency, unreliable renewable energy imposes costs borne by ratepayers. Added to these are the costs of building and running transmission lines from remote grid-scale solar or wind farms to places where people actually live. Any full assessment of the costs of renewables needs to take these necessary investments into account.

If renewable energy were indeed cheaper than coal or gas generated power, as the IEA assures us, why would it be necessary to call for government restrictions on fossil fuels or subsidies to renewables, as the IEA does? Aren’t competition and market prices the best means to deliver affordable and reliable energy to consumers? It is no surprise that electricity is costliest in those countries that have achieved the greatest penetration of renewables in their power grids via green mandates such as Germany, California and South Australia...

https://www.forbes.com/sites/tilakdoshi/20...

  • 5
  • 15

By destabilizing the grid with intermittency, unreliable renewable energy imposes costs borne by ratepayers

præcis som vi p.t. oplever det i Kongeriget:

Dit netselskab ændrer prisen for vinterperiodens nettarif C pr. 1. januar 2023. Nettarifferne stiger pga. øgede omkostninger til nettab, materialer og renteniveau. Nye priser pr. 1. januar 2023: 0,5406 kr./kWh i lavlastperioden 1,3203 kr./kWh i spidslastperioden fra kl. 17-20 Nettariffen er en del af posten transportbetaling fra netselskabet på din regning...

https://ing.dk/debat/spareraad-virkelighed...

  • 4
  • 11

Ja, tvangsbetalingen burde forudsætte, at mediehuset holder sig til neutral nyhedsformidling, og hvis reaktionen derudover gerne vil bidrage med noget skævt og politiserende, kan den spendere noget fritid i eget navn, så IDA og IDAs potentielt uenige medlemmer ikke kan tages til indtægt.

Jeg forstår f.eks. ikke, hvorfor bl.a. elproduktionen kun må være på fluktuerende og kun næsten CO2e-neutral "vind" og "sol" og ikke OGSÅ fra især effektivt backup-ydende og CO2e negativ - bio-kraftvarme.

Og så er der berømte videnskabsmænd som kikker på dataserier uden at kunne finde noget der ligner en klimakrise - altså direkte benægter artiklens påstand om "tiltrængt klimahandling" - uden at benægte at der er en effekt af CO2 etc (den sidste bemærkning var tiltænkt som læsevejledning for klimaalarmister...). Gennemsnitstempraturen er steget ganske lidt (noget over 1 grad C siden ca 1850, med ca 0,5 grader C de seneste de seneste 50 år, hvor man har en CO2 effekt med alle mulige andre faktorer som også har en (uafklaret) betydning) men ekstremerne er slet ikke fulgt med - og som sædvanligt varmer klimamodellerne som bruges af IPCC ca dobbelt så meget som målt med robuste metoder de sidste 50 år- uden at man ved hvad der egentlig er årsagen til denne forskle mellem målte data og modeller - man ved dog at skydannelse er behandlet på meget primitiv vis og slet ikke stemmer med observationer, hvorfor mange IPCC videnskabsmænd er igang med at finde bedre skymodeller bl.a.

Se John Christy, gennemgang her " Data show there is no Climate Catastrophe looming" med referencer til videnskabelige artikler i peer reviewed tidsskrifter. Med slides fra tidligere foredrag "Testing Climate Change 2021 update" hvor man kan finde udmærket kvantitativ og kvalitativ gennemgang. Med mange referencer til videnskabelige data og rapporter herunder IPCcs...

  • 1
  • 17

Bliver "sjovt" at se et Danmark der, ligesom konsekvensen af den nuværende fadæsepolitik ikke har gas nok til at holde prisen på et rimeligt niveau, har skubbet al fødevareproduktionen ud af landet, og i fremtiden står i en fødevarekrise pga. en uforudset forudsigelig krise.

Så kan de rød-grønne måske forstå deres uansvarlighed. Det sker næppe før, med deres historieløshed og mangel på fornuft

  • 2
  • 11

Sikke noget sludder, mig bekendt producerer Danmark næsten 10 gange så meget svinekød som vi selv kan fordøje, til stort set de laveste producent priser i Europa, til det formål bruger vi 70 - 80 % af al agerjord (planteavl) til at fodre disse lavprisprodukter, derudover kan dette produkt ikke fremtilles uden et meget højt forbrug af migrantarbejdere i både primærproduktionen og slagtning, til meget lave indtægter fra især Østeuropa, Belarus og Ukraine, hvor holdbart er det i længden? Men fødevarekrise er Danmark meget langt fra både i dag og i fremtiden! Hvormeget tjener samfundet (Danmark) reelt på dette galimatias?

  • 15
  • 3

Nu er det nemt at gå efter køer og grise (det er jo bare kød som vi køber ned hos købmanden) men hvad nu hvis vi selv skal offere noget som vi holder af, er vi villige til det?

Bare for sjov skyld har jeg fundet nogle tal frem for hund, kat, hest og kaffe. (og nej jeg mener ikke, at vi skal forbyde hunde, katte, heste eller kaffe)

Hund, 2 kg:

Foder med kød: Udleder 326 kg CO2 om året. Det udleder lige så meget som 1000 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Foder uden kød: Udleder 4 kg CO2 om året eller det samme som 12 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Hund, 10 kg:

Foder med kød: Udleder 1108 kg CO2 om året. Udleder lige så meget som 3500 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Foder uden kød: Udleder 13 kg CO2 om året eller det samme som 41 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Hund, 20 kg:

Foder med kød: Udleder 1630 kg CO2 om året. Udleder lige så meget som 5200 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil.

Foder uden kød: udleder 19 kg CO2 om året, eller det samme som 61 kilometers kørsel i en gennemsnitlig personbil. Kilde: Jannick Schmidt fra Center for Miljøvurdering. [https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/menn...] Ifølge Dansk Hunderegister er der i Danmark mellem 800.000 og 850.000 hunde.

Kat, 5 kg

Udleder 1,3 kg CO2 om året Der er 650.000 katte i de danske familier,

Hest Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons CO2 -ekv pr. hest årligt. [https://www.landbrugsinfo.dk/public/4/7/1/...] I Danmark findes i dag omkring 170.000 heste.

Kaffe I gennemsnit drikker vi i Danmark 10,2 kg. kaffe om året. Omsat til CO2 betyder det, at hver dansker udleder 246 kg CO2 om året, alene fordi vi drikker så meget kaffe. En kop kaffe uden mælk udleder ca. 90 gram CO2, mens en med mælk udleder ca. 150 gram.

Hvis vi nu "afskaffer" hund, kat og heste så ville vi kunne spare ca. 1.180.345 tons CO2 -ekv pr år.

Hvis vi forbød kaffe, så ville vi kunne spare ca. 1.440.822 tons CO2 pr år.

Måske er det på tide, at kigge på hele den måde som vi har opbygget vore samfund på og ikke bare slå ned på en ting, og forbyde den. (Det kan jo være, at det bliver dit kæledyr eller den kop kaffe som blive forbudt næste gang :-) )

  • 10
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten