Leder: Thorning må en tur til Grønland og skaffe dysprosium

**Med energiaftalen **mellem alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance har Danmark besluttet, at vindkraft skal levere halvdelen af elforbruget om otte år.

Det vil gøre os mindre afhængige af russisk naturgas og arabisk olie, men vil til gengæld gøre os helt afhængige af Kina, som i dag leverer mere end 97 pct. af de sjældne jordarter - bl.a. neodymium og dysprosium, der er uundværlige til fremstilling af vindmøllegeneratorernes permanente magneter.

Med forventningen om, at det skal være danskbyggede vindmøller, der skal levere de mange ønskede megawatt, er adgangen til disse metaller afgørende.

Kina har haft monopol, siden alle andre leverandører af sjældne jordarter lukkede minerne for omkring 20 år siden. De industrialiserede lande har været velfornøjede med at slippe for miljøproblemerne forbundet med brydning og med i lang tid at kunne hente grundstofferne billigt i Kina.

Med grundstoffernes stigende betydning både for cleantech-industrien og militærindustrien ser mange lande dog med bekymring på de skarpe eksportrestriktioner, som Kina har indført. Konkret kan det betyde, at den kinesiske vindmølleproduktion bliver teknologisk førende på bekostning af den danske.

Den vestlige verden har selv gjort sig afhængig af Kina. Men reglerne for verdenshandelen tillader alligevel ikke, at landet misbruger sin monopolstilling. USA, EU og Japan har derfor indklaget Kina for Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Medmindre parterne selv finder en løsning inden for den nærmeste tid - og det er næppe sandsynligt - vil WTO efter planen komme med en afgørelse omkring juli næste år.

**Uanset udfaldet **er der et stærkt incitament til at indvinde sjældne jordarter andre steder; især de tunge, sjældne jordarter som dysprosium. Amerikanerne har da også genåbnet deres gamle mine i Californien.

Inden for Rigsfællesskabets grænser kan vi selv bidrage til at mindske afhængigheden af Kina. Grønland er om ikke landet, der bugner af sjældne jordarter, så et sted, hvor minedrift kan være rentabelt på flere lokaliteter.

Længst fremme er det australske selskab Greenland Minerals and Energy, som siden 2007 har lavet undersøgelser af forekomster og koncentrationer af sjældne jordarter ved Kvanefjeldet ved Narsaq i det sydlige Grønland - og hvor man lægger op til kommerciel minedrift i 2016.

Det grønlandske selvstyre har siden 2010 haft ansvaret for øens naturressourcer, hvorfor det er op til grønlændernes egen vurdering, om det er fornuftigt at overlade minedriften til australiere og andre steder måske kinesere.

Efter mange års forundersøgelser må tiden være kommet, til at Grønland beder mineselskaberne enten gøre sig klar til minedrift og de massive investeringer, det kræver, eller pakke sammen, så initiativet kan overlades til andre aktører.

Danmark har brug for Grønlands hjælp. Det er uholdbart for os at skulle leve med kinesernes monopol længere end højst nødvendigt. Vores energistrategi og mølleproducenter fordrer et offensivt samarbejde med selvstyret, så Grønland kan blive en del af fremtidens grønne energiløsninger. Helle Thorning-Schmidt må til Nuuk, så såre arbejdet som EU-formand er afsluttet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og derfor vil vi nok ikke se regeringen gøre noget aktivt i den henseende. Desværre. Det var jo det de radikale sagde omkring NOx afgiften og Aalborg Portland.

Heldigvis har Grønland Nunaminerals som delvist er noteret på børsen, og delvist ejet af det Grønlandske hjemmestyre. Her burde der være mulighed for joint ventures med erfarne spiller på det internationale minemarked.

  • 0
  • 0

Som det ses af dette link http://sermitsiaq.ag/node/123184

er der faktisk allerede planlagt en REE-konference, på GEUS den 21. maj, som en del af det danske EU-formandskabs aktiviteter i indeværende halvår.

At dømme efter visse af kommentarerne og indlæggene, som står under artiklen, kan det gå hen og blive det lidt op ad bakke, inden Grønland er klar...

Man skal være på facebook for at kunne læse, hvad mere og især mindre velinformerede debattører skriver. Det er ikke altid besværet værd.

Hvis man er interesseret i mere REE-læsestof til weekenden, kan man klikke på en eller flere af de 9 artikler, som fremgår af denne søgning efter 'REE Grønland' her på ing.dk:

http://ing.dk/soeg/?result_type=inline&sor...

  • 0
  • 0

De såkaldt sjældne jordarter er ikke så sjældne endda, men det er rigtigt at mange i-lande har fravalgt at mine disse, sikkert fordi prisen ikke stod mål med de miljømæssige og politiske omkostninger ved miningen.

Man kan vel også sætte et rimeligt stort spørgsmølstegn ved møllernes "grønhed", når man ser sig nødsaget til at bruge disse materialer. Men OK, problemerne ligger helt ude i Kina, så det gør ikke så meget.

Så får kineserne også råd til at opgrave og afbrænde endnu mere kul - det er da en ægte win-win situation !

I øvrigt har vi haft denne problemstilling før. For at fremstille katalysatorer til biler, skal der bruges et bestemt sjældent metal, som stort set kun produceres af Sydafrika. De er så inde i den politiske varme nu, men det var de bestemt ikke da man begyndte at anvende katalysatorer.

Det hindrede dog ikke forbrugerne i, at bide deres politiske harme og solidaritet med den sorte befolkning i sig, for det var jo godt for miljøet !

Spredt ironi kan forekomme.

  • 0
  • 0

Jens Ramskov, hvad er det for en arabisk olie vi er afhængige af, og hvor i Danmark lander den? Du ved, eller burde vide, at vi i de sidste ca. 25 år har været selvforsynende med olie og gas, og vil være det i endnu ca. 25 år. Men denne omskrivning af sandheden, får vel blot den grønne politik til glide nej. Er det anstændigt?

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, at Nordsøolien dækker vore behov i dag og nogle år endnu. Men jeg tænkte også lidt mere på fremtiden og den mere generelle geopolitiske betydning af olien fra Mellemøsten, som jo også vedrører Danmark. Men ved nærmere eftersyn indrømmer jeg, at formuleringen nok kunne være mere fiks.

  • 0
  • 0

Så pessimistisk i mit håb, ønsker jeg dog ikke at være. Og jeg har faktisk også en begrundelse for det: Nok er den nuværende regering væsentligt mere ambitiøs omkring klima og miljø end de tidligere, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de så vil/skal/må holde fingrene fra minedriftsområdet. Minedrift er virkelig ikke særlig miljøvenlig - deri har du fuldstændig ret -, men netop derfor er det aldeles højaktuelt at der sættes nogle fornuftige og bæredygtige rammer for den i Grønland! Det gælder også, hvis vi skal undgå, at Grønlandseventyret udvikler sig til det vi desværre har set alt for ofte i andre u-lande, hvor al profitten suges ud af værtslandet. Der er rigtig rigtig meget politisk arbejde, der skal gøres for at Danmark, Grønland og verden får noget fornuftigt ud af de muligheder der ligger i Grønland. Det vil være i alle parters interesse (i særdelseshed danske virksomheders!), at vores politikere sætter sig sammen bredt og får stukket nogle bæredygtige rammer ud for fremtiden. Hvor er venstre og de konservative henne i den debat? Er de alle sammen på Mallorca...?

  • 0
  • 0

@ Lasse Enevoldsen

Med indførelsen af selvstyre blev råstofområdet overtaget af Grønlands Selvstyre. Det betyder, at Danmark kun kan samarbejde med Grønland om at de sjældne jordarter, hvis Grønland ønsker det.

Som du kan læse af lederen, er det pt. en australsk virksomhed, der vil starte minedrift ved Kvanefjeldet i Sydgrønland. Det er dog pt. ikke muligt pga. Grønlands 0-tolerance-politik i forhold til Uran, som vil være et biprodukt.

Minedrift i Grønland er ikke et statsanliggende. Geopolitisk bliver Grønland et vigtigt land i fremtiden. Dansk arrogance kan hurtigt ødelægge muligheder på et område, hvor Danmark ellers har en god position som følge af rigsfællesskabet og det tætte forhold til Grønland.

At beskrive Grønland som et u-land, som kan dikteres, er et rigtig dårligt udgangspunkt. Lad ikke arrogance ødelægge mulighederne for et samarbejde.

Hvis Danmark viser respekt og anerkender Grønlands bestemmelsesret på området, kan Danmark få stor gavn af det nære forhold til Grønland.

  • 0
  • 0

@ Tom. Tak for lidt indsigt i forholdende indenfor Rigsfællesskabet. Du måtte dog gerne have gået mere i detalje, for det du fortalte vidste jeg egentligt godt i forvejen.

kommentar og nærmere forklaring: At Grønland er et u-land er jo bare et faktum. Det var ikke for at sige noget nedsættende om landet. Men for at forstå, hvilken situation landet og dets befolkning står i. Lad os håbe de ikke går i de samme fælder, som mange andre u-lande er faldet i, når fremmede kommer til deres land og vil "hjælpe" dem med at udnytte deres rige naturressourcer. Hvordan den historie er forløbet, kender vi vist alle, så jeg behøver ikke gå i detaljer her. Jeg håbede bare, at der kunne dikteres/forhandles/udarbejdes nogle rammer på plads, som gjorde den forestående udvikling bæredygtige og til en positiv oplevelse for Grønlands befolkning (ja hele Rigsfællesskabet). De rammer kan kun udarbejdes politisk, så det er politkerne, der skal appeleres til. Det håb har jeg stadig.

Mht. råstofudvindingen, ja så har du - så vidt jeg er orienteret -, ikke helt ret. For vi skal så vidt jeg ved, punge ud og betale regningerne, hvis der sker større miljøkatastrofer. For så vidt dette er rigtigt, ja så skulle jeg også mene, at vi i den grad har/burde have ret så stor indflydelse på, hvordan udviklingen på råstofområdet kommer til at forløbe. Alt andet ville da være idiotisk.

PS. ordet "dikteres": Det er ikke hensigten, at du skal opfatte ordet som noget negativt, eller noget som Danmark krænger ned over Grønland. Men et marked har brug for klare rammer, for at det kan tænke langsigtet og udvikle sig fornuftigt (også for markedets eget bedste!). Og de rammer skal "dikteres". Det er dét politkere gør, når de ellers arbejder. Erstat eventuelt ordet med: udarbejde eller forhandle, hvis du synes det klinger bedre?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten