Leder: Telemedicin indføres med liget under armen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Telemedicin indføres med liget under armen

Politikerne har ikke kun bind for øjnene, når de foruddiskonterer telemedicinens løfter om at billig­gøre behandlingen af det stigende antal ældre og kronikere. De har også stoppet vat i ørerne.

Det er fire år siden, den daværende regering med regioner og kommuner efter flere års tilløb igangsatte en handlingsplan med det formål at udbrede telemedicin i hele landet. Telemedicin er udset hovedrollen i at holde eksploderende sundhedsudgifter i ave – de har passeret 10 pct. af BNP, koster over 150 milliarder kroner årligt samlet set og stiger stadig.

Så forhippet på succes er man, at evalueringsrapporter for flere projekter har været lette mål for sundhedsøkonomer, der har skudt økonomiske forudsætninger i sænk og kaldt rapporterne skønmaleri. Eller også bliver det simpelthen ignoreret, når det ikke er muligt at dokumentere kliniske og økonomiske effekter. Udrulningen fortsætter.

Og det bliver den da også nødt til, selv om økonomisk gevinst og effektivisering langtfra er garanteret. De nye supersygehuse bliver bygget med op til en femtedel færre senge­pladser end deres forgængere. Bordet fanger.

Men sundhed handler først og fremmest om at hjælpe og helbrede mennesker. Derfor er det særligt bekymrende, at det kræver en nysgerrig, udefrakommende ph.d.-studerende, der tilfældigt sætter sig til at undersøge et telemedicinsk projekt om fodsår hos diabetikere, før man opdager, at otte patienter er døde, mens det kun gælder én i kontrolgruppen. En historie, vi afdækkede denne uge på ing.dk.

Det er uklart, hvad overdødeligheden skyldes, men udrulningen fortsætter. Sammen med andre eksempler viser det med stor tydelighed, at det er uansvarligt ikke at opsætte klare mål for dokumentation, før de telemedicinske projekter bevidstløst opskaleres. En stærk kontrast finder man i medicinalindustriens rigide kontrol- og testregimer, hvor uforklarlige dødsfald i forbindelse med udvikling af et lægemiddel får kontante konsekvenser.

Denne avis har meget stor tillid til nye teknologiske muligheder og har som politikerne store forventninger til udbredelsen af telemedicin. Teletolkning er en reel succes, hvor Skype bliver brugt som kanal mellem ikke-dansktalende patienter, en læge og en tolk, der kan sidde hjemme hos sig selv. Men det er ikke det generelle billede, og en langt stærkere struktureret opfølgning er savnet, så patienternes livskvalitet sammen med de økonomiske forhold bliver nøje vurderet.

Blind begejstring for hurtige tekniske løsninger ser ud til at skygge for et langt sværere, men nødvendigt opgør med silotænkning og stive magthierarkier spundet ind i traditioner og kulturelle barrierer. Men det skal gøres, hvis ikke patienten skal ende som projektleder for egen helbredelse og hjemmefra efterlades med hovedansvaret for at skabe sammenhæng i data og behandlingsforløb med sig selv i centrum.

Med tanke på, at hovedparten af meget behandlingskrævende fremover bliver svage ældre, ligner det ikke en farbar vej for en vellykket digital transformation af vores sundhedsvæsen.

Kommentarer (2)

Man kan jo også sige, at blind modvilje mod tekniske løsninger skygger for stive traditioner og opretholder silotænkning.

Der er selvfølgelig ikke een, simpel løsning, men derfra og til at tillade 100-årige traditioners overlevelse i sundhedssektorens måde at fungere på er der trods alt et spring.

Så lad os fortsætte, plukke de lavthængende frugter, uden at blive skræmte af en - måske - misvisende undersøgelse.
Jeg tilslutter mig undersøgelsens konklusion: "vi kender ikke årsag".
Og læs så lige den nævnte artikels kommentarer - ikke bare overskriften.

  • 0
  • 1

Nedlæggelse og centraliseringen af sygehene fra nullerne skulle have bidraget til besparelser.
Man tænkte vel at når man gjorde sygehusene større så blev de mere effektive.
Men sådan er det ikke, større sygehuse giver mere bureaukrati og længere afstand til patienterne.
Det de mindre sygehuse gjorde var at tage sig af de ældre kroniske patienter, udrede de patienter som de praktiserende læger ikke havde tid til og evt videre henvise til special afdelinger.
Det man har gjort var at se på den specielle del af sundhedssektoren og tilrette lagt systemet for dette.
Det man skulle have gjort var at tilrettelagt systemet for flertallet af patienterne og tilpasse specialist tjenesten efter det.
Kun ca 20 % af patienterne har behov for specialist behandling..
Med centraliseringen har man fjernet " mellem laget" så nu skal alle specialist behandles og sendes rundt isystemet til den rigtige læge. Det er dyrt, det er klart.
Lars Bitsch-Larsen læge.

  • 3
  • 0