Leder: Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette

Illustration: MI Grafik

Der gik ikke mange dage fra Eldrups elbil-­kommissions udspil til, hvordan det skal lykkes at skubbe 750.000 elbiler ud på de danske veje, til statsminister Mette Frederiksen skød et af de vigtigste værktøjer ned: afgifter. På Dansk Erhvervs årsmøde slog statsministeren til lyd for, at det er teknologisk innovation og udvikling frem for afgifter, der skal hjælpe os i mål med 70 pct. reduktionen. Den udmelding er ikke kun en showstopper på transportområdet, men på samtlige områder inden for et fremtidigt fossilfrit samfund.

Ny teknologi i sig selv flytter nemlig ikke nok, og slet ikke hurtigt nok. Hvis ny – og i starten ofte dyr teknologi – skal erstatte gammelkendt teknologi, skal der økonomiske incitamenter til. I flere faser. Både for overhovedet at gøre det attraktivt for virksomheder at udvikle teknologien og dernæst for at få de relevante brugere til at købe ind på den. Ønsket om afgifter, især på CO2, lyder derfor også fra rigtig mange kanter. Vi taler klimakommission, et bredt udvalg af forskere, en stribe partier i Folketinget, et utal af ngo’er og allervigtigst: store dele af erhvervslivet. I hvert fald dem, som har forstået at bæredygtighed bliver et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden.

Grundfos peger således på, at en omlægning af erhvervslivets afgifter til en CO2-afgift er den rette vej til at motivere virksomhederne til at udvikle CO2-besparende teknologi og produktionsmetoder. Fra bilbranchen lyder sammen pointe. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard fortæller i Information, at hun har haft tyske Volkswagens topchef i røret med en bøn om en højere CO2-pris, så der kan komme gang i salget af de elbiler, som VW og flere andre europæiske bilproducenter har investeret milliarder af udviklingskroner i.

Og ikke bare elbiler, men også en række andre grønne teknologier står klar i kulissen. Et eksempel fra sidste uges Ingeniøren handler om, at to mio. ton halm ikke bliver udnyttet, fordi der mangler incitament til at bruge den indenlandske biomasse. Her sagde seniorforsker på DTU Jesper Ahrenfeldt – der arbejder med udvikling af Skyclean-teknologien, som kan omdanne halmen til CO2-frit jetbrændsel og samtidig lagre CO2 i såkaldte biokoks – at en pris på CO2 vil kunne skabe en efterspørgsel og dermed et marked for teknologien. Haldor Topsøe har samme budskab: Katalyse-specialisten har masser af grønne teknologier i pipelinen, men kun en markant forøgelse af CO2-afgiften kan realisere dem, lød det fra topchefen i Berlingske onsdag

Ikke et ondt ord om de 25 grønne milliarder, der i denne uge blev rammesat til Danmarks Grønne Fremtidsfond, som skal bidrage til at udvikle morgendagens grønne løsninger. Men vi må altså ikke glemme at få de løsninger, der allerede er udviklet og modnet, ud at virke.

Afgift-instrumentet er ikke fremmed for den socialdemokratiske regering. Når den har indført afgifter på plastposer og forhøjet den for cigaretter, så er det jo, fordi der er evidens for, at afgifter er en effektiv motivation, når man vil have såvel borgere som virksomheder til at skifte vaner. Ordret sagde Mette Frederiksen til Dansk Erhvervs årsmøde: »Det (klimamålet, red.) kan kun lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, så bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret.« Mens andre medier og kritikere fortolker udtalelsen som en ren afvisning af afgifter og blind tro på ny teknologi som et vidundermiddel, så kan man hænge et håb op på det lille ord kun, så statsministeren egentlig mener, at afgifterne har en plads som en del af løsningen – bare ikke som eneste løsning. Desværre har klimaminister Dan Jørgensen tidligere været klart afvisende over for en CO2-afgift, og Mette Frederiksen selv har gjort det meget klart, at hun er rød, før hun er grøn; en anden måde at sige, at klimakampen altså ikke må gøre ondt på borgerne (i hvert fald ikke på de Socialdemokratiske kernevælgere). Så håbet er lille.

Det er derfor umuligt at forestille sig klimaforhandlinger uden alvorlige slagsmål om afgifter. Herfra skal der lyde en opfordring til at fokusere meget skarpt på en CO2-afgift suppleret med en afgift på fossilt brændstof. Men det er jo også CO2, så same same. Der er ikke brug for et stort nyt kludetæppe af afgifter, som ingen kan finde rundt i, og som er svære at administrere. Rædselseksemplet finder vi på elområdet. Det var også et væsentligt argument fra Klimarådet, da de foreslog en CO2-afgift, der først skulle indfases, når coronakrisen har lagt sig.

Det er egentlig såre simpelt: Vi skal beskatte det, vi vil have mindre af: CO2, fossilt brændstof og trængsel. Sidstnævnte kunne løses med roadpricing, men det ser – med elbilkommissionens udspil – ud til at være politisk skudt til hjørne, fordi man her ikke tror på teknologien. Den lader vi lige stå et øjeblik ...

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren

thd/trb

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så skal man lade være med at nedlukke væsentlige CO2 reducerende foranstaltninger. Eksempelvis A-kraft. Det bør levetidsforlænges i både Sverige og Tyskland fremfor at afvikles. Det står for omkring 18% af tysk energiproduktion, og en væsentlig andel af den CO2 neutrale.

Så kan man altid lukke dem ned når der er styr på CO2 og global opvarmning. Rul den russiske manipulation tilbage (Formålet var at sælge gas og gøre Tyskland mere afhængig af Rusland).

Og er der nogle der har regnet på hvor meget "renter" CO2 trækker i form af global opvarming ? Der er nogle der siger at det er en selvforstærkende virkning. Er det bedre med en 20% reduktion i dag end 3% om året i 10 år? Det er vel også væsentligt til at prioritere projekter.

Og hvad med Lomborgs ide on at male mere hvidt omkring ækvator for at reflektere mere varme ? Lysere vejbelægning. Det vil hjælpe på gobal opvarmning at reflektere solens lys, uden at det reducerer CO2. Så man bør ikke være for ensidig CO2 fanatiker

Og er det noget evidens for at det er CO2 der giver global opvarmning ? Og ikke bare energiproduktionens varmeoverskud uanset om det er CO2 neutralt eller ej ? En korrelation mellem global opvarmning og CO2 er ikke evidens. Det viser bare en sammenhæng.

Den sorte solcelle giver nok CO2 fri global opvarmning. De kan vist blive 60-70 grader. Vindmøller har nok mindre negativ effekt.

Og så længe vores el-mix er som det er, under 25% vedvarende energi, så er spørgsmålet om mere der bruger el er en løsning ? El koster ind imellem 150g CO2 per kWh her i landet. Så vi skal have mere CO2 fri el.

  • 12
  • 20

Og er det noget evidens for at det er CO2 der giver global opvarmning ?

Uden CO2 eller andre drivhusgasser i atmosfæren ville jorden have været en is klump.

Grænsen er vist 11 ppm CO2, alt her under og jorden fryser til is.

Og ikke bare energiproduktionens varmeoverskud uanset om det er CO2 neutralt eller ej

Det forslår som en som skrædder i helvede.

https://www.experimentarium.dk/klima/solen...

På en solskinsdag skinner Solen med en lyseffekt på 1000 Watt pr. m2. Det er altså rigtig meget energi – vel at mærke energi af den vedvarende slags.

På kun 3 timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Der er rigeligt sol også i Danmark. Hvert år leverer Solen energi svarende til mere end 100 liter olie pr. m2 i Danmark.

  • 11
  • 0

Både Mette Frederiksen og Dan Jørgensen har været fremme med eksplicitte bemærkninger om, at selve løsningen på klimakrisen skulle være teknikken i sig selv.

Det er bekvemt, alt for bekvemt for de siddende at påstå, at det kan lade sig gøre at løse krisen alene med tekniske tiltag.

Her på ing.dk har man ekspertisen inden for det felt, som regeringen omtaler som løsningen. Det rammer derfor regeringen hårdt, at man siger, at teknik i sig selv ikke er hele løsningen netop her.

Det er godt og det er modigt, at man siger regeringen imod her.

  • 23
  • 8

Og ikke bare energiproduktionens varmeoverskud uanset om det er CO2 neutralt eller ej ?

Det er noget, det i virkeligheden er ret simpelt selv at regne ud, ved at google vores samlede energiforbrug og så dele det ud på antal kvadratmeter planet. Det tal du finder kan du så sammenligne med de cirka 2W/m2, som vores andropogene CO2 udledning har bidraget med. Jeg synes selv, du skal have lov til at lave øvelsen, nu du har kastet spørgsmålet op, men jeg kan fortælle dig, at reaultatet vil blive: et rungende NEJ ;o)

Se i øvrigt også Mikkels svar omkring evidens for CO2 som drivhusgas. Den er videsnskabeligt fastslået længe før AGW overhovedet var på tale. Googl evt Arrhenius ;o)

  • 11
  • 4

Fra artiklen: """.... Skyclean-teknologien, som kan omdanne halmen til CO2-frit jetbrændsel og samtidig lagre CO2 i såkaldte biokoks ..."""

Den allerede til 6 MW opskalerede, fuldt automatiserede, bl.a. halmfyrede og allerede el- og varmeproducerende lavtemperaturforgasser på Asnæsværket, der nu har været mølposet i seks år, kunne også producere biokoks (som vi har arbejdet med i mange år), ligesom teknologien var velegnet til tilføjelse af mulighed for produktion af VE-transportbrændstoffer, (- inkl. flybrændstof om man specielt vil). På store økonomisk rationelle centrale kraftvarmeværker med effektiv røgrensning vil produktionen ultimativt kunne forskydes mellem el (inkl. nær 20 % ekstra i kondensdrift og overlast), restvarme, biokoks og VE-brændstoffer. Mere økonomiske afsætningsmuiligheder for egnsdelendes ellers lugt, CO2- og CH4 emitterende organiske restprodukter og termisk oprensning og vandmiljø-skånsom regional omfordelt recirkulation af bl.a. fosfor er yderligere vigtige fordele.

Det der især behøves er primært dels en CO2-afgift "med fortegn", så især det CO2ækv.-negative fremmes, og dels en kWt -støtte til fortrinsvis den el-produktion, el-markedsprisen simpelt og tydeligt fortæller, at der er mest brug, og ikke kun - som nu - nær det modsatte, - der vil medføre en unødig stor og - især marginalt set - dårlig udnyttelig fluktuerende kapacit med dertil hørende behov for dyr og el-forbrugende el-til-el-lagring/PtX, ekstra el-transmission og prismæssig mindre fordelagtig el-udveksling med udlandet, - unden at byde på samme ægte (indenlandsle) el-forsyningssikkerhed.

Desværre har nogen med interesse i det, haft held til at bilde bl.a. vore lands-politikere ind, at især bio-kraftvarme er af det onde (og organiske restproduktstrømme noget midlertidigt??), så politikerne er kun nået til at sætte grænser for for den tænkelige ikke bæredygtige biomasse, og dette endda selvom TV-aviserne nu næsten dagligt byder på voldsomt kulstoffrigivende, forurenende, iskapperne sortsværtende og livstruende skovbrande. At også de dårligt energi-udnyttede indelandske organiske restproduktstrømme ikke kun afgasser den fra atmosfæren optagede kulstof som CO2 men som både CO2 og CH4, er desværre ikke tilsvarende visuelt.

  • 3
  • 0

Det er udmærket med alle de medlemmer der påtænkes til klimakommissionen. Dog ville jeg ønske der også blev plads til nogle medlemmer med en almindelig lønindkomst samt bopæl i en mere afsides del af DK. Så de kan påpege de sideeffekter afgifterne vil have på den gruppe medborgere. Personligt synes jeg det mangler mere præcise beregninger på den del.

Det er trods alt ikke alle der har behov for en bil til transport, der kan få råd til en ny elbil. Jan

  • 7
  • 1

Men bestemt ikke enigheden Steen Ole.

90 % procent af ingeniørerne her er bange for Akraft, hvilket må skyldes mangel på tro på egne evner.... og talforståelse ....selv om dette skulle være tilfældet lyder det som utopi.

  • 8
  • 17

Der skal selvfølgelig tages hensyn til, om afgifter rammer socialt skævt, men mht til afgifter på benzin og diesel, skal man huske at det slet ikke er alle som har bil eller råd til det, og alt andet lige, må man antage at dem der har flere penge også har et højere forbrug af brændstof og derfor automatik vil blive mere berørt af brændstofafgifter forudsat de også gælder flybrænstof - der kan selvfølgelig være undtagelser fx når nogen skal køre langt i bil for at komme til deres arbejde, men så til gengæld kan slippe med en lav husleje, men der er jo også nødt til at være et incitament for ikke at pendle langt i bil. Rammer de alligevel socialt skævt, kan der nemt kompenseres for det ved at øge overførselsindkomsterne og hæve skatten for de højere indkomster.

  • 5
  • 1

Der mangler vist noget - måske bedre med: dem med lave indkomster (i job eller på overførselsindkomst) får mere fordelagtige skatter/fradrag som kompensation og for at mindske uligheden, mens højere indkomster beskattes ekstra.

  • 4
  • 2

Det er efterhånden fuldstændigt umuligt at se forskel på denne regerings klimapolitik og Løkke regeringens. Mette Frederiksens melding er fuldstændig respektløs overfor den aftale der blev lavet om klimaet sidste år og klimarådets arbejde.Samtidig er det en kold afvaskning til den store gruppe af grønne virksomheder som seriøst arbejder med grøn teknologi og som sukker efter en klar politik fra politikerne som sætter de helt nødvendige co2 afgifter på skinner. Jeg forstår ikke at den grønne sektor i Dansk Industri ikke gør oprør over at det stadig er den fossile industri der sidder ved bordenden i alle vigtige politiske forhandlinger om Klimaet. Det er tydeligt at regeringen vil vælge den dyreste og mest usikre vej til grøn omstilling. Næste skridt bliver sikkert at olieindustrien kan få lov til at fortsætte udvinding samtidig med at de får massive offentlige tilskud til at pumpe co2 tilbage i undergrunden og særbehandling skattemæssigt.

  • 5
  • 2

Samtidig er det en kold afvaskning til den store gruppe af grønne virksomheder som seriøst arbejder med grøn teknologi og som sukker efter en klar politik fra politikerne...

hun foretrækker selvsagt at give sin 'kolde afvaskning' til en forholdsvis ubetydelig (men ganske højtråbende!) nicheøkonomi (hvis eksistens står og falder med subsidiering og/eller (brand)beskatning af (skatte)borgere (samt andre virksomheder, der må agere på frie markedsvilkår)! :)

(Ganske fornuftigt i grunden - man skulle næsten tro, at hun fortsat modtager inspiration fra 'Blå Bjarne'(?)).

  • 2
  • 5

Brint blev allerede under USA Obama regering i 2010 foreslået som energibærer i et forskningsprojekt, hvor der var lagret brint til strømforbrug i USA til 6 timer. Og er nu af EU og Energinet angivet som fremtidens energi infrastruktur.

På en solskinsdag skinner solen med en lyseffekt på 1000 Watt pr. m2. På kun 3 timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Og med GW vindmølleparker med 25MW vindmøller og solcelleparker i GW størrelse kan brint konkurrere med olie/kul energi.

Højspændingsledninger kan erstattes/suppleres af "motorveje med brint" i nedgravede rørledninger, som ikke fylder i naturlandskabet. Lagring af brint som gas i underjordiske salthorste og kaverner er billig. Og anvendes allerede i Danmark, Tyskland (Berlin) og USA.

El-biler hurtig-opladning af batteri kræver effekter på 150-350kW. Så ved mange el-ladere på tankstationer vil det være nødvendigt med "opladningsbatterier" til hver el-stander for at klare de store effekter, hvis opladningstider skal være 15-45 minutter!

På en brint-tankstation er med tanke til brint kan biler/lastvogne tankes på 5-10 minutter. Og tankstationer kan have decentral placering med lagring af brint med egen produktion fra sol/vind.

Brint kan selvfølgelig også anvendes til fremstilling af "electrofuel", som erstatning for bensin/dielsel/fly brændstof.

  • 2
  • 5

Jeg får helt ondt af Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Vi er klart inde på noget, som de ikke har begreb om.

Har de ikke nogle rådgivere, som kan forklare dem det?

  • 5
  • 1

Reducer rådigheds beløbet hos de 75% rigeste i landet. Alle disse, skal bringes helt ned på samme niveau som de sidste 25%.

Brug de konfiskerede midler på vindmøller, solceller og stenlagre.

  • 6
  • 13

Er du blevet munkemarxist ?????

Overlad det til enhedslistens betonkommunister at komme med denslags forslag til Danmarks forlis. og koncentre dig om gennemførlige forslag.

Fat det dog 70% er et uigennemførligt drømmetal som har groet i uvidenhedens have.

Hvordan vil du omsætte de rigestes formuer der er bundet til mursten til vindmøller og stenlagre ???

  • 11
  • 15

........rive de riges huse ned. De rige er dem som har betalt 2/3 af deres løn i skat. Murstenene kunne man så bruge til stenlagre. Og de rige der så nu er blandt de 100% fattige kunne man så tilbyde en "Arne tur" som de som de selv havde betalt. ?

  • 7
  • 12

Man behøver vel ikke være Marxist for at mene, at dem der har et stort rådighedsbeløb skal betale mere til samfundet, når vi står i en krisesituation...

  • 6
  • 5

Hvis det var således at alle betalte den samme procentsats i ville de rigeste betale mere end de fattigste. Lad os bare tage den nuværende ca. 40 %. Så ville en fattig skulle betale 40000 af hver 100000kr Det skulle den rige der tjente ti gange så meget også betale ti gange så meget. Altså 400000 kr. eller ligeså meget som ti fattige. Nu er det bare ikke virkeligheden for ham der der tjener ti gange så meget( en normal ingeniør på pension) betaler ca. 52% af sin løn hvilket er 520000 der udgør det samme som ca. 12 gange den fattiges skat.

Så til facts

Den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark tjener 43.487 kr. om måneden før skat. Beløbet er bl.a. inklusiv pension og er opgjort efter den såkaldte standardberegnede timefortjeneste omregnet til fuldtidsmånedsløn. Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 326.048 kr. om året før skat. Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst før skat på i alt 984.453 kr. før skat.

Tjek, om du er blandt de mest vellønnede. Tjener du mere end 103.998 kr. årligt, har du en højere indkomst end 10 pct. af befolkningen osv.

Højere indkomst end: Årlig indtægt i kr. 10 pct. af befolkningen 103.998 20 pct. af befolkningen 153.371 30 pct. af befolkningen 195.697 40 pct. af befolkningen 234.286 50 pct. af befolkningen 285.514 60 pct. af befolkningen 342.473 70 pct. af befolkningen 400.439 75 pct. af befolkningen 432.882 80 pct. af befolkningen 470.791 85 pct. af befolkningen 520.300 90 pct. af befolkningen 596.038 91 pct. af befolkningen 617.289 92 pct. af befolkningen 642.086 93 pct. af befolkningen 671.483 94 pct. af befolkningen 707.623 95 pct. af befolkningen 752.917 96 pct. af befolkningen 813.625 97 pct. af befolkningen 900.515 98 pct. af befolkningen 1.041.122 99 pct. af befolkningen 1.359.608 Kilde: Danmarks Statistik og Cepos

Hvilket udsiger at 2% tjener mere end 1 million om året. 2% af den af befolkningen der er i arbejde udgør : 27288 personer

I Danmark har der aldrig været så mange personer i arbejde, som der er lige nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I januar var 2.728.800 personer i arbejde, og det er det højeste antal nogensinde. Tallene bygger på arbejdsgivernes indberetninger til Skat og tæller personer fra 16 til 64 år, som bor i Danmark. Mar 21, 2018

Kunne du ikke give et bud på hvor meget de 2% skulle betale mere,

Topskat er en ekstra skattebetaling på 15 %, du skal betale, hvis din indkomst overstiger en vis grænse. Det er derfor kun de danskere, som tjener mest, der skal betale topskat, hvorfor topskat tit debatteres i medierne. Læs her, hvornår og hvor meget du skal betale topskat, samt hvordan det skrå skatteloft regulerer, hvor meget du maksimalt kan betale i skat.

Skatteloftet er i 2020 på 52,06 %, hvilket dermed er den maksimale sats for, hvor meget du kan blive trukket i skat af din indkomst.

Google er din friend....klik og du bliver nemt klogere.

  • 3
  • 6

Er du blevet munkemarxist ?????

Mæ.. simpel logik.

Jo højere rådighedsbeløb man har, jo højere forbrug har man, derfor vil et sænket rådighedbeløb reducere klima og miljøpåvirkningen.

Men selv hvis alle danskere gik ned på samme niveau som de 25% "fattigste" danskere, ville vi stadigt have et problem hvis resten af verden ville have samme standard som os.

Kontanthjælpen er globalt set en formue.

Hvis det var således at alle betalte den samme procentsats i ville de rigeste betale mere end de fattigste. Lad os bare tage den nuværende ca. 40 %. Så ville en fattig skulle betale 40000 af hver 100000kr Det skulle den rige der tjente ti gange så meget også betale ti gange så meget.

Men den rige ville stadigt kunne forbruge 10x så meget som den fattige, og det er det der er problemet: Vi har for mange penge til forbrug.

  • 2
  • 6

; Man behøver vel ikke være Marxist for at mene, at dem der har et stort rådighedsbeløb skal betale mere til samfundet, når vi står i en krisesituation...

Har længe taget tilløb til at spørge ind til denne definition "Klimakrisen".

Vi har haft forskellige kriser gennem nyere tid, men alle har været tidsbegrænset. Desuden har de alle en begyndelse eller vendepunkt. Har googlet en af flere formuleringer: En krise (fra græsk κρίσις, krísis - i dag κρήση, krísi - oprindelig "mening", "forskel", senere snarere i betydningen "tilspidsning") betegner en problematisk forandringssituation forbundet med et vendepunkt.

https://da.wikipedia.org/wiki/Krise

Hvordan passer "Klimakrise" ind i disse definitioner? Hvornår var vendepunktet?

  • 2
  • 5

Det kan afgifter heller ikke. Dem kommer arbejdsgiverne til at betale i sidste ende. Den taktik var vi flere der brugte da de grønne afgifter kom. Vi shoppede jobs indtil afgifterne ikke kunne mærkes.

Det vil ultimativt ramme vores konkurrenceevne. Så påstanden om at arbejdsgiverne er positive overfor afgifter tror jeg ikke på. Jan

  • 7
  • 1

Her på ing.dk har man ekspertisen inden for det felt, som regeringen omtaler som løsningen. Det rammer derfor regeringen hårdt, at man siger, at teknik i sig selv ikke er hele løsningen netop her.

Men så er tiden også til at vende blikket indad. Er det ikke netop os ingeniøre der har tudet politikkerne ørene fulde af forsikringer om, at vi netop har teknologien, og det bare handler om at komme i gang?

Er det ikke netop det Eldrup kommissionen viser, at det er ikke nok bare at komme i gang?

Hvad der er sket er, at regeringen faktisk har sat sig ned og regnet på omstillingen. Resultatet er urimeligt dyr - virkeligt urimeligt dyr. Tager man Eldrup kommissionens tal bare lidt alvorligt, så er erstatning af vognparken med elbiler ikke en farbar vej til CO2 redutioner. (derfor kan elbiler stadig godt have en berettigelse)

Næste skridt er så ganske rigtigt at forklare, at vi ikke får teknologi der lige klare det hele, men det er nyt for politikkerne - på grund af ingeniørens tidligere forsikringer om at vi skam har løsningerne, og bare skal i gang med dem.

  • 4
  • 2

CO2 afgiften på benzin er på 2000kr/tons CO2, altså betydeligt over det niveau “de kloge” anbefaler. El og gas er også belagt med enorme afgifter, så jeg kan kunnse at vi allerede er fuldt belastede med CO2 afgifter

Som Stoholm efterspørger i #5 er der brug for at negativ CO2 udledning kan belønnes. Det findes idag indenfor CO2 kvotesystemet, men det er besværligt at sælge CO2 kvoter og den absurde startomkostning på ca 500.000kr til sælger gør at man opgiver. Kvoteværdien er heller ikke særlig høj. Det bør være lige så nemt at modregne CO2 kvoter som det er at modregne moms, og kvoteværdien ved salg skal være på niveau med kvoteværdien ved køb. Staten kan godt få lov at tjene en transaktionsomkostning og kan nok også tvinge beskatning ved overskud af kvotesalg igennem hvis den synes den mangler penge.

  • 2
  • 1

CO2 afgiften på benzin er på 2000kr/tons CO2, altså betydeligt over det niveau “de kloge” anbefaler. El og gas er også belagt med enorme afgifter, så jeg kan kunnse at vi allerede er fuldt belastede med CO2 afgifter

For det første, så ryger energiafgiften for benzin jo i statskassen, og er ikke som sådanne en omkostning for samfundet. For det andet viser Eldrup kommissionens beregninger en samfundspris på 3.800kr/ton CO2, altså næsten det dobbelte. Hvis der for hver dansker udledes omkring 8,8 ton CO2 pr. år, og man acceptere en pris pr sparet CO2 på 3.800 kr/ton bredt ud over alle CO2 reduktioner, så taler vi om en samfundsomkostning på 33.000 kr/år pr. dansker. Ung som gammel. Det er i størrelsesorden 200 mia kr. pr. år for Danmark. Mig bekendt er det første gang at politikkerne er blevet præsenteret en regning i den kaliber, så det burde ikke overraske, at politikkerne stiller sig på hælene. - Men selvfølgelig. Det laver ikke om på, at CO2 afgifter er en rigtig vej frem.

  • 4
  • 0

Teknologiske tiltag som beskrevet tidligere bliver holdt ude af markedet, og det harmonerer ikke med at man vil lade teknologien løse problemerne. Selvom man hæver CO2 priserne til - ja 3800 kr/ton - så vil det stadig ikke løfte f.eks halm ind i transportsektoren eller varmesektoren.

  • 0
  • 0

"Teknologiske fiks kan ikke klare klimaet alene, Mette". Skal det forstås således at når Danmark indfører en høj afgift på CO2-udledning, så er himlen blå for klimaet? Jeg kommer til at tænke på de sjove tegninger, hvor Danmark fylder hele den ene side af jordkloden. Men dejligt at danskerne er så vigtige. Jeg samlede et stykke plastik op fra gaden den anden dag. De ringede fra Indien og sagde tak.

  • 3
  • 4

Ref Henning Petersen

Jeg samlede et stykke plastik op fra gaden den anden dag.

Er der nogen der kan fortælle hvornår det sluttede med at være rigtigt at være et ordenligt ansvarligt og godt menneske?

Henning Petersen taler en god handling ned.

I anden debattråd får en Svend Ferdinandsen associeret sig frem til en lighed mellem "verdensredderne" og

Pol Pot

Samme Svend Ferdinandsen ser ingen grund til at efterlade en bedre verden til

børn og børnebørn.

Tidligere var der en statsminister der omtalte det personlige ansvar, det er vistnok også gået af mode.

Danmark har indgået en "The Paris Agreement". Jeg er så gammeldags at jeg synes mit ord betyder noget og jeg holder mit ord, her er jeg tydeligvis blevet antikveret.

Folk der har brugt tid og energi til at opnå viden om ting blev ofte svinet til eller talt ned. Samme viden og videnskab som forbedrer og driver verden videre.

Er vi der hvor tidligee tiders imperier gik i opløsning i ligegyldighed og manglende lyst til at tage ansvar?

  • 3
  • 4

Mon ikke højere EU-told på bl.a. kinesiske varer ville have en større effekt end en CO2-afgift i DK?

men just dér trækker 'ØV' da vist p.t. i diametralt modsat retning!? ;)

Hvad betyder 'ØV' i denne sammenhæng?

den ØVropæiske Union - bogstaveret i overensstemmelse med vanlig dansk udtale.

Jeg deler ikke din tilsyneladende overordnet negative opfattelse af EU, men du har nok ret i, at EU vægter fri handel højere, og det er da heller ikke uden risiko at indføre højere told for kinesiske varer. Men fordelene opvejer de evt. negative modforanstaltninger Kina måtte sætte op overfor EU.

  • 0
  • 0

Det er påfaldende så mange fra Rød blok 'glemmer' vores medlemsskab af Øvropæiske Union . Særligt nu hvor vi har ladet ØVropa Kommission optage lån på vore vegne.

Selvfølgelig er det en tung og langsomlig process at blive enige i ØV , men vi behøver da ikke gå Dansk enegang hver gang. Det bliver bare kontraproduktivt.

Men lad os bare ropa ØV!

  • 1
  • 2

Har længe taget tilløb til at spørge ind til denne definition "Klimakrisen".

Vi har haft forskellige kriser gennem nyere tid, men alle har været tidsbegrænset. Desuden har de alle en begyndelse eller vendepunkt. Har googlet en af flere formuleringer: En krise (fra græsk κρίσις, krísis - i dag κρήση, krísi - oprindelig "mening", "forskel", senere snarere i betydningen "tilspidsning") betegner en problematisk forandringssituation forbundet med et vendepunkt.

https://da.wikipedia.org/wiki/Krise

Hvordan passer "Klimakrise" ind i disse definitioner? Hvornår var vendepunktet?

Når krisen er overstået kan man naturligvis analysere på den og definere et vendepunkt. Men når man lever i krisen og arbejder på at vende udviklingen, så man kan komme ud af krisen, hvad vil du så kalde denne periode? Hvis der skal være et vendepunkt før noget kan defineres som en krise, så vil der naturligvis være en periode før vendepunktet og en periode efter vendepunktet, men hele perioden er vel defineret som "krisen"?

Klimakrisen er ikke overstået, men man er blevet opmærksom på problemstillingen og forventer at nå vendepunktet omkring 2025, hvor mængden af den fossile CO2, som menneskeheden udleder, forventes at toppe. Derefter vil udledningen falde og på et udefineret tidspunkt (EU, 2050) være helt udfaset, eller udledningen vil stagnere på et niveau der vurderes ikke at være kritisk i forhold til klimaet.

Man kan naturligvis også vælge at definere vendepunktet som et specifikt tidspunkt hvor nogle verdensledere valgte at underskrive en aftale, hvor nogle kunstnere valgte at gennemføre en happening der skabte opmærksomhed eller hvor en skoleelev valgte at starte sine strejker, men det er først efterfølgende at historikere kan/vil definere hvad der viste sig at være vendepunktet...

Den kolde krig var en krigse. Men hvornår var vendepunktet? Da USSR og USA blev enige om nedrustningsaftalen? Ved det første topmøde der førte til nedrustningsaftalen? Cubacrisen? Da Berlinmuren faldt? Da USSR blev opløst? Forskellige historikere vil pege på forskellige begivenheder som værende vendepunktet i krisen...

  • 1
  • 1

Det er ikke en god handling at spilde sine ressourcer på formålsløse ting. Det er en formålsløs handling. Danmark kan godt vælge at obstruere de økonomiske mekanismer ved at indføre en CO2-afgift på dansk grund. Det er så både en formålsløs handling, Danmarks størrelse taget i betragtning, og en skadelig handling, idet velfærd koster penge, og dem bliver der færre af når man ønsker at opfinde sin egen økonomiske verden, hvor CO2-afgifter gør det rentabelt at gå over åen efter vand. 2/3 af Jordens befolkning har ikke økonomisk formåen til at sikre sig et godt og stabilt liv, og vil fyre med spildolie og kattekillinger, hvis det er hvad der skal til for at få det godt. Så: det er lige præcist teknologiske fiks der er brug for. En strandsælger i Brasilien tager ikke elbussen hvis han sparer 1 kr ved at tage den konventionelle. Jeg vil sige til CO2-rytterne: hvis ikke de fine miljøløsninger er økonomisk bæredygtige, kommer de ikke videre end til klimaaktivisters klummer.

  • 6
  • 3

Jeg vil sige til CO2-rytterne: hvis ikke de fine miljøløsninger er økonomisk bæredygtige, kommer de ikke videre end til klimaaktivisters klummer.

VE er farlig. Efter 40 år kræver det stadig tiltro,fremtidshåb og masiv støtte Problemet kommer når sådanne bevægelser ældes uden ynde. Ledelsen og programmet er per dekret ufejlbarligt ,så befolkningen bliver filtreret og renset ligesom kogesprit blev det med aktivt kul.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten