Leder: Teknologisk klimafiks kræver klar strategi nu

Illustration: MI Grafik

Mens Samsø blev sat til vægs af Bornholm i den aktuelle genåbning, hvor kun solskinsøen får lov til at være eksperimentarium for resten af landet, er begge ø-samfund relevante i den aktuelle debat om Danmarks fremdrift mod 70 procent reduktion i CO2-udledning.

I knap 25 år har Samsø været Danmarks første storskala eksperiment, når det gælder at drive en bæredygtig udvikling frem. I 2007 kunne samsingerne erklære øen for 100 procent selvforsynende med energi fra vind, sol og biomasse, hvilket i høj grad lykkedes takket være klare strategiske valg. Også Bornholm har tidligt rykket på en udfasning af kul og olie. Og har trods begrænsede økonomiske ressourcer etableret solceller, vindmøller og biomasse – samt foretaget investeringer i fjernvarme og andre innovative teknologier

Øerne har vist os, hvordan vi kan vende de fossile energikilder ryggen med de rigtige strategiske valg. Nu er turen kommet til at gøre Danmark til storskalaprojekt for resten af verden, og her spiller opnåelsen af vores klimamål en afgørende rolle. Ikke fordi nedbringelsen af Danmarks CO2-udslip i sig selv gør den store forskel for klodens klima, men fordi vi i en pligtetisk optik har et særligt ansvar for at gå foran. Ikke alene er vi et af verdens allerrigeste samfund, vi har også med vores geografi, erhvervsstruktur og vidensniveau alle forudsætninger for at gøre hele Danmark til et grønt udstillingsvindue, der kan hjælpe resten verden i en mere klimavenlig retning.

Grebet rigtigt an bliver vores klimamål også en nytteetisk mission. Det kan nemlig gavne vores egen velfærdsudvikling, hvis vi via teknologi og adfærd bliver posterboy for en samlet verden. Det kræver imidlertid, at vi rykker langt hurtigere end regeringen gør p.t. Andre nationer og ikke mindst kæmpekoncerner som Autodesk og Osram kæmper indædt med vores egne Ørsted og Novozymes i kampen om de mange grønne investeringsdollars og eksporteuro. Og vi står bestemt ikke alene med erkendelsen af, at det både kan give geopolitisk prestige og solide eksportindtægter at være first-mover.

Det trist for Danmark, når Klimarådet igen i sidste uge med sin seneste statusrapport må konstatere, at regeringen kun har fundet en tredjedel af de lovpligtige reduktioner og i høj grad sætter sin lid til stadig uprøvede teknologiløsninger, hvis effekt er usikker – en kritik vi har rejst flere gange på denne lederplads. Men endnu mere trist er måske manglen på en klar teknologistrategi, når nu regeringen satser så stort på, at teknologier skal klare det meste. Hvis det skal lykkes, skal vi have en klar prioritering af de teknologier, vi vil satse på, og hvad vi ikke skal løbe efter. Derfor nytter det ikke, at Dan Jørgensen kalder Power-to-X for Danmarks månelanding og så samtidig lader en klar strategi for området vente på sig. Armstrong og co. var aldrig landet på Månen, hvis ikke der var lagt en strategi med klare valg og fravalg fra starten.

I den danske strategi er produktion af brint på basis af sol og vind grundstenen. Men som vi skrev på Ingeniørens forside sidste uge, kan det allerede nu forudses, at der bliver mangel på VE-kapacitet i 2030. Den må død og pine sikres. Dernæst skal vi trække på Danmarks styrke: at vi har infrastrukturen til at udvikle hele produktionen fra vindkraft til flydende PtX-brændstoffer. Projekter, der viser, at hele værdikæden skal prioriteres og gives støtte. Og vi skal turde prioritere energiproduktion fra sol og vind til transportsektoren og kun konvertere den del, som ikke kan bruges direkte i batterier: tung transport, fly og skibstrafikken på de lange ruter.

Det kalder på hyldest, når vi eksporterer vores velkendte grønne fjernvarmeteknologi til den tyske delstat Baden-Württemberg, eller havvindmølleparker til Indien, men vi skal også udnytte vores digitale kompetencer til at satse stærkere på udvikling af nye software- og elektronikløsninger til at koble energikilderne med energiforbrugerne på en ny måde, som sikrer, at energien udnyttes frem for at sætte vindmøller i stå.

Danmark har forudsætningerne for at blive dér, hvor man kigger hen for at se, hvordan offentlig-private partnerskaber med bred folkelig opbakning kan sikre både grønne energikilder, konvertering af energiforbrug til nye teknologier og en smart sammenkobling af de mange løsninger – og vi kan vise vejen til, hvordan dette kan gøres også forretningsmæssigt bæredygtigt. Og vi kan blive landet, hvor man køber ind, både når det gælder løsningerne og brændstoffet i sig selv.

En stærk strategi er nødvendig, for at det danske bidrag til verdens klimakamp bliver markant og både nytteetisk og pligtetisk. En sådan erkendelse er helt på linje med vel en af verdens mest kendte forretningsmænd, Bill Gates, der efter ti års undersøgelse af klima­området netop påpeger, at stater er nødt til at være katalysatorer for, at teknologien udvikles til forretningsmæssigt bæredygtige teknologier, som senere hen kan overlades til markedskræfterne – sådan som det er sket med både vindmøller og solceller. /hm/trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingeniøren, Dansk Energi m.fl. presser på for at få politikerne til at vælge en PtX-strategi. Nogle har dog også lidt uld i mund, når de samtidig siger, at man jo også skal passe på, at man ikke vælger forkert. Det sidste er en klog tilføjelse, fordi: er politikerne og staten generelt gode til at vælge de rigtige strategier?

Som jeg ser det, er det brintinfrastrukturen, der er det afgørende strategiske valg, som staten skal træffe - dvs. hvordan, hvornår osv. Her er der behov for virkelig kloge input fra fagfolkets side. Det er ikke et enten-eller. Noget starter i mindre skala, hvor elektrolyse og anvendelse etableres lokalt. Men hvis vores havmøllepotentiale skal bruges til brint, og en stor del af brinten skal eksporteres sydpå til Tyskland, kræver det en overordnet infrastruktur. Det er den problemstilling, vi skal finde ud af at takle klogt.

  • 1
  • 2

Det kalder på hyldest, når vi eksporterer vores velkendte grønne fjernvarmeteknologi til den tyske delstat Baden-Württemberg,

Hvad er det for en "grøn" fjernvarmeteknologi der eksporteres?

  • 7
  • 2

Jeg har beskrevet første trin før: "Udnyt de langt billigere muligheder ved "Energi-Ø Sjælland". Træk 1,3 GW Hesselø kabler direkte til Kalundborg. Etabler oxyfuel baseret højmodulerbar biomasse kraftværk med op til 4000 timers drift om året. Deponer (CCS) ren klimanegativ CO2 i Gassum(Havnsø) - eller udnyt den i CCU til methanol og raffiner videre til flybrændstof (Equinor raffinaderiet). Send overskudsvarmen over Holbæk og til VEKS/Storkøbenhavn. Alle processer er kendte og demonstrerede. What's not to like?"

Esbjerg kommer ind på samme sæt - her koncentrerer man sig dog om ammoniak - som ikke kræver kulstof.

To oplagte projekter istedet for en eller flere energiøer i Nordsøen, som har behov for meget sand samt ændrer på fiskeriinteresser - vi har endnu ikke hørt fra miljøinteressenter og fiskeriet - men de skal nok komme.

Jack-Up platforme istedet for øer virker modsat, idet strukturerne bliver gode habitater for fisk og skaldyr og der er ikke behov for at "klappe" store områder for sand til øer. Hertil kommer, at de kan udbygges efter behov og den nyligt igangsatte renovering af Thyra viser, at passende store overhalinger snildt kan udføres på land - især hvis man har planlagt for overhalinger fra starten af.

Danmark har mange øer - og energiø Bornholm, energiø Sjælland osv er oplagte steder at starte projekter med Power2X - parallelt med de første jack-up platforme. Hockeystaven er hermed lagt i graven - så kom bare igang!

  • 2
  • 2

Så vil folk stille og roligt ændre adfærd.

Men start med at smide 2 kr/liter på fly og krydstogt brændstof, ikke kun det der tankes i DK men også det der med rimelighed kan anslåes at være blevet brugt på at fragte passageren rundt hjemmefra til hjemme igen.

Helst på EU plan og at afgiften udregnes ved hvert ankomst sted i EU. Det vil give en pænt sur "røv" at have mellem ankomster/landinger.

Fossil forbrug på land, smid 0,1 øre/kwh brændværdi på naturgas de næste 5 år, herefter hæves afgiften årligt med yderligere 0,5 øre/kwh brændværdi. For øvrig fossil energi ganges op med CO2 udledningen ift naturgas.

Skal også gælde erhverv.

Så skal markederne nok selv tilpasse resten.

  • 5
  • 6

Hvad er det for en "grøn" fjernvarmeteknologi der eksporteres?

Det handler måske om en fjernvarmeforsyning baseret på afbrænding af biomasse, som vi kender det fra den danske model (selvom vi i øvrigt fortsat også bruger kul og gas). Man kan så stille spørgsmåltegn til hvor "grønt" det i virkeligheden er.

I Energistyrelsens baggrundsnotat om fjernvarme (under Analyseforudsætninger til Energinet 2020) fremgår, at Energistyrelsen i fremtiden forventer, at:

For de centrale kraftvarmeblokke er den mest sandsynlige investering i de enkelte fjernvarmeområder i forbindelse med udløbet af varmekontrakten/tekniske levetid for værkerne vurderet. De primære muligheder vil være yderligere levetidsforlængelse af blokken, erstatning med en ny kraftvarmenhed (tilpasset varmegrundlaget) eller erstatning af blokken med rent varmeproducerende anlæg (typisk varmepumper suppleret med biomassekedler). Omkostningerne for disse alternativer ligger forholdsvis tæt og vil i praksis afhænge af projektspecifikke forhold, ligesom andre lokale forhold og ønsker kan spille en rolle.

Det er Energistyrelsens forventning at fjernvarme i fremtiden baseres mere på el (varmepumper).

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Hoeringe...-baggrundsnotat-_termisk_kapacitet_mm.pdf

  • 4
  • 1

Som jeg ser det, er det brintinfrastrukturen, der er det afgørende strategiske valg, som staten skal træffe - dvs. hvordan, hvornår osv. Her er der behov for virkelig kloge input fra fagfolkets side. Det er ikke et enten-eller. Noget starter i mindre skala, hvor elektrolyse og anvendelse etableres lokalt. Men hvis vores havmøllepotentiale skal bruges til brint, og en stor del af brinten skal eksporteres sydpå til Tyskland, kræver det en overordnet infrastruktur. Det er den problemstilling, vi skal finde ud af at takle klogt.

Hvis DK skal kunne udnytte MW solcelleparker (DK solcelle kapacitets faktor kun 10%) optimalt, er det nødvendigt med nat/dag/sommer/vinter sæson energilagring. I fossilfri fremtid med kun sol/vind er med nuværende teknologi brint eneste mulighed for energilagring i stor skala. DK naturgasnet kan opgraderes til brintnet og udnyttes som lokalt sæsonlager til sol/vindparker.

2030 har Tyskland brug for brint og grøn energi i TWh. Det er nødvendigt med strategiske valg for brint infrastruktur og tilslutning af brintnet til DE, NL og UK?

Poul Skjærbæk innovationschef hos Siemens Gamesa tror simpelthen ikke på, at tyskerne kan få etableret de nødvendige el-motorveje fra havet ind til landet, og derfor må der noget andet til, hvis både industri og forbrugere i fremtiden skal forsynes med 100 pct. grøn energi, mener han.

Havmøller uden netforbindelse: »Vores studier viser, at konverteringen måske ikke skal foregå helt ud på vindmøllerne, men meget tæt på, og at vi om 10-15 år har havmølleparker, der slet ikke er netforbundet, men som er anlagt langt ude på havet, hvor det blæser meget, og hvor vindmøllerne producerer brint og ammoniak, der hentes hjem via rørledninger eller skibe,« siger han.

»Jeg ser ikke nogen vej uden om brint eller andre former for gasser – og jeg tror, folk bedre kan acceptere et brintrør, der graves ned og derefter er væk, end højspændingsledninger. Samtidig kan man transportere rigtig meget energi på ingen plads i sådan et rør,« siger han og henviser for eksempel til de to gasrør, som udgør Nord Stream 2, og som med en diameter på 1,15 meter tilsammen kan transportere naturgas til 26 millioner boliger om året.

Se link https://ing.dk/artikel/tysk-havvindmoelle-...

DK, UK, DE og NL har potentiale til brint energilagring i saltkaverner. DK har potentiale: Onshore 500TWh og offshore 500TWh og DE 10x DK. Se link

Hvis offshore saltkaverne energilagring vil det kræve regulering/tryk/fordeling/op-afladning platform med brint rørnet infrastruktur (transmission rørnet tryk typisk 80bar). Saltkaverne energilager tryk typisk: Min 80bar og max 200bar

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe Dec 2019 https://www.sintef.no/globalassets/project...

  • 3
  • 1

Men start med at smide 2 kr/liter på fly og krydstogt brændstof, ikke kun det der tankes i DK men også det der med rimelighed kan anslåes at være blevet brugt på at fragte passageren rundt hjemmefra til hjemme igen.

Hvor meget forventer du at 2 kr./ liter reducerer CO2 med ? Fly trafikken har været reduceret med 95% under corona cirkusset, det fik (fly relateret) CO2 udledning til at falde ca 0.8%. Held og lykke med at få det længere ned med en afgift.

  • 3
  • 5

Danmark har satset på den forkerte løsning i 30-35 år. Nu planlægger vi at fotsætte med at grave os dybere ned i den teknologiske blindgyde som PtX er. PtX er en absurd løsning på energilagring, med tab på 75-85%, og naturligvis elsker vindmølle fabrikanterne denne mulighed, som kræver 4-5 gange så mange anlæg til at løse opgaven.

Europas og USAs satsning på vejr afhængige energisystemer og afvikling af atomkraft er ideologi for ideologiens egen skyld og udspringer af frygten for atomkrig og ulykker. En frygt der blev pisket op i 1960 og 1970 erne og som har saboteret vores klima og miljøpolitik lige siden.

Så nu bygger vi Vindmøller og Solceller, som er 100% vejrafhængigt og brænder skov af som "biomasse" og overbeviser os selv om at det er "grønt".

Men alle statestikker viser at forureningen og CO2 udslippet stiger og stiger hvert år. Forbruget af fosile brændstoffer stiger med ~2% om året, hvert år, de sidste 70 år.

Intet af det Danmark har foretaget sig de sidste 30-35 år har haft positiv effekt på klima og natur, og nu fortsætter vi i denne retning i lang tid fremover.

CO2 niveauet er nu 415,57 ppm, op fra 413,23 ppm, sidste år, og næste år er det 419 ppm.

  • 7
  • 11

I fossilfri fremtid med kun sol/vind er med nuværende teknologi brint eneste mulighed for energilagring i stor skala.

Det er simpelthen ikke rigtigt. Der er i dag allerede sæsonlagring af varme i pæn stor skala. Det foregår helt simpelt med varmt vand i tanke.

Sæsonlagring af brint som laves til el som laves til varme (med varmepumper) giver ikke mening, når man "blot" kan gemme varmen direkte uden at skulle gennem hele den komplicerede proces.

Afbrænding af "X" produceret med PtX for at lave strøm giver kun mening som en nødløsning. Det er sikkert godt at have hvis Danmark får 3 ugers vindstille med overskyet vejr samtidigt med at kablerne til Norge fejler. Det er dog noget lettere at bruge naturgas til at håndtere den slags 10-års-hændelser, og så indhente CO2-udledningen med CCS efterfølgende.

  • 1
  • 3

Det er simpelthen ikke rigtigt. Der er i dag allerede sæsonlagring af varme i pæn stor skala. Det foregår helt simpelt med varmt vand i tanke.

Sæsonlagring af brint som laves til el som laves til varme (med varmepumper) giver ikke mening, når man "blot" kan gemme varmen direkte uden at skulle gennem hele den komplicerede proces

Hvis sæsonlagring af brint i saltkaverner, kan kraftværk gasturbiner opgraderet til brint som brændstof, give strøm i elnet ved flukturerende sol/vind energi.

Med nuværende planer på over DK 10 millard kr investeringer i elektrolyseanlæg og med overskudstrøm i 2030, bør der planlægges og investeres i brint infrastruktur og energilagring. Og især i samarbejde med UK, NL og DE.

Kraftværk gasturbine fabrikanter opgraderer gradvis gasturbiner til 30% i 2025 og op til 100% brint i 2030. Se links

Wartsila gasturbiner opgradering til brint https://www.wartsila.com/media/news/05-05-...

Man gasturbiner opgradering til brint https://www.man-es.com/docs/default-source...

GE gas turbiner opgradering til brint https://www.ge.com/power/gas/fuel-capabili...

Ansaldo gas turbiner opgradering til brint https://www.ansaldoenergia.com/business-li...

Mitsubishi gasturbiner opgradering til brint https://power.mhi.com/special/hydrogen/art...

EU Rapport om energilagring og elnet sikkerhed i 2030 beskriver fleksibel elnet for at imødegå flukturerende sol/vind effekt med kraftværk gasturbiner forsynet med naturgas. I 2030 kan op til 350GW elnet effekt i EU produceret af naturgas kraftværk gasturbiner, erstattes med opgradering af gasturbiner til 100% brint.

Study on energy storage – Contribution to the security of the electricity supply in Europe. March 2020 Se link side 48

In the METIS-Baseline scenario of the Long-Term Strategy these capacities more than double by 2030, reaching 320 GW for solar and 352 GW for wind. This important increase of variable generation technologies requires an evolution of the flexibility solutions to enable the system to match the demand at all time

Ifølge EU rapporten side 48 sikres elnet i perioder uden sol/vind energi med kraftværk gasturbiner drevet af naturgas af følgende typer:

50 GW installeret effekt OCGT Open Cycle Gas

300 GW installeret effekt CCGT Combined Cycle

0 GW installeret effekt CCGT CCS fleet with Carbon Capture

Og disse kan erstattes af kraftværk gasturbiner opgraderet til 100% brint.

https://op.europa.eu/o/opportal-service/do...

  • 0
  • 4

Hvor meget forventer du at 2 kr./ liter reducerer CO2 med ? Fly trafikken har været reduceret med 95% under corona cirkusset, det fik (fly relateret) CO2 udledning til at falde ca 0.8%. Held og lykke med at få det længere ned med en afgift.

Øh nej. Montréal, 15 January 2021 - With its latest economic impact analysis of COVID-19 now completed, the UN agency for civil aviation has confirmed that international passenger traffic suffered a dramatic 60 per cent drop over 2020, bringing air travel totals back to 2003 levels.

  • 1
  • 2

" Og vi skal turde prioritere energiproduktion fra sol og vind til transportsektoren og kun konvertere den del, som ikke kan bruges direkte i batterier: tung transport, fly og skibstrafikken på de lange ruter."

Det er så ikke rigtigt.

Kiloprisen for passagerfly er 15.000 kroner, så der er ubegrænsede muligheder for at udvikle ultra avancerede batterier uden skelen til omkostningerne.

Almindelige lithium ion batterier har nået til ca. 25% af deres teoretiske grænse som Stanley Whittingham så det for et par år siden.

Roadrunner batteriet runder ifølge musk 400Wh/kg i 2023 og det er nok til fly på 90% af alle ruter.

  • 0
  • 1

Michael Mortensen

Så vil folk stille og roligt ændre adfærd.

Men start med at smide 2 kr/liter på fly og krydstogt brændstof, ikke kun det der tankes i DK men også det der med rimelighed kan anslåes at være blevet brugt på at fragte passageren rundt hjemmefra til hjemme igen.

Helst på EU plan og at afgiften udregnes ved hvert ankomst sted i EU. Det vil give en pænt sur "røv" at have mellem ankomster/landinger.

Fossil forbrug på land, smid 0,1 øre/kwh brændværdi på naturgas de næste 5 år, herefter hæves afgiften årligt med yderligere 0,5 øre/kwh brændværdi. For øvrig fossil energi ganges op med CO2 udledningen ift naturgas.

Skal også gælde erhverv.

Så skal markederne nok selv tilpasse resten.

Nu udgør brændstof under 25% af udgiften til en flyrejse, så 2 kroner er helt urimeligt lavt.

9.2% af GW forcing skyldes flytrafik og det vil i 2040 repræsentere mere GW forcing end hele den totale transportsektor globalt i dag.

Det er ikke CO2 alene, men faktisk GW forcing som skal beskattes.

Netop fordi flyindustrien løber frihjul og tilmed planlægger tåbelige brintfly, så skal afgiften lægges på GW forcing og den skal ikke være symbolsk, men minimum stor nok til at der øjeblikkeligt opstår et Synfuels marked.

Når flytrafikken skifter til batterier, så vil der stadigt være behov for Synfuels til skibstrafik i rum tid fremover og derudover til alverdens polymerer osv.

  • 2
  • 1

hvorfor skulle man, overhovedet, overveje , for det første brint, for det andet lagre det i saltkaverner?

Har du, eller nogen anden, regnet på energitabet fra kilde til forbruger?

Tabet må ligge meget tæt på 100%.

I hvert fald aldeles urealistisk. 👎

Brintlagring i saltkaverner omkostninger: 0,35 €/kg brint (9 cyklus, 250 bar) ifølge nedenstående analyse fra Holland. Se link side 18

Ovennævnte brint lager priser er erfaringer fra saltkaverner i UK og Texas. Brintlagring i underjordiske hulrum som skifer og forladte olie/gasfelter har omtrent. samme lageromkostninger.

Hydrogen storage in salt caverns Chemical modelling and analysis of large-scale hydrogen storage in underground salt caverns. July 2020 https://repository.tudelft.nl/islandora/ob...

Energi transportformer/priser sammenligning.

Se link side 6, 8 Energinet: "Nye vinde til brint, PtX strategisk handlingsplan" januar 2020

Pris 1Mkr/km: Brintrørledning (rørdiameter 0,9m ) kan transportere 10GW energi. (0,25m, 0,5GW)

Pris 4Mkr/km:Højspændingsledning 2x 400KV kan tranportere 2x 1,9GW energi.

10Mkr/km: 150KV jordkabel kan transportere 0,26GW energi.

30Mkr/km: Jævnstrømskabel HVDC, 150km kan transportere 2GW energi.

https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D4...

  • 2
  • 2

Ole Moeskjær

Brintlagring i saltkaverner omkostninger: 0,35 €/kg brint (9 cyklus, 250 bar) ifølge nedenstående analyse fra Holland. Se link side 18

Du gør en super indsats, men rigtigt mange og desværre især ingeniører har det tungt med økonomiske eller økologiske argumenter, så de hænger sig hårdt i tekniske argumenter eller endnu værre i energieffektivitet.

Energi har engang været dyrere og stærkt skadelig at frembringe.

  • 5
  • 1

Og vi skal turde prioritere energiproduktion fra sol og vind til transportsektoren og kun konvertere den del, som ikke kan bruges direkte i batterier: tung transport, fly og skibstrafikken på de lange ruter."

Det er så ikke rigtigt.

Kiloprisen for passagerfly er 15.000 kroner, så der er ubegrænsede muligheder for at udvikle ultra avancerede batterier uden skelen til omkostningerne.

Airbus har set på batteri i fly, men brint fly allerede i 2035 til mellemdistance og langdistancer. Se link

Hydrogen. An energy carrier to fuel the climate-neutral aviation of tomorrow. 2021 https://www.airbus.com/content/dam/corpora...

https://www.airbus.com/newsroom/news/en/20...

Questions with Airbus VP of Zero-Emission Aircraft, Glenn Llewellyn

So it’s all about hydrogen. What makes it so attractive to Airbus?

There are a number of reasons. First, hydrogen doesn’t produce any CO2 emissions, if generated from renewable energy through electrolysis. This would essentially allow aviation to be powered by renewable energy. In addition, hydrogen may enable us to significantly reduce or even eliminate NOx and contrails. Second, as the energy sector continues its transition towards clean energy sources, we expect the cost of hydrogen to significantly decline over the next decade as its production ramps up at a large scale. This will make it increasingly cost-competitive with existing options, such as jet fuel. Finally, we won’t be satisfied with simply putting a hydrogen-powered aircraft into the air: we’re targeting wide-scale adoption and that starts with putting in place hydrogen infrastructure worldwide. We believe airports should already start using hydrogen to decarbonise their ground transportation ecosystem, thereby enabling hydrogen to scale up at airports in preparation for future hydrogen aircraft by the mid-2030s.

As recently as a year ago, the aviation industry was abuzz about battery storage’s potential. What happened?

For the past ten years, Airbus has been investing in electric flight research and development. We’ve learned a lot and are proud to have put many electric aircraft into the air. The focus of our electric flight programme has been zero emissions, which we successfully achieved for our one- to four-seat aircraft demonstrators. We still believe electric and hybrid-electric flight has a lot to offer. However, larger aircraft require a very high energy-per-unit mass, and battery technology just hasn’t been advancing at the speeds we require to deliver a zero-emission aircraft according to the ambitious timeline we’ve set out. This is why we began opening up inquiry into other pathways, such as hydrogen.

  • 1
  • 0

"Øerne har vist os, hvordan vi kan vende de fossile energikilder ryggen med de rigtige strategiske valg." Skriver leder skribenten. Tjah. I skrivende stund importerer Bornholm 15 MW el fra Sverige, så selv om Bornholm måske i gennemsnit kan producere mere energi end øens behov, har den jo helt åbenbart ikke gjort sig uafhængig af pålidelige ikke vindbaserede energikilder. Så vidt jeg ved har de også både traktorer og biler på Bornholm. Og begge drives af fossile brændstoffer. Det sammen gælder for Samsø. Endelig må det vist siges at være temmelig naivt at forestille sig, at hvad der er muligt for en tyndt befolket ø, også skulle være muligt for en storby som København. Som bekendt dækker vind+sol stadigvæk kun ca. 8% af vort energiforbrug. Ovenfor er der fantaseret om energiteknologier med et indbygget tab på ikke under 50%. Import af biomasse kan vel næppe være bæredygtig i det lange løb, så vi får travlt, hvis vi skal være fossilfrie. Vind+ solkraft skal forøges ikke ikke med en faktor 12,5 men nærmere med 25 eller endnu mere. Iøvrigt er alle de ovenfor nævnte teknologier velkendte og velafprøvede. Så burde vi ikke have et ordentligt bud på, hvad de vil koste, inden man fortsætter med barnagtige drømmerier.

  • 6
  • 4

Opbyggelig læsning.

The Technological and Economic Future of Nuclear Power https://link.springer.com/book/10.1007/978... (https://inis.iaea.org/search/search.aspx?o...)

The World Nuclear Industry Status Report https://www.worldnuclearreport.org/The-Wor... (https://www.worldnuclearreport.org/The-Wor...)

High-priced and dangerous: nuclear power is not an option for the climate-friendly energy mix https://www.diw.de/documents/publikationen...

Economics of Nuclear Power Plant InvestmentMonte Carlo Simulations of Generation III/III+ Investment Projects https://www.diw.de/documents/publikationen...

EconomicManagementofFutureNuclearAccidents https://research.chalmers.se/publication/5...

Levelized Cost of Energy and Levelized Cost of Storage – 2020 https://www.lazard.com/perspective/leveliz...

U.S. Energy Information Administration | Levelized Costs of New Generation Resources in the Annual Energy Outlook 20211 February 2021 Levelized Costs of New Generation Resources in the Annual Energy Outlook 2021 https://www.eia.gov/outlooks/aeo/pdf/elect...

Scale-up of Solar and Wind Puts Existing Coal, Gas at Risk https://about.bnef.com/blog/scale-up-of-so...

Solar to transform Europe's energy mix https://www.goldmansachs.com/insights/page...

2020 Standard Scenarios Report:A U.S. Electricity Sector Outlook https://www.nrel.gov/docs/fy21osti/77442.pdf

Spådomme: Disruption, Implications, and Choices Rethinking Energy 2020-2030 100% Solar, Wind, and Batteries is Just the Beginning https://static1.squarespace.com/static/585...

  • 2
  • 2

Genbrug af korrekt renset vand bliver sikkert mest relevant i de store byer, men det er stadig synd bare at hælde dette ud i havet, hvis man både kan drikke det, bade i det og vaske i det. Eller til at begynde med simpelthen benytte det i industrien. Så jeg ville nedgrave et ekstra drikkevandsrørsystem, så det gamle stadig benyttes til grundvandsdrikkevand, og det nye til genbrugsvand. Tvivler desværre på at naturgasrørnettet kan om stilles til vandføring, men vi kunne ved hjælp af Haldor Topsøe producere kunstig naturgas som power to X på den nye vindø i æ Westerhav. Og kernekraft til alle lande. Og lad stadig de fattige benytte fossile. Miljø og økologi er ikke at vi skulle være bange for klimaet. Først og fremmest behøver verdens fattige respekt for dyrebart vand.

  • 0
  • 5

Det undrer mig at Martin Rosenkrands tilsyneladende ikke interesserer sig for det faktum, at Frankrig igennem mange år har fået ca. 75% af sin elektricitetsforsyning fra atomkraft uden nævneværdige problemer, men foretrækker at diske op med tonsvis af rapporter udarbejdet ved et universitetsskrivebord. Og dog. Akademikere er jo netop kendetegnede ved, at de kan borttænke virkeligheden.

"Ingeniørens" lederskribent har jo også borttænkt den kendsgerning, at vind+solkraften i Norge, Sverige, Finland, Danmark, Polen, Tjekkiet, Østrig, Italien, England, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien og Portugal tilsammen i 2020 varierede ukontrollabelt mellem 7 og 110 GW med en middelværdi på 46 GW og en standardafvigelse på 46% af middelværdien. Da elektricitet ikke kan lagres, i hvert fald ikke uden uhyrlige tab og andre omkostninger, kan vind og sol naturligvis ikke være basis for et lands energiforsyning. Og biomasse er som bekendt en begrænset ressource. Tyskerne importerer da også russisk gas i rå mængder. Og udleder iøvrigt omtrent dobbelt så meget kuldioxid per indbygger som franskmændene. Så meget for Angela Merkels "Energiewende."

Hertil komer, at de nævnte 46 GW kun udgør 2-3 % af de nævnte landes samlede effektforbrug. (1932 GW i 2019)

Så hvad, de "grønne" tænker, forbliver en gåde. Med mindre man tør konkludere, at de overhovedet ikke tænker, eller i det mindste begynder tænkningen med at borttænke virkeligheden.

  • 4
  • 9

Da elektricitet ikke kan lagres, i hvert fald ikke uden uhyrlige tab og andre omkostninger, kan vind og sol naturligvis ikke være basis for et lands energiforsyning.

Elektricitet kan ikke lagres, men sol/vind kan via elektrolyseanlæg omdanne vand til brint med over 70% virkningsgrad. Brint er energibærer og kan lagres under tryk (80bar - 700bar) i tanke, rør eller underjordisk i saltkaverner (salthorste), skifer og forladte olieboringer.

DK, UK, DE og NL har potentiale til brint energilagring i saltkaverner. DK har potentiale: Onshore 500TWh og offshore 500TWh og DE 10x DK. Se link

Hvis offshore saltkaverne energilagring vil det kræve regulering/tryk/fordeling/op-afladning platform med brint rørnet infrastruktur (transmission rørnet tryk typisk 80bar). Saltkaverne energilager tryk typisk: Min 80bar og max 200bar

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe Dec 2019

https://www.sintef.no/globalassets/project...

Hvis sæsonlagring af brint i saltkaverner, kan kraftværk gasturbiner opgraderet til brint som brændstof, give strøm i elnet ved flukturerende sol/vind energi.

Med nuværende planer på over DK 10 millard kr investeringer i elektrolyseanlæg og med overskudstrøm i 2030, bør der planlægges og investeres i brint infrastruktur og energilagring. Og især i samarbejde med UK, NL og DE.

Kraftværk gasturbine fabrikanter opgraderer gradvis gasturbiner til 30% i 2025 og op til 100% brint i 2030.

Brintlagring i saltkaverner omkostninger: 0,35 €/kg brint (9 cyklus, 250 bar) ifølge nedenstående analyse fra Holland. Se link side 18

Ovennævnte brint lager priser er erfaringer fra saltkaverner i UK og Texas. Brintlagring i underjordiske hulrum som skifer og forladte olie/gasfelter har omtrent. samme lageromkostninger.

Hydrogen storage in salt caverns Chemical modelling and analysis of large-scale hydrogen storage in underground salt caverns. July 2020 https://repository.tudelft.nl/islandora/ob...

  • 3
  • 2

Ved fremstilling af brint tabes 30% af den elektriske energi. Der findes to former for gasturbiner. Med og uden combined cycle. Ved combined cycle udnytter man den varme afgangsgas til dampproduktion der så bidrager til turbinedriften. Her kan man opnå en effektivitet på ca. 60%. 0,7*0,6= 0,42. Så i bedste fald kan man genvinde 42% af vindmøllestrømmen hvis man har lagret den i form af brint. Så inden man har betalt for elktrolyseanlæg, brintlager, gasturbine og generator er strømprisen altså steget med en faktor 2,5.

Jeg er ikke ekspert på området, men så vidt jeg er orienteret kan en combined cycle gasturbine ikke fungere on-off. Og en single cycle gasturbine har kun en effektivitet på omkring 30%. 0,3*0,7 = 0,2. Så her vil man få en femtedel af vindstrømmen igen. Vær så god og spis.

Men selvfølgelig, rigtige socialister mener jo at kapitalgoder, herunder vindmøller, i virkligheden er gratis, for man kan bare sende sine autonome forbrydervenner ud og plyndre en bank, når man har brug for kapital. Eller i det mindste de mennesker, der har prøvet at lægge lidt til side til deres alderdom.

  • 4
  • 6
23

Det undrer mig at Martin Rosenkrands tilsyneladende ikke interesserer sig for det faktum, at Frankrig igennem mange år har fået ca. 75% af sin elektricitetsforsyning fra atomkraft uden nævneværdige problemer, men foretrækker at diske op med tonsvis af rapporter udarbejdet ved et universitetsskrivebord. Og dog. Akademikere er jo netop kendetegnede ved, at de kan borttænke virkeligheden.

Jeg skal lige forstå din kommentar, mener Du, at man generelt ikke kan bruge Universitetsforskning og rapporter? Eller mener Du, at man ikke kan bruge den, når den ikke kontraherer med din perception, virklighedsopfattelse og synspunkter?

Og hvorfor skal jeg skydes en grøn, og måske rød?, politisk observans i skoene, når Du intet kender til min politiske observans og evt. grønne synspunkter?

Problemfrit er Fransk Atomkraft ikke, og i den kontekst må Du ikke glemme kulturforskelle omkring offentlighed og åbenhed i forvaltningen.

Et er, hvad der er af kendte registreringer. https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_powe...

Noget andet er, hvad der, enten ikke er rapporteret, eller ikke er korrekt rapporteret. https://www.dw.com/en/reports-fessenheim-n...

Og så er der andre problemstillinger. https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_powe...

EDF har deres problemer med at få økonomi i deres projekter, selvom man er statsejet og i mere eller mindre omfang beskyttet og subsidieret. Om det er det, der får EDF til at gå på kompromi med sikkerheden, skal jeg ikke kunne sige, men det er min antagelse. https://www.reuters.com/article/us-france-...

De nuværende tids- og kostestimater for Flamanville, ser på ingen måde ud til at holde, samtidig ser det ud til, at der ikke har været / er styr på projektet. Det er jo i den grad tillidsvækkende for et firma der gerne vil bygge flere atomkraftværker. https://www.montelnews.com/en/story/more-p...

For ikke at glemme, at Frankrig har et officielt mål om, at reducere andelen af Atomkraft til 50% fra 2035.

Jeg anerkender, at der er problemer med energikilder, hvor man får energi "som vinden blæser", men atomkraft er ikke løsningen. Og det er slet ikke løsningen, at benægte eller underspille de problemstillinger der er omkring atomkraft!

Vi er tæt på, at sol + batterier er ved at være den billigste energikilde omkring ækvator. Vi må forvente, at det bælte omkring ækvator bliver breddere og breddere, efterhånden som prisen på solceller og batterier falder yderligere. Vind er nød til at følge prisen på sol nedad.

Endnu har vi ingen anelse om, hvor prisbunden på sol ligger, og teknologien er ikke færdigudviklet. Det samme gælder batterier.

Evt. tab på transformation bliver inferiørt, når prisen på energi er tilstrækkelig lav.

Hvis spådommene bliver fremtiden, kan det være helt andre problemstillinger vi kommer til at slås med, hvad sker der f.eks. med solidarisk offentlig energiinfrastruktur, hvis prisen på at producere energi selv er billigere end prisen på at transportere den?

  • 11
  • 1

https://klimatupplysningen.se/wp-content/u...

Se omtale her

https://klimatupplysningen.se/mandagskul/

Danmark er jo til grin med at lave "strategi her og nu" når alt hvad Kina, Indien m fl gør alligevel vil diktere udviklingen af CO2 mm. Vestens indsatser betyder intet - og kalder helt sikkert ikke på nogen "strategi nu" som Ingeniøren har for vane at sige om emner redaktionen alligevel ikke "hverken kan eller vil" tage stilling til ifølge chefredaktørens egne ord om tekniske indlæg, hvor der råder uenighed mellem parterne..

Det smarteste DK kan gøre er at afvente og se hvad der vinder som det bedste enrgisystem fremover. Det bliver ikke sol og vind vil jeg vædde på - hvad Kina jo også har indset. Man bruger bare det billigste og bedste for at skabe pålidelige og billige systemer. Kul og gas er billige nu - og kan uden store fanarer bare pø om pø afløses af fremtidens energisystemer uden at det på nogen måde vil ændre på klodens tilstand. Har man f. eks. prøvet se på hvad konsekvensen af Kinas og andre dominerende aktørers strategi fremover vil betyde for kloden - heri medregnet danske og vestlige økonomiers fremtidige bidrag til udledning af drivhusgasser mm? Man vil se at uanset hvad DK gør betyder det intetsomhelst for de parametre man tror er så afgørende for klimaet - kun katastrofer for vores konkurrenceevne, levestandard og velfærd - gennemtrumfet af gale profeter i diverse organisationer og med massemdierens velvillige tåbelige bistand.

Vent ti år med at lave en strategi og prøv i mellemtiden med at lave lidt blandet energiudbud - med atomkraft, brint (også fra atomkraft!) etc som så kan evalueres løbende for at afgøre om sol og vind kan konkurrere overhovedet. Det sker der intet ved - og måske kan vi endda finde noget der kan trumfe Kinas og andre landes dominerende rolle på dette område?

  • 2
  • 10

Ole Moeskjær

Airbus har set på batteri i fly, men brint fly allerede i 2035 til mellemdistance og langdistancer. Se link

Det projekt er desværre totalt useriøst og gennemgribende manipuleret.

Airbus hævder kvantespringsmotorteknologi med 50% effektivitets boost uden NOx og contrails.

Sjovt nok duer kvantespringsbrintmotorteknologien ifølge Airbus ikke til Synfuels og aerodynamisk fremgang fungerer ikke med Synfuels og derfor vil Synfuels være for dyr.

Så skidt værre med at der er en komplet infrastruktur til Synfuels og hele flåden af 25.000 kommercielle fly kunne flyve på Synfuels.

NOx dannes som funktion af forbrændingstemperaturen og NASA mener at det vil være muligt at nedbringe NOx udvikling i brint motorer til samme niveau som standard jet motorer.

Contrails fri hydrogen er latterlig vildledning, da al energien i hydrogen ved forbrændingen ender som H2O, der er klart den kraftigste klimagas i contrails.

Airbus indrømmer i deres jubeloptimistiske pamfletter at langdistance er umuligt med hydrogen og at sædeantallet falder markant pga. brint volumen.

Kort og godt så er brint til fly gak med gak på, da kun Synfuels og langsigtet batterier er realistiske i luftfart.

  • 5
  • 3

NVJ

Det smarteste DK kan gøre er at afvente og se hvad der vinder som det bedste enrgisystem fremover. Det bliver ikke sol og vind vil jeg vædde på - hvad Kina jo også har indset.

Kina har indset at vind og sol vinder. 72GW vind etableret på et enkelt år i 2020 og 40GW solceller. KK 3GW.

Danmark har tjent milliarder på vores energi og klima politik og står til at tjene mange flere miliarder.

Det er ikke den danske stat som skal have alle pengene op af lommen for at gennemføre udviklingen. Den danske stat skal være medspiller i udviklingen og vil ganske som hidtil score den økonomiske gevinst, der vil være mangefold større end hvad staten investerer.

  • 7
  • 1

SHK

Ved fremstilling af brint tabes 30% af den elektriske energi. Der findes to former for gasturbiner. Med og uden combined cycle. Ved combined cycle udnytter man den varme afgangsgas til dampproduktion der så bidrager til turbinedriften. Her kan man opnå en effektivitet på ca. 60%. 0,7*0,6= 0,42. Så i bedste fald kan man genvinde 42% af vindmøllestrømmen hvis man har lagret den i form af brint. Så inden man har betalt for elktrolyseanlæg, brintlager, gasturbine og generator er strømprisen altså steget med en faktor 2,5.

Branche målsætningen er at nå til 86% effektive elektrolyse enheder. Det skal nok passe at 70% er dagens gennemsnits effektivitet, men alene EU planlægger at vækste klodens etablerede elektrolyse kapacitet med 16500% i dette årti, så eftersom man pt. er på +80% elektrolyse effektivitet så er de 70% vildledende.

Combined cycle gennemsnits effektiviteten er sikkert rigtigt nok 60%, men igen der er allerede anlæg med 63% effektivitet og anvendelse af spildvarme.

Derudover er fuelcells jo allerede mere effektive.

Du kan se en oversigt over målene her.https://www.fch.europa.eu/soa-and-targets

De 42% du hæfter dig ved glemmer iøvrigt at indregne at du kan spare energitab og omkostninger ved ilandføring, energitab ved curtailing.

Hvis du regner dine tal korrekt, så får du 0.86x0.63/0.97/0.97 = 57.6%

Dine manipulatoriske 2.5 er i virkeligheden mere i retningen af 1.73.

Det er på selve energieffektiviteten, men du hopper manipulatorisk direkte fra energieffektivitet til strømpris, hvad der selvfølgelig ikke er andre som ville gøre, da salgspris på strøm afhænger af det tidspunkt strømmen sælges og hvor den sælges.

Med brint bestemmer du selv suverænt tidspunkt og hvis du bygger ledningsnettet også til en vis grad lokaliseringen.

Dine manipulatoriske 2.5 er med overvejende sandsynlighed langt under 1 altså anlægget billiggør strømprisen.

Ifølge de gode oplysninger Ole Moeskjær har fremlagt fra Energistyrelsen, så er transport og lagring af brint mange faktorer billigere end transport og lagring af elektricitet.

  • 4
  • 3

Martin Rosenkrands

Vi er tæt på, at sol + batterier er ved at være den billigste energikilde omkring ækvator. Vi må forvente, at det bælte omkring ækvator bliver breddere og breddere, efterhånden som prisen på solceller og batterier falder yderligere. Vind er nød til at følge prisen på sol nedad.

Endnu har vi ingen anelse om, hvor prisbunden på sol ligger, og teknologien er ikke færdigudviklet. Det samme gælder batterier.

Batteriprisfaldet blev af Tony Seba plottet til 16% årligt på pack level i 2014. Det er gået noget hurtigere og der er absolut grund til at forvente at $30/kWh nås inden 2030.

Land vind sælges jo på kommercielle vilkår og den frie verdens største udvikler Nextera er mere værdifuld end Exxon, så den faktiske pris for land vind kamoufleres i realiteten af at det bliver mere og mere lukrativt at udvikle land vind.

Grunden til at USA er verdens største producent af olie er voldsomme subsidier og grunden til at vedvarende energi ikke får lov til at udkonkurrere olie, gas og kul i USA er at der oveni de voldsomme subsidier også er lovgivning på plads som forhindrer vindenergi i at kunne konkurrere.

Det er udelukkende en købt og betalt politisk beslutning at vedvarende energi ikke får lov til at udradere fossil energi i USA ligeså hurtigt som vedvarende energikapacitet kan fremstilles.

Kina er verdens femte største olieproducent og største forbruger af fossil energi. Sidste år installerede de 112GW sol og vind energi eller ca. det samme som Vestas i hele sin levetid har leveret. Også her er der politiske hensyn til fossil industrien.

Helt generelt ligger prisbunden for både landvind, havvind og solenergi langt under hvad fossil energi kan følge med til, og det har da også medført blodbad på børserne.

  • 5
  • 2

Martin Rosenkrands

Hvis spådommene bliver fremtiden, kan det være helt andre problemstillinger vi kommer til at slås med, hvad sker der f.eks. med solidarisk offentlig energiinfrastruktur, hvis prisen på at producere energi selv er billigere end prisen på at transportere den?

Det har jeg også tænkt over.

Jo mere elforbruget forøges, desto lavere bliver transmissionsudgiften per kWh, varmepumper, vertical farming, PTX, elbiler og den slags der kan fordele de faste omkostninger til transmission udover flest mulige kWh vil da hjælpe på det.

Men helt generelt ville det måske være en ide at droppe energiafgifter helt og holdent og erstatte dem med forureningsafgifter.

Det er jo ikke een gang for alle en sandhed at fx forbrændingsanlæg skal sælge varme og el til at holde driften igang, de kunne jo opkræve pengene for at håndtere skraldet og sælge varme og el til markedspriser.

Så ville de ikke genere mere logisk udbygning af vind og sol energi og mere logisk decentral energi og varme produktion.

Helt analogt er det ikke noget problem at hive provenu hjem fra elbiler selvom de fik lov til at købe el til reelle markedspriser, da man jo bare kan skrue andre afgiftsskruer til ønsket provenu og kompensation for den belastning trafik udgør.

  • 3
  • 1

Tyskerne importerer da også russisk gas i rå mængder. Og udleder iøvrigt omtrent dobbelt så meget kuldioxid per indbygger som franskmændene. Så meget for Angela Merkels "Energiewende."

Det gjorde de også i 2005, længe før der var noget, der hed Energiewende, og de har aldrig slået rekorden i gasforbrug til elproduktion fra 2008.

Dengang havde de 2,6 gange så meget atomkraft og 2,2 gange så meget kulkraft som nu, mens vind og sol er blevet mere end 6-doblet siden 2005, uden gasforbruget er steget.

https://energy-charts.info/charts/energy/c...

Hydro og gas-peakerplants var dengang præcis ligeså nødvendige for at indpasse atom- og kulkraftværker som sol og vind, så det er ikke Energiewende, du skal kritisere for Tysklands gasforbrug.

  • 7
  • 0

Fra artiklen: """I den danske strategi er produktion af brint på basis af sol og vind grundstenen. Men som vi skrev på Ingeniørens forside sidste uge, kan det allerede nu forudses, at der bliver mangel på VE-kapacitet i 2030. Den må død og pine sikres. Dernæst skal vi trække på Danmarks styrke: at vi har infrastrukturen til at udvikle hele produktionen fra vindkraft til flydende PtX-brændstoffer. Projekter, der viser, at hele værdikæden skal prioriteres og gives støtte. Og vi skal turde prioritere energiproduktion fra sol og vind til transportsektoren og kun konvertere den del, som ikke kan bruges direkte i batterier: tung transport, fly og skibstrafikken på de lange ruter."""

Jeg er grundig træt af, at vores mediehus – med afsæt i ingeniørernes og især IDA´s medlemmers troværdighed - således politiserer og endda punker vore politikere, for at få dem til at give skævvridende støtte til udvalgte teknologier, medens andre hyppigt kritiseres så hatten passer. Hvorfor tillader IDA´s ledelse, at forretningsdrivende journalister i IDA´s regi således fortolker og udtaler sig på medlemmernes vegne, og hvorfor holder redaktionen sig ikke i stedet til neutral teknisk nyhedsformidling? Med de nye ”pro-medier” (f.eks. GridTech) er det endda kommet så vidt, at også IDA-medlemmer skal betale for at kunne gøre sig bekendt med og evt. sige fra overfor det, der pushes og bashes på vore arbejds- og interesseområder. Jeg har ofte kaldt det gidseltagning og afpresning af især IDA´s medlemmer.

Vore – gennemsnitlig set – ligeledes dårligt teknisk uddannede landspolitikere bør ligeledes erkende, at de er for lette ofre for veltalende lobbyister, og bl.a. derfor i stedet bruge støttemidlerne i henhold til mere effektivt målopfyldende, logiske og teknologineutrale rammebetingelser.

Nu hvor CO2e-reduktion er blevet det primære, er det logisk at indføre en CO2e-afgift, der naturligvis bør være ”med fortegn” og således et tilskud i de tilfælde, hvor CO2e er negativ, hvilket velvalgt bio-kraftvarme på især velvalgte organiske restprodukter kan være på en række kombinerbare måder, medens vind og sol med alt det dertil ekstra fornødne, højest kan være næsten CO2e-neutral.

Og nu hvor vist stort set alle er enige om, at både ”elektrificering” og fortsat høj el-forsyningssikkerhed er vigtig, er det oplagt at fremme begge dele med et - gerne progressivt (f.eks. procentuelt) - kWt-tilskud, når el-markedsprisen er over et givent rigelighedsindikerende niveau som f.eks. 25 ører/kWt. Hvis samme tilskud gives til el fra el-til-el-lagring (efter fradrag af evt. tilskud givet til den til lagringen forbrugte el), finder markedskræfterne selv ud af, hvorvidt de næste GW elproduktionskapacitet skal være fluktuerende med fornøden el-til-el-lagring eller regulerbar bio-kraftvarme.

Det kræver dog, at evt. væsentlige ekstraomkostninger til f.eks. el-transmission og energi-øer bliver henført til de produktionsanlæg, der er årsag til omkostningerne. Markedskræfterne bør således ikke gøres blinde overfor, at især kun moderat store biokraftvarmeværker, der erstatter de store centrale fossile kraftvarmeværker, kan nøjes med de allerede etablerede el- og fjernvarmenet.

Skulle markedskræfterne under sådanne logiske og teknologineutrale rammebetingelser vælge 1 – 2 - 3 GW regulerbar biokraftvarme som det næste, må den større efterspørgsel forventes at kunne føre til væsentligt forhøjede priser på især lokale bæredygtige bio-brændsler, ligesom den opnåede regulerbare produktion vil betyde, at mere fluktuerende kapacitet kan introduceres uden for store ekstraomkostninger til bl.a. el-til-el-lagring.

Hvis politikerne - nærmest modsat - fortsætter med at støtte ny fluktuerende produktion med garanterede mindstepriser og desværre meget lignende CfD aftaler, - dvs. støtte til fortrinsvis den el-produktion, hyppigt lave el-markedspriser tydeligt fortæller, at der i forvejen er rigelig af - vil det både gøre tidligere indgåede prisgarantier dyrere og udløse unødigt store ekstraregninger til bl.a. den manglende tilpasning af effekten til forbruget, fornøden infrastruktur samt opretholdelse af høj forsyningssikkerhed.

Men de aktuelt florerende cirkulære argumenter gående på, at vi skyndsomst skal have mere vind, fordi der ellers ikke vil være nok til PtX, og at vi skyndsomst skal have mere PtX til den kommende megen vind, tyder dog på, at bl.a. vindmøllelobbyisterne og mediehuset vurderer, at politikerne endnu ikke er blevet klogere.

  • 3
  • 3

Peder Stoholm

Du vil kunne fremføre din argumentation mere sagligt og overbevisende, hvis du starter med at erkende situationen.

Man håndterer biomasse, fordi den vil forurene eller allerede er forurening, ikke fordi den er billig.

Dit udgangspunkt bør derfor være at dine favoritløsninger skal indfases efterhånden som forurenende biomasse skal håndteres.

Der ikke nogen chance for at biomasse hverken i Danmark eller globalt kan konkurrere på lige fod med sol og vind.

Hvis biomasse skal konkurrere imod fossil energi, så skal biomasse indgå i hybrider med PTX fra vind og sol.

Der er ikke nogen dygtige lobbyister som har stjålet din frokost de argumenterer bare for bedre teknologier, der udover at være stort set forureningsfri også er markant billigere og skalerbare til at løse hele klodens udfordring med at skaffe energi og mad.

  • 4
  • 3

Nu må du jo tro på lige det du vil... Men eftersom fly trafik i dk står for under 1% af den samlede udledning så passer det vel meget godt.

Flytrafikk innen Danmarks grenser er vel av naturlige grunner av lite omfang. Hvis en derimot ser hvem som flyr mest i verden, så er det danskene. Kort sagt så må en se på folks totale flyvning, altså også utenlands. Regnes denne med så utgjør den ca 30% av hver danskes CO2-uslipp (flyutslipp ca 1,5 tonn CO2 per dansk innbygger).

  • 6
  • 1

Det kræver dog, at evt. væsentlige ekstraomkostninger til f.eks. el-transmission og energi-øer bliver henført til de produktionsanlæg, der er årsag til omkostningerne. Markedskræfterne bør således ikke gøres blinde overfor, at især kun moderat store biokraftvarmeværker, der erstatter de store centrale fossile kraftvarmeværker, kan nøjes med de allerede etablerede el- og fjernvarmenet.

Allerede i 2030 er fossilfri kraftværker mulige, hvis brint infrastruktur/rørnet planlægges nu. Alle kraftværk gasturbine fabrikanter har i flere år arbejdet med opgradering til 100% brint. Og i 2025 er alle fabrikanter klar med gasturbiner til over 30% brint iblandet naturgas.

Lokale elnet anlæg kan forsynes via biogasanlæg, solcelleparker og vindmøller.

Herved opnås i 2030 basis elnet med fossilfri kraftværker, som i perioder med ingen sol/vind trækker på brintreserver oplagret i saltkaverner med brint infrastruktur rørnet. Naturgasnet i nord/syd retning kan opgraderes til brintnet og kan også indgå i brintnet

  • 5
  • 1

Lars Mathisson

Nu må du jo tro på lige det du vil... Men eftersom fly trafik i dk står for under 1% af den samlede udledning så passer det vel meget godt.

Kommerciel fly trafik står for ca. 3% af de globale CO2 emissioner og ca. 9% af Global Warming Forcing.

Hvis du af en eller anden årsag mener at danskere er langt mindre flyvende end alle andre I-lande, så er du galt afmarcheret.

INGEN og gentager INGEN anden stigning i GW forcing er sammenlignelig med flytrafik.

Man mente i 2018 at der var tale om 2.4% af CO2 emissionerne målt direkte på flyene og ca. 5% af GW forcing, men de 2.4% er lidt højere, hvis landoperationer og produktion af brændstoffer indregnes og GW forcing er revideret i vejret.

  • 6
  • 0

Ved fremstilling af brint tabes 30% af den elektriske energi. Der findes to former for gasturbiner. Med og uden combined cycle. Ved combined cycle udnytter man den varme afgangsgas til dampproduktion der så bidrager til turbinedriften. Her kan man opnå en effektivitet på ca. 60%. 0,7*0,6= 0,42. Så i bedste fald kan man genvinde 42% af vindmøllestrømmen hvis man har lagret den i form af brint. Så inden man har betalt for elktrolyseanlæg, brintlager, gasturbine og generator er strømprisen altså steget med en faktor 2,5.

Jeg er ikke ekspert på området, men så vidt jeg er orienteret kan en combined cycle gasturbine ikke fungere on-off. Og en single cycle gasturbine har kun en effektivitet på omkring 30%. 0,3*0,7 = 0,2. Så her vil man få en femtedel af vindstrømmen igen. Vær så god og spis.

Kraftværk gasturbine fabrikanter arbejder intensivt med opgradering til 100% brint. Se link

Ansaldo Energia Ansaldo Energia’s most popular gas turbines are the GT36 H-class and AE94.3A F-Class. The GT36 H-class outputs up to 538 MW and can use hydrogen up to 50% volume without derating. It is a good fit for combined cycle plants. The AE94.3A F-Class outputs 495 MW in combined cycle mode and 992 MW in a 2+1 configuration. It can burn up to 25% hydrogen by volume. Further improvements are under testing.

GE Gas Power GE’s 384 MW 7HA.02 combustion turbine, which can burn between 15-20% hydrogen by volume, is known for its ability to use various gas blends at high power and efficiency. The turbine is being used at the Long Ridge Energy Terminal, a 485 MW combined cycle power plant in Ohio, that will transition to run on hydrogen as soon as next year. The plant is the first purpose-built hydrogen plant in the U.S. The company has also been developing a multi-tube combustion system known as the DLN 2.6e. Optimized for operation on natural gas, it can operate on blended hydrogen and natural gas, with up to 50% (by volume) hydrogen.

OPRA OPRA, a Dutch turbine OEM, has developed combustor technology to utilize up to 100% hydrogen in its gas turbines.

Kawasaki Heavy Industries Kawasaki Heavy Industries came up with a hydrogen supply chain concept almost ten years ago and has been making company-wide efforts to build a hydrogen chain for producing, transporting, storing, and using hydrogen. The company is developing technologies that can handle a wide range of applications, from hydrogen mix with natural gas to 100% hydrogen combustion

Mitsubishi Power Mitsubishi Power offers gas turbines ranging from 30 MW to 560 MW. The company has developed turbines that can operate on a mixture of 30% hydrogen and 70% natural gas. They are now working toward one that runs on 100% hydrogen.

Siemens Energy All of Siemens Energy’s large gas turbines, from the SGT5-2000E to SGT5/6-9000HL, are capable of running on up to 30% hydrogen by volume. Roadmaps are in place to develop the mid-term and long-term capability to higher hydrogen contents reaching 100%. Similarly, the company has been enabling hydrogen operation in its medium and smaller gas turbines. The 24 MW SGT-600 runs on 60% hydrogen with near future targets of 75%, and the 50-62 MW SGT-800 runs on 50% hydrogen with an immediate target of 75% hydrogen

https://www.turbomachinerymag.com/gas-turb...

  • 2
  • 2

Brint energilagring og infrastruktur med elektrolyseanlæg er nødvendig, hvis storskala solcelleparker skal bidrage til manglende udbygning af VE-produktion. Se link

DK solcelle kapacitet faktor er kun 10% (havvind over 50%, landvind over 40%)

Storskala solcelleparker kan supplere den manglende 5GW havvind i 2030? Men det kræver optimal udnyttelse af solenergi og sæsonlagring med brint i saltkaverner?

Styrelse: Det fulde PtX-potentiale kræver 5 GW ekstra havvind i 2030

For anskueliggørelsens skyld, kan dette også omregnes til henholdsvis landvind- og solcellekapacitet ved hjælp af Energistyrelsens Teknologikatalog, der opererer med generiske satser for årlige fuldlasttimer ved hver af de respektive VE-former.

Styrelsen sætter i et gennemsnitligt overslag havvind til at have 4.500 årlige fuldlasttimer. For landvind er tallet til 3.500 timer og for storskala solcelleanlæg opstillet på marker 1.484.

Hvis ikke den ekstra strøm til PtX skal komme fra havvind vil en tilsvarende VE-produktion fra henholdvis landvind og sol således kræve en udbygning på 6,45 GW og 15,15 GW oveni den, der lige nu fremskrives i forudsætningerne for Klimafremskrivningen.

Bare for perspektivets skyld svarer det for landvindens vedkommende til mere end en fordobling af kapaciteten i 2030, som lige nu er fremskrevet til 5,8 GW. Hvad solcellerne angår, er det knap en faktor tre af den forventede kapacitet i 2030, som nu spås til at blive 8,5 GW i 2030.

https://pro.ing.dk/gridtech/article/styrel...

  • 0
  • 1

Hvis vi skal undgå gentagelse af solceller på hustage bonanza i landbruget, så skal der forskning og forsøg igang.

Jeg er stadigt positiv overfor at arbejde med Agrovoltaic og vil pege på at brint kan kombineres med biogas, der består af 40% CO2.

Om lige præcist brint lagring er afgørende vil jeg stille mig spektisk overfor, da der er en masse stærkt energiforbrugende processer vi nok kunne få mere ud af.

PTX kan jo både producere polymerer, foder, brændstoffer, mad, smøremidler, gødning osv.

Der er ingen tvivl om at vertical farming og PTX bliver enorme vækstområder.

Vertical farming vokser 40% årligt og PTX forventes at vokse 16500% i dette årti.

Begge dele kan dog faktisk vise sig at blive endnu større vækstsuccesser.

Helt generelt falder lagringsbehov i takt med mulighederne for at regulere efterspørgsel, og så regner jeg da med at vi stadigt vil udbygge og bruge udlandsforbindelser, og ad den vej forbedre mulighederne for at få udbud og efterspørgsel til at passe sammen.

  • 1
  • 1

Om lige præcist brint lagring er afgørende vil jeg stille mig spektisk overfor, da der er en masse stærkt energiforbrugende processer vi nok kunne få mere ud af. PTX kan jo både producere polymerer, foder, brændstoffer, mad, smøremidler, gødning osv. Der er ingen tvivl om at vertical farming og PTX bliver enorme vækstområder.

Jeg har solcelle på mit tag med timeafregning. Og oplever, at når der er fuld sol i sommermåneder, er elafregning næsten 0 eller minus øre/kWh, da strøm ikke øjeblikkeligt kan aftages, fordi området eller andre lande også har solcelle overskudproduktion.

Hvis DK satser på brintlagring for at udnytte solcelleparker overskudproduktion med sæsonlagring, vil det være god økonomi for investorer.

Det vil dermed også være nødvendigt med DK strategi for brint elektrolyse, infrastruktur/rørnet og brintlagring i saltkaverner.

Investorer ville hermed kunne se fordele i opførelse af de ekstra storskala solcelleparker, som kan erstatte de manglende havvindmøller på 5GW i 2030 til at fremstille grøn brint til PtX.

Men der kræves ialt mindst 15GW eksta solcelleparker for at erstatte 5GW havvindmøller, da solcelle kapacitet faktor i DK kun er 10% og havvind over 40%!

Hvis fornuftig økonomi kræves enten øjeblikkelig elnet forbrug af strøm fra solcelleparker eller brint lagring af energi med elektrolyseanlæg og adgang til naturgas/brintnet og sæsonlagring i saltkaverner.

EU har lavet en rapport om energilagring for fremtidig sikker elnet i Europa

Study on energy storage - Contribution to the security og the electricity supply in Europe. March 2020. See link

Side 46 Figur 27 Beskrivelse af PTX model i studiet. Side 47 Installeret kapacitet 2030

Side 48-51 viser flukturerende produktion vind/solceller/vandkraft/batterier/A-kraft

Side 52-58 viser installeret produktion kapacitet 2030/2050 med elektrolyse/PtX andel

https://op.europa.eu/o/opportal-service/do...

  • 1
  • 3

Man skal måske ikke udelukke gasfyring, da det ret nemt kan skiftes til brint, og så er kavernerne et billigt lager.

Naturgasforbruget er i samme størrelse som elforbruget, så det er store mængder der kan udnyttes direkte uden de tab der følger med omdannelse til el eller andre brændstoffer.

  • 1
  • 6

Om lige præcist brint lagring er afgørende vil jeg stille mig spektisk overfor, da der er en masse stærkt energiforbrugende processer vi nok kunne få mere ud af.

I Vesteuropa (primært Tyskland, Benelux og Frankrig) er det mig bekendt ikke tvivl om, at der skal etableres brintinfrastruktur - og det forudsætter brintlagre. Når her til lægges, at Danmarks havvindspotentiale i Nordsøen er alt 'for stort' i forhold til den europæiske elforsyning, så følger det, at dette havvindspotentiale - hvis det skal udnyttes - skal udnyttes til brint. Og dvs. kobles til en vesteuropæisk brintnet.

Brint er første skridt i PtX. Et stort spørgsmål er, hvor meget af denne brint, der skal bruges direkte - og hvor meget der skal viderebehandles til ammoniak, metanol mv. Jeg hæfter mig ved, at en række store producenter af lastbiler og personbiler (Daimler, Toyota, Hyundai) nu lancerer brændselscelleløsninger direkte på brint. Måske har de en plan B, hvis direkte brug af brint trods alt er for teknisk krævende. Men alene det, at de satser på brændselsceller, er i mine øjne afgørende. Brændselscellerne kan så vise sig at skulle køre enten direkte på brint eller på metanol.

  • 3
  • 2

Brint er første skridt i PtX.

Bortset fra ammoniak, så kræves der kulstof til processen. Når nirvana nås, så kniber det med det lettere tilgængelige CO2. Men selvfølgelig kunne vi grave kul op for at skaffe det.

Måske det slet ikke er så tosset endda, resultatet er mere værd end kul, og ilten fra elektrolyse kan bruges til at skaffe billigt CO2/CO. Det kræver måske noget kamelslugning.

  • 1
  • 2

Kun el og vand, ja - men brint er besværligt.

Ja, derfor undrer jeg mig også over det nye udspil fra Daimler, GenH2, - en brintdrevet trækker til tung transport. Jeg har set denne omtale: "For at opnå den krævede rækkevidde satser Daimler på at anvende brint i flydende form, hvilket giver en højere energitæthed, således at der kan fyldes mere i tankene. Lastbilens to tanke i rustfrit stål har en kapacitet på sammenlagt 80 kg (2 x 40 kg). En tank består af to rør, det ene inde i det andet. Rørene er forbundet og vakuum-isoleret for at sikre en minimal temperaturpåvirkning af tankens indhold. Det flydende brint skal opbevares ved minus 253 grader." Det lyder vildt, men når det kommer fra Daimler, kan det dårligt være den rene vildmand. Jeg vil se det, før jeg tror det. Så vil det også vise sig, om der er en plan B (som kunne være metanol) i skuffen.

  • 1
  • 0
  • 3
  • 0

En lastebil kan transportere ca 1.200 kg komprimert hydogen og ca 4.000 kg flytende hydrogen (tilsvarende ca 4.000 og 13.000 liter diesel). Mens samme lastebil klarer ca 40.000 liter diesel (ca 33.000 kg).

Ja, brint transport i tanke er dyr. Derfor er det i fossilfri fremtid nødvendigt med brint rørnet.

DK naturgasnet kan opgraderes til brintnet. og test viser at der umiddelbart kan tilsættes over 15% brint til naturgasnet.

Storskala solcelleparker med elekrolyseanlæg kan med opgraderet naturgasnet transportere MW/GW i form af brint til PtX anlæg og brintlagring i saltkaverner

Se link

Gassystemet har potentiale til at aftage, lagre og distribuere store mængder fluktuerende energiproduktion fra vedvarende energikilder som vind og sol, når elproduktionen herfra omdannes til brint gennem elektrolyse. Projektet har demonstreret transport af op til 15 % brint i naturgas i et lukket højtrykstestsystem, som består af komponenter og infrastruktur fra såvel transmissions- som distributionsnettet. Testen har vist, at der ikke er en forhøjet lækage af brint fra systemet i forhold til naturgas, samt at de testede komponenter fra gassystemet uden større justeringer er i stand til at håndtere brint i de testede niveauer. Der er i projektet opnået detaljeret viden om effekterne på et elektrolysesystem, som er udsat for lange standby- perioder

Energy Storage – Hydrogen injected into the Gas Grid via electrolysis field test EUDP 13 – May 2020

https://en.energinet.dk/-/media/05ED24206F...

  • 1
  • 2

Først tak for opbakningen til Jakob!

@ Jens Østergaard (indlæg nr. 38)

""" Du vil kunne fremføre din argumentation mere sagligt og overbevisende, hvis du starter med at erkende situationen. Man håndterer biomasse, fordi den vil forurene eller allerede er forurening, ikke fordi den er billig. Dit udgangspunkt bør derfor være at dine favoritløsninger skal indfases efterhånden som forurenende biomasse skal håndteres. """

Hovedårsagerne til, at selv billige organiske restprodukter ikke energiudnyttes effektivt, selvom fluktuerende produktion behøver backup og trods alvorlige klima- og miljøbelastninger, - ja selv omfattende naturbrande - er dels, at der har manglet en brændselsfleksibel og askerecirkulerende kraftværksteknologi til f.eks. halm (der medfører belægninger og korrosion) og dels rammebetingelser, der i stedet har fremmet konkurrerende løsninger. Du anbefaler, at jeg forholder mig afventende for at fremstå mere saglig og overbevisende, hvorefter du formentlig vil anbefale mig at lade det ligge, fordi ”toget er kørt” grundet alternative investeringer.

""" Der ikke nogen chance for at biomasse hverken i Danmark eller globalt kan konkurrere på lige fod med sol og vind."""

Din vurdering kan både skyldes, at du ikke er klar over, at brændselsudgiften har en dominerende indflydelse på el-prisen (f.eks. LCOE), og at du glemmer, at vind og sol forudsætter dyr og/eller tabsbehæftet tidsmæssig tilpasning af elproduktionen til forbruget, ekstra infrastruktur, samt ekstra fluktuerende kapacitet til dækning af tabene og dårligere prisforhold ved mere nødtvungen el-udveksling med udlandet. Dette især, hvis uden backup fra f.eks. regulerbar biokraftvarme. For resten bør/burde "mine" brændselsfleksible biokraftvarmeværker kunne opnå ”biindtægter” fra ikke blot levering af restvarme, men også: a) levering af termisk oprensede og regionalt omfordelbare næringsstoffer, b) variabel produktion af biokoks, c) undgåelse af metan fra alternativ nedbrydning i det fri, og d) levering af CO2 til CCS/CCU.

Og hvorfor ikke se fordelene i at kombinere det fluktuerende og det regulerbare? Vil det gå for hurtigt eller være for usportsligt?

""" Hvis biomasse skal konkurrere imod fossil energi, så skal biomasse indgå i hybrider med PTX fra vind og sol. """

Hvorfor må bioenergi kun må konkurrere med fossil energi?

Men det er rigtigt, at der kan skabes perspektivrige løsninger på basis af bio-kraftvarmeværker, hvor brændslet helt eller delvist tilføres via aske- og biokoks-recirkulerende forkoblede lavtemperaturforgassere. I perioder med lave elpriser kan produktgassen så i stedet anvendes til produktion af div. typer VE-bændstoffer, der kan forbedres/"boostes" ved tilførsel af brint produceret på den billige el, ligesom også separeret CO2 kan benyttes som kulstofkilde. På disse måder kan antallet af årlige timer med brændselsmodtagelse til enten el- eller brændstofproduktion formentlig øges fra 4 - 5 til mindst 6 - 7 tusinde og med de allerede nævnte øvrige fordele/”biindtægter” i begge driftsmåder.

Hvis kraftvarmedelen derimod udelades, vil anlæggets drift blive begrænset til timer med billig el, ligesom både anlægsejeren, restvarme-forbrugerne, brændselsleverandørerne og politikere, der er lovet CO2-reduktioner ud over fossil fortrængning, vil komme til at stå med håret ned ad nakken, hvis der opstår muligheder for billigere import af mere eller mindre færdigt producerede VE-brændstoffer. Dette f.eks. fra store gavntræsproducerende/pasningskrævende/naturbrand-truede skovrige områder og/eller baseret på ultrabillig solcellestrøm fra solrige og billige ørkenagtige områder. Hvis anlægget baseres på simpel pyrolyse (uden koksomsætning) vil også koksens (økonomiske) afsætning være kritisk.

For resten mener jeg, at det er udviklingsstrategisk smart at opskalere det allerede demonstrerede forgasningsbaserede kraftvarmekoncept først, for derefter at ”hægte” biobrændstofproduktionen på, - så der ikke bliver for langt mellem ”stenene i vandet”. Og endnu mere forsigtigt kunne der startes med at producere brændbar gas til en eksisterende kraftvarme-kedel for således at substituere kul eller dyre træpiller med halm og endnu billigere organiske restprodukter.

For substituering af træpiller med halm 5000 timer pr år, ved tilføjelse af en 100 MW LT-CFB forgasser, har EA-Energianalyse beregnet en negativ(!) LCOE, og dette endda uden at medregne de ovennævnte mulige ”biindtægter”. Se den lille summerende mørke cirkel i den tredje søjle i figur 16 på side 86 i denne rapport: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... . Der er således tale om en positiv businesscase selv uden støtte. Og medregnet den daværende høje kWt-støtte til elproduktion baseret på termisk forgasning - næsten som til el-produktion på biogas - ville den unødigt store støtte (jf. samme søjles lille åbne cirkel) være lige til Ekstrabladets højre fod.

""" Der er ikke nogen dygtige lobbyister som har stjålet din frokost de argumenterer bare for bedre teknologier, der udover at være stort set forureningsfri også er markant billigere og skalerbare til at løse hele klodens udfordring med at skaffe energi og mad."""

Min heldigvis kun delvist forsvundne ”frokost” er næppe interessant set i forhold til det elforbrugerne/skatteborgerne og restproduktbortskaffende aktører kunne spare, hvis politikerne holdt sig til at beslutte logiske og teknologineutrale rammebetingelser, for således at fremme den - samlet set - mest kosteffektive VE-KOMBINATION. Det ville også bringe os hurtigere i mål og dette i højere grad for markedskræfternes egen regning og risiko.

Der er ikke meget, der er stort set forureningsfrit, og f.eks. skal vindmøller med tilhørende PtX, ekstra el-transmissionslinjer, mm. både fremstilles, opstilles, vedligeholdes, skrottes og senere fornys. Og medens vind og sol højest kan gøres næsten CO2e-neutral, er der en række kombinerbare muligheder for at gøre (velvalgt) biokraftvarme CO2e-negativ: a) fortrængning af fossile brændsler (inkl. ved billig modificering af eksisterende fossile kraftvarmeværker), b) undgåelse af emission af stærke klimagasser fra nedbrydning af organiske restprodukter i det fri, c) deponering af biokoks i bl.a. landmændenes dyrkningslag, d) øget opbygning af humus i dyrkningslag, der gøres mere frugtbare som følge af "c", d) reduceret oxidering af allerede dannet humus, som følge af tilførsel af biokoks med op til flere hundrede års mellemrum i stedet for hyppig nedmuldning af organisk materiale, der hurtigt ”gasser af”, e) reduceret forbrug af traktorbrændstof som følge af "d", og f) deponering af CO2 fra røgen. - Ligesom div. andre miljøbelastninger kan minimeres/undgås ved velvalgt termisk processering af de forekommende organiske restproduktstrømme.

Biokraftvarme er da også skalerbar op til et væsentligt og i systemet særligt virkningsfuldt bæredygtigt opnåeligt omfang. Med et sådant regulerbart supplement kan unødige konverteringstab undgås, så der også derfor behøves markant mindre af det fluktuerende. Derfor den indædte modstand fra ”fluktuerende lobbyister”, der bedre kan leve med bio-energi, der ikke er el-producerende.

Ud over mulighederne baseret på den producerede energi (f.eks. afsaltning og kunstvanding), kan biokraftværker ”skaffe mad” på følgende måder: a) produktion af jordforbedrende biokoks, b) recirkulation af termisk oprensede næringsstoffer, c) kompakt og lugtfri regional omfordeling af fosfor, så sjællandske planteavlere ikke behøver at importere den sidste livsvigtige fosfat fra Marokko, og d) fødevarer kan i større omfang produceres økonomisk, hvis producenterne kan få indtægter i stedet for udgifter på afsætning af organiske restprodukter.

Hvorfor kan man bedre ”skaffe mad” kun vha. brændselsfri VE?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten