LEDER: En teknologipagt skal forpligte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

LEDER: En teknologipagt skal forpligte

Tirsdag præsenterede en veloplagt Niels B. Christiansen 33 anbe­falinger fra regeringens såkaldte Digitale Vækstpanel. Anbefalingerne, der tilsammen skal sikre Danmark en øget vækst på 80 mia. kr. frem mod 2025, kommer vidt omkring inden for både uddannelse, erhvervspolitik, arbejdsmarked, it-sikkerhed og sågar ‘førerløse fartøjer’.

Alle forslag er fornuftige og svære at tale imod, men når nu regeringen skal til at prioritere indsatserne, må vi håbe, at den starter oppefra. Første og vigtigste anbefaling af de 33 er nemlig, at regeringen sætter sig i spidsen for en teknologipagt efter hollandsk forbillede for at øge andelen af unge med kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og matematik markant. Vi kan slet ikke nå i mål med alle de andre punkter, hvis vi ikke har nok med kompetencer og tankesæt til det. I dag er det en showstopper, når kun 20 pct. af de højtuddannede unge har den slags kompetencer.

I Holland har sådan en pagt fungeret i fire år med 30 aktører, der har blandet blod omkring 22 konkrete indsatser. De skal tilsammen sikre, at mindst 40 pct. af unge, der vælger videregående uddannelse, tager den inden for teknologi, natur­videnskab eller matematik. Andelen er allerede nået op på 36 pct., så alt tyder på, at det virker, når parterne går sammen og fokuserer på fælles mål, indsatser og løbende opfølgninger.

Erhvervsliv og organisationer har i årevis råbt op om et skævt uddannelsesfokus i Danmark og om behovet for at sikre tilstrækkeligt mange ingeniører og it-folk til at føre virksomheder og nation ind i en teknologisk drevet fremtid. Der er gennemført både store og små reformer på uddannelsesområdet, men desværre ofte uden sammenhæng.

Hvad hjælper det at indføre flere timer i natur og teknik med folkeskolereformen, når de studerende på lærerseminarierne samtidig vælger naturvidenskab fra som linjefag, efter at en reform fra 2007 gjorde det valg langt mindre attraktivt? Eller når vi på næste uddannelsestrin producerer færre studenter, der er kvalificeret til en teknisk eller naturvidenskabelig universitetsuddannelse som en kedelig konsekvens af gymnasiereformen? Eller når vi med det nyligt indførte uddannelsesloft hindrer den næste generation i at mikse uddannelserne kreativt efter interesse og efterspørgsel?

Allerede for et år siden serverede IDA sammen med DI, Dansk Metal og ATV forslaget om en teknologipagt for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Dengang var han positiv, og det lader både erhvervsminister Brian Mikkelsen og forskningsminister Søren Pind nu også til at være. Med vækstpanelet, som har en række af landets skarpeste erhvervsfolk bag sig, som medspiller, kan vi håbe, at pagten nu sluttes, og at den får magt, som den har agt.

Gode råd, anbefalinger og ideer fra mangen en kommission er med tiden gået til i glemsel og finanslovsspil. Det kan en konkret teknologipagt ændre ved. Den forpligter parterne fra ministerier, kommuner, erhvervsliv, faglige organisa­tioner og uddannelsessektoren til at holde et vedholdende skarpt fokus på at sikre de kompetencer, der skal bringe Danmark i front i en digitaliseret verden.