Leder: Tech-giganter udfordres omsider af nye spilleregler

Illustration: MI Grafik

Tech-giganterne er blevet for store, og det er både konkurrenceforvridende og usundt for demokratiet og har uoverskuelige konse­kvenser for individets ret til privatliv. Den parole har været common sense i brede kredse siden det amerikanske præsidentvalg i 2016. Det har også længe været alment antaget, at det ville blive svært at gøre noget ved – både fra et teknologisk og lovgivningsmæssigt perspektiv. Men i 2021 er der tegn på, at der måske alligevel er bevægelse i de tektoniske plader.

Længst har bevægelsen været undervejs i Europa, hvor GDPR og en øget indsats på konkurrenceområdet fra EUs side har presset især Google, Facebook og nu også Amazon. Indtil videre er det lykkedes for Google at holde milliardbøder fra livet ved at trække det juridiske spil i langdrag.

Men nu ser det også ud til at USA er vågnet op til dåd, og den tid, hvor Zuckerberg og co. kunne slippe gennem en høring i den amerikanske kongres med at få politikere til at ligne dinosaurer, er måske forbi. Ironisk nok tyder meget dog på, at de største forandringer kan komme ved, at pres udefra udløser interne krige giganterne imellem.

Læs også: ANALYSE: Vil vi konkurrere med os selv eller resten af verden?

Facebook vs Apple bliver en af de interessante flanker at holde øje med. De, der måtte have opdateret deres iPhone for nylig, vil vide, at Apple i den seneste version af IOS har trumfet igennem, at alle apps nu skal spørge brugeren hyppigere, om de ønsker at blive tracket. For Facebook opfattes det som en eksistentiel trussel mod deres forretnings­model. En trussel, de næppe vil møde stil­tiende. I samme boldgade er skaberne af spillet Fortnight, Epic Games, i åben krig mod Apple for deres fortsatte insisteren på at trække 30 pct. af al forretning, der går over Appstore.

Selvom Apples indsats for privatlivets fred kan synes nobel, så viser den samtidig en tendens, de ikke er ene om blandt giganterne. Også Google har erklæret sig som privatlivets ridder: Vi beskytter jeres data og deler dem kun med os selv, har mantraet været. Udfasningen af tredjeparts-cookies fra Googles side har imidlertid også kastet lys på, hvorvidt den lukkede have, der udgør Googles førstepartsdata, reelt er så stor, at der mere er tale om et globalt økosystem. Både EU, nationalstater, individuelle stater i USA og senest også den amerikanske kongres udfordrer nu den definition.

Der er forskel på, hvordan sagerne gribes an, men fællesnævneren er, at man ved at opfatte Google som kritisk infrastruktur kan stille krav til, at alle andre, der også måtte lave forretning inden for deres økosystem, skal behandles på lige vilkår og have lige adgang til data. Tidligere i denne måned accepterede Google en bøde på 1,6 mia. kr. fra de franske myndigheder for at have givet fordele til deres egen annoncetjeneste. Den afgørelse ligger i logisk forlængelse af tidligere – dog appellerede – bøder fra EU om fordele givet til ­Googles egne e-commerce-produkter. Lignende sager venter givetvis Amazon.

At amerikanerne nu også er kommet med, betyder, at der nu ikke, som i Europa, alene er tale om tiltag, der kan begrænse ­aktører­nes færden på de enkelte markeder. I den forgangne uge præsenterede den amerikanske kongres lovforslag, der tager livtag med tech-giganterne ved med amerikansk monopollovgivning i hånden at udfordre selve deres størrelse.

De nævnte eksempler truer tech-giganternes mulighed for at fortsætte deres udnyttelse af data i kommercielt øjemed. Det udfordrer dermed også potentielt den teknologiske infrastruktur, de har opbygget over årene. Men når man står over for virksomheder, der fremhæver fine demokratiske principper blandt deres erklærede formål, er det også på sin plads med lidt moralsk udfordring.

Læs også: Dansk forskning blotlægger techgiganters skjulte overvågning

Siden verden i 2016 vantro så til, da techgiganterne kom til at spille en hidtil uset rolle i det amerikanske præsidentvalg, har flere politikere fået øjnene op for, hvordan techgiganterne agerer i verden. Det har vi set i en manglende evne især hos Facebook til at stoppe udbredelsen af hadsk tale på platformen. Men det gælder i høj grad også, når de er gået ind på markeder med knap så demokratiske traditioner.

Amnesty International påpegede i 2020 blandt andet, hvordan Facebook systematisk havde lukket for systemkritikere i Vietnam. Og i Kina, hvor langt de fleste iPhones produceres, har Apple, stik mod deres øvrige principper, efterlevet krav fra det kinesiske styre om, at det skulle have adgang til iPhone-brugernes data. Apples CEO, Tim Cook, har indtil videre forsvaret den beslutning med, at det er bedre at arbejde for ændringer indefra end at stå på sidelinjen.

Den udtalelse kunne passende tages som en invitation til vestlige politikere om at åbne endnu en front i samtalen med tech-gigan­terne.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren