Leder: Tag livtag med fuptidsskrifterne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Leder: Tag livtag med fuptidsskrifterne

Vi lever i en tid med politikere, der helt ublu slynger om sig med beviseligt forkerte påstande. Hvor højtestimerede banker og advokatfirmaer snyder og bedrager sig til profit. Hvor de sociale medier ligestiller falske påstande med fakta og spreder farlige misforståelser, der får folk til at droppe vacciner til deres børn, sætte sig selv på livstruende diæter eller benægte klimaforandringernes alvor.

Viden og antagelser blandes sammen. Al viden bliver lige gyldig og dermed ligegyldig. I en sådan tid er det ekstra vigtigt at værne om troværdigheden hos dem, der skal forsyne os med dokumenteret viden om vores verden og sammenhængene i den.

Derfor er det beskæmmende, når vi her i Ingeniøren igennem de seneste uger har kunnet afsløre, at mere end 100 forskere fra de danske universiteter har publiceret i såkaldte predatory journals – også kaldet pirattidsskrifter eller fuptidsskrifter på godt dansk. Det er udgivere, der tjener penge på at give forskerne let adgang til publicering: Forskeren skal bare betale for det, så slipper han eller hun til gengæld for at kæmpe med kritisk peer review.

Og vores undersøgelse afslører formentligt kun toppen af isbjerget. Dels har det ikke været muligt metodemæssigt at finkæmme for samtlige danske forskere, dels har vi kun fokuseret på to udgivere ud af tusinder. Antallet af fup-udgivere er tredoblet siden 2013.

Flere peger på en stadigt mere fondsfinansieret forskningsverden med et dertilhørende publiceringspres som en forklaring. Flertallet af de danske forskere, vi har forholdt deres tilstedeværelse i et af fuptidsskrifterne, undskylder sig flovt med, at de er blevet narret til at tro, at der var tale om et seriøst forlag – hvis de da overhovedet har reageret på vores henvendelser eller har ønsket at udtale sig.

Forlagene selv skyer da heller ingen midler for at ligne seriøse foretagender – de henviser rask væk til anerkendte forskere som redaktører af tidsskrifterne, selv om disse forskere aldrig har været tilknyttet. Og mange af tidsskrifterne lægger sig navnemæssigt meget tæt op ad anerkendte tidsskrifter.

Men eksistensen af predatory journals er ikke ny, og det er ikke meget research, der skal til for at gennemskue dem – forskerne kan jo begynde med at kigge i Forskningsministeriets liste over godt 20.000 tidsskrifter, der tæller med i Den Bibliometriske Forskningsindikator, eller i hvidlisten hos Directory of Open Access Journals, som er blåstemplet af adskillige europæiske forskningsråd og Science Europe. Så hverken publiceringspres eller falsk indpakning bør være undskyldning for forskere, der er skolet i kildekritik.

Der er næppe nogen, der betvivler, at presset på forskerne er vokset. Men det rykker ikke ved, at de har et etisk og moralsk ansvar for at være klogere og undgå forførelse af nemme løsninger. Det er ikke bare den enkelte forskers troværdighed, der står på spil – det er hele videnskabens. Når forskere fodrer disse fuptidsskrifter, er de med til at kortslutte den videnskabelige proces, der skal sikre, at vores viden om verden hele tiden bliver større og mere præcis. Og sikre befolkningens opbakning til, at godt 20 mia. offentlige kroner årligt investeres i forskningen.

Kan forskerne ikke finde ud af det selv, må universiteterne påtage sig ansvaret med at hjælpe dem på vej. Det er kritisabelt, at danske universiteter svarer: »Det kan vi ikke tro er et problem hos os«, når Ingeniøren kan påvise, at forskere fra alle tekniske og naturvidenskabelige universiteter i Danmark har publiceret i fuptidsskrifter i en længere årrække. Selv om der har været fokus på problemet i udlandet igennem flere år, har danske universiteter sovet i timen.

Fuptidsskrifterne er med til at udviske grænsen mellem sandt og falsk i den viden­skabelige verden.

De akademiske råd må vågne, tage problemet alvorligt og få løftet den akademiske fane tilbage i rette højde. Flere af universiteterne har igennem det seneste årti mangedoblet antallet af kommunikationsfolk, der blandt andet hjælper forskerne med fondsansøgninger og populær-artikler. Disse må sammen med forskningsbibliotekarerne kunne hjælpe forskerne med at kvalitetssikre tidsskrifter, de måtte være i tvivl om.

Og forskere, der alligevel – bevidst eller ubevidst – falder i, må stilles til ansvar. Bevidst brug af disse tidsskrifter bør straffes, og er man vitterligt blevet narret af særligt dygtige fup-udgivere, så skal det frem i lyset, så andre kan undgå at gå i samme fælde. Her må hensynet til videnskaben tælle højere end den enkelte forskers stolthed.

Endelig må fondene også tage et med­ansvar. Flere – også store fonde – stiller i dag blindt krav om publicering og skeler mindre til, hvor denne foregår. Der må blandt de mange millioner kroner, der uddeles, kunne findes ressourcer til at lave en mere kvalitativ bedømmelse, der fordrer, at forskerne får lavet bedst mulig forskning frem for flest muligt publiceringer.

Det ville også være ønskeligt, om vores politikere ville tage et genbesøg til de rammer, de har lagt for forskningen gennem de seneste årtier, og som ganske givet har været med til at skabe en usund ‘se mig’-kultur, hvor også uvæsentlige forskningsresultater helst skal publiceres som bevis for forskerens flid. Men indtil det måtte ske, er forskningens parter nødt til selv at tage affære.

Fuptidsskrifterne er med til at udviske grænsen mellem sandt og falsk i den videnskabelige verden. Den grænse må og skal være knivskarp – så den kan skære igennem farlige løgne og myter. Derfor må alle led i den videnskabelige verden nu tage ansvaret på sig og få udsultet disse predators. /trb


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

(citat): "Hvor de sociale medier ligestiller falske påstande med fakta og spreder farlige misforståelser, der får folk til at droppe vacciner til deres børn" (citat slut).

Er det en "farlig misforståelse" at anmode sundhedsministeren, Sundhedstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut med flere om at dokumentere deres påstand om , at vacciner er sikre og effektive ved den videnskabelige metode (den dobbeltblindede randomiserede placebo-kontrolerede forsøgs-metode)?

  • 0
  • 3

Flertallet af de danske forskere, vi har forholdt deres tilstedeværelse i et af fuptidsskrifterne, undskylder ...

  • mon ikke meningen er:

...vi har foreholdt deres tilstedeværelse i...

??

  • 1
  • 0

Jeg har forudbestilt en matematikbog gennem Amazon. Den udkommer først omkring februar 2019. Ved forudbestilling var prisen annonceret til € 49,99 incl. forsendelse.

Pt. har Amazon sendt mig følgende regnskaber:
1:
€ 49,99 Bog, inkl. forsendelse (Pris ved bestilling)
2:
€ 58,40 (Pris ved bekræftelse)
€ 8,49 Indpakning og forsendelse
€ 66,89 Sum
€ 8,49 Indløst rabatkupon (jeg har ikke indløst nogen som helst rabatkupon !)
€ 58,40 Totalsum
3:
Jeg har også modtaget en tredje regning, som jeg desværre har arkiveret lodret, men jeg kan regne baglæns:
4:
€ 46,72 = € 58,40/1,25 = Totalsum ekskl. dansk moms
€ 49,99 = € 46,72 x 1,07 = pris for bog, inkl. 7 % tysk bogmoms

Viola, så passer det oprindelige tilbud.

Bogen trykkes i og sendes fra Tyskland og betales i € til Amazon i Tyskland, så det er hævet over enhver tvivl, at jeg skal betale tysk bogmoms og ikke dansk moms.

Jeg har hidtil ikke kunnet finde en tysk Amazon e-mail adresse, som jeg har kunnet gøre opmærksom på miseren. Kan Ingeniørens læsere hjælpe mig?

Jeg betaler glædeligt 100 € for bogen, som er højt på min ønskeliste, men jeg bryder mig ikke om at blive tørret.

  • 1
  • 0