Leder: Tåbelige forskerregler skader Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Tåbelige forskerregler skader Danmark

Flere problemer gemmer sig bag sommerens historie om den brasilianske forsker, der var ved at blive smidt ud af landet, førend hun kunne nå at forsvare sin ph.d.-afhandling om overflade-akustisk-modulation af planare fotonkredsløb.

Der er naturligvis problemet for forskeren selv personligt, som var i risiko for at få ødelagt sin karriere. Der er et problem med måske tabte forskningsresultater. Og endelig er der et betragteligt problem for Danmark, der rækker langt videre end ualmindeligt tåbelige og bureaukratiske regler for forskeres ophold under rød-hvide forhold. Det vil vi vende tilbage til.

Først sagen kort: Et dansk ph.d-studium er normeret til tre år. Efter aflevering af afhandlingen tager bedømmelsesprocessen op til tre måneder, hvorefter den forskerstuderende skal forsvare sit arbejde. Når den studerende er ansat af universitetet, gives løn i tre år frem til afleveringen, hvorefter ansættelsen ophører. For en forsker, der ikke bor i EU - eksempelvis USA - betyder det, at de dagen efter skal rejse tilbage til hjemlandet, da opholdstilladelsen udløber synkront med ansættelsen. Den kommende forsker kan så komme tilbage tre måneder senere som turist og forsvare sit arbejde.

**Med mindre **der er tale om en borger fra et såkaldt 3. verdensland - som i dette tilfælde Brasilien. For efter udrejse må personen ikke besøge Schengen-området og dermed Danmark i 90 dage. Da forsvaret skal finde sted inden for tre måneder efter aflevering og samtidig ikke må komme ind i landet, kan forskningen ikke forsvares. Karrieren og forskningen er tabt.

Heldigvis kan den dygtige udlænding få lov at blive og forsvare sin forskning, hvis vedkommende kan dokumentere sin egen forsørgelse - det betyder i praksis at vedkommende skal have et job inden forsvaret for afhandlingen. Det er sjældent muligt og tro og love batter ikke over for myndighederne. Ud skal forskeren rejse, med mindre - som i vores tilfælde med brasilianeren - man med lodder og trisser kan finde en nødløsning.

Det er ikke overraskende, at foreningen Danske Universiteter allerede i april opfordrer Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at se på problemet og at DTU's rektor Lars Pallesen følger insisterende op i et brev til Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i juli. Det turde være enkelt og indlysende at fjerne denne ualmindeligt kedelige barriere - om ikke for andre hensyn, så for vækst, fremgang og udvikling. Til ing.dk forklarer Integrationsministeren da også, at hun i øjeblikket overvejer, hvordan Danmark i højere grad kan fastholde højtuddannet arbejdskraft.

Må hun have tænkt færdig inden længe, nu da sommerferien også må være slut for ministre. Ingeniøren vil med interesse følge, hvor længe der går, førend man finder frem til en pendant til eksempelvis den seks måneders greencard-ordning, man giver til ulønnede ph.d.-studerende i den tilsvarende situation.

Og så til det svære: Hvis landet havde en strategi for en nødvendig, begavet indvandring af forskere og højt uddannede, ville ovenstående aldrig blive et problem. For så ville der være planer for, hvordan man holdt de udenlandske forskere herhjemme efter ph.d.-forsvar. Og hvis de bare vil hjem eller videre; en plan for, hvordan de bliver ambassadører for vores land og værdier, så andre kom til i stedet for at sikre fremtidens vækst.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at ministeren i det mindste kunne fortælle os, hvad det er som er så svært for denne at forstå?

Vi har set massere af lovgivning, som bliver implementeret på dage og uger, som begrænser borgerne, men det modsatte tager mystisk nok meget lang tid og er meget komplekst.

Jeg mindes en, som sagde at noget af det mest selviske i verden er bureaukrati - det ser mere og mere sandt ud.

  • 0
  • 0