Leder: Svine-MRSA – ministre stikker skamfuldt hovedet i busken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Svine-MRSA – ministre stikker skamfuldt hovedet i busken

De første tre danskere er døde, efter at de er blevet smittet med en særlig stafylokok, MRSA CC398, som har inficeret de danske svinestalde. Med 30 millioner grise i det danske landbrug burde der være grund til at slå alarm og sikre sig, at smitten ikke griber om sig.

De ansvarlige ministre for fødevarer og sundhed har gjort det modsatte og stukket hovedet i busken. Ingen af dem har lyst til at sætte tiltag i værk, som kan forhindre, at smitten bliver til en epidemi. Faktisk vil de ikke engang stå frem og forklare, hvorfor de bliver siddende på hænderne.

Derfor kan vi kun gætte på, at de måske synes, at tre dødsfald er for lidt til at reagere. Der dør trods alt tusindvis af danskere hvert år af forskellige infektioner, og resistente bakterier på hospitalerne slår langt, langt flere ihjel end svine-MRSA. Den tavshed kan ikke forsvares. For alle fakta peger på, at vi kun er ved begyndelsen på problemet.

CC398 opstod i mennesker, men først da den fandt vej til svin, udviklede den resistens på grund af landbrugets forbrug af antibiotika. Endnu kan bakterien i de fleste tilfælde slås ned med antibiotika, men multiresistent MRSA er set.

Første infektion med svine-MRSA blev fundet i 2006. Siden er antallet af diagnosticerede smittebærere steget støt og mere end fordoblet fra 2012 til 2013 til 643 personer. I starten blev kun medarbejdere på svinefarmene ramt, men i 2012, hvorfra de seneste tal stammer, var 49 smittet uden at have været i kontakt med dyrene. Det gælder også for alle de tre afdøde: Ingen af dem havde været på et landbrug. Samtidig viser amerikanske undersøgelser, at naboer til svinefarme har fordoblet risikoen for at blive smittet.

77 pct. af de slagtesvin, som Fødevarestyrelsen i 2012 kontrollerede, bar MRSA-bakterien. Siden har ministeriet helt uforståeligt og i strid med forskernes anbefaling ikke villet bevilge penge til en ny undersøgelse. Vi ved derfor ikke, om der er millioner af smittede svin på de farme, som mange danskere bor tæt på, som en af forskerne konstaterede i Ingeniørens oprulning af sagen. Men vi kan godt gå ud fra, at der bliver flere raske smittebærere, som spreder bakterien stadig længere ud i samfundet. Det kan ramme os alle og ikke kun medarbejdere i landbruget.

Desværre er det ikke længere tilstrækkeligt at bede landbruget om at skrue ned for antibiotikaforbruget. Bakterien er nemlig allerede resistent, og der skal mere radikale løsninger til at fjerne den fra staldene.

Heldigvis har landbruget tidligere vist, at en målrettet indsats kan bære frugt. De fleste af os husker de mange år, da det var strengt forbudt at spise rå æg. I dag har danske fjerkræavlere sammen med myndighederne så godt som afskaffet salmonella herhjemme. I 2012 fik vi særstatus i EU, så vi kan afvise udenlandske æg med salmonella. Så sent som sidste år blev reglerne strammet igen, så danske æg er underlagt Europas skrappeste salmonellakontrol. De fleste har nu glemt, at op imod 20.000 danskere årligt blev syge af salmonella i større eller mindre omfang gennem 00’erne.

Salmonellahandlingsplanen kostede milliarder, og det bliver dyrt at slippe af med svine- MRSA. Men vi har ikke råd til at lade være.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et er de relativt "harmløse" bakterier som MRSA CC398, men hvad vil udvikle sig i stalden i de kommende år? Virkeligheden er jo, at bakterierne har optimale betingelser for at spredes og mutere i de danske stalde - millioner af grise spiser og skider det samme sted på meget lidt plads. Hvis de forehold var tilfældet for mennesker, så ville ingen jo være i tvivl om at der var noget skidt i vente.

Det er jo også en bombe under landbrugserhvervet og dansk økonomi - den dag den rigtig grumme sygdom opstår, lukke eksporten ned øjeblikkeligt. Så både ud fra et økonomisk, sundhedsmæssigt, og dyrevelfærdsmæssigt spørgsmål, er der al mulig grund til at overveje om industrilandbruget i sin nuværende størrelse er forsvarligt at opretholde. Ansvaret er politikernes, som lige nu overhører alle advarsler for at beskytte eksporten.

  • 9
  • 1

I begyndelsen af 70-erne var der store problemer med virus-, bakterie- og svampesygdomme i produktionen af potteplanter. Virus og bakteriesygdomme kan ikke bekæmpes kemisk, så situationen var principielt sammenlignelig med de nuværende problemer i griseproduktionen.

Problemerne blev løst i et godt samarbejde mellem forskere og gartnere. Forskerne fremstillede kerneplanter – planter med udvalgte genetiske egenskaber, der blev renset for alle infektioner. Griseproduktionen har tilsvarende SPF-grise.

For at gøre det kort blev næsten al produktion af potteplanter og planteskoleplanter baseret på kerneplanter, smittevejene i gartnerierne blev kortlagt, effektiviteten af desinfektionsmidler blev testet og indretning og arbejdsgange i gartnerierne blev undersøgt.

I dag findes kerneplanter og den tilhørende ekspertise ikke mere – systemet har sejret sig ihjel.

Erhvervet tilpassede resultaterne fra laboratorierne til produktionen, og man kommer langt med et par grundsætninger: en yngre plante må ikke komme i kontakt med ældre planter og man starter dagens arbejde i de yngste planter og slutter med de ældste.

Moderne gartnerier er plantefabrikker, automatiserede og fulde af robotter, men når man lægger ovenstående principper ind i byggeri og planlægning – så fungerer det.

Jeg har aldrig været i en svinestald, men når jeg ser kastrering i TV, så tænker jeg bl a på, om personen har været i kontakt med ældre grise før det arbejde?
Har man styr på smitteveje i griseproduktionen?

  • 6
  • 2

Det eneste forsvarlige er at afvikle svinelandbruget. Problemerne er for store til at kunne legitimere den relativt begrænsede indtjening, som svineeksporten kaster af sig. Og de, der i dag har deres arbejde indenfor svineavl og fødevarebranche, de må finde noget andet, mere nyttigt og mindre skadeligt at lave.

Problemet er bl.a. at der ikke er én eneste politier, der tør gå i clinch med landbruget. Mette Gjerskov forsøgte vist lidt - var det derfor hun blev fyret - på samme måde som Nick Hækkerup, der trådte hærens ledelse over tæerne.

Dan Jørgensen svang fanen da han tiltrådte: Nu skulle han sandelig osv., men han har vist sig lige så bovlam som sine forgængere, og lige så ræd for landbrugsmafiaen.

Takket være konfliktsky politikere, fortsætter bønderne med gøre befolkningen sygere og sygere - efter at de først har stjålet kundernes penge.

PS: Er der stadig rejst sigtelser mod de to journalister, der røbede navn og adresser på gårde med MRSA-besætninger?

  • 9
  • 6

Kan være, at inden for de næste 10 år kan vi nå nye højder for smitten.
Til den tid kan ældre, samt personer der skal opereres dø af smitten.

Dette har faktisk været forudsagt af nogle læger i temmelig mange år.

Tænk sig, at en person der feks har været i traffikuheld, og prøver viser at vedkommende har MRSA på sig.

Bad luck.

Hvis lægerne opererer, vil personen dø af at smitten går i såret, samtidigt med at han er svækket.

Så her står kirugerne så og skal vælge mellem pest eller kolera.
Er chancen for at han dør af operationen størst, eller det modsatte?

  • 1
  • 1

Det eneste forsvarlige er at afvikle svinelandbruget.

Eneste seriøse og fremtidssikret udvikling. Hvorfor skal vi overhoveder have de enorme svinefabrikker.. intet tilfælles med landbrug eller behov for arbejdspladser etc. - en historisk uvane, man ik' kan komme ud af og intet andet.

Engang var landbrug fortrinsvis store mængder korn, samt lidt dyr + grøntsager til regionalt forbrug. Men så faldt kornpriserne til urentabelt niveau, og man fandt på at smide kornet ind i grisen og så sælge kræet - og som molboen jokker vi rundt i den helt samme forvirring endnu.

Der er jo utallige år siden - verden flyttede sig mange gange, men grisse'fabrikanterne vil ikke fattet det..
1) vi kan ikke bruge fidusen med eget korn ned i øffen, og slæ'ver derfor foder ind i landet fra den anden side af kloden og fylder i øffen (billigere)... her kommende ny GMO-problematik[1]
2) sender også xx% af grisene sydpå over grænsen til opfedning (billigere)
3) slagter også xx% grisene syd for grænsen (billigere).
4) der bliver for hvert år flere og flere 'arbejdsfrie' fra sektoren (især slagterierne) end det modsatte - tilgang af job er ikke der, tværtimod.

Hele fire konstant brugte floskler (undskyldninger) for grissefabrikker er faktuelt ikke eksisterende i dag.

Stop nu den tåbelige negativ udvikling gennem mange år. Luk fabrikkerne - en dødssejler - lav nødvendige gode kvalitetsbasser til regionale- og hjemmemarked + kun eksklusiv eksport af højpolerede grissetæ'r. Sygdomme, nedsivning (gylle) og utallige selvskabte problemer forsvinder.

[1] http://ludvigslyst.dk/brev-til-foedevaremi...
http://pilegaarden-hvidsten.dk/gmo/
http://arbejderen.dk/indland/gmo-foder-spr...

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten